Johanne Eilertsdatter

  Notater:

I følge forskellige optegnelser skulle der have været to forskellige døtre med navnet Johanne, eller også er der sket en sammenblanding, således at en enkelt datter er blevet til to. De to Johanne'r skulle have været med hver sin mor. Så fremt, der vitterlig har været to, så har den ældste datter Johanne været i live da den yngre fik sit navn. Den første Johanne skulle således være blevet født i ca. 1595, datter af Johanne Nielsdatter, den anden omkring 1605-08, i Eilers ægteskab med hans anden hustru Margrethe Pedersdatter, som han ægtede kort efter den første hustrus død.
Intet tyder imidlertid på at der var to døtre med navnet Johanne, Kun een Johanne omtales i skiftet efter Eiler Jacobsen, og Johanne Nielsdatter havde ved sin død kun to døtre, jf. inskriptionen på epitafiet i Vor Frue. Og i skiftet efter Johanne navngives de to døtre, nemlig Karen og Susanne, der begge levede til voksenalderen.
Johannes præcise fødselsår er ikke kendt, men hun er nævnt som den fjerde af døtrene, efter Karen, Susanne og Karen Margrethe, men før Helveg. Hun kunne derved have været den næstyngste i ægteskabet med Margrethe, men en sådan aldersorden synes imidlertid ikke anvendt i skiftet efter Eyler Jacobsen. I stedet synes det at være de døtre, der var fornemmest gift, som er omtalt først i skiftet, og det var søstrene gennem ægteskaber med præster og rådmænd, mens Johanne var gift med en færgemand, der ganske vist var både velagtet borger og velhavende. Søsteren Helvig, der endnu var ugift, ville naturligt nævnes sidst.
På epitafiet er den ældste datter fremstillet i en alder af omkring 7-9 år, og da hun må være malet
omkring 1620, er hun antagelig født omkring 1611-13.
Om Johanne Eilersdatter vides at hun blev gift med Morten Snering i Vordingborg, også kaldet
Morten Færgemand. Hun omtales som hans enke i skiftet efter sin far. Om Morten Snering vides
imidlertid ikke meget. Han var antagelig hollandsk indvandrer i Vordingborg, han kaldes blandt
andet ved navnet Marten Snering. Han optræder som borger i Vordingborg i 1620'erne.
Han omtales i skiftet efter Eiler Jacobsen som Færgemand, og må have ført færgedrift i
Vordingborg. I skifter fra Vordingborg omtales "færgegården" Vordingborg, der var en stor og
ganske fin gård i Vordingborg og som særligt synes knyttet til færgemændene i Vordingborg. I
1613 ejedes gården af velagtede borger Mads Hansen Færgemand, i 1619 var han død og hans enke Karine flyttet til København.
I 1630'erne optrådte Morten Snering i forbindelse med forskellige retssager. Blandt andet gjorde en
Margrethe Villads Hansens krav på gæld hos Morten Snering, men en birkeretsdom ved Steensby
Birketing i 1638 frifandt Morten Snering for samme gældskrav. Den 25. april 1639 faldt dom ved
Kongens Retterting i Morten Snerings favør, han havde da ført sag mod landsdommer Jørgen
Seefeldt, fordi denne 19. sept. 1638 ved Sjællands Landsting havde underkendt den birketingsdom,
der frifandt sagsøger for et gældskrav til Margrete Villads Hansens. Ved rettertingsdommen blev
dømt, at Morten Snering ikke havde nogen gæld til Margrete Villads Hansens.
Morten Snering må være død kort tid før eller efter retssagen, for i skiftet efter Eiler Jacobsen i
1640 omtales han som salig, dvs. afdød.
Der findes tillige et epitafium over denne "Marten Snering", hans første hustru "Sigbrech P. datter",
antagelig datter af en Pieter eller Poul og hans anden hustru "Iohanna Eil. d." altså Johanne
Eilersdatter. Af inskriptionen fremgår at den første hustru, med det hollandskklingende navn, døde
d. 4. apr. 1626, mens dødsår ikke er anført for hverken Morten Snering eller Johanne Eilersdatter.
Parret Morten Færgemand og Johanne Eilersdatter, er antageligt blevet gift kort efter den første
hustrus død i 1626, eller i begyndelsen af 1630'erne, da Johanne antagelig har været født i
1610'erne, og må have været mindst 15 år gammel, da hun blev gift. Johanne må have været en hel
del yngre end sin mand. På epitafiet ses Morten som en midaldrende mand med to voksne sønner,
mens Johanne er fremstillet som en helt ung kvinde.
Også dette placerer hende som ældre end Karen Margrethe, der først blev gift i 1640.
Johanne Eilersdatters børn med Morten Snering kendes ikke, heller ikke hvor mange af børnene på
epitafiet over Morten Snering, Sigbrecht og hende selv, der er hendes, og hvor mange der er den
første hustrus. Den ældste datter bærer en dragt af anderledes type end de øvrige pigers, identisk
med den første kones dragt. Måske en markering af, at hun var første hustrus datter eller at hun
døde, da man bar den type kraver omkring år 1600, eller måske skal det endda ses som
"nederlandsk dragtskik", en dragt som også moderen bærer.
De øvrige døtre synes imidlertid for store til at kunne være Johannes døtre, hvis epitafiet var fra
omkring 1630, hvoraf den ældste af Johannes døtre kun burde være omkring et år. De store piger
synes at være omkring 7-10 år, hvorved epitafiet burde have været udført senere end 1630. Det må
også være udført før mandens død omkring 1639/40, da hans dødsår ikke er tilføjet epitafiet.
Muligvis har kun den lille søn været Johannes, mens de større børn var den første hustrus.
Johanne findes således afbildet som både barn og voksen i Vordingborg Vor Frue. Det er ikke svært at se nogen lighed mellem Johanne på epitafiet og hendes senere voksenportræt.
Efter Morten Snerings død giftede Johanne, der må have været en endnu ung enke, sig med præsten Hr. Poul Hansen Prip. Han var sognepræst til Gundslev på Falster.
Poul Hansen Prip blev født i 1607 som søn af sognepræst til Skelby, Falster Hans Poulsen indsat i
embedet 1604. Pouls bror Mads Hansen Prip efterfulgte faderen som præst til Skelby og Gedesby,
mens Poul fik præstekaldet Gundslev.
Poul Hansen Prip var først hører i Nykøbing, siden ordineret til præst d. 26. nov. 1635 og indsat i
embedet. Han har antageligt ægtet Johanne Eilertsdatter kort efter hendes første ægtemands død.
Han selv må også have været enkemand, han må inden Johanne have haft en tidligere hustru fra
omkring indsættelestidspunktet til ca. 1640, hvilket sønnen Jacob født i 1638 vidner om, hendes
navn kendes imidlertid ikke.
Parret Poul og Johanne kan tidligst have giftet sig efter november 1640, for i skiftet efter Eiler
Jacobsen d. 30. oktober 1640, er Johanne endnu blot omtalt som enke efter Morten Snering men
ikke som hustru til Hr. Poul. Dette kan dog også blot skyldes sædvane, for i Vordingborg omtales
kvinder ofte efter deres første ægtemand, selv om de giftede sig på ny, men med en ganske mere
agtværdig husbond, som en sognepræst, skulle det være mærkeligt om han ikke var nævnt, såfremt de da havde været gift.
I skiftet efter hendes broder i 1647, omtales ingen af Johannes ægtemænd. Hun var ikke selv til
stede på skiftet, og Margrethe sl. Eyler Jacobsens, modtog arven på hendes vegne. Dette tyder på at hun ikke flyttede tilbage til Vordingborg, men antagelig blev på Lolland-Falster egnen efter
mandens død.
Hr. Poul levede ikke længe, han døde allerede i 1644 i en ung alder. Han og Johanne nåede at få et
par børn. Sønnen Jacob Poulsen Prip, f. 17. juni 1638 kan ikke have været Johannes søn, men må
have været født i et tidligere ægteskab. Han blev sognepræst til Errindslev på Falster. Et epitafium
over ham, hans hustru Anne Jacobsdatter og deres børn, hang tidligere i Errindslev og er nu
ophængt på Maribo Stiftsmuseum.

Johanne blev gift med Morten Snering cirka 1630. (Morten Snering døde i 1639-1640.)

Johanne blev derefter gift med Poul Hansen Prip, søn af Hans Poulsen og N. N., cirka 1642. (Poul Hansen Prip blev født i 1607 i Skelby Sogn, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt og døde i 1644.)