Mogens Nielsen

  Notater:

FKT 1925: Hessensgade 40.2.th. Hos forældrene.
FKT 1930: Hessensgade 40.2.th. Hos forældrene.
FKT 1940: Hessensgade 40.2.th. Hos forældrene. Intet arbejde (sidste arbejdsplads: Frilager Emil Jensen, Toldbodvej).
FKT 1950: Hessensgade 40.2.th. Hos forældrene. Slotsbetjent hos Slotsforvaltningen på Christiansborg Slot.

Ved datters fødsel i 18 Maj 1951: Nattevagt, datters mor: Vermundsgade 8.st.

Skilsmissesag mod Gudrun Birthe Breuning:
S. 6181/51
A. 91/52
O. 713/52
S. 4415/53
B. 11026/55
Hun bliver gift med Åge Manfred Riis
(O. 1485/59).

SJ 6181/51: 13.7.1951: Studentersamfundets Retshjælp for ubemidlede til Overpræsidenten i København: Vi undertegnede ægtefæller fru Gudrun Birthe Nielsen, f Breuning og Slotsbetjent Mogens Nielsen, der indgik ægteskab den 17.3.1951, anmoder herved på grund af dyb og varig uoverensstemmelse mellem os om, at der må blive meddelt os bevilling til separation. Vi ønsker, at mæglingen foretages af Overøvrigheden. Vi har 1 barn under 18 år.

21.8.1951: Separation på vilkår: manden overtager lejligheden Carl Langesvej 20.
Ægtefællernes barn, et endnu ikke navngivet pigebarn undergives hustruens forældremyndighed.
Manden svarer bidrag til hustruens og barnets underhold efter overøvrighedens bestemmelse, til hustruen dog kun i separationstiden og ikke udover 1½ år.
Disse vilkår skal også gælde for en eventuel senere skilsmisse. Det bemærkes at fællesboet er delt.

21.8.1951: De manden i henhold til foranstående separationsvilkår påhvilende bidrag fastsættes herved fra dags dato at regne indtil videre til hustruen til 50 kr. månedlig, at erlægge månedsvis forud, og til barnet overensstemmende med det for pågældende barns opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag, for tiden normalbidraget for København:
763,20 kr. årlig til dets fyldte 2. år,
636,00 kr. årlig til dets fyldte 18. år, at erlægge halvårsvis forud.

8.1.1952: Brev fra Mogens til Overpræsidiet:
Underskrevne slotsbetjent Mogens Nielsen, boende Carl Langesvej 20.2, Valby, tillader sig ved nærværende høfligt at andrage det ærede overpræsidium om fritagelse for at yde underholdsbidrag til min fraseparerede hustru Gudrun Birthe, født Breuning, boende Vermundsgade 8.st.th. Ø.
Som grund for mit andragende skal jeg anføre: vi indgik ægteskab 17.3.1951, men måtte på grund af den herskende bolignød foreløbig blive boende hver for sig; min hustru beholdt sit hidtidige arbejde, hos firmaet Einar Jensen's Bogbinderi, Nyhavn 31B, (Telefon Palæ 7106) indtil den 18.4.1951, da hun på grund af graviditet ophørte hermed. I juni måned fik jeg bolignævnets tilladelse til at overtage en lejlighed på Carl Langesvej, til indflytning den 1. juli, min hustru nægtede at flytte sammen med mig og ønskede separation, hvilken blev bevilliget fra 21.8.1951, vi har således aldrig boet sammen.
Jeg indgik ved sagens behandling på at yde bidrag til hende, 50 kr. pr. måned i 1½ år, samt normalbidrag til et barn født 18.5.1951.
Da min hustru igen, for ca. 3 måneder siden, har optaget sit tidligere arbejde hos ovennævnte firma, og der har en ugentlig fortjeneste på ca. 12 kr., tillader jeg mig at mene, at kunne blive fritaget for det personlige bidrag.
Endvidere skal jeg andrage om, at der må blive givet mig ret til at se vort fællesbarn i den udstrækning som loven hjemler, alt efter overøvrighedens bestemmelser.
Imødeseende overpræsidiets velvillige behandling af mit andragende regner med højagtelse Mogens Nielsen.

15. januar 1952: A.J. 91/52: Tilstilles med bilag Københavns politi, station 8, idet man skal anmode om, at hustruen må blive gjort bekendt med sagen og hendes erklæring derover indhentet tilligemed så vidt muligt dokumenterede oplysninger om begge parters økonomiske forhold, hvorhos han bedes af krævet sin separationsbevilling.
Kontinueret den 24/1. 1952. I anledning af foranstående påtegning af Københavns Overpræsidium af 15/1 1952 mødte hustruen efter tilsigelse i dag her på stationen, hvor hun opgav sit fulde navn at være: Gudrun Birthe Nielsen, f. Breuning. frasepareret, bogbinderske, født i Købh. den 20/5 1929, boende Vermundsgade nr. 8. st. th. hos forældrene. Gjort bekendt med sagen erklærede hun, at hun ikke godvilligt vil gå med til at bidraget bortfalder, da hun ikke kan klare sig uden, men at få bidraget som hidtil med kr. 50. pr. md.
Hun forklarede angående sine økonomiske forhold, at hun i 1951 har tjent kr. 3022.00.
Den 28/9 1951 begyndte hun at arbejde for Bøgvad, Nyhavn 31, og har der en indtægt på kr. 90 ugentlig. Der er følgende udgifter:
Husleje og kost 50 kr. pr. uge.
Skat 59,02 pr. termin.
Rest på gammel skat kr. 180,00 af drages med kr. 15 pr. uge, der indeholdes i hendes løn.
Fagforening 3,35 pr. uge.
Er ikke i sygekasse.
Livsforsikring 1,00 pr. uge.
Ingen formue.
Gæld: Restgæld på barnevogn til La Bella, Lundtoftegade, kr. 80.00, der afdrages med kr. 5 pr. uge. Alt så vidt muligt kont.
Barnet, der er 8 md. gammelt, opholder sig i hendes hjem og bliver passet af afhørtes moder. Angående samkvemsret med barnet erklærede hun, at hun vil modsætte sig, at barnefaderen får barnet udleveret, men hun har intet imod, at han hver 14 dag kommer i hendes hjern og ser til barnet.
Mandens bopæl er: Carl Langesvej nr. 20-2 Valby.

1.2.1952: KØBENHAVNS POLITI. STATION 9. Rapport: I anledning af vedlagte andragende med bilag fremsendt her til fra Københavns Overpræsidium med påtegning af 15. januar 1952 med anmodning om, at andrageren må blive afhørt om sine økonomiske forhold, indfandt undertegnede sig i dag på andragerens bopæl Carl Langesvej 20, men han blev ikke truffet til stede.
Fortsat d. 7. februar 1952. Andrageren Mogens Nielsen slotsbetjent, frasep., f.d, 19. jan. 1922 i K., boende Carl Langesvej 20-2, indfandt sig i dag kl. 13.30 her på stationen efter tilsigelse. Han blev gjort bekendt med anledningen, og han vedkendte sig sit andragende, hvorefter han anmoder om fritagelse for i fremtiden at betale underholdsbidrag til hustruen. Men da hans egen økonomi ikke er særlig god, og da han ved, at hustruen selv tjener en alm. ugeløn samt, at han og hustruen kun har været gift nogle få måneder og aldrig på grund af den almindelige bolignød haft fælles lejlighed, mener han, at der vil være rimeligt grundlag til at fritage ham for at yde bidrag til hustruen i fremtiden. Han er f.t. sygemeldt på grund af forkølelse og opholder sig derfor hos sine forældre, Nielsen, Hessensgade 40-2, men han var i dag hjemme og tilse sin lejlighed og fandt tilsigelsen her til stationen hvorfor han på vej til Hessensgade indfandt sig her. Han medførte intet, der kan dokumentere hans økonomiske forhold, men opgav de respektive beløb efter hukommelsen. Han er ansat under Christiansborg Slotsforvaltning, hvor han tjener ca. 733.00 kr. pr. md., beløbet kan variere lidt på grund af tjeneste på helligdage m.v., men gennemsnitlig er hans løn som anført. Denne er hans eneste indtægt. Af udgifter opgav han. følgende:
Husleje 40,00 kr. pr. md.,
brændsel: indtil dato brugt for ca. 60 kr.,
skat 70,62 kr. pr. termin,
gas og lys 5 - 10 kr. pr. kvartal
kontingenter 4,00 kr. pr. md.
Sygekasse 6,05 kr. pr. md.
kost og renlighed 150,00 kr. pr. md.
Børnebidrag 63,60 kr. pr. md.
afdrag på møbler 35,00 kr. pr. md., mangler ca. 200 kr.
det her omh. bidrag 50,00 kr. pr. md.
Han har ingen formue og ingen arv i vente.
Han blev gjort bekendt med hustruens forklaring og med hendes udtalelse ang. samkvemsretten med barnet.
Afhørte vil ikke gå med til at besøge barnet i moderens hjem, men ønsker barnet hos sig efter overøvrighedens nærmere bestemmelse og i tidsrum, der er normale i den slags tilfælde. Barnet kan i den tid, afhørte evt. kan få ret til at have det, være hos hans forældre, hvor det vil få udmærket pleje.
Kontinueret den 9.februar 1952. I anledning af påtegningen fra Københavns overpræsidium, hvorefter manden bedes afkrævet sin separationsbevilling, meddeler i dag her til stationen, at det er hans eksemplar, der er vedlagt sagen. Endvidere oplyste han nu til sagen, at den af hans hustru omtalte barnevogn, hvorpå hun afdrager 5 kr. ugtl., ikke er købt af hende, men af hendes forældre, hvorpå den er blevet dem foræret. Han oplyste endvidere, at hustruen tjente 90 kr., men dette var ikke helt rigtigt, idet hun tjente omkring 125 kr. ugtl., hvorfra blev trukket skat, således at hun kun fik udbetalt de nævnte 90 kr.

18.2.1952: S.K.Holm, Ragnhildsgade 36, møder og oplyser, at manden f.n. er syg. Han plejer at ordne mandens sager. Manden vil sende skrivelse, når han kan møde.

21.2.1952: S.K.Holm telefonerer og oplyser, at manden nu er rask. Han anmoder om, at tilsigelse til manden må blive sendt til dennes forældre: Hessensgade 40.2.th. S.

25.2.1952: Attest fra Læge Preben Rovsing, Serridslevvej 8.1: Fru Gudrun Nielsn, Vermundsgade 8 er sygemeldt i en uges tid.

28.2.1952: Brev fra Birthe: Paa grund af min sygdom giver jeg hermed min far Hr. C.J. Breuning uindskrænket fuldmagt til at varetage mine interresser.

29.2.1952: O.J. 713/52: UDSKRIFT af Københavns overpræsidiums forhandlingsprotokol for sager angående forældremyndig.
foretoges: samkvemsretssagen slotsbetjent Mogens Nielsen, Gudrun Birthe, f. Breuning.
Manden mødte. For hustruen mødte hustruens fader, Hr. C. J. Breuning, ifølge fuldmagt.
De mødende erkendte, at bidraget til hustruens underhold, så ledes som vedtaget ved mødet i overpræsidiet den 10. august 1951, ikke er undergivet overøvrighedens bestemmelse, men er et fast bidrag på 50 kr. månedlig, at erlægge i separationstiden, dog ikke udover 1½ år, hvorefter ingen af ægtefællerne svarer bidrag til den andens underhold, hvilket vilkår også skal gælde for en eventuel senere skilsmisse. Manden frafaldt derefter sit andragende om nedsættelse af bidraget til hustruens underhold. De mødende blev gjort bekendt med ægteskabslovens §2, I.
Hustruens befuldmægtigede tilbød, at manden må se barnet i hendes og hendes forældres hjem hver anden søndag fra kl. 10 - 12, Manden erklærede, at han vil tænke over forslaget. Hr. Breuning forklarede, at grunden til, at moderen ikke vil lade faderen se barnet i hans og hans forældres hjem er den, at hans forældre er døvstumme og derfor formentlig ude af stand til at passe et så lille barn. Manden erkendte, at forældrene er døvstumme, men mener nok, at moderen kan passe barnet. Hun har dog aldrig passet det ommeldte barn. Manden vil indsende skriftlig meddelelse om sit stundpunkt.

4.3.1952: Brev fra Mogens Nielsen til Københavns overpræsidium, Rådhuset. V.
I henhold til aftale ved mødet i Overpræsidiet, den 29. februar, skal jeg ved nærværende fremsende udtalelse om min stilling til sagerne vedrørende samkvemsret med barnet Kirsten Breuning Nielsen, født 18.5-51, der er boende hos moderen, Vermundsgade 8.st.th.
Det af min fraseparerede hustru stillede forslag, kan jeg under ingen omstændigheder gå med til, men må fastholde, at jeg efter barnets fyldte et år, får ret til, at få barnet udleveret en hel dag, 2 gange månedlig, og iøvrigt så ofte som loven eller de gældende regler tillader det (f. eks. den halve tid af skoleferien), idet jeg mener at mine forældre har lige så stor interresse for barnet som min frasepareredes hustrus.
Jeg har i sinde at forelægge sagen for børnevæsnet til udtalelse, og dettes godkendelse af vedkommende, der til den tid skal afhente barnet. Med højagtelse.

Tirsdagen den 18. marts 1952
KØBENHAVNS POLITI Civilpolitiet 4. politiinspektorat: RAPPORT: Vedlagte sag, hvorefter frasepareret Mogens Nielsen slotsbetjent, f. 19/1 1922 i Kbh., boende Carl Langesvej 20, 2.sal ansøger om, at der må blive fastsat bestemte regler for hans ret til samvær med barnet Kirsten Breuning Nielsen, f. 18/5 1951, over hvilken hustruen, Gudrun Birthe Nielsen, f. Breuning, bogbinderske, 20/5 1929 i Kbh., boende Vermundsgade 8,st.th. har forældremyndigheden, er fremsendt hertil med bilag fra Københavns overpræsidium med påtegning af 8. ds.
Det fremgår af sagen, at ægtefællerne blev separerede ved bevilling af 21/8 1951, og at forældremyndigheden over det ovennævnte barn, der er deres eneste fællesbarn, ved separationen blev tillagt hustruen. Det fremgår endvidere at hustruen ved møde i overpræsidiet har tilbudt, at manden må besøge barnet i hendes hjem hver anden søndag fra kl. 10-12. Ægtefællerne har været tilsagt til at møde i dag, men har begge ladet meddele, at de på grund af arbejde er forhindret i at møde.
Cont. 20.3 1952: Manden møder i dag. Han opgiver sit fulde navn, fødselsdato og bopæl at være som anført. Han forklarer, at han ikke vil lade sig nøje med at se barnet i hustruens hjem, således som af hende foreslået, idet han står på en sådan fod med hende og hendes forældre, hos hvem hun bor, at sådanne besøg ikke ville kunne forløbe fredeligt. Han anmoder om, at der må blive tillagt ham ret til at have barnet hos sig hver anden søndag fra kl.l0-18, dog først fra dets fyldte lår. Han oplyser, at han i nær fremtid flytter hjem til sine forældre, arbejdsmand Niels Søren Nielsen og hustru Frida Nielsen, Hessensgade 40, 2sal th., og her vil han have barnet hos sig på besøgsdagene. Han forklarer, at det af hustruen er anført, at hans moder ikke vil kunne passe barnet, fordi hun er døvstum, men han siger hertil, at hun ikke er stum, idet hun først blev døv, da hun var 20 år, og at hun i øvrigt er udmærket i stand til at passe et barn. Hun har i hvert fald passet og opdraget cpt., og hun har i øvrigt ofte passet fremmede børn i kortere perioder. Familien bebor en 2-værelsers lejlighed. Cpt. oplyser, at hans fader er døvstum, men heller ikke denne omstændighed har efter cpts. mening nogen som helst betydning i denne forbindelse, og han tilføjer, at han jo selv altid vil være til stede og se efter barnet under besøgene. Cpt. anmoder om, at fru Barbara Iversen, Tovværksvej 6, 1.sal th., må blive afhørt. Sammen med manden møder fhv. kedelpasser Søren Kristian Holm, f. 1885, boende Ragnhildsgade 36, 1.sal tv. Han forklarer, at han har kendt både mandens og hustruens familier gennem mange år, og han er derfor nøje inde i deres forhold. Han forklarer, at ægtefællerneblev gift i marts måned 1951, fordi hustruen skulle have dette barn. Hun blev boende hos sine forældre, og da manden pr. 1/7 samme år, skaffede en lejlighed, ville hun ikke flytte sammen med ham, hvorfor ved cpt. ikke. Hun blev boende hos sine forældre og forlangte samtidig separation. De har således overhovedet ikke boet sammen, og manden har ikke set barnet siden juli måned 1951, men cpt. siger, at det betyder noget for ham at lære barnet at kende, og at det navnlig betyder meget for hans forældre. Cpt. forklarer videre, at manden er noget tung i det, måske lidt småt begavet, men dog ikke ringere end hustruen. Han er ualmindelig stabil, ædruelig og ordentlig mand. Han har således orden i sine pengesager, betaler, hvad han skal og har således betalt hustruens ophold på fødeklinik, og hvad hun i øvrigt har forlangt af ham i tiden før separationen. Hans forældre er også pæne og ordentlige mennesker, og der hersker en god tone i hjemmet. Moderen er proper med hjemmet, og hun er efter cpts. mening absolut i stand til at sørge forsvarligt for barnet under besøgene i hjemmet. Hvad hustruen angår, forklarer cpt., at hun er meget forkælet af sine forældre, og at forholdene i hendes hjem ikke er nær så gode som i mandens. Der er således ikke nært så propert, og der hersker ofte ufred blandt familiemedlemmerne.
Cont. 22/3 1952: Hustruen møder i dag. Hun opgiver sit fulde navn, fødselsdato og bopæl at være som anført. Hun bliver gjort bekendt med den af manden afgivne forklaring, og hun forklarer hertil, at hun vil modsætte sig, at der tillægges ham ret til at have barnet på besøg hos sig, så længe det er så lille. Hvorledes hun vil stille sig, når barnet bliver større, kan hun ikke udtale sig om i dag, siger hun. Foreløbig vil hun gå med til, at der tillægges ham ret til at besøge barnet i hendes hjem hver anden søndag fra kl. 10-12, og hun tilføjer, at hans forældre gerne må komme med, hvis de vil se barnet. Cpd. forklarer videre, at hun ikke forstår denne pludselige interesse fra mandens side. Han har aldrig tidligere vist nogen som helst interesse for det. Da de blev separerede, tilbød cpd. ham, at både han og hans forældre måtte komme og se barnet i hendes hjem, men ingen af dem har gjort brug af dette tilbud. Cpd. siger, at der aldrig har været ufred eller skænderier mellem manden og cpds. forældre, og at han kunne udmærket godt have kommet for at se til barnet, uden at der ville være opstået ufred i den anledning. Men han kom ikke, og cpd. slutter deraf, at hans interesse for barnet ikke kan have været stor. Cpd. forklarer videre, at grunden til, at hun ikke vil gå med til, at manden tager barnet med sig, er den, at hun ikke vil udlevere det til fremmed pleje. Det er vant til at leve roligt hos cpds. moder, og det er meget sky overfor fremmede. Cpd. siger, at hun aldrig kan have det med nogen steder, fordi det altid græder i fremmede omgivelser, og da både manden og hans familie jo er ganske fremmede for det, ville barnet efter cpds. mening blive ganske ude af det, hvis det skulle tilbringe en hel dag sammen med dem, uden at cpd. var med. Med hensyn til mandens moders evne til at passe barnet siger cpd., at dette ikke er det afgørende for hende. Det afgørende er, at hun ikke vil have, at barnet skal være borte fra hende og hendes moder, så længe det er så lille og sky overfor fremmede. Cpd. anmoder om, at hendes fader, trykkeriarbejder Karl Johan Breuning, må blive afhørt.
Cont.25/3 1952: Undertegnede har i dag henvendt mig til mandens moder, Frida Elvira Josefine Pouline Nielsen, f. Jepsen, f . 1895, på hendes bopæl, Hessensgade 40, 2.sal - hun forklarede, at hun gerne ville se barnet, og at hun var villig til at passe det under eventuelle besøg i hjemmet. Nærmere udspurgt med hensyn til mandens interesse for barnet forklarede cpd., at hun på grund af sin døvhed bliver holdt noget udenfor, hvad der foregår; manden drøfter udelukkende sagerne med S.K. Holm, og det er hans råd, han følger. Adspurgt, om hun mener, at manden nærer noget virkeligt ønske om at lære sit barn at kende, svarede cpd., at det vidste hun ikke. Han talte som sagt ikke med hende herom. Andet eller mere kunne hun ikke forklare, men hun gjorde i øvrigt indtryk af at være et venligt og fornuftigt menneske, og hjemmet var usædvanligt nydeligt og propert.
Jeg henvendte mig derefter til Barbara Iversen, f. Nielsen, f. 1887, på hendes bopæl Tovværksgade 6.1 sal. - Hun forklarede, at hun er faster til manden, og han kommer meget i hendes hjem, ligesom hun også kommer meget sammen med hans forældre. Hun forklarede videre, at det oprindelig var mandens tanke, at han ikke ville søge forbindelse med barnet, fordi han mente, det var bedst sådan for alle parter. Det, der fik ham til at skifte mening, var den omstændighed, at hustruen, hvem han havde forpligtiget sig til at svare 50 kr. om måneden i bidrag i 1½ år, fik arbejde, hvorefter han fandt det urimeligt, at han skulle bidrage til hendes underhold, foruden at han skulle svare bidrag til barnets underhold. Hustruen skulle da til en eller anden have sagt, at hun nødig ville have, at manden fik samvær med barnet. Så ville hun hellere undvære børnepenge, og S.K. Holm, der stadig har været hans rådgiver i denne sag, rådede ham da til at søge tillagt sig ret til samvær med barnet, formentlig i håb om derigennem at opnå, at hustruen gav afkald på hans underholdsbidrag for at få ham til til gengæld at give afkald på sin samværsret.
Cpd. forklarede sluttelig, at manden aldrig har talt om, at han længtes efter barnet eller gerne ville se det. Hvorvidt det betyder noget ham at få samvær med barnet, ved hun ikke, men han har i hvert fald sagt at han under ingen omstændigheder ville gå ud og se det i hustruens hjem. Han har i øvrigt sluttet sig til en anden kvinde allerede.
Hustruens fader, trykkeriarbejder Carl Johan Julius Breuning f. 1895, boende Vermundsgade 8, st.th., møder efter tilsigelse. - Han forklarer, at han finder det urimeligt, om der nu skulle tillægges manden ret til at have barnet hjem på besøg. Han har aldrig nogensinde vist det interesse. Allerede under separationsforhandlingerne tilbød cpt. ham, at både han og hans forældre måtte komme i cpts. hjem og se barnet, når de havde lyst, men ingen af dem kom nogensinde. Der har aldrig været ufred mellem de to hjem, og de kunne alle tre være kommet, uden at der ville være opstået ufred i den anledning. De ville endda være blevet beværtet med kaffe. Under sidste møde i overpræsidiet til bød cpt. på ny, at de alle måtte komme i hans hjem og se barnet der, og det tilbud står han ved. Cpt. Forklarer videre, at manden i virkeligheden er en skikkelig fyr, og han ville aldrig selv finde på at sætte sagen på spidsen på denne måde. Det er efter cpts. mening Holm, der skubber på ham, hvorfor ved cpt. ikke. Cpt. tilføjer, at det ikke er hans tanke, at manden ikke skal have lejlighed til at lære barnet at kende. Cpt. mener blot, at han må begynde så småt. Først må han besøge barnet i hjemmet, og bliver barnet derefter efterhånden fortrolig med ham, kan der blive tale om, at han kan tage det med sig hjem. Foreløbig er barnet efter cpts. mening for lille til at blive taget med af mennesker, der er ganske fremmede for det. Barnet er meget sky overfor fremmede, selv når hustruen er til stede, og det ville efter cpts. mening blive gråd fra morgen til aften, om det skulle med på besøg i mandens hjem, således som af ham ønsket.

21. april 1952. KØBENHAVNS MAGISTRATS 3. AFDELING
DIREKTORATET FOR KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNEVÆRN
Som svar på forespørgsel af 1. april 1952 vedrørende udøbte pige Nielsen, født 18. maj 1951, datter af Gudrun Birthe Nielsen, boende Vermundsgade 8, st., kan det oplyses, at barnet, der ifølge forsorgslovens § 110, stk.1 nr.4, er under tilsyn af sundhedsplejerske, altid har været pænt passet i moderens hjem.
Faderens forhold er børneværnet ubekendte.

24.4.1952: Det bemærkes at parterne er enige om, at bidraget til hustruens underhold ikke er undergivet overøvrighedens bestemmelse, men er et fast bidrag på 50 kr. månedlig, at erlægge i separationstiden, dog ikke over 1½ år, hvorefter ingen af ægtefællerne svarer bidrag til den andens underhold, hvilket hvilkår også skal gælde for en eventuel senere skilsmisse

2.5.1952: Ifølge forevist dåbsattest er fællesbarnet døbt med navnet Kirsten Breuning Nielsen.

7.5.1952: I medfør af §27 og lov nr. 277 af 30 juni 1922 om umyndighed og værgemål tillægges der herved manden ret til at have samvær med fællesbarnet Kirsten i hustruens hjem hveranden søndag fra kl. 10 til kl. 12, første gang den 25.5.1952.

24.3.1953: Direktoratet for Københavns Skattevæsen: Attest: Slotsbetjent M. Nielsen, Hessensgade 40 er for skatteåret 1952/53 efter fradrag af 841 kr. for forsikringsudgifter og betalte skatter ansat efter indkomst 7.085 kr., formue 0 kr.

FKT 1960: Oehlenschlægersgade 52.5.th. Slotsbetjent ved Christiansborg Slotsforvaltning. Med kone og barn. Almindelig boligejendom, 2 værelser, køkken, gas, centralvarme, WC, lejer, 65 kr./md.
FKT 1970: Hessensgade 40.2.tv: Slotsbetjent ved Christiansborg Slotsforvaltning. Med hustru og barn. Alm. beboelsesejendom, 2½ værelser, lejer, 96 kr./md., hus opført 1919-40, intet bad, eget toilet, eget køkken, gas, centralvarme ved gas.

Mogens blev gift med Gudrun Birthe Breuning, datter af Carl Johan Julius Breuning og Margrethe Helene Petersen, den 17. Mar. 1951 på Københavns Magistrat (Rådhuset), København, København. Ægteskabet endte med skilsmisse den 16. Maj 1953. (Gudrun Birthe Breuning blev født den 20. Maj 1929 i Sankt Johannes Sogn, København Vor Frue, København og døde den 18. Aug. 1993.)

  Parnotater:

Han: Slotsbetjent, Hessensgade 40.
Hun: Bogbinderske, Vermundsgade 8.

Mogens blev derefter gift med Erna Simonsen, datter af Rasmus Madsen Simonsen og Johanne Petrine Hansen, den 21. Mar. 1959 på Københavns Magistrat (Rådhuset), København, København. (Erna Simonsen blev født den 16. Nov. 1923 i Lumby Sogn, Lunde Herred, Odense Amt og døde den 21. Jul. 2012 i Solvang Sogn, København Søndre, København.)

  Parnotater:

Han: Slotsbetjent, Hessensgade 40.
Hun: Vaskerichef, Colbjørnsensgade 29.