*2464* Jacob
N. N.
*1232* Eiler Jacobsen
(Ca. 1561-1640)
Margrethe Pedersdatter
(-1668)
Henrik Eilertsen
(-1647)

 

Familie

Henrik Eilertsen

  • Død: 9. Mar. 1647
Billede

punkttegn  Notater:

Henriks fødselsår er ikke kendt, men han kan være født i ægteskabet med Eilers sidste hustru
Margrethe Pedersdatter eller i ægteskabet med Karen Hansdatter, mest taler dog for førstnævnte.
Specielt at Margrethe Pedersdatter omtales i skiftet efter Henrik Eilersen, hvilket er et stærkt
argument for at Margrethe var hans mor. Det angives ganske vist ikke i skiftet om Margrethe var Henriks mor eller stedmor, men om hun ikke havde været hans kødelige mor, skulle det have været
unødvendigt overhovedet at omtale hende i skiftet efter Henrik.
I skiftet efter faderen Eiler Jacobsen i 1640, omtales Henrik desuden som endnu umyndig og havde
som værge Christoffer Madsen, rådmand i Vordingborg.
I tiden før sin død må Henrik Eilersen have været i København, nærmere bestemt i Christianshavn,
måske hos halvsøsteren Karen og hendes mand, eller hos broderen Jacob, der måske allerede da var samme sted. I skiftet efter Henrik omtales dog en Lambret Sørensen af Tønder, boende i
Christianshavn der havde forstrakt Henrik med midler udi hans sygdom og i øvrigt ladet ham
begrave, hvilket i alt beløb sig til 16½ daler.
Af skiftet fremgår tillige at Henrik Eilersen blev begravet d. 9. Marts 1637, men at der altså først
holdtes skifte efter ham 10 år efter. Det er bemærkelsesværdigt at han anføres som levende i skiftet efter sin far i 1640, hvis han var død 3 år tidligere. Måske kunne der være tale om en skrivefejl, og datoen, der menes er 9. Mar. 1647. Dette synes bedre at stemme overens med at han endnu var i live og stadig umyndig i 1640.
Mere forståeligt bliver det ikke ved de følgende oplysninger, for ifølge Lambret Sørensens brev var
Henrik Eilersen begravet "udj Srihhillien till Farneboes till Sørnheim", meningen er uforståelig.
Ved skiftet anføres tillige at Henriks sidste faste bopæl var hos Christoffer Madsen i Vordingborg,
og Henrik havde der stadig sit gods fra fædrearven og forskellige sager. Christoffer Madsen var den
mand, der optrådte som Henriks værge ved faderens død. I 1647 var også Christoffer Madsen død,
og hans enke Karen Andersdatter, repræsenteret ved sin broder Jørgen Andersen, borgmester i
Sakskøbing, udleverede arven efter Henrik.
At Henrik havde sin bopæl og ejendele hos værgen Christoffer Madsen frem til sin død, og det
faktum at han endnu var umyndig i 1640, kunne udmærket placere ham i det sidste ægteskab
mellem Eiler Jacobsen og Margrethe Pedersdatter, skønt også en søn af Karen Hansdatter kunne
have været umyndig i 1640. Han var tydeligvis helt ung ved sin død, han nåede hverken at blive gift
eller få børn.

6.10.1647: Skifte efter ham - barnløs.
Ugift?
Afdødes mor eller stedmor:
A: Margrethe sl. Eyler Jacobsens.
8 søskende:
B: Jacob Eylersen, velagt borger
C: Karen Eylersdatter, g.m. sal. Mogens Rahr i Næstved
D: Hilvig Eylersdatter, g.m. Mester Claus Hansen, sognepræst i Vordingborg og provst i Baarse herred.
E: Peder Eylersen, afdød.
F: Mester Jørgen Eylersen.
G: Karen Eylersdatter, g.m. Jacob Madsen i Christianshavn
H: Sussane Eylersdatter, g.m. Mester Jørgen i Malmø.
I: Johane Eylersdatter, enke
Andre: Karen Andersdatter. Laugsværge: bror Jørgen Andersen, borgmester i Saxkiøbing.
(enke efter Christoffer Madsen Rådmand)
Andet: henvisning til skifte af 30. Okt. 1640, skifte efter afdødes sal. Fader. Samt til afdødes broder
Peder Eylersen, der var død uden arvinger, og hvem Hendrick Eylersen tog arv efter. Endnu en part af boet skulle deles i 9 søsterlodder til yderligere 2 brødre og 5 søstre (halvsøskende). Også penge til Lambret Sørensen i Christianshavn, der havde ladet Hendrick begrave d. 9. Marts 1637. (måske
skriverfejl for 1647, da Henrik var i live ved faderens skifte 1640).
Kommentar: afdødes moder eller stedmoder Margrethe Sl. Eyler Jacobsens var gift med Eiler Jacobsen borgmester i Vordingborg som var far til afdøde. Det fremgår af skiftet her at skiftet foretoges i afdøde Christoffer Madsens hus, hvor Hendrich Eylersen boede, ved faderens død var samme Christoffer Madsen Henrik Eilersens formynder, hvilket tyder på at Henrik endnu ikke var fuldvoksen. Den søster, der var gift med Hr. Claus Hansen, var Eyler Jacobsens yngste datter Helvig Eylersdatter, der ved faderens død 1640 endnu var ugift. Claus Hansens første hustru Johanne Jensdatter, døde i 1641, skifte 28. Okt. 1641. Johanne Eilersdatter var jf. faderens skifte gift med Morten Færgemand. Hun skulle efterfølgende have ægtet en præst til Gundslev, død. 1644, men han omtales ikke i skiftet.

I skiftet efter Henrik omtales en Lambret Sørensen af Tønder, boende i Christianshavn der havde forstrakt Henrik med midler udi hans sygdom og i øvrigt ladet ham begrave, hvilket i alt beløb sig til 16½ daler




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 9. Okt. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af claus-ane-ny@outlook.dk