*610* Andreas Rasmussen Bahuus

  Notater:

Corporal/Quartermester.
Fra bogen "Fra Mecklenburg til Ribe" af Torben Schæfer:
Min tip-6-oldefars fornavn ses skrevet Andreas, Andreis og Andres. En enkelt gang kaldes han Anders, idet fornavnene Andreas og Anders blev brugt synonymt. Efternavnet blev skrevet Bahuus eller Bahus. Mette Hansdatters navn optræder så sjældent, at der ikke er set varianter i skrivemåden.
Vi er nu så langt tilbage i tiden, at slægtsforskningen vanskeliggøres af, at kirkebogsoplysninger mangler. Andreas Bahuus og Mette Hansdatter har tilbragt den del af deres liv, som jeg har kendskab til, i Ribe. I Ribe Domsogn starter oplysningerne om dåb i 1623, om vielser i 1685 og om begravelser i 1686. I Sankt Katharine Sogn i Ribe starter oplysningerne om dåb i 1690, om vielser i 1685 og om begravelser i 1685.
Andreas Bahuuses dåb er ikke fundet. Hvis den detaljerede aldersangivelse i kirkebogen ved hans død er korrekt, blev han født den 17. januar 1624. Andreas Bahuus omtales mange steder i kirkebøger og skiftedokumenter. Kun et enkelt sted i en boopgørelse fra 26. januar 1719 omtales han med patronym, idet han kaldes for Andreas Rasmussen Bahuus [1]. Det betyder, at hans far må have heddet Rasmus. I så fald kan man dog undre sig over, at ingen af hans to sønner er blevet opkaldt efter deres farfar.
Det er ikke lykkedes at finde en Rasmus Bahuus i Ribe. Derimod er der fundet to andre med efternavnet Bahuus. Navnet Bahuus var så ualmindeligt, at det er nærliggende at tro, at de kan have været i familie med Andreas Bahuus.
Den 28. oktober 1631 fik en Hans Andersen Bahuus borgerskab i Ribe [2]. Borgerskabet betød ofte en fast levevej og dermed, at man var giftefærdig. Derfor blev borgerskabet i mange tilfælde efterfulgt af en vielse kort tid efter. Det skete formentlig også for Hans Andersen Bahuus. Den 7. juli 1632 fik Hans Bahuus i Ribe Domsogn døbt en søn ved navn Jens. Jeg har ikke fundet flere børn af Hans Bahuus i Ribe Domsogn.
Derimod fik en Jacob Bahuus den 11. maj 1640 (Ribe Domsogn) døbt en datter, Marine, der ifølge kirkebogen var avlet udi skørlevned ved Anna Sørensdatter. En af fadderne var "Dorthe Hans Bahuuses". Det får mig til at tro, at Hans Andersen Bahuuses hustru hed Dorthe, og at Jacob Bahuus var en bror til ham. Hans Andersen Bahuus er formentlig død i 1654 eller 1655, idet hans hustru Dorette (Dorthe) Nielsdatter den 3. februar 1655 frasagde sig arv og gæld efter ham [3].
Det er dog ikke indlysende hvilke familierelationer, der evt. kan have været imellem Hans Andersen Bahuus, Jacob Bahuus og Andreas Bahuus. Hvis patronymerne Andersen og Rasmussen er korrekte, kan Hans og Andreas ikke have været brødre, og Hans kan ikke have været far til Andreas.
Andreas Bahuus er fundet i kirkebogen første gang i 1663. Den 4. oktober 1663 (Ribe Domsogn) fik han døbt en datter, Karen, "som han avlede ved Giertrud Pedersdatter". På det tidspunkt var moderens navn normalt ikke angivet i kirkebogen. Når Giertrud Pedersdatter nævnes, skyldes det med stor sandsynlighed, at hun ikke var gift med Andreas Bahuus, selv om det ikke er anført, at der har været tale om skørlevned.
Moderen kan tænkes at være den Giertrud Pedersdatter, der blev døbt den 14. februar 1639 (Ribe Domsogn). Det er formentlig den samme Giertrud Pedersdatter, der døde den 21. august 1710 (Ribe Domsogn) i en alder af 70 år.
De manglende vielsesoplysninger i kirkebogen gør det generelt svært at få styr på kvinderne i Andreas Bahuuses liv, da børnenes mødre ikke nævnes i kirkebogen ved dåben. Giertrud har formentlig været en kortvarig affære, idet der i skiftet efter Andreas Bahuus kun er omtalt hustruen Mette Hansdatter. Skifterne efter Andreas Bahuus [4] og Mette Hansdatter [5] dokumenterer, at Mette Hansdatter var mor til de syv børn, der omtales i det følgende.
Den 27. maj 1667 (Ribe Domsogn) fik Andreas Bahuus døbt en søn, Hans Bahuus, og den 28. marts 1669 (Ribe Domsogn) en datter, der fik navnet Giertrud. Navngivningen af datteren giver anledning til at overveje, om hun er blevet opkaldt efter hans første kærlighed, Giertrud Pedersdatter, men Mette Hansdatter ville næppe have fundet det passende, at en datter skulle opkaldes efter hans tidligere kæreste.
Andreas Bahuus må have følt noget ganske særligt for sin datter Giertrud, for der var 23 faddere til hendes dåb, hvilket var helt usædvanligt. Ved dåben af Andreas Bahuuses øvrige børn var der 3-6 faddere. I kirkebogen er 15 faddere nævnt ved navn med tilføjelsen "derforuden 8 ryttere som jeg ikke kender".
De mange ryttere blandt fadderne skyldtes, at Andreas Bahuus selv var ryttersoldat. Han bestegnes i kirkebogen i 1669 og ved senere lejligheder som korporal. I skiftet efter hans død omtales han som tidligere korporal ved ritmester Bülows kompagni [4].
Andreas Bahuus fik yderligere fem børn, der alle blev døbt i Ribe Domsogn. Johanne Bahuus blev døbt den 19. juni 1672. Derefter fulgte min tip-5-oldemor, Anne Cathrine Bahuus (døbt 29. juli 1674). Løjtnantens hustru, Anne Cathrine, var blandt fadderne, så korporalen har muligvis villet score point hos sin overordnede ved at opkalde datteren efter hans hustru. Det er vist det, der kaldes at pleje sit netværk.
Nu mangler vi børnene Andreas Bahuus (døbt 24. januar 1677), Mette Kirstine Bahuus (døbt 16. marts 1681) og Maren Bahuus (døbt 5. april 1684). Sidstnævnte kaldes Maren i kirkebogen og Karen i skiftet efter faderen [4], så det er usikkert, hvad hun har heddet.
Andreas Bahuus var fadder i Ribe Domsogn nogle gange i perioden 1666-1680. I 1678 blev der for første gang sat navn på hans hustru, idet "Mette Andreas Bahuuses" var fadder ved en dåb i Ribe Domsogn den 5. maj 1678.
Da datteren, Giertrud Bahuus, den 11. marts 1696 (Ribe Domsogn) fik døbt et barn, var "Mette Bahuuses", dvs. Bahuuses hustru Mette, fadder. Det er først ved hendes død, at det afsløres, at hendes efternavn var Hansdatter. Ved en dåb hos sønnen, Andreas Bahuus, den 11. februar 1703 (Ribe Domsogn) var hun igen fadder. Nu omtales hun som "Mette salig Bahuuses".
Det salige skyldtes, at Andreas Bahuus var død den 19. juni 1691 (Ribe Domsogn). I kirkebogen er anført, at han blev 67 år, 5 måneder og 2 dage. Han betegnes som kvartermester. Det må være ensbetydende med, at Andreas Bahuus i løbet af sin soldaterkarriere var blevet forfremmet fra korporal til kvartermester. En kvartermester var en officer eller underofficer, der under chefens tilsyn tog sig af forplejningstjenesten [6].
Skiftet efter Andreas Bahuus blev påbegyndt den 27. juli 1691 [4]. Arvingerne var ovennævnte syv børn, hvoraf det dog var usikkert, om den bortrejste søn, Hans, var i live (jf. nedenfor).
Boets løsøre blev opgjort til i alt 187 sletdaler og 11 skilling. Blandt de mere kostbare ejendele var to sølvskåle, en kobberbrændevinspande med hat og piber og en kobbergruekedel. Der var en morter, en kedel, lysestager og et sengebækken af messing, og der var fade, tallerkener og en kande af tin.
Den afdødes tøjbeholdning omfattede bl.a. en sort klædeskjole og en gammel, hvid klædeskjole med seks sølvknapper. En kjole var dengang en almindeligt anvendt mandsdragt, der nåede til knæene og var forsynet med ærmeopslag, enkelt række knapper og vide skøder [6]. Derudover havde han to par bukser, hvoraf det ene var af læder, en brystdug (en slags undertrøje uden ærmer) med 24 små sølvknapper, en grønstribet halsklud, to par strømper og et par gamle sko. Tøjbeholdningen omfattede også et sort silkeskærf (skulderbånd), en sort hat med sølvbånd og et sølvbeslået læderbælte, der formentlig har været beregnet til at bære våben.
Når Andreas Bahuus havde iklædt sig sit fineste tøj, kunne han nyde synet i et spejl med forgyldt ramme. Møblerne omfattede flere bænke, et bord af eg, tre stole, flere kister og et lille bogskab. Det kan derfor tænkes, at Andreas Bahuus har været så intellektuel, at han har læst en bog.
Madlavningen foregik ved hjælp af to jerngryder og en jernpande. I bryggerset var der adgang til våde varer for enhver smag, idet der var et ølkar, en brændevinstønde og en vandtønde. I bryggerset fandtes også en strippe, dvs. et lille kar af træ, der blev brugt som malkespand [6]. Når Mette Hansdatter strippede, var det ikke spor anstødeligt, for det indebar, at hun malkede husets enlige ko.
En kiste på loftet indeholdt en patronkasse, et krudthorn og en køllert, dvs. en kjortel af læder, der blev båret af ryttersoldater som beskyttelse [6]. I boet var der flere mindelser om hans rytterfortid i form af et par pistoler, en kårde, et par sporer, et bidsel, en sadel og en grime. Der manglede faktisk bare en hest. Den havde været der, men var ifølge enkens oplysninger blevet stjålet efter mandens død af to ryttere fra ritmester Bülows kompagni. Til gengæld var der en blakket, grå ko og fire læs hø.
Andreas Bahuus var også ejendomsbesidder. Hans egen bolig var et hus betegnet Adelhuset i Stenbogade. Huset havde jernkakkelovn, indkørsel, gårdsplads og en lille have. Det blev vurderet til 160 sletdaler. Derudover var han ejer af to mindre huse i Stenbogade vurderet til henholdsvis 40 og 76 sletdaler [4].
Der var forskellig gæld i boet. Kreditorerne skulle have mulighed for at melde sig. Af mangel på internet brugte man dengang kirkedøren. Derfor var der i boopgørelsen en udgift på 2 mark og 8 skilling "for plakater at skrive og på kirkedøren at lade anslå angående den bortskyldige gæld". Den omfattede bl.a. skyldig kongelig fortifikationsskat (skat udskrevet til fæstningsan-læg), en apotekerregning og forskellig privat gæld.
Alt i alt var der et overskud i boet på 315 sletdaler og 8 skilling. Deraf fik enken halvdelen, og børnene skulle dele den anden halvdel således, at hver af sønnerne fik 35 sletdaler og 2 skilling, og hver af døtrene fik 17 sletdaler og 2 mark. Den bortrejste søn, Hans, var som omtalt nedenfor rejst uden at have betalt en idømt bøde. Derfor blev der på fogedens begæring gjort udlæg i hans arvelod. Dette udlæg blev sikret ved prioritet i Adelhuset [4].
Mette Hansdatter blev boende i Adelhuset, indtil hun døde i 1718 [5]. Hendes død kan fastslås med tredobbelt sikkerhed, idet der er bevaret hele tre forskellige eksemplarer af Ribe Domsogns kirkebog fra det tidspunkt. Oplysningerne om Mette Hansdatter er forskellige i de tre kirkebøger. Der er dog enighed om, at hun blev begravet den 22. december 1718.
Det ene eksemplar omtaler hende som Mette Hansdatter Bahuus og anfører, at hun døde den 16. december 1718 og blev 78 år, 1 måned og 5 dage gammel. Hvis sidstnævnte oplysning er korrekt, blev hun født den 11. november 1640. Hendes fødsel/dåb er ikke fundet i Ribe Domsogns kirkebog. Det fremgår endvidere, at præsten holdt ligprædiken over hende. Det gjorde præster kun mod betaling. I boopgørelsen var hendes begravelse da også en relativt stor udgift på 76 sletdaler og 1 mark [5].
Skiftet efter hendes død blev påbegyndt den 16. januar 1719 [5]. I skiftet er kun nævnt fem af de syv børn, der var nævnt i skiftet efter Andreas Bahuus. Det må betyde, at Hans Bahuus og den yngste datter Maren/Karen i mellemtiden var døde uden at efterlade sig arvinger.
Der var en del løsøre i boet, men for mange af ejendelene er det anført i boopgørelsen, at de var gamle. De fleste af tingene var formentlig de samme, der blev registreret i skiftet efter Andreas Bahuus 27 år tidligere. Løsøret blev solgt på offentlig auktion og indbragte et beskedent beløb på 85 sletdaler, 1 mark og 10 skilling.
Mette Hansdatter var ejer af Adelhuset og et mindre hus ved siden af, der var udlejet. Husene blev tilsammen vurderet til 232 sletdaler og 2 mark. Sønnen, Andreas Bahuus, var ikke tilfreds med denne vurdering og krævede, at husene ikke måtte sælges for mindre end 190 rigsdaler svarende til 285 sletdaler, når de skulle på offentlig auktion.
På auktionen var der ingen, der bød mindsteprisen, og derfor fik svigersønnen, Johan Friderich Henckel, der var gift med Anne Cathrine Bahuus, husene for et bud på 258 sletdaler. Efterfølgende fik han dog lov til at nøjes med at betale vurderingssummen på 232 sletdaler og 2 mark.
I boet var der en række gældsposter. Der var bl.a. restance for kontingent til fattigkassen, apotekeren havde et tilgodehavende for medikamenter, svigersønnerne Johan Friderich Henckel og Niels Lauridsen havde hver et tilgodehavende på 17 sletdaler og 2 mark for deres hustruers arv efter deres far (jf. ovenfor), og Niels Lauridsen havde desuden ydet et lån til Mette Hans-datter på 9 sletdaler, 3 mark og 6 skilling.
Boopgørelsen endte med et beskedent overskud på 17 sletdaler og 3 ½ skilling. Det betød, at der ifølge skifteprotokollen blev en arv på 2 sletdaler, 3 mark og 6 skilling til hver af døtrene og 5 sletdaler, 1 mark og 12 skilling til sønnen. Da sønnen skulle have det dobbelte af døtrene, siger mit regnestykke, at han burde have haft 5 sletdaler, 2 mark og 12 skilling.
Skiftet blev herefter afsluttet med underskrifter af bl.a. Andreas Bahuus, Johan Friderich Henckel og Niels Lauridsen [5], og så burde den sag være ude af verden. Efterfølgende opstod der dog heftige stridigheder mellem arvingerne [1].
Stridighederne startede med, at Andreas Bahuus under skiftebehandlingen tvivlede på, at Johan Friderich Henckel og Niels Lauridsen havde penge til gode i boet for deres hustruers fædrene arv. I et brev til Ribes præsident fremførte Andreas Bahuus den 24. januar 1720, at svogrene hver krævede 17 sletdaler og 2 mark i fædrene arv plus 27 sletdaler i renter for de mellemliggende 27 år. Andreas Bahuus påstod, at denne fordring var ulovlig, fordi der ikke var noget bevis for den.
Johan Friderich Henckel og Niels Lauridsen forklarede i deres svar af 1. februar 1720, at de gentagne gange forgæves havde anmodet Mette Hansdatter om at få udbetalt arven. Mette Hansdatter havde hver gang svaret, at pengene var bundet i Adelhuset, og når hun var blevet afkrævet pengene, havde hun spurgt, om de ville jage hende ud af huset.
Niels Lauridsen undrede sig over hvilket bevis, Andreas Bahuus ønskede, med mindre, at han ønskede bevis for, at Niels Lauridsen var gift med hans søster. Begge svogre gav udtryk for, at beviserne for deres fordring var i skifteprotokollen, og at det måtte være op til Andreas Bahuus at bevise det, hvis han mente, at de havde modtaget arven. Efter min subjektive vurdering lyder det som om, at Andreas Bahuus har haft en dårlig sag.
Stridighederne tog yderligere fart, da Andreas Bahuus og Niels Lauridsen den 16. november 1719 klagede til Ribes præsident og borgmester over Johan Friderich Henckels køb af Mette Hansdatters ejendomme. De påpegede, at han på offentlig auktion den 16. februar 1719 havde købt ejendommene for 172 rigsdaler (258 sletdaler). Selv om der siden da af Ribe Byting var afsagt dom om, at han skulle betale, havde Johan Friderich Henckel endnu ikke betalt, men forhalet betalingen med snak og udflugter.
Klagerne påpegede, at Johan Friderich Henckel for kort tid siden havde forsøgt at forhandle husenes pris ned ved at byde 155 rigsdaler (232 sletdaler og 2 mark). Da hovedparten af boets formue stod i husene, bevirkede den manglende betaling, at boets kreditorer og arvinger ikke kunne få udbetalt deres tilgodehavender. De opfordrede derfor til, at Johan Friderich Henckel måtte blive pålagt at betale 172 rigsdaler for husene.
Johan Friderich Henckel skrev den 23. november 1719 i et svar på klagen, at han på samtlige arvingers vegne havde budt på husene for at byde prisen op. Det havde aldrig været hans mening at beholde husene, men tanken var, at husene på samtlige arvingers vegne skulle på ny auktion. Byfogeden og byskriveren havde ifølge Henckel foreslået prisen nedsat til 155 rigsdaler i et forsøg på at opnå et forlig mellem arvingerne.
Det fremgår endvidere af Johan Friderich Henckels svar, at han efter købet af husene havde bortvist sin svoger Andreas Bahuus fra huset, dvs. Andreas Bahuus må formodes at have boet i Adelhuset sammen med moderen. Henckel begrundede bortvisningen med, at Andreas Bahuus ikke betalte nogen husleje. Derfor ville det være til fælles gavn at leje huset ud til en anden, indtil huset kunne sælges.
Den 18. juni 1720 afleverede Andreas Bahuus og Niels Lauridsen en opgørelse over de lejeindtægter (31 sletdaler og 2 mark), som Johan Friderich Henckel siden auktionen havde haft af Mette Hansdatters huse og tilhørende agre og eng. De påpegede, at Henckel skulle betale dette beløb til boet.
Ca. to år efter Mette Hansdatters død var skiftet endnu ikke afsluttet. Det fik Niels Lauridsen til den 4. december 1720 i et brev at opfordre Ribes præsident til at få afsluttet sagen. Niels Lauridsen fremhævede, at han var en fattig mand, der var i gæld og i fare for at blive ruineret, fordi han ikke kunne få udbetalt de penge, han havde til gode i boet. Niels Lauridsen under-skrev sig som præsidentens "allerydmygste tjener", men ydmygheden havde ikke den store effekt.
Den 19. maj 1721 var Andreas Bahuus blevet så utålmodig, at han sendte en klage til stiftamtmanden. I klagen redegjorde han for sin opfattelse af sagens forløb og påpegede, at han flere gange forgæves havde rykket Ribes præsident både skriftligt og mundtligt. Han opfordrede derfor stiftamtmanden til at pålægge Johan Friderich Henckel at betale 172 rigsdaler for husene plus lejeindtægter fra perioden efter auktionen [1].
Denne historie kommer desværre til at minde om en kriminalroman, hvor sidste kapitel mangler. Der er ikke fundet flere dokumenter i sagen, og derfor vides det ikke, om Henckel endte med at betale for husene, eller om de kom på ny auktion. Jeg formoder, at Henckels modvilje mod betaling skyldtes, at han ikke har haft pengene. Uanset udfaldet af sagen tør jeg godt påstå, at familierelationerne efterfølgende ikke har været specielt hjertelige.
Oplysningerne om Andreas Bahuuses otte børns videre liv er af meget forskelligt omfang. Anne Cathrine Bahuus er omtalt i kapitel 23, fordi hun er min tip-5-oldemor. De øvrige børn vil blive omtalt i det følgende.
En Karen Bahuus var fadder den 3. april 1705 (Ribe Domsogn), da søsteren, Giertrud Bahuus, fik døbt en datter. Året efter (25. maj 1706, Sankt Katharine Sogn, Ribe) var hun fadder hos søsteren, Anne Cathrine Bahuus. Samme år blev Karen Bahuus trolovet og gift.
Det vides ikke, hvad Karen Bahuus har foretaget sig inden 1705 bortset fra, at det af forlover-attesten fremgår, at hun ikke havde opholdt sig i Ribe hele tiden. Det er usikkert, om denne Karen Bahuus var Andreas Bahuuses "uægte" datter, eller om det var den yngste datter, Maren, der blev kaldt for Karen (jf. ovenfor).
Den 25. juni 1706 (Ribe Domsogn) blev Karen Bahuus trolovet med Wilhelm Christian Wilbrandt, der var sergent under kaptajn Fuchses grenaderkompagni. Grenaderer var særligt udvalgte soldater, der udgjorde en eliteafdeling inden for infanteriet [7]. Da de kommende ægte-folk ikke fra de steder, hvor de forhen havde opholdt sig, havde medbragt bevis på, at de var fri for andre ægteskabsløfter, måtte to forlovere stå inde for dem.
Stadskirurg Johan Friderich Henckel (min tip-5-oldefar, jf. kapitel 23) var forlover på Wilhelm Christian Wilbrandts vegne og Karens bror, Andreas Bahuus, på hendes vegne. Forloverne skrev under på, at der aldeles intet var, som på nogen måde kunne hindre deres ægteskab, og at de i så henseende ville holde sognepræsten ansvarsfri og skadesløs. Derefter risikerede sognepræsten intet ved at vie dem. Vielsen foregik den 26. august 1706 i Ribe Domkirke.
Med dette romantiske højdepunkt må jeg nødtvungent slutte beretningen om Karen Bahuus. Ægteparret har ikke efterfølgende fået børn i Ribe. Der er heller ikke fundet andre spor af dem i Ribes kirkebøger. Det kan tyde på, at Karen Bahuus og Wilhelm Christian Wilbrandt kort tid efter vielsen er flyttet fra Ribe til et sted, hvor der var mere brug for elitesoldater.
Det forekommer mig at være mest sandsynligt, at denne Karen Bahuus var den yngste og helt ægte datter af Andreas Bahuus og Mette Hansdatter. Det skyldes bl.a. ovennævnte relationer (fadder, forlovere) til de ægteskabelige børn, som ville være mindre sandsynlige for en "uægte" datter. Hvis der var tale om den "uægte" datter, ville hun have været 42 år ved vielsen, hvorimod den yngste datter ville have været 22 år. Det sidste var en mere sædvanlig giftealder.
Den yngste datter er som omtalt ovenfor ikke nævnt i skiftet efter moderens død i 1718. Hvis ovennævnte Karen er den yngste datter, må hun være død barnløs i perioden 1706-1718. "Uægte" børn var ikke arveberettigede efter faderen, så derfor kan skiftet efter Andreas Bahuus ikke give oplysninger om hans "uægte" datters videre skæbne.
Sønnen, Hans Andreasen Bahuus, slipper ikke for at blive omtalt her, selv om det ville være bedre for hans eftermæle, at hans bedrifter blev forbigået i tavshed. Oplysningerne om Hans Andreasen Bahuus stammer alle fra skiftet efter faderen [4].
Hans Bahuus var 20 år, da han begyndte en løbebane som voldsmand. Den 17. juni 1687 mellem kl. 9 og 10 om aftenen opsøgte han en Johan Andersen Pouch i dennes logi. Der overfaldt Hans Bahuus uden årsag Johan Pouch med hug og slag og slog ham til jorden. Johan Pouch blev såret fem forskellige steder i ansigtet. Det lyder som om, at Hans Bahuus var en temperamentsfuld ung mand.
Den 30. august 1687 blev Hans Bahuus ved Ribe Byting idømt en bøde på 106 rigsdaler, 4 mark og 8 skilling for overfaldet. Da Hans Bahuus kom under retsforfølgelse, lod han sig antage som ryttersoldat for at slippe for bøden, dvs. der må formentlig have været en bestemmelse om, at soldatertjeneste kunne medføre fritagelse for bøder.
Hans Bahuus red den 10. december 1687 fra sit indkvarteringssted til Ribe for at besøge sine forældre. Det lyder som familieidyl, men endte anderledes. Undervejs mødte han en soldat ved navn Gudman Erichsen. Der må være sket et eller andet, som fik Hans Bahuuses iltre temperament i kog, for det endte med, at han dræbte Gudman Erichsen. Det bevirkede, at Hans Bahuus droppede familiebesøget og flygtede ud af landet.
Flugten endte i Ungarn, hvor Hans Bahuus lod sig hverve som soldat. Ved skiftet efter Andreas Bahuus i 1691 oplyste Mette Hansdatter, at hun havde fået efterretning om, at Hans Bahuus for nogle år siden var død i den ungarske krig mod tyrkerne. Da skifteforvalteren ikke mente, at der var sikker viden om hans død, blev der som nævnt ovenfor gjort udlæg for bøden i hans arvelod. Det må senere være blevet accepteret, at Hans Bahuus var død, for han nævnes ikke i skiftet efter Mette Hansdatter.
Giertrud Andreasdatter Bahuus og Niels Lauridsen blev trolovet den 29. januar 1691 og gift den 29. april 1691 (Ribe Domsogn). Hun var 22 år ved vielsen, og han var ca. 28 år (født ca. 1663), hvis aldersangivelsen ved hans død er korrekt. Det er anført i kirkebogen, at Giertrud var en "ærlig og gudfrygtig pige", så det er forståeligt, at Niels Lauridsen valgte netop hende.
Niels Lauridsen havde fået borgerskab i Ribe den 19. december 1690 [2]. Det havde han betalt 28 mark for, hvoraf halvdelen gik til byen og halvdelen til magistraten. Det er anført, at han var født i Ribe. Borgerskabsprotokollen indeholder ingen oplysninger om hans erhverv. Med borgerskabet fulgte en pligt til at deltage i borgervæbningen. I borgervæbningsrullen fra 1700 er Niels Lauridsen registreret som menigt medlem [8].
Giertrud Bahuus fødte børn over en periode på 25 år. Dåb og evt. begravelse foregik i alle tilfælde i Ribe Domsogn. Ægteparrets første barn, Maren Nielsdatter, blev døbt den 14. september 1692. Den 6. oktober 1694 blev et dødfødt drengebarn begravet. Derefter fulgte Andreas Nielsen (døbt 11. marts 1696), Anne Nielsdatter (døbt 28. august 1698), Laurids Nielsen (døbt 1. januar 1702), Mette Nielsdatter (døbt 3. april 1705) og Karen Nielsdatter (døbt 31. juli 1707).
Derefter var der tilsyneladende en højst usædvanlig pause i fødslerne på næsten ti år, inden Dorthe Sophie Nielsdatter blev født (døbt 24. januar 1717, begravet 9. december 1738). Moderen var dog den samme, idet Giertrud Bahuus den 7. marts 1717 blev introduceret i kirken efter fødslen. Familien boede i Grønnegade i Ribe ved fødslerne i både 1707 og 1717.
Den 18. oktober 1727 blev Niels Lauridsens datter i Grønnegade begravet. I det ene eksemplar af kirkebogen kaldes hun Kirsten og i det andet Karen. I det ene eksemplar angives hendes alder at være 14 år, 2 uger og 2 dage, dvs. hun må i så fald formodes at være født i 1713. Da hendes fødsel/dåb ikke er fundet i Ribes kirkebøger, kan hun tænkes at være født andetsteds. Det mest sandsynlige er dog, at aldersangivelsen er forkert, og at det er ovennævnte Karen Nielsdatter, der er død.
Ved mandtallet over Ribe bys borgerskab i 1735 var der blandt byens vognmænd en Niels Lau-ridsen [9]. Navnet Niels Lauridsen var dog så almindeligt, at jeg ikke tør påstå med sikkerhed, at der er tale om Giertrud Bahuuses mand. Da det kun var personer med borgerskab, der blev medtaget i mandtallet, indeholder det ikke oplysninger om ægtefæller og børn.
Niels Lauridsen døde som 76-årig og blev begravet den 28. maj 1739 (Ribe Domsogn). Her er der ingen tvivl om, at der er tale om Giertrud Bahuuses mand, idet hun nævnes som enken ved skiftet efter hans død [10]. Niels Lauridsen anføres i kirkebogen at have været skriver ved Lustrup Ting. En tingskriver tog sig af alt skrivearbejdet ved et ting, f.eks. førte han tingbogen.
Lustrup Ting var et såkaldt Birketing for Lustrup Birk. Et birk var en mindre retskreds, der var udskilt fra et herred. Lustrup Birk omfattede et mindre område i Ribes omegn og hørte på Niels Lauridsens tid under grevskabet Schackenborg. Selv om greven skulle aflønne tingets personale og holde arrest, kunne det være en god forretning, idet han fik indtægten fra de bøder, der blev idømt på tinget. Tinget var indrettet på en høj på Lustrup Mark, hvor der var tingdag hver tirsdag [11].
Hvervet som tingskriver har næppe været et fuldtidsjob. Niels Lauridsen beklædte samtidig embedet som hjælpeskriver ved Ribe Amt og Stift i perioden 1700-1737 [11]. Det kan ikke udelukkes, at Niels Lauridsen derudover kan have arbejdet som vognmand (jf. mandtallet i 1735).
Skiftet efter Niels Lauridsens død blev påbegyndt den 27. juni 1739 [10], der angives at være 30. dagen efter hans død, dvs. han er formentlig død den 27. maj 1739. I skiftet er sønnen Laurids Nielsen og døtrene Maren, Anne og Mette Nielsdatter anført som arvinger. Der var altså ikke flere end de ovennævnte børn, der var i live ved skiftet, hvilket bestyrker formodningen om, at der rent faktisk har været en fødselspause på ca. ti år.
Niels Lauridsen var ejer af huset i Grønnegade med nogle tilhørende jordstykker uden for byen. Det blev ved boopgørelsen vurderet til 150 rigsdaler. Husets indbo blev i alt vurderet til 8 rigsdaler og 4 skilling. Blandt det sparsomme indbo var ni skilderier, så Niels Lauridsen kan tænkes at have været kulturel.
Boets samlede gæld var på 116 rigsdaler, 1 mark og 4 skilling, bl.a. havde Giertrud Bahuus efter mandens død måttet låne penge til hans begravelse og andre nødvendige udgifter. Der var således et overskud på 41 rigsdaler og 5 mark til deling mellem enken og børnene, da skifteforretningen blev afsluttet den 15. august 1739.
Efter mandens død var Giertrud Bahuus i økonomiske vanskeligheder. Den 30. september 1739 fik hun et lån på 100 sletdaler af Ribe Bys Kasse- og Samkvemslaug. Til gengæld udstedte hun en panteobligation, hvor der blev stillet sikkerhed for lånet i huset i Grønnegade med tilhørende jordstykker [12].
Den 22. marts 1741 lykkedes det for Giertrud Bahuus at få sin 48-årige, ugifte datter, Maren Nielsdatter, trolovet med karetmager Jacob Hansen Møller, og den 20. september 1741 blev de gift i Ribe Domkirke. Jeg gætter på, at ægteparret flyttede ind hos Giertrud Bahuus. Den 22. juni 1747 solgte Giertrud Bahuus huset i Grønnegade til Jacob Hansen Møller [13]. Hun må formodes efterfølgende at have boet på aftægt hos datteren og svigersønnen.
Giertrud Bahuus levede længere end sin datter. "Jacob Hansen karetmagers hustru" døde den 26. august 1752 [14] i en alder af 59 år og blev begravet den 29. august 1752 (Ribe Domsogn). Skiftet efter Maren Nielsdatter blev påbegyndt den 26. august 1752 [14]. Da Maren Nielsdatter ikke havde børn, var det hendes mor og hendes søskende, der var arvinger.
Boopgørelsen endte med et ubetydeligt overskud på 6 rigsdaler, 5 mark og 5 skilling. Giertrud Bahuus regnede ikke med at leve evigt. Derfor havde hun til svigersønnen forudbetalt 13 rigsdaler, 3 mark og 8 skilling til dækning af hendes begravelse. Denne fordring blev erkendt af svigersønnen, så Giertrud Bahuus fik tildelt boets overskud som delvis dækning for sit tilgodehavende.
Giertrud Bahuus var en sejlivet dame, for hun nåede at fylde 90 år, inden hun døde (begravet 26. februar 1760, Ribe Domsogn). Man må håbe, at hun inden da fik sparet op, så der var penge til en hæderlig begravelse. Hendes navn er ikke anført i kirkebogen, hvor hun må nøjes med at blive omtalt som "Jacob Hansen karetmagers svigermoder".
Johanne Andreasdatter Bahuus var 19 år og ugift i 1691 ved skiftet efter faderens død [4]. I skiftet efter moderen i 1719 er det anført, at Johanne Bahuus var afgået ved døden for nogle år siden. Hun mentes at have efterladt sig nogle børn, men man vidste ikke, hvor de var [5]. Familiens begrænsede viden om Johanne Bahuuses familieforhold tyder på, at hun har været bosat langt fra Ribe.
Andreas Andreasen Bahuus aflagde sin borgerlige ed og fik dermed borgerskab i Ribe den 13. maj 1700. Det kostede ham 1 rigsdaler [2]. Den 10. juni samme år er han registreret som medlem af Ribes borgervæbning sammen med svogrene Niels Lauridsen (jf. ovenfor) og Johan Friderich Henckel (jf. kapitel 23) [8]. Dermed var Ribes forsvar i gode hænder.
I en alder af 23 år var han nu klar til at gifte sig. To forlovere, hvoraf den ene var hans svoger, Johan Friderich Henckel (min tip-5-oldefar), skrev den 14. november 1700 (Sankt Katharine Sogn, Ribe) under på, at Andreas Bahuus ikke var bundet af ægteskabsløfte til anden side. Den 19. november blev han efter kongelig tilladelse gift hjemme i huset med Dorthe Magrete Jes-datter. Hendes alder og baggrund er ukendt.
Deres første barn (døbt 24. juli 1701, Ribe Domsogn) er formentlig blevet opkaldt efter sin morfar, for han fik navnet Jes Christian. Han døde dog den 13. april 1705 (Ribe Domsogn). Farfar blev også tilgodeset, da næste søn den 11. februar 1703 (Ribe Domsogn) blev døbt Andreas. Derefter fulgte Dorthe Bahuus (døbt 12. juli 1705, Ribe Domsogn) og Jes Christian Bahuus (døbt 5. december 1706, begravet 24. marts 1707, Sankt Katharine Sogn, Ribe).
Ved dåben i 1703 og 1705 omtales faderen som Andreas Bahuus Bagger, dvs. han var bager af profession, hvilket bekræftes ved flere senere lejligheder. Moderens navn er ikke anført i kirkebogen, men der er næppe grund til at betvivle, at Dorthe Magrete Jesdatter var moderen.
Som det fremgår af ovenstående, flyttede Andreas Bahuuses søstre, Karen og Johanne, fra Ribe og forsvandt sporløst. Andreas flyttede også fra Ribe, men det er lykkedes at spore ham på hans videre færd. Den 18. januar 1708 (Sortebrødre Sogn, Viborg) blev "Andreas Bahuus Bagger hans barn døbt af Magister Christen Erichsen" og fik navnet Dorthe Marie. Dorthe Marie døde dog, inden hun blev et år. Den 3. januar 1709 (Sortebrødre Sogn, Viborg) blev hun "jordet af Magister Christen Erichsen" med klokkeringning og jords påkastelse.
Magister Erichsen kom ikke til at betjene Bahuus-familien yderligere. Jeg har ledt forgæves i Viborgs kirkebøger efter flere børn af Andreas Bahuus i de efterfølgende fem år. Familiens ophold i Viborg har tilsyneladende været kortvarigt.
Som det vil fremgå af det følgende, har Andreas Bahuus gjort en ihærdig indsats for at forvirre eftertidens slægtsforskere. Næste livstegn fra ham er fra København. Den 21. maj 1715 fik Andreas Bahuus fra Livgarden i Larslejsstræde døbt en datter (Vor Frue Sogn, København), der fik navnet Dorthe. Det lyder umiddelbart usandsynligt, at han skulle have opgivet bagerer-hvervet for at blive garder i København. Når jeg alligevel tror på, at det er samme person, skyldes det dels hans ualmindelige navn, dels at garderens hustru omtales som Dorthe Margrete Jensdatter.
Noget tyder på, at Andreas Bahuus ret hurtigt opgav soldaterkarrieren og vendte tilbage til Ribe. Andreas Bahuus har ikke fået døbt flere børn i Vor Frue Sogn i de nærmest følgende år, men evt. børn kan være døbt i andre københavnske kirker. I 1720 fik Andreas Bahuus den 5. januar i Sankt Katharine Sogn i Ribe døbt en søn, der fik navnet Andreas. Andreas Bahuus havde nu to sønner, der også hed Andreas Bahuus, så der er grundlag for en navneforvirring. Da moderens navn fortsat ikke nævnes, er det uvist, om Dorthe Magrete Jesdatter stadig var hans hustru, eller om hun havde mistet pusten undervejs.
Andreas Bahuus var så rastløs, at han havde behov for at flytte med jævne mellemrum. Den 26. oktober 1739 søgte han om borgerskab som bager i Århus [15]. Det er anført i borgerskabs-protokollen, at han var født i Ribe og var 60 år gammel (den korrekte alder var dog 62 år). Han fremviste en attest fra Præsident Worm i Ribe, hvoraf det fremgik, at han der havde været medlem af bagerlavet. Attesten var dateret den 5. oktober 1739, hvilket tyder på, at Andreas Bahuus indtil da havde været bager i Ribe. Han er dog ikke anført i mandtallet over Ribe bys borgerskab i 1735 [9].
Andreas Bahuus fik bevilget sit borgerskab i Århus uden at skulle lave mesterstykke. Et mesterstykke var det arbejde, som en håndværkersvend skulle udføre for at vise sin duelighed til at blive håndværksmester. Han aflagde sin borgerlige ed med forpligtelse til ikke at flytte fra byen i de næste 12 år. Så længe havde Andreas Bahuus dog ikke lyst til at blive på samme sted. Det er tilføjet i protokollen, at "denne mand har opsagt sit borgerskab den 6. februar 1741". Det må formentlig betyde, at han er flyttet andetsteds hen.
Et skifte i 1807 [16] efter degnen Laurids Grøn, der var enkemand efter Dorthe Margrethe Bahuus, giver et fingerpeg om Andreas Bahuuses næste station på rundrejsen i Danmark. Det fremgår af skiftet, at Dorthe Margrethe Bahuus var datter af en Andreas Bahuus i Voldum, og at hendes farfar var Andreas Bahuus, der var bager i Voldum. Sidstnævnte angives at være død for over 50 år siden, dvs. før 1757. For i det følgende at skelne mellem de to Andreas Bahuus'er fra Voldum vil jeg omtale bageren som "den ældre" og hans søn som "den yngre".
Navnet på Andreas Bahuus den yngres første hustru fremgår ikke af skiftet, men det fremgår, at han var gift anden gang med Anne Madsdatter og tredje gang med Karen Christensdatter. Kirkebogen afslører, at han blev gift med Anne Madsdatter i 1735 (Voldum Sogn, Randers Amt). Efter Anne Madsdatters død i 1751 blev han samme år gift med Karen Christensdatter (Voldum Sogn).
Andreas Bahuus den yngre må være den af sønnerne, der var født i 1703, idet sønnen født i 1720 næppe har været så fremmelig, at han blev gift anden gang i 1735. Anne Madsdatter omtales ved sin død som "Anders Baggers hustru", så enten har Andreas Bahuus den yngre været bager, eller også har han overtaget sin fars tilnavn.
Den 4. april 1753 fik en Andreas Bahuus borgerskab som bager i Randers [17]. Hans alder er ikke anført. Andreas Bahuus den ældre var på det tidspunkt 76 år, så der har formentlig været tale om Andreas Bahuus den yngre.
Den 20. august 1756 fik en bagersvend ved navn Andreas Bahuus døbt en datter i Århus (Vor Frue Sogn). Moderens navn er ikke anført. Bagersvenden kan være Andreas Bahuus den yngre, men i så fald er han efterfølgende vendt tilbage til Voldum, hvor han fik døbt en datter i 1758. Det kan dog ikke udelukkes, at det er Andreas Bahuus den endnu yngre, dvs. sønnen født i 1720, der har forsøgt sig som bager i Randers og/eller Århus.
Den 1. maj 1753 blev en "Andres Andresen Bahuus" trolovet i Voldum Sogn med Sidsel Lars-datter, og de blev gift den 18. juni 1753. Hvilken Andreas Bahuus var der tale om? Andreas Bahuus den yngre kan udelukkes, idet han på det tidspunkt var gift med Karen Christensdatter. Andreas Bahuus den ældre var 76 år, og det er ikke oplagt, at han i den alder ville gå på frierfødder. Det er da heller ikke anført i kirkebogen, at brudgommen var enkemand. Det er derfor muligt, at der er tale om Andreas Bahuus den endnu yngre.
Til gengæld er der ingen tvivl om, at den Andres Andresen Bahuus af Voldum, der blev begravet den 2. marts 1761, var Andreas Bahuus den ældre. Kirkebogen anfører, at afdøde var 84 år gammel, og det passer perfekt på ham.
Mette Kirstine Bahuus blev gift med Johan Henrich Leje den 25. maj 1713 i Bregninge Sogn (Holbæk Amt). Det fremgår af skiftet i 1719 efter Mette Hansdatter, at datteren, Mette Kirstine, boede på Sjælland [5]. I betragtning af det ualmindelige navn er det derfor yderst sandsynligt, at det er hende, der af uudgrundelige årsager er havnet i Bregninge. Et yderligere indicium er, at hun fik en søn ved navn Andreas, der må antages at være opkaldt efter Andreas Bahuus.
Deres første barn, Sophia Amalia Leje, blev døbt den 15. april 1714 (Bregninge Sogn). Næste barn var Friderich Christian Leje (døbt 23. februar 1716, Bregninge Sogn). Derefter fik de en søn, Andreas Leje. Hans dåb har dog hverken kunnet findes i Bregninge Sogn eller i nabosognene. Den 30. september 1736 blev Andreas Leje konfirmeret (Bregninge Sogn) sammen med søsteren Rosine Cathrina Leje (døbt 15. april 1721, Bregninge Sogn). Det er anført i kirkebogen, at de begge var børn af Johan Leje. Mit gæt er, at Andreas Leje blev født i ca. 1719.
Mette Kirstine Bahuus kunne også præstere tvillinger. De blev døbt den 18. april 1724 (Bregninge Sogn) og fik navnene Hans Jørgen og Gottfried. Dengang var udsigten til at overleve dårlig, hvis man var tvilling. De døde da også begge kort tid efter fødslen og blev begravet den 30. april 1724 (Bregninge Sogn).
Derefter levede Mette Kirstine Bahuus og Johan Henrich Leje i mange år en tilværelse, der var så stilfærdig, at jeg ikke har kunnet finde oplysninger om den. Den 27. februar 1760 blev Johan Henrich Leje begravet i Jorløse Sogn (Holbæk Amt). Det er anført i kirkebogen, at han boede i Øresø Mølle. I kirkebogen er der et hul i teksten, hvor hans alder skulle have været noteret. Det tyder på, at de efterladte ikke har kendt hans alder.
Johan Henrich Leje boede sandsynligvis på aftægt hos en datter og svigersøn, da han døde. Den 4. august 1752 var datteren, Rosine Cathrina Leje, blevet gift med Henning Clausen Bierring hjemme i hendes forældres hus i Bregninge. Da de fik et barn i 1758 (døbt 8. december 1758, Jorløse Sogn), havde Henning Bierring overtaget Øresø Mølle.
Mit bud på Mette Kirstine Bahuuses død er usikkert. Hun er hverken fundet død i Bregninge Sogn eller Jorløse Sogn. Det fremgår imidlertid af Jorløse Sogns kirkebog, at "sadelmagerens hustru i Øresø Mølle" blev begravet den 10. december 1756. Hverken navn eller alder er anført.
Det vides ikke, om Johan Henrich Leje var sadelmager. Det vides derimod, at sønnen, Friderich Christian Leje, var sadelmager, jf. oplysningerne ved hans vielse den 6. juni 1742 (Sankt Nikolaj Sogn, Holbæk). Da sønner ofte fik samme erhverv som deres far, virker det sandsynligt, at Johan Henrich Leje kan have været sadelmager. Det vides heller ikke med sikkerhed, om datteren og svigersønnen havde overtaget Øresø Mølle i 1756. Alligevel tager jeg chancen og satser på, at sadelmagerens hustru hed Mette Kirstine Bahuus.
Litteraturliste
1. Ribe Byfoged, Originale registreringer og skiftebreve, 16. december 1718 - 19. maj 1721
2. Ribe Rådstue, Borgerskabsprotokol, 1585-1809
3. Ribe Byfoged, Justitsprotokol, 3. februar 1655, www.brejl.dk
4. Ribe Byfoged, Skifteprotokol, 1691-1697, folio 33b-52
5. Ribe Byfoged, Skifteprotokol, 1712-1726, folio 265b-268
6. Ordbog over det danske sprog, http://ordnet.dk
7. Jørgen Green: "Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver", 1. udgave, 1. oplag, Forlaget Grifo, 2009
8. Ribe Rådstue, Sager vedr. borgervæbningen, 1657-1824, Borgervæbningsrulle, 1700
9. Kommercekollegiet, Dansk-norske sekretariat, Relationer over de danske stifters tilstand, Mandtal over Ribe bys borgerskab, 1735
10. Ribe Byfoged, Skifteprotokol for Ribe Købstad, 1726-1741, folio 290-294b
11. Søren Mulvad: "Lustrup Birketing", By, marsk og geest 7, Årsberetning 1994, Den antikvariske Samling i Ribe, side 51-59
12. Ribe Byfoged, Skøde- og panteprotokol, 1737-1748, folio 30b-31b
13. Ribe Byfoged, Skøde- og panteprotokol, 1737-1748, folio 432-433
14. Ribe Byfoged, Skifteprotokol, 1742-1756, folio 526-530
15. Århus Rådstue, Borgerskabsprotokol, 1674-1862
16. Fjends herred, Gejstlig skifteprotokol, 1799-1827, skifteuddrag, www.brejl.dk
17. Randers Rådstue, Register til borgerskabsprotokol, 1723-1795

Andreas havde et forhold til Giertrud Pedersdatter i 1663. (Giertrud Pedersdatter blev født den 14. Feb. 1639 i Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt og døde den 21. Aug. 1710 i Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt.)

Andreas blev derefter gift med *611* Mette Hansdatter før 1667. (*611* Mette Hansdatter blev født beregnet 11. Nov. 1640, døde den 16. Dec. 1718 i Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt og blev begravet den 22. Dec. 1718.)