Sander Andersen

  Notater:

Ved Konfirmation i Bredsten 1820, oplyses det, at han er døbt i september 1805 efter attest fra Give Sogn.
FKT 1834: Lildfrost by, Bredsten: Husmand, med kone, 1 barn og hans fader, der er på aftægt samt en bror Laurs Andersen på 12 år.
FKT 1840: Lildfrost by, Bredsten: Husmand, med kone, 2 børn og hans fader, der er på aftægt.
FKT 1845: Lildfrost by, Bredsten: Husmand, med kone, 2 børn og hans fader, der er på aftægt.
FKT 1850: Lildfrost by, Bredsten: Husmand, med kone, 3 børn og hans fader, der er på aftægt.
FKT 1855: Bredsten: Husmand, lever af sin jordlod, med kone og 5 børn.
Flytter fra Bredsten til Give 4.4.1856 med kone og 4 ukonfirmerede børn. Noteret at konen er mormon.
FKT 1860: I Give Sogn med kone og 4 børn. Hustruen angives at være mormon, ældste søn hører ikke til noget trossamfund. Han selv og de øvrige 3 børn lutheraner.

Husmand.
Emigrerer til USA:
Name: Sander Anderson
Arrival Date: 30 Jul 1867
Birth Date: abt 1809
Age: 58
Ethnicity/ Nationality: Danish
Place of Origin: Denmark
Port of Departure: Liverpool, England and Queenstown, Ireland
Destination: United States of America
Port of Arrival: New York, New York
Ship Name: Manhattan

Sammen med kone og børnene Mette M. (19 år), Edil Marie (16 år) og Anders (13 år).
Rejsenoter:
"AFGANG -. Den storslåede dampskib Manhattan forlod Liverpool til New York fredag, 21. med et selskab af 480 sjæle om bord, hvoraf 290 var fra Skandinavien, og 190 fra Storbritannien. Følgende tilbagevendende missionærer til Zion var med selskabet: - Elders Archibald N. Hill, James Ure, Francis Platt, Nathaniel H. Filt, William Gibson, Ephraim T. Williams, Stephen Hales, og Richard R. Birkbeck, der har været arbejdende i England, og ældsterne Niels Wilhelmsen, Christian Christiansen, Lars P. Edholm, Andrew Nelson, Hans Hansen, Søren Iversen, Jens Hansen, Frederick C. Sorenson, Gustav Ohlsson, og Svend Larsen, der har været arbejdende i Skandinavien. Elders Ure, Platt, og Williams, forlod deres hjem i Utah i foråret 1864 og de andre i foråret 1865 de har haft det privilegium at bære vidnesbyrd om Herrens store arbejde blandt de europæiske nationer, og nu vender tilbage til Zion med de velsignelser af de hellige og dem, der har ledet dem. Der er ingen, der har mere grund til glæde og behagelige forventninger, end de trofaste ældste i Israel, som har udført missioner tildelt dem med integritet og ære, og har det privilegium at genindtræde i deres familier, venner, og de hellige i Zion. Må Gud velsigne sit folk på det gode skib Manhattan, og bevare dem på deres rejse ad søvejen og over land, at de kan gå op sikkert til Zions Retreat 'i toppen af bjergene, >at de kan Der lære af hans veje og gå på hans stier. '"
MS, 29:26 (Juni 29, 1867), p.410 (The Latter-day Saints' Millennial Star.)
"Fre 21. [Juni 1867] - Dampskibet Manhattan sejlede fra Liverpool, England, med 480 Hellige, under ledelse af Archibald N. Hill Det ankom til New York 4. juli og emigranterne fortsatte rejsen til North Platte. , en station på Union Pacific Railroad, 391 miles vest for Omaha. fra dette sted blev rejsen over sletterne påbegyndt, August 8, med okse-hold under ledelse af kaptajn Leonard G. Rice, og selskabet ankom i G . [Great] S. [Salt] L. [Lake] City 5 okt. "
CC, s.77 (Church Chronology)

Mormon-Migration: Liverpool to New York on the Manhattan (21 Jun 1867 - 4 Jul 1867)

Breinholt, Jens Peter Larsen, Journal, 6-7, in Breinholt family histories, 1844-1990:
Trail Excerpt:
Leonard G. Rice Company (1867).
Vi startede på turen klokken 6 eftermiddag og kørte 300 mil til det der dengang var endestation for U.P. Railroad, der kaldtes North Platte. Mellem den sydlige og nordlige Platte River. Vi ankom ved frokosttid den 8. august, hvor vi stillede vores telte op og slog lejr. Vi blev der til den 11. I mellemtiden ventede vi på vores vogne og okser. Vores selskab var, hvad der blev kaldt et uafhængigt selskab. Der fandtes en del familier, der havde råd til at købe deres eget hold. Agenter var blevet sendt ud fra Salt Lake City for at købe disse okser og vogne og lave de nødvendige arrangementer for føde, men vi blev nødt til at vente i 19 dage, og det medførte en del utilfredshed. Der var en del sygdom i vor lejr og adskillige dødsfald forekom, blandt disse var Sander Andersen og hans hustru. Mens vi var der, arbejdede jeg i en uges tid sammen med andre af brødrene på jernbanen for $2.00 om dagen. Pengene blev for det meste brugt på at købe proviant, hvilket var en meget god ide, idet de penge, der blev tildelt os ikke ville have været tilstrækkeligt. Resten af tiden vi tilbragte der, havde jeg en meget betændt venstre hånd, der forårsagede en del smerter.
Mens vi var der, blev vi blev besøgt af et selskab af frafaldne, der kom fra Utah. De viste megen bitterhed over for kirken, men deres gift påvirkede ingen af medlemmerne i vores selskab.
Da vores okser og vogne endelig ankom, havde vi en del arbejde med at lære hvordan vi skulle håndtere okserne. Jens Jacobsen ejede et hold, der bestod af en vogn og 2 hold okser. Med dette hold rejste vi 8 personer: Broder Jacobsen og hans kone Maren, deres søn Jacob på 10 år og datter Dorthea på 15 år, Søren Pedersen og hustru, Catherine Christensen og mig selv. Broder Petersen og jeg skulle skiftes til at føre holdet over sletterne til Salt Lake, og intet ubehageligt skete hverken mellem ham og mig eller de andre rejsende. Vogntoget var delt i 6 afdelinger med 10 vogne hver og en præsident for hver afdeling. Vores præsident var Jens Hansen fra Spanish Fork I Utah. Vi blev kaldt til bøn med et hornsignal hver morgen og aften et sted uden for lejren. Der formede vi en cirkel og en af os blev opfordret til at lede en bøn efter en salme var afsunget. Af og til blev der fremført nogle få opmuntrende ord samt nogle instruktioner.
Søndag 11. August brød vi op og kørte til South Platte og camperede.
Mandag den 12 kørte vi 18 mil uden stop. Heden og støvet og den lange vandring var hårdt for mange, og selv de unge følte at det ikke var morsomt. En ældre mand i vores afdeling, Niels Jensen kravlede ind under vognen da den stoppede for at få en slurk van dog da vi satte i gang igen kørte hjulet over ham og brækkede hans lår og ben. Da vi kom til Utah kunne han gå på krykker.
Tirsdag den 13 fortsatte vi langs South Platte, camperede ved frokosttid og aften med godt græs og vand.
Onsdag den 14 fortsatte vi. Om eftermiddagen blev en ung mand ved navn Niels Peter Hansen fra Aarhus ramt af en revolver-kugle over det højre øje på grund af skødesløshed af nogle af de danske brødre, der skød efter en kanin, der løb langs vogntoget, og det antoges, at kuglen ramte en sten og blev kastet tilbage. Den unge mand kørte et hold.
Torsdag den 15. Alt gik godt.
Fredag den 16. Vi camperede nær Julesburg. Vi havde været velsignet hele vejen med godt græs og vand.
Lørdag den 17. Vi blev I vores lejrplads. Om eftermiddagen blev vi opsøgt af en dame fra min arbejds-kreds Lena Jensen, der var immigreret året forinden. Hun var gift med en spekulant, der ikke var medlem af kirken. Han havde sit eget heste- og mulddyr-hold, der camperede omkring 4 mil fra os.
Søndag den 18. Vi havde et kort møde om morgenen. Om eftermiddagen besøgte jeg, min søster Ane, Mette Maria Sander og Ane Sophia Christensen from Vendsyssel Lena Jensens lejr og på tilbagevejen gik jeg for første gang med Sophia, der senere blev min hustru. Om aftenen holdt jeg vagt, så her slutter min daglige journal, så hvad jeg skriver herefter er efter min bedste hukommelse. I Julesburg modtog vi noget provision, der var en del utilfredshed med, og ikke uden grund. Den skyldige for dette var en agent, der var sendt ud fra kirken, men jeg husker ikke hans navn. Vi brød op og fortsatte vores rejse.
Den 19. Jeg tror det var den dag den unge man Hansen, der blev ramt af et skud, døde og blev begravet.
Vores rejse var så behagelig som det kunne forventes. Et par dødsfald forekom, men generelt sejrede godt helbred i selskabet samt god ånd og følelse og ligeledes god orden. Jeg kørte holdet skiftevis med Søren Pedersen, og dag efter dag som vi kom frem blev mit bekendtskab med min pige bedre og bedre, så når jeg ikke kørte holdet gik jeg som regel med hende, og da der var så mange unge mennesker, bade mænd og piger, gik tiden meget hurtigt. En dag var jeg meget nær ved at forårsage en alvorlig ulykke, og det skete på denne måde: Vi skulle passere et dybt mudderhul, jeg stod på vognen og drev okserne, da forhjulene ramte bunden og bunden af vognboksen pressedes ned på min fod og på den anden side af min fod var jernet, der holdt kæden som holdet trak i og det pressede hårdere og hårdere til brædderne i vognbunden knækkede, og hvis det ikke havde været for det, ville jeg have været alvorligt i knibe. Jeg ser det nærmest som et mirakel at det gik sådan. Jeg måtte blive i vognen i 2-3 dage, men derefter var min fod god igen
Oktober 1867. Vi ankom til Salt Lake City den 5. oktober efter 8 ugers rejse med okse-holdet. Vi kom gennem Parleys Canyon og camperede ved mundingen af dalen i en times tid. Sent om eftermiddagen kørte vi ned til Church Farm omkring 2 mil syd for Salt Lake City.

Fra datter Johanne Marie Sandre's dødsannonce:
She buried her mother at North Platt, the next day she buried her father eight miles from the grave of her mother on the plains; and before she reached Salt Lake City she saw her sister, the only remaining relative, buried on the plains.

  Begivenheder

• Konfirmation, 9. Apr. 1820, Bredsten Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt.

Sander blev gift med Johanne Catrine Hansdatter, datter af Hans Mortensen og Johanne Carlsdatter, den 12. Nov. 1831 i Smidstrup Sogn, Holmans Herred, Vejle Amt. (Johanne Catrine Hansdatter blev født den 12. Mar. 1811 i Højen Sogn, Jerlev Herred, Vejle Amt og døde den 12. Aug. 1867 i North Platte, Lincoln, Nebraska, USA.)