Karen Margrethe Eilertsdatter
- Født: Between 1610 og 1620
- Ægteskab (1): Mogens Raahr den 29. Apr. 1640 i Næstved Sankt Peders Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt
- Død: After 1647 i en alder af 37 år
Notater:
Karen Margrethe Eilersdatter var antagelig datter af Eiler Jacobsen med hans anden hustru Margrethe Pedersdatter eller hans tredje hustru Karen Hansdatter. Hun må være blevet født omkring slutningen af 1610'erne eller begyndelsen af 1620'erne. Hendes fulde navn var Karen Margrethe, men de fleste steder omtales hun blot som Karen, blandt andet i skiftet efter sin far Eiler Jacobsen, hvor hun kaldes Karen Mogens Raarhs. Mogens Raahr (ca. 1594-1646) var rådmand i Næstved, og siden fastelavnsborgmester i perioden fra 1632 til sin død d. 6. feb. 1646. Med fastelavnsborgmester menes en ordning, hvor borgmestertitlen og embedet gik på omgang mellem forskellige rådmand: borgmesteren udskiftedes hvert år ved fastelavnstid '96 deraf navnet. Ordningen var kun aktiv fra begyndelsen til midten af 1600-tallet. Han havde været gift en gang før, med Karen Rasmusdatter, datter af Borgmester og byskriver i Næstved Rasmus Jørgensen Skriver og hans hustru Magdalene Mogensdatter. Karen Rasmusdatter døde i 1639, og året efter ægtede Mogens Raahe Karen Margrethe Eilertsdatter. De blev gift i Næstved Sct. Peder kirke, d. 29. April 1640. Deres bryllup er i Skt. Peder kirkes kirkebog anført som Copuleret: Anno 1640: Den 29 Aprilis, Mogens Rhaar, Karen Eilersdatter. Ægteskabet stod kun få måneder før Karens far døde. Ægteskabet synes at have været Margrethes første og eneste ægteskab. Karen og Mogens Raarh fik tre børn, døtrene Maren (døbt 14. feb. 1641) og Margrethe (døbt 7. juli 1644) samt sønnen Eiler opkaldt efter sin morfar (døbt 9. April 1643, død året efter 9. maj. 1944).39 Ved sønnen Eilers dåb anføres i kirkebogen: Dom. Qs. motogeniti, Borg. Mogns Rhors søn Eiler. Helvig Mr. Clausis bar ham. Den Helvig Mester Clausis, der omtales var Karens søster Helvig Eilersdatter, der ægtede præsten i Vordingborg Hr. Claus Hansen, provst i Baarse herred. Mogens Raahr døde i 1646 og blev begravet i Næstved Skt. Peders kirke d. 23. feb. 1646 i en alder af 52 år. Karen Margrethe er omtalt som enke i skiftet efter broderen Henrik i 1647. Hendes dødsår er ikke kendt. Hun har formentlig giftet sig igen efter mandens død, de nåede kun at være gift i 6 år. Karen Margrethe kunne være den næstældste af Margrethe Pedersdatters døtre på epitafiet i Vordingborg Vor Frue, og at søsteren Johanne var ældre end hende. Det eneste der skulle tale for at Karen Margrethe var datter af Karen Hansdatter er navnet, det dobbelte navn kunne således betyde at hun var opkaldt både efter Karen og Margrethe. Hvad der derimod taler for at Karen Margrethe var datter af Margrethe er ægtemandens alder, hvis hun først var født i ægteskabet med Karen Hansdatter, ville hun være født omkring 1620-24 og dermed højst 15-19 år, da hun ægtede den da 46-årige Mogens Raahr. Derudover ses af epitafiet, at de to døtre placeret foran Margrethe Pedersdatter, er malet med samme hånd og dermed samtidige. Dette taler mod at de to piger på epitafiet havde hver sin mor. Margrethe Pedersdatter kan naturligvis have mistet ikke en men to døtre, men da der ikke er mere end fem levende piger på epitafiet, må disse fem være identiske med de fem piger, der omtales som levende i de bevarede skifter.
Karen blev gift med Mogens Raahr den 29. Apr. 1640 i Næstved Sankt Peders Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt. (Mogens Raahr blev født cirka 1594 og døde den 6. Feb. 1646 i Næstved Sankt Peders Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt.)
|