pil
*608* Johannes Henckel
N. N.
*610* Andreas Rasmussen Bahuus
(Ber. 1624-1691)
*611* Mette Hansdatter
(Ber. 1640-1718)
*304* Johan Friederich Henckel
(1665-1740)
*305* Anna Catharina Bahuus
(1674-Efter 1733)
*152* Andreas Johansen Henckel
(1700-1766)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Gertrud Kirstine Simonsdatter Fredslund

2. Birgitte Sophie Poulsdatter Veirum
3. *153* Mette Susanne Christensen Aagaard

*152* Andreas Johansen Henckel

  • Født: 13 Apr. 1700, Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt
  • Ægteskab (1): Gertrud Kirstine Simonsdatter Fredslund den 27 Dec. 1720 i Vor Frue Sogn, København Vor Frue, København
  • Ægteskab (2): Birgitte Sophie Poulsdatter Veirum den 2 Okt. 1727 i Nøvling Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt
  • Ægteskab (3): *153* Mette Susanne Christensen Aagaard den 9 Okt. 1738 i Nøvling Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt
  • Død: 24 Apr. 1766, Nøvling Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt i en alder af 66 år
Billede

punkttegn  Notater:

Andreas Henckel var så privilegeret, at han fik en akademisk uddannelse. Det må skyldes, at
faderen som stadskirurg har haft en status og en økonomi, der har gjort det muligt, Andreas
var så heldig, at han nåede at afslutte sin uddannelse, mens faderens økonomi endnu var
god.
Andreas Henckel fik et dimissionsbevis fra Ribe Katedralskole i 1719 [18]. Det gav adgang til
at aflægge examen artium (forløberen for vore dages studentereksamen) ved universitetet.
Indtil 1850 kunne examen artium ikke aflægges på latinskolerne, men skulle aflægges ved
universitetet [20].
Efter examen artium studerede Andreas Henckel teologi ved Københavns Universitet. Det
fremgår af universitetets matrikel [21], at han blev immatrikuleret i 1719. Hver studerende skulle have en privat-præceptor, dvs. en professor, der af den studerende valgtes som en
slags rådgiver og formynder under studietiden [22]. Det fremgår af matriklen, at Andreas
Henckels privat-præceptor var Ludvig Holberg, der to år tidligere var blevet ansat som professor
ved universitetet [23].
En teologistuderende kan også blive fristet til at forsynde sig mod kirkens moralske bud.
Andreas Henckel afslørede senere i livet store evner til at besvangre kvinder, og han
startede i en tidlig alder. Det gik ud over Giertrud Kirstine Simonsdatter Fredelund. Derfor
måtte Andreas Henckel gifte sig allerede, da han var 20 år. Hendes alder er ukendt.
Vielsen fandt sted den 27. december 1720 i Vor Frue Sogn (København). Andreas omtales i
kirkebogen som "Andres Johanssøn Henchel, Studiosus". Giertrud Kirstine angives at bo hos
sin moder, der var skoleholderske i Skidenstræde.
Ægteparret flyttede muligvis ind hos Giertrud Kirstines mor efter vielsen, for deres bopæl
ved dåben af deres førstefødte den 12. april 1721 (Trinitatis Sogn, København) var Skidenstræde.
Barnet var en søn, Johan Simon, der på diplomatisk vis blev opkaldt efter begge bedstefædre.
Det var der ikke meget held ved, for Johan Simon døde få dage gammel (begravet
17. april 1721, Trinitatis Sogn).
Det er angivet, at Andreas Henckel blev teologisk kandidat den 19. januar 1722 [18], Hvis det
er rigtigt, har studietiden været på mindre end tre år. Det passer ikke umiddelbart med, at
Andreas Henckel betegnes som studerende, da han og Giertrud Kirstine fik døbt en søn, Peter,
den 21. april 1723 (Trinitatis Sogn). Heller ikke Peter fik et langt liv, for han blev begravet
den 6. september 1723 (Trinitatis Sogn).
Andreas Henckel har ikke været blandt universitetets største genier, for han bestod sin kandidateksamen
med karakteren n. (non contemnendus, dvs. "ikke at foragte") [18]. Den omtales
også som 3. karakter og var den dårligste karakter, man kunne bestå med. Den var dog
tilstrækkelig til at sikre ham et præsteembede.
Den 16, september 1724 skiftede Andreas Henckel storbylivet ud med et fredeligt liv langt
ude på landet, fordi kongen var så venlig at beskikke ham til præst i Nøvling og Sinding sogne
(Ringkøbing Amt) [24]. Nøvling ligger ca. 10 km nordvest for Herning. Det fremgår af
kirkebogen, at der var dåb i Sinding Kirke den 9. november 1724. Det er tilføjet, at "dette
barn var det første, hr. Andreas Henckel døbte".
Familien Henckel boede i Nøvling Præstegård, hvor der var god plads til en stor familie. Præstegården
var opført af eg, fyr og tavlmur. Stuehuset var på 20 fag og ca. 180 m2 i grundareal.
Der var loft over 18 fag og tre murede skorstene og en bageovn [25]. Stuehuset indeholdt
storstue, dagligstue, bagstue, ammestue, sengekammer, to gæstekamre, studerekammer,
studenternes kammer, køkken, bryggers og spisekammer [26].
Nøvlings nye sognepræst levede absolut ikke i cølibat. I de efterfølgende år var han årsag til
en stor del af de dåbshandlinger, der fandt sted i Nøvling Kirke. Hvis man medregner de
børn, han fik, inden han flyttede til Nøvling, blev han far til i alt 23 børn [25]. Der har været
god brug for præstegårdens ammestue.
Som det fremgår nedenfor, er det kun lykkedes mig at finde dokumentation for 21 af de 23
børn. Det kan skyldes, at fødslerne mangler i Nøvlings kirkebog fra 1726 til 1731 inkl. De
kirkelige handlinger, der er omtalt i det følgende, blev foretaget i Nøvling Sogn, når ikke andet
er nævnt.
Giertrud Kirstine Fredelund blev mor til 6 af børnene [25]. Det første barn, hun fødte i
Nøvling, var Johan Friderich (født 5. marts 1725, død 15. maj 1726). Andreas Henckel
favoriserede sine egne familiemedlemmer, når han førte kirkebog, for de fik nogle fromme
ønsker med på vejen. Ved Johan Friderichs død skrev han eksempelvis: "d. 15. maj døde
vores elskelige og mindste søn Johan Friderich. Gud give ham med alle andre Guds børn en
glædelig opstandelse".
Den 15. juli 1726 døde en datter, Kirstine Henckel. Det er anført i kirkebogen, at hun "findes
ei blandt fødte". Da hendes alder ikke er anført, er det uvist, om hun er blevet født før eller
efter flytningen til Nøvling.
Giertrud Kirstine Fredelund døde i barselsseng den 26. maj 1727 efter den 25. maj at have
født en søn, Diderik. Diderik slap dog heller ikke godt fra fødslen, for han døde den 9. juni
1727. Der er nu redegjort for 5 af Giertrud Kirstines 6 børn. Det sjette barn må enten være
født et ukendt sted inden flytningen til Nøvling eller i Nøvling i den periode, hvor
dåbsindførslerne mangler i kirkebogen.
En præst har behov for en præstekone. Andreas Henckel var da også hurtig til at finde sig en
ny. Den 2. oktober 1727 blev han gift med Birgitte Sophie Povlsdatter Veirum. Hendes fødselsår
og fødested er ukendt. Det er noteret i Nøvlings kirkebog, at "sognepræstens bryllup
stod i Neuling Præstegård".
Andreas Henckel fik 8 børn med Birgitte Sophie Veirum [18, 25]. Der er ikke helt styr på
børnefødslerne i de første fire år af ægteskabet, hvor dåbsindførslerne mangler. Det er dog
lykkedes mig at finde frem til 7 af de 8 børn. To døtre, Giertrud og Elisabeth Magrethe, kendes
kun fra skiftet efter Andreas Henckels død [26]. Elisabeth Magrethe var født ca. 1730, da
hun angives at være 13 år ældre end halvsøsteren, Birgitte Lindegaard (jf. nedenfor).
Giertrud var født før ca. 1730, idet hun omtales som en ældre søster til Elisabeth Magrethe.
Fra kirkebogen kendes en søn, Povl, der døde den 3. december 1729 (fødsel ukendt). Derefter
kom der igen styr på kirkebogens fødsler, hvor følgende fire børn er fundet: Marie (født 27.
marts 1732, død 25. maj 1732), Povl (født 22. maj 1733), Johan Friderich (født 21. maj 1735,
død 9. november 1737) og Maren (født 27. oktober 1737, død 13. januar 1738).
Den sidste fødsel tog livet af præstekonen. Birgitte Sophie Veirum døde den 31. oktober 1737.
Endnu engang måtte Andreas Henckel finde sig en ny præstekone, og han mente, at en præstedatter
ville være velkvalificeret. Derfor friede han til Mette Susanne Aagaard. Hun var
datter af provst Christen Aagaard, der var præst for Husby og Sønder Nissum sogne (Ringkøbing
Amt) [25, 27].
Andreas Henckel og Mette Susanne Aagaard blev viet af hendes far i Husby Sogn den 9. oktober
1738. Han var 38 ar, og hun var 23 år (født 10. juni 1715, Husby Sogn). Med en ung
kone i præstegården kom der gang i fødslerne i de næste mange år. Det blev til følgende 9
børn:
Birgitte Sophie (født 3. september 1739), Christiane Birgitte (født 20. august 1740, død 31.
august 1740), Christen Aagaard (født 30. oktober 1741), Birgitte Lindegaard (født 15. januar
1743), Johan Friderich (født 11. marts 1744), Frands Jacob (født 24. september 1745, død 11.
maj 1746), Frands Jacob (født 8. maj 1747, død 1. marts 1748), Anna Aagaard (født 7. december
1748) og til allersidst Theodosius (født 28. december 1751).
Trods de mange børn fik Andreas Henckel også tid til at passe sit præsteembede. Beretningerne
fra biskoppens visitatser i Nøvling den 6. maj 1747, 9. september 1752 og 22. maj 1758
[28] giver indtryk af, at han klarede sin præstegerning tilfredsstillende. Biskoppen var H. A.
Brorson, der endnu i dag er kendt som salmedigter. Han skrev om Andreas Henckels overhøring
af ungdommen (katekisering), at den var henholdsvis "meget solid" og "ret skikkelig", og
om hans prædiken, at den var "grundig". Fornemmer man på Brorsons ordvalg et vist forbehold,
der antyder, at Andreas Henckel som præst var acceptabel uden at være specielt god?
Ved gennemgang af Nøvlings kirkebog kan man konstatere, at Andreas Henckels måde at
føre kirkebog på var noget sjusket og mangelfuld. Det har fået nu afdøde arkivar Nygård til i
sit seddelkartotek at tilføje en personlig kommentar om, at Andreas Henckel "førte kirkebog
meget tarveligt" [7].
På sine ældre dage kom Andreas Henckel ud for en usædvanlig og ret dramatisk arbejdsulykke.
Den skete under en gudstjeneste i Sinding Kirke den 25. november 1764. Om hændelsen
skriver han selv [29]:
"23. søndag efter Trinitatis 1764 faldt prædikestolen ned med mig, da menigheden med mig
lå på knæ under bøn om kvægsygdommens hemmelse; men Gud være evindelig tak, som
bevarede mig på liv og lemmer, så intet er hos mig til minde om dette fald, uden en liden
rystelse på lemmerne nu og da siden". Efter denne beskrivelse fristes man til at overveje, om
Andreas Henckel har levet så godt, at han har været overvægtig.
Måske har ulykken påvirket Andreas Henckels helbred, for han døde den 24. april 1766 i en
alder af 66 år. Skiftet efter hans død blev påbegyndt den 24. april 1766 og afsluttet den 20.
juli 1767 [26]. Af de 23 børn var det kun 7, der var i live ved Andreas Henckels død.
Datidens præster hørte til de velbjergede i samfundet. Det bærer skiftet efter Andreas
Henckel også præg af. Listen over boets ejendele er meget omfattende. Det fremgår eksempelvis,
at Andreas Henckel havde en stor bogsamling. Der blev efter datidens sædvane drevet
landbrug på præstegården. Boopgørelsen viser, at der var fire heste, syv køer, en tyr, fem
stude og to kvier. Endvidere var der vædder, får og lam, i alt 40 stk.
Overskuddet i boet var på 1430 rigsdaler og 10 skilling til deling mellem arvingerne. Enken,
Mette Susanne Aagaard, fik halvdelen. Sønnerne, Povl, Christen Aagaard, Johan Friderich og
Theodosius, fik hver 130 rigsdaler og 10/11 skilling. Døtrene, Elisabeth Magrethe, Birgitte
Lindegaard og Anna Aagaard, måtte nøjes med 65 rigsdaler og 5/11 skilling [26].
To af Andreas Henckels sønner fulgte i faderens fodspor, idet de begge blev præster. Christen
Aagaard Henckel blev præst i Nordby på Samsø i 1770. Her døde han den 25. januar 1778
(Nordby Sogn, Skanderborg Amt) i en alder af kun 36 år. Johan Friderich Henckel var præst
i Tranebjerg på Samsø fra 1782 og indtil sin død den 3. maj 1818 (Tranebjerg Sogn, Skanderborg
Amt). Han var meget rig og ombyggede den forfaldne præstegård [18, 30]. En tredje
søn, Povl Henckel, var godsforvalter hos greven på Brattingsborg på Samsø og boede i forvalterboligen
Ørnslund [26]. Greven var ejer af øens kirker, og derfor havde Povl Henckel ansvaret
for vedligeholdelsen af kirkerne [30].
Kvindelige præster var ikke opfundet dengang. Derfor kunne døtrene Birgitte Lindegaard
Henckel og Anna Aagaard Henckel ikke blive præster, men måtte nøjes med at blive gift med
en degn. De blev oven i købet gift med den samme degn, Hans Bagman, fra Sønder Omme
Sogn (Vejle Amt). Birgitte var den første af dem, der blev degnekone [26], men da hun døde (7. januar 1773, Sønder Omme Sogn), blev Anna gift med degnen (1. august 1773, Sønder
Omme Sogn).
Andreas Henckels enke, Mette Susanne Aagaard, havde ret til at blive boende i Nøvling Præstegård
i det såkaldte nådsensår, dvs. i op til et år efter mandens død. Det fremgår af skiftet
[26], at hun i marts 1767 flyttede fra præstegården til et boligsted i et fremmed herred.
Mette Susanne Aagaard havde bopæl i Sønder Omme Sogn, da hun døde 14 år senere (3.
oktober 1781). Derfor er det nærliggende at formode, at hun flyttede ind hos degnen i Sønder
Omme, da hun forlod Nøvling. Mette Susanne Aagaard var 66 år ved sin død. Kirkebogen
omtaler hende som "Madame Hinchel".

Student i Ribe 1719, Cand theol 19-1-1722, Præst i Nøvling-Sinding Sogn 16-9-1724.
En lidt speciel begivenhed har han selv beskrevet:
23. Søndag efter Trinitatis 1764 faldt Prædikestolen ned med mig, da Menigheden med mig laa paa Knæ under Bøn om Kvægsygdommens Hemmelse; men Gud være evindelig Tak, som bevarede mig paa Liv og Lemmer, saa intet er hos mig til Minde om dette Fald, uden en liden Rystelse paa Lemmerne nu og da siden.
Ligsten findes på Nøvling kirkegård.
I Nøvling Kirkebog er noteret under oversigten over præster i Nøvling sogn hans koner, samt noteret, at han havde 2 børn i 1. ægteskab, 4 børn i 2. ægteskab og 9 børn i 3. ægteskab.


Billede

Andreas blev gift med Gertrud Kirstine Simonsdatter Fredslund, datter af Simon Bertelsen Fredslund og Christine Grundtvig, den 27 Dec. 1720 i Vor Frue Sogn, København Vor Frue, København. (Gertrud Kirstine Simonsdatter Fredslund døde den 26 Maj 1727 i Nøvling Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt.)


Billede

Andreas blev derefter gift med Birgitte Sophie Poulsdatter Veirum den 2 Okt. 1727 i Nøvling Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt. (Birgitte Sophie Poulsdatter Veirum blev født i Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt og døde den 31 Okt. 1737 i Nøvling Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt.)


Billede

Andreas blev derefter gift med *153* Mette Susanne Christensen Aagaard, datter af *306* Christen Sørensen Aagaard og *307* Birgitte Hansdatter Lindegaard, den 9 Okt. 1738 i Nøvling Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt. (*153* Mette Susanne Christensen Aagaard blev født den 10 Jun. 1715 i Husby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt og døde den 3 Okt. 1781 i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 5 Mar. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af claus-ane@outlook.dk