Margrethe Pedersdatter
- Født: Cir 1570
- Ægteskab (1): *1232* Eiler Jacobsen cirka 1605
- Død: 10. Okt. 1620, Vordingborg, Baarse Herred, Præstø Amt i en alder omkring 50 år
Notater:
Eiler Jacobsen må have ægtet Margrethe Pedersdatter kort efter første hustrus død, antageligt i begyndelsen af 1605. Hun havde fire børn omkring 1620, men for hverken hun eller Eilers 1. hustru Johanne fremgår det af epitafiet, hvilke børn de var mødre til og hvad de hed. På epitafiet anføres at hun frem til 1620 havde 1 søn og 3 døtre, og det er sandsynligt at hun ikke har nået at få flere inden sin død. Hun kan ikke have levet længe efter 1620, for kort derefter var Eiler gift på ny. På epitafiet anføres at Margrethe havde 1 søn og 3 døtre, men da hun endnu var i live i 1620, kan hun have nået at få endnu et barn, inden hun døde. Og nogle af de fire børn kan have været døde før Eiler Jacobsen og ville dermed ikke omtales i skiftet. Margrethe Pedersdatters fædrene og mødrene ophav kendes ikke, der findes ikke et bevaret skifte efter hende, der kunne oplyse om nære slægtninge eller andre forbindelser. Sammen med epitafiet findes tillige en gravsten over Eiler Jacobsen, hans første hustru Johanne og anden hustru Margrethe, samt tre sønner, der blev født i ægteskabet med Johanne. Som den eneste er dødsdato for Margrethe ikke anført, og det er uvist om hun blev begravet under samme sten som sin mand, i alle fald blev hendes dødsår ikke noteret herpå. Inskriptionen på gravstenen bekostet af Eiler lyder: "ligger herunder Johanne Nielsdatter, død 6 okt. 1604 og deres børn Jacob, død pinsedag 1598, Adam død 18. Dec. 1596, Ejler Ejlersøn død 7. Aug. 1599 og Ejler Jacobsøn, kgl. Maj. Tolder og Borgmester i Oringborg død 27 aug. 1640 i sit 80. Aar med Hustru Margrete Pederdatter, død 16--."
Margrethe blev gift med *1232* Eiler Jacobsen, søn af *2464* Jacob og N. N., cirka 1605. (*1232* Eiler Jacobsen blev født cirka 1561 og døde den 27. Aug. 1640 i Vordingborg, Baarse Herred, Præstø Amt.)
|