pil pil
Carl Lindam Voss
(1842-1881)
Catharine Henriette Tolstorff
(1843-1888)
Bengt Johansson
Albertine Sofia Larsdotter
Frederik Martin Niels de Voss
(1873-1921)
Hedda Beata Bengtsson
(1872-1952)

Karl Frederik Kristian de Voss
(1899-1960)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Theodora Christiane Viola Iversen

2. Josefa Maria Pikowsky

Karl Frederik Kristian de Voss

  • Født: 8 Mar. 1899, Trinitatis Sogn, København Vor Frue, København
  • Dåb: 26 Nov. 1899
  • Ægteskab (1): Theodora Christiane Viola Iversen den 18 Jun. 1922 i Sankt Johannes Sogn, København Vor Frue, København
  • Parforhold (2): Josefa Maria Pikowsky i 1922
  • Død: 10 Jan. 1960, Herning Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt i en alder af 60 år
  • Begravet: 16 Jan. 1960, Herning Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt

punkttegn   Dødsårsag: Cancer pulm.

Billede

punkttegn  Notater:

Iflg. Lægdsrulle: arbejdsmand.

Bor i Poppelgade 4 både 1/11 1914, 1/5 1922 og 1/11 1922

Iflg. indsættelsespapirer fra Vridsløselille Straffeanstalt i 1924 har han efter konfirmationen sejlet som messedreng i 1/4 år, tjent på landet, været bud i København, med mellemrum været i barberlære (1 år) og ernæret sig som barber (var ikke svend).

Anholdt 28.8.1913 (14 år gammel). Sammen med sine to brødre Erik og Aksel.
Anklaget for at stjæle fra en lejlighed på Blegdamsvej 8.
Modtager derfor en alvorlig advarsel.

Anholdt 31.3.1916.
1.4.1916: Bedrageri mod fiskehandler Mogens Vestergaard, Ravnsborggade 13 for 38 kr. 72 øre, som han havde tjent hos i ca. 8 dage som bud og var sendt til forskellige kunder med varer og kviteringer. Det er det 3. bedrageritilfælde fra det sidste halve år. Hans far barber Fr. Voss siger at han har boet hjemme, han har været i lære, men blev ked af det og har senest været bud. Faderen indbetalte derefter 38 kr. 72 øre. Løsladt 4.4.1916. til Poppeldade 4.3 (forældrene).

Anholdt 3.9.1917.
5.9.1917: 3. Kriminalkontor sammen med Bernhard Ansgar Jensen og Johan Ove Hektor. Cykeltyveri tilhørende Aage Graversen (vurderet til 100 kr.) på hjørnet af Frederiksborggade og Nansensgade. De forsøgte at sælge den på Sankt Hans Torv 3, men blev anholdt der med cyklen. Dom 15.9.1917. Straffeloven §228. Løsladt 14.11.1917 til forældrene efter 60 dages fængsel.

Tjente herefter 3 mdr. på herregården Demstrup ved Harndal i Jylland og derefter som arbejdsmand hos Holm og Jensen, Nygaardsvej 41.

Anholdt 15.3.1918.
16.3.1918: 2. kriminalkontor: 14.3.1918: Indkasserede og forbrugte 153,45 kr. samt yderligere 10 kr., der var ham betalt som byttepenge fra skomagermester Valdemar Larsen, St. Strandstræde.: Bedrageriet androg 90,50 kr. Han var udsendt med varer. Straf for hæleri (§253) 60 dage.
Indsat i Vestre Fængsel (bud)(celle 309) 26.3 til 25.5.1918 - løsladt til forældrene.

Opholdt sig derefter i København til juni 1918, hvorefter han gennem Bangs kontor, Holbergsgade 20 fik arbejde i England ved skovarbejde til 11. dec. 1918 og derefter i København uden beskæftigelse (bor hos moderen i Poppelgade 4.3).

Anholdt 11.3.1919.
13.3.1919: 26 og 28.2.1919: Hæleri og meddelagtighed i tyveri (§241)(2.gang begået hæleri). I sag med Anna Karen Marie Krambech (født 27.3.1901) (samt Ragnhild Sørensen og Ricard Flemming Sørensen) modtog han fra hende ca. 2 gange 50 præservativer (vurderet til 20 øre pr. stk.) som hun stjal fra sin plads Schønning & Arve, Hejmdalsgade 43. CFC har derefter forsøgt at afhænde disse (bl.a. til barbermester Køhler, Poppelgade 14 - for 30 kr., men denne kunne ikke købe dem fordi han ingen penge havde) og derefter foræret til forskellige bl.a. for cigaretter. Han har ikke forstået at de var stjålne, men denne forklaring finder retten usandsynlig p.g.a. antallet af præservativer. 30 dages fængsel på sædvanlig fangekost..
Indsat i Vestre Fængsel (arbejdsmand)(celle 228) 3.5-2.6.1919 - løsladt til forældrene.

Efter løsladelsen uafbrudt ophold i Københave og ernæret sig som bud i ca. 8 dage og ellers været uden beskæftigelse og haft ophold hos forældrene Poppelgade 4.3.over gården. De sidste dage før 19.9.1919 har han ikke haft fast bopæl, men drevet om i byen og sovet på bænke om natten.

16.9.1919 (grebet 19.9 i beværtningen Slaveporten i Borgergade). 6. kriminalkontor: Bedrageri.
13.9.1919 Var han ansat som bud (siden 8.9) hos farvehandler A.D.Larsen, Aaboulevarden 48 og blev sendt på en lånt cykel til snedkermester Liebmann, Blegdamsvej 44/46 med en kviteret regning lydende på 460 kr. som han skulle indkassere. Han modtog 300 kr, i tikronesedler samt en check på 160 kr. Han besluttede at bruge pengene til egen fordel. Han drak en del af pengene op på forskellige beværtninger i den indre by, men kan ikke huske andre steder end Prins Vilhelms Palæ, indtil han var blevet beruset. Han tog derefter til Fælledparken, hvor han lagde sig til at sove. Da han vågnede næste morgen havde han næsten ingen af de 300 kr. tilbage. Han gik derefter i Nyhavn, hvor han mødte Henry Ferdinand Marcussen (også kaldet "Sille"), og bad denne om at gøre sig den tjeneste at tage ud i banken (Den danske Landmandsbank Hypotek og Vexelbank) Nørrebrogade, hjørnet af Fælledvej for at hæve checken idet han sagde at han ikke havde tid selv. Her blev Marcussen imidlertid anholdt, da der ikke var nogen kviteringspåtegning på checken, idet han gik ud fra at når checken blot blev afgivet til banken ville beløbet blive udbetalt. Det var meningen at Marcussen skulle have en del af pengene. Begge har dog nægtet at Marcussen har modtaget nogen del af de 300 kr. Cyklen til en værdi af 200 kr. smed han lørdag nat udenfor en beværtning, hvor husker han ikke, da han var for beruset. Den bedragede farvehandler Lassen er dækket for et beløb af 50 kr. ved tilbageholdelse af hans fortjente arbejdsløn. Iøvrigt frafalder han krav på erstatning.
3.10.1919: Hans beskikkede forsvarer overretssagfører Henny Magnussen siger at han utvivltsom er i besiddelse af en meget svag karakter (jfr. hans fortid), men er blevet udsat for en meget stor fristelsei det øjeblik han har stået med de indkrævede penge, og det fremgår at han ikke handlede iflg. nogen forudfattet beslutning, men efter øjeblikkelig indskydelse. Hermed stemmer også snedkermester L. Liebmanns forklaring, hvorefter han flere gange, mens han var ansat hos denne havde hentet penge, uden at forgribe sig på dem.
Straf for bedregeri 120 dage 7.10.1919. Han skal desuden betale aktionens omkostninger, derunder salær til Aktor og Velinson, overretssagførerne Siesby og fru Henny Magnussen, 20 kr. til hver.
Indsat i Vestre Fængsel 11.10.1919 - 8.2.1920.

Efter løsladelsen opholdt sig uafbrudt i København og ernæret sig som barbersvend hos barber Møller, Blegdamsvej 48 i 4 måneder, derefter arbejdet som farveriarbejder hos Goldschmidt & Nordholm, Ryesgade til sidst i november 1920. Derefter været arbejdsløs, men haft underhold hos sin moder i Poppelgade 4.3.

FKT 1.2.1921 Poppelgade 4 baghus 3. th. Hos moderen, Farveriarbejder (arbejdsløs).

Anholdt 12.1.1921.
5.2.1921 Københavns Byret 8. afdeling Dombog #27/1921. Tiltale for tyveri: Har 10.januar frastjålet snedkerlærling Rudolf Monty en til 50 kr. vurderet cycle, der var henstillet under hovedtrappen i ejendommen Poppelgade 4, hvor tiltalte og bestjålne boede. Han anfører til sin undskyldning at han inden tyveriet havde nydt spiritus, dog ikke mere end at han godt vidste hvad han foretog sig. Han havde tænkt sig at sælge cyklen (under falsk navn) til fjerkræhandler Christensen, St. Hansgade 20.1, der skulle have været interesseret i at købe en cykel. Han forlangte 40 kr. for den, men Christensen ville ikke give mere end 20 kr. Pengene brugte han til cigarettet og lignende. Han oplyser at han er ældst af 5 børn. Han har 2 yngre brødre, som værgerådet har måttet anbringe, den ene p.g.a. tyverier. Som følge heraf og idet bestemmelserne i retsplejelovens §925 er iagttagne vil tiltalte være at anse efter straffelovens §230.1 efter omstændighederne med forbedringshusarbejde i 1 år samt have at betale sagens omkostninger, derunder salær til den beskikkede forsvarer overretssagfører Bache, 30 kr.
Indsat i Vestre Fængsel (barber) 5.2.1921 og overført til Nyborg Straffeanstalt.

Nyborg Statsfængsel:
Modtaget: 8.2.1921
Straffetid: 1 år
Forbrydelse: Simpelt tyveri
Højde: 174 cm, øjne: grå, Skikkelse: prop. spinkel, haar: bl. ml., næse conveks.
Særlige kendetegn: Bleg hudfarve, Tatoveringer: v. underarm: 1 kvinde i badedragt og 1 dødningehoved, v. hånd: 1 sommerfugl, h. underarm: 1 kvindehoved. Ar i panden, flere hårløse pletter i hovedet. Næsen skæv til venstre, mangler fortænder i overmunden, ansigtsform: smal.
Opdraget i hjemmet, i 1½ år været indsæber for barber.
Efter konfirmation: I forsølverlære i 1 år. Til søs ½ år. Siden været i barberlære og arbejdet i København som barbersvend og som bud og arbejdsmand. Senest været hos barber Møller, Blagdamsvej 48. Sidste måned været arbejdsløs. Altid boet hos forældre. Kæreste: Viola Iversen, Møllegade 28. Disposition: 2 brødre under v.R. (opdragelsesanst.) for tyveri, Faderen død af TB og var drikfældig. Sygdom: Som barn haft hjernebetændelse, vedgår drikfældighed. Akterne: tidl. straffet for bedrageri af indkasserede penge mod principaler, for cykeltyveri og for hæleri ved at have foranlediget en pige til at stjæle fra principal. Fra plads udtales: flink, men drikfældig. Medbragt: 1 kr. 00 øre + Indtegningsbevis. Fængselslægens bemærkninger: Intet sygeligt.
Klasse: Begyndelsesstadiet fra d. 8.2.21, Mellemstadiets 1. klasse fra d. 8.4.21, Mellemstadiets 2. klasse fra d. 23.6.21, Slutningsstadiet fra d. 8.9.21. Arbejde: 19.2.21 Skrædderi. Vægt: 50½ kg (9/2), 53½ (16/3), 55 (15/4, 12/5, 8/6), 58 (6/7), 54 (3/8), 55 (31/8), 54 (29/9). Sygedage: 12.3.21-19-3-21 (Influenza).
Breve: Til moder (22/3, 13/4, 15/5, 7/7, 28/7, 18/9, 25/9), fra moder (8/4, 5/6, 24/7, 14/8, 2/10, 9/10), til kæreste (11/9), fra kæreste (18/9). Ingen besøg.
Under opholdet i fængslet: 6/3: Kort fra kæreste henlagt, 3/4: Brev fra kæreste "Viola" henlagt, 6/4: Noget sjattet, men lidt i fremgang, 13/5: fri for at klippes skaldet, 28/5: visitation, 17/6: skrevet i sin almanak, 18/6: brev kasseret, 21/7: visitation, 12/8: visitation, 21/8: brev henlagt (til hjem), 10/9: mangler et blad i tavlehæfte. Sløj, løs, forkælet. Vidnesbyrd: Opførsel: g, Arbejde: g (vurderet 6 gange med samme vurdering, undtagen 1 gang med g- i opførsel). Efter løsladelsen: 30.9.22: Forholdsattest til I.H.K. 4.6.24: påtegnet relation til Vridsløse, hvor geninsat 28.5.24 på 1 1/4 år for tyveri og hæleri.
Domssted/dato: Københavns Byret 5.2.1921
Løsladt: 8.10.1921

Kom til København 8.10.1921 fra Nyborg Straffeanstalt til Poppelgade 4 (hvor hans forældre boede).
Anholdt 17.9.1922.
27.9.1922: Hæleri i sag med Karen Margrethe Nielsen m.fl. Løsladt 6.10.1922 under sagen.

26.10.1922: AJ-sag 3808/1922. Afhøring i alimentationssag. CFC: Barber og frisør, Poppelgade 4.3. Gift, pt. ej i arbejde, understøttelse: 0, hustru tjener intet, ingen andre børn udenfor ægteskab, 1 i ægteskab (4 mdr.), husleje 30 kr. mdl. Har intet betalt til barselsfærden. Har ikke modtaget fattighjælp, ikke været i militærtjeneste, har ikke været straffet (?), har boet på samme adresse i siden sit 12. år.
26.10.1922. Forhandlingsprotokol i alimentationssag: CFC vedgår sig paterniteten og tilbyder at betale de pågældende normalbidrag. Barnemoderen var tilsagt, men var for tiden på Rigshospitalet.
7.11.1922. Afhøring i alimentationssag. Josepha Marie Pikowski, Blegdamsvej 48.1.th. Født 1.8.1900 i Flensborg. Husassistent, ingen stilling for tiden, ingen andre børn. Barnet er anbragt i "Barnets Hus" i Rødovre. Var 10 dage på Rigshospitalet. Var 10 månedersdagen før fødslen Mariendalsvej 12 hos Børresen. (FKT 1921: Mariendalsvej 12,st. tyende hos varemægler Børresen, kommet til København i 1919).
17.11.1922: Alimentationsresoluton. CFC tilpligtes at udrede underholdningsbidrag til det af Josepha Marie Pikowski, den 24.10.1922 fødte drengebarn, der ikke ses at være navngivet. Fastsættes til 288 kr. årlig til barnets 4. år, 216 kr. til 10. år, 180 kr. til 14. år, 156 kr. til 18. år. (Barnet dør dog en måned gammel, så sagen henlægges).

I 1922+23 Barber.

1.2.1923-5.11.1924 (iflg. Folkeregisteret, der oprettes i 1923): Poppelgade 4.3.th.

Anholdt 9.9.1923.
25.9.1923 Københavns Byret 2. afdeling Dombog: Overtrædelse af straffelovens §181 ved den 14.8.1923 at have øvet utugt med pigen Inger Elisa Frederiksen uagtet at han vidste, eller havde formodning om at være behæftet med venerisk smitte, hvorved han havde påført hende Gonorrhoe.
Ved uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de iøvrigt foreliggende oplysninger, er arrestanten overbevist om den 14.8.1923 her i staden at have haft samleje med den kvinde uagtet han havde formodning om at være behæftet med kønssygdom i udbrud, idet han havde sidste 3 á 4 dage forinden samlejet havde mærket sviende fornemmelser i urinrøret, som han forstod hidrørte fra at han var lidende af nævnte sygdom. Ved en lægeudnersøgelse to dage efter samlejet fandtes arrestanten, der aldrig tidligere vil have været kønssyg lidende af Gonorrhoe, og efter undersøgelsen blev det pålagt arrestanten ikke at have samleje. Den pågældende kvinde er ligeledes befunden lidende af Gonorrhoe, der efter hendes forklaring må være påført hende ved samlejet med arrestanten. Denne har erklæret at han ikke betvivler, at det er ham der har smittet kvinden med Gonorrhoe.
Efter straffelovens §181 med fængsel på sædvanlig fangekost i 60 dage og betale sagens omkostninger, deriblandt salær til den beskikkede forsvarer, overretssagfører Staffeldt 35 kr.
Under forhøret (17.9) forklarer han, at han en 14 dages tid før samlejet med Inger (hvor han havde været en del beruset, og ikke brugt præservativ) havde haft samleje med en anden kvinde, og at han ikke havde kendskab til at denne skulle lide af en kønssygdom, og da han ikke efter samlejet havde talt med hende vidste han stadig ikke om det var hende, der havde smittet ham. Han havde ikke nogen særlig grund til at tro at den pågældende (der ikke var et offentligt fruentimmer) var kønssyg, men siger på den anden side, at det ikke kan være andre end hande der har smittet ham.
Indsat i Vestre Fængsel (barber) 27.9-26.11.1923.

Anholdt ukendt dato 1924.
28.4.1924 Københavns Byret 6.afd. Dombog: Tyveri ved d. 14.4.1924, da han i lovlig ærinde opholdt sig i barbermester Carl Peter Svendsens forretning i Guldbergsgade 11, her i staden, hvor han var ansat, fra et aflåset kasseapparat har tilvendt sig ca. 53 kr. (Svendsen tilføjer at CFC i den tid han har arbejdet hos Svendsen ikke har vist sig drikfældig og har opført sig til Svendsens tilfredshed, bortset fra at han ca. 4 månedre tidligere havde stjålet varer og et mindre pengebeløb til en samlet værdi af ca. 10 kr. Dette forhold er imidlertid ordnet privat mellem de to, og Svendsen anmoder om at det offentlige ikke foretager sig videre i anledning af dette. CFC blev dog afskediget p.g.a. tyverierne, men blev genansat på CFC's hustrus anmodning ca. 2 måneder senere). CFC forklarer at han 14.4.1924 under arbejdet i forretningen havde nydt en del spiritus (1/4 flaske Aquavit og 6-7 pilsnere) idet han om middagen havde pantsat en signetring og en tegnebog for at få penge dertil. Ved lukketid blev han sidst tilbage i forretningen for at pakke sin kittel sammen og desuden ordne forskellige af sine egne ting. Han fik en trang til at få mere spiritus, og fik pludselig den indskydelse at stjæle hvad der var i kasseapparatet. Han gig derefter hjem og afleverede sin kittel, hvorefter han straks gik ud i byen og drak det stjålne beløb op på forskellige beværtninger. Svendsen, der har hørt CFC's tilståelse, nedlægger ingen erstatningspåstand og går i forbøn for CFC, og ønsker ikke at denne skal tiltales og straffes.
Som følge heraf og idet bestemmelserne i retsplejelovens §925 er iagttagne vil tiltalte være at anse som for 3. gang begået tyveri efter straffelovens §231.1 eller efter dens §241.2 eller dens §238 som for 4. gang begået hæleri med forbedringshus-arbejde i 15 måneder.
Indsat i vestre Fængsel (celle 162) 1.5.1924, og overført til Vridsløselille Straffeanstalt 28.5.1924 medbringende 0,41 kr.
Oplysningskort fra Vridsløselille: Straffetiden udløber 1.3.1925. Signalement: hår: mørkblond, øjne: blå, ansigtshud: bleg, mangler en del tænder i ovemunden. Fra tidligere liv: bl.a. Fader været drikfældig. Siden sidste løsladelse: ernæret sig som barber og frisør hos forskellige mestre i København, senest hos bestjålne barbermester Svendsen, Guldbergsgade 9.
Brevskrivning til hustru: 31.8, 9.11.1924 og 18.1.1925. Besøg af hustru: 23.11.1924 og 25.1.1925.
Særlig behandling: 11.6.1924 anbefales til gymnastik.
Generelle bemærkninger flere gange under opholdet: Ligeglad, modstandsløs og fordrukken. Slap og selvopgivende, flink ved arbejdet.
Løsladt 28.2.1925 kl. 5 medbringende 79 kr. 16 øre.

5.11.1924-29.5.1925 (iflg. Folkeregisteret): Humlebækgade 24,3,tv.

24.4.1925: 1. ansøgning om separation.

29.5.1925-16.7.1925 (iflg. Folkeregisteret): Politigården.

Indsat i Vestre Fængsel 29.5.1925 (barber).
Overført til Vridsløselille Straffeanstalt 16.7.1925.
17.6.1925 Københavns Byret 7.afd. Dombog: Straffet 7 gange tidligere.
Denne sag dækker også over andre forhold:
1. Den 19.7.1923 i Klampenborg frastjålet arbejderske Jancy Nordahl Jacobsen, Adelgade 52.1, med hvem han fulgtes fra Dyrehavsbakken, en til 100 kr. vurderet damecycle. I dette forhold, der ligger forud for sidste dom for tyveri vil han være at anse efter straffelovens §231.1 jfr. §64.
2. Den 21.3.1925 svigagtig solgt for 40 kr. et skrivebord og en kurvestol, som han den 28.2 på afbetaling havde købt af møbelhandler J. Johansen, Slotsgade 20, således at sælgeren forbeholdt sig ejendomsretten indtil hele købesummen 115 kr. var betalt, uagtet der endnu ikke var betalt noget afdrag på købesummen.
3. Den 18.5.1925 tyvagtigt ved med nøgle (der tilfældigvis passede) at åbne den for døren anbragte hængelås skaffet sig adgang til chauffør Peter Jensens pultekammer på loftet i ejendommen, Humlebækgade 24, og der stjålet en til 60 kr. vurderet servante.
4. Den 26.5.1925 frastjålet frk. L. Pjeturs (lærerinde Laura Pjetursdottir f. 4.1.1897 Island) og frk. N. Skulason (logerende syerske Nanna Skulasson f. 4.6.1898 Island), 2 ure, et par sko og et par strømper af samlet værdi 45 kr., hvilket alt beroede frit fremme i de bestjålnes fælles værelse, Dosseringen 28.4. Han skaffede sig adgang til værelset, der var aflåset ved hjælp af den dertil hørende nøgle, der lå oven på et udenfor døren anbragt skab til elektriske målere. Efter omstændighederne findes dette tyveri kun at kunne tilregnes arrestanten som simpel.
5. Den 27.5.1925 frastjålet kommisionær O. Nygaard en til 65 kr. vurderet cycle, der henstod aflåset med en "Celialås" i baggården til ejendommen Vesterbrogade 89.
6. Den 28.5.1925 i Fælledparken frastjålet fru Marie Houmann (skræder Houmans hustru), Charlottegade 15.3.th, et til 125 kr. vurderet guld-dameur, der beroede i en taske, som bestjålne, med hvem arrestanten var i selskab, havde lagt fra sig i græsset.
Som følge heraf, og idet bestemmelserne i retsplejelovens §925 er iagttagne, vil arrestanten være at anse, dels efter straffelovens § 231.1 med en efter dens §64 lempet tillægsstraf, dels efter dens §232 for 4. gang begået simpelt og groft tyveri eller i medfør af dens §241.2 efter dens §238 som for 5te gang begået hæleri samt sfter dens §253 efter omstændighederne med forbedringshusarbejde i 3 år. Skal desuden betale sagens omkostninger, der iblandt salær til den beskikkede forsvarer, Højesteretssagfører Kemp: 20 kr.
Fra forhøret 2.6.1925:
1. Ang. cyclen fra Bakken: han havde kørt på den med ejerens tilladelse mens de fulgtes fra Bakken. 2 dage efter mener han at han stillede den fra sig i en gadedør i Borgergade, men det er muligt, at det har været i Adelgade, men såfremt det har været i den ejendom hvori anmelderinden boede skylles dette en tilfældighed, da han ikke var vidende om hvor hun boede.
2. Der skyldtes stadig 11 kr. af den oprindelige købekontrakt for en divan og en barneseng. Han var, da han købte møblerne arbejdsløs, men forventede i den nærmeste fremtid at få arbejde, uden dog at have noget bestemt løfte derom, og det var ved anholdelsen endnu ikke lykkedes. Marskandiser Angelo Petersen, Fiolstræde 34,kldr., der havde købt møblerne af CFC er villig til at udlevere dem til møbelhandleren og frafalder krav på erstatning. Møbelhandleren frafalder derefter også krav på erstatning. CFC's hustru Viola forklarer, at det var meningen, at de skulle enes om at betale møblerne når CFC fik arbejde, men da han ikke fik dette, og da hendes egen fortjeneste var så ringe at hun ikke selv var i stand til at fortsætte afdragene, men er villig til at betale for disse i løbet af kort tid. Den 21.3, da hun kom hjem fra arbejde var skrivebordet og kurvestolen uden hendes vidende fjernet fra lejligheden, og CFC kom ikke hjem før kl. 9-10 om aftenen, og var da stærkt beruset, og fortalte at han havde solgt møblerne og svirret pengene op. CFC har iøvrigt flere gange, når hustruen havde været på arbejde, solgt omtrent alt deres øvrige indbo, som hun også har betalt. Hun har således hverken seng eller stole, og har aldrig fået nogen af de penge CFC har indvundet ved salg af møblerne.
3. Servanten bortkørte han på en i samme øjemed lejet trækvogn og solgt for 22 kr.
4. Ang. Pjeturs/Skulasson. Han var blevet vidende om nøglens pladsering, da han havde hjulpet en anden mand med at bære et harmonium op på værelset.
5. Låsen blev brudt op med hænderne, og cyklen blev trukket hjem, da han ukke var i besiddelse af nogen lygte. Han har derefter benyttet cyklen til at køre på, og har haft den stående i gennemgangen til Blegdamsvej 48, hvor han var kendt, da han en gang havde arbejdet der.
6. Han var sammen med fru Houmann, en fru Hansen og hans bror Georg. Da han tog uret var det ikke for at beholde det, men for at sikre sig, at selskabet blev liggende til han kom tilbage fra et ærinde på toilettet. Han vendte imidlertid ikke tilbage, men beholdt uret og pantsatte det samme dag for 15 kr. i lånekontoret Bjelkesalle 54. Samme aften solgte han lånesedlen til en ham ubekendt chauffør, som han traf i "Thingvalla", Fælledvej 8.
7. Han tilstår endvidere et indbrud 4-5 år tidligere, hvor han har stjålet ca. 20 kr i sølv og kobber, væsentligst i ruller fra et aflåst skrivebord fra repræsentant Claus Hansen Clausen, Niels Hemmingsensgade 32, kldr. (hvor han havde været ansat som bud), men denne kan ikke mindes at der har været indbrud i hans forretning anførte sted, og udtaler, at forsåvidt der virkelig er forøvet tyveri hos ham, som af CFC's tilståelse, frafalder han krav på erstatning.
Oplysningskort fra Vridsløselille: Medbragt 2,63 kr. Straffetiden udløber 19.6.1927.
Siden sidste løsladelse: kun haft få dages arbejde og boet hos hustru (som han er separeret fra) Humlebækgade 24.5, samlevet og har 2 børn.
Generelle bemærkninger: ligeglad, modstandsløs og fordrukken.
Brevskrivning til hustru 13 gange og moder 2 gange.
Besøg af hustru 9 gange (23.5.1926-22.5.1927).
Flere bemærkninger i løbet af indsættelsen: Pågående, modstandsløs, ligeglad, flittig ved arbejde (14.10.1925), demoraliseret, fordrukken, vistnok degenereret (13.1.1926). Gives gode løfter (14.7.1926). Har vist fremgang under straffen (12.1.1927).
Løsladt 18.6.1927 kl. 4, medbringende 300,15 kr.

FKT 5.11.1925 Vridsløselille Straffeanstalt - separeret barber.

18.6.1927-31.7.1927 (iflg. Folkeregisteret): Humlebækgade 24.3.tv.

Københavns Overpræsidium: Sager: BJ 3180/27, AJ 4251/28, SJ 866/34, AJ 926/36, SJ 3818/38.

Anholdt 30.7.1927.
Indsat i et Københavnsk Fængsel 1.8.1927 - 4.1.1928.
1.8.1927 kl. 10: Indsat i Vestre Fængsel for uterlighed. Østre Landsret 8. undersøgelseskammer.
12.8.1927 Københavns Byret 8. afd. Dombog: Uterlighed lørdag 30.7.1927 kl. 4 efter middag i kælderen til ejendommen Humlebækgade 26 at have behandlet det den 6.8.1922 i København fødte pigebarn Sonja Kirstine Engelsmann uterligt, idet han trak hendes benklæder ned og befølte hende på kønsdelene.
Han har nægtet sig skyldig, og anker.
Sagens omstændigheder: En dreng, der bor i ejendommen Humlebækgade 26 kom den 30.7.1927 om eftermiddagen til en beboer i samme ejendom og fortalte at han havde været nede i ejendommens kælder for at hente sin cycle, men dernede havde truffet en mandsperson, som han var blevet bange for, og da de derefter i forening med en tredie person ville gå ned i kælderen traf de den i anklageskriftet nævnte pige Sonja Engelsmann, der grædende fortalte dem at manden havde haft fat i hende og Sonja har senere til politiet forklaret, at manden var kommet hen til hende og havde givet hende 35 øre og sagt, at hun skulle gå med ham, og derefter havde han ført hende ned i kælderen og her havde trukket hendes benklæder lidt ned og taget med fingrene ind i skridtet på hende.
En pige ved navn Else Agnete Gudrun Jensen Røss født 6.2.1918 har forklaret, at en person ved omtrent samme tid har givet hende 50 øre og ladet hende købe hvidtøl til sig, og derefter, da hun ikke efter hans opfordring påny ville gå byærinder for ham, har villet have hende med ned i samme kælder. Begge børnene har genkendt arrestanten under forundersøgelserne i retten.
Arrestanten, der som anført har nægtet sig skyldig, har forklaret at han den pågældende eftermiddag kl. ca. 3½ er kommet hjem medførende sin cycle, som han har stillet ned i kælderen til ejendommen Humlebækgade 24, hvor han bor og derefter gået op i sin lejlighed, hvor han havde lagt sig til at sove.
Efter de nævnte pigers forklaringer og genkendelser, samt efter det øvrige i sagen oplyste findes det ikke betænkeligt mod arrestantens benægtelser at antage, at han har gjort sig skyldig i det i anklageskriftet anførte. Som følge heraf og med bemærkning om at arrestanten efter det oplyste vil man antage at have været beruset ved den anførte lejlighed, men ikke i en sådan grad at han må antages ikke at have været klar over sine handlinger, vil han være at anse efter straffelovens §176 og §173 efter omstændighederne med fængsel på sædvanlig fangekost i 120 dage samt betale sagens omkostninger, derunder salær 40 kr. til den ham beskikkede forsvarer overretssagfører H. Sachs.
Fra Forhørsprotokollen: Sonja er datter af isoleringsarbejder Victor Emanuel Engelsmann (f. 12.10.1896 København) Humlebækgade 26.1.
Else Røss er datter af cigarmager Bruno Ernst Johannes Røss (29 år gl.).
Vidne Jens Gasmann Fritz Poulsen (47 år gl.) var kommet gennem porten til Nivågade ind i gården, der er fælles med Humlebækgade 24-32 og her mødte han mellem opgangene 26 og 28 en person, som han idag med bestemthed genkender som arrestanten. Denne var ret beruset. Han spurgte efter sin søn Ib og desuden kaldte han på vidnets lille datter, der er 6½ år gammel. Vidnet havde dog kaldt sin datter til sig. Arrestanten opgav, at han ikke havde været beruset. Han havde vel nydt 7 bajere, men hævder at han ikke deraf kan blive beruset.
1.9.1927 Stadfæstelse af Københavns Byrets dom af 24.8.1927: Sædvanlig fangekost i 120 dage.
Afsonet straf 6.9.1927-4.1.1928. Afgang fra Vestre Fængsel 4.1.1928 kl. 14. Løsladt til bopælen Humlebækgade 24.3.

4.1.1928-23.8.1928 (iflg. Folkeregisteret): Humlebækgade 24.3.tv.

Anholdt 23.8.1928.
Indsat i Vestre Fængsel 25.8.1928 - 20.10.1928, herefter Forbedringshus Vridsløselille.
7.9.1928 Københavns Byret 8. afd. Dombog: Arrestanterne Carl Frederik Cristian, Erik Gustav Verner de Voss og Aksel Johan Gunnar de Voss. Tyveri, førstnævnte tillige for overtrædelse af tilhold.
1. Alle tre har i forening d. 23.8.1928 kl. ca. 1 eftermiddag i tyvagtig hensigt ved at ituslå en rude i entredøren og åbnet Yalelåsen indvendig fra skaffet sig indgang til kontorchef O.B.Kofoeds lejlighed Åboulevarden 4.4 og der stjålet gangklæder, dækketøj, sølvtøj m.m. af samlet værdi 856 kr.
2. CFC har den 1.8.1928 under besøg i snedkermester Erichsens lejlighed Frederikssundsvej 128 H.1 frastjålet denne en tin-cigaræske af værdi 15 kr.
3. Samme har natten til 16.8.1928 frastjålet fru Carla Jensen, Fælledvej 17.3.tv en damecycle af værdi 15 kr., der stod aflåset i gården Fælledvej 17.
4. Samme arrestant, hvem der d. 3.1.1921 i henhold til loven 11.4.1925 §6 er givet tilhold under strafansvar om ikke at nyde eller købe spirituøse drikke har overtrådt dette tilhold idet han dels 1., dels d. 23.8.1928 har nydt spirituøse drikke.
5. Gunnar har 5.4.1928 under besøg i kontorchef Kofoeds lejlighed frastjålet denne en 10 kr.seddel, der lå frit fremme (under forhøret: Kriminalbetjent Olsen bemærker at der ikke begæres videre foretaget m.h.t. dette forhold).
CFC efter straffelovens §232 for 5. gang begået simpelt og groft tyveri eller i medfør af straffelovens §241.2 efter dens §238 for 6. gang begået hæleri samt efter lov 11.4.1925 §6.
EGV efter straffelovens §229.4, AJG efter straffelovens §230.1 og 2 efter omstændighederne med forbedringshusarbejde: CFC i 4 år, EGV i 8 måneder, AJG i 1 år samt sagens omkostninger, derunder salær til beskikkede forsvarer overretssagfører V. Frederiksen 25 kr.
Afgang 20.10.1928 fra Vestre Fængsel til Vridsløselille Straffeanstalt.
Fra forhøret:
1. De tre brødre havde på CFC's bopæl drukket 3 pilsnere og ½ flaske portvin, og derefter talt en del sammen om hvordan de skulle skaffe penge til at more sig for. Gunnar var forlovet med en husassistent hos bestjålne, og vidste derfor at denne var på landet med sin familie, og at lejligheden detfor stod ubeboet i denne tid. Han foreslog derfor et indbrud i lejligheden. Først ringede de fra en telefonautomat til bestjålne for at være nogenlunde sikker på at der ikke var nogen tilstede i lejligheden. De trykkede en revnet rude i entredøren ind, og åbnede Yalelåsen gennem åbningen. De stjal sølvtøj, herrebeklædningsgenstande samt dækketøj og lagener, som de pakkede ind i tæpper. De tog derefter tilbage til CFC's lejlighed, hvor hustruen ikke var hjemme. Erik blev sendt til lånekontoret Fælledvej 17 for at pantsætte jakkesæt og sko. Nogle af de stjålne ting var mærket med navn, og de turde derfor ikke sælge dem - de blev lagt dels i en æske på en køkkenhylde, dels på pultekammeret. De kørte derefter i en Lillebil til beværtningen Korsgade 49, hvor de drak en genstand og CFC kørte i droske til låneforretningen i Slotsgade 8, hvor han pantsatte et jakkesæt, en potageske og 2 askebægere for 30 kr. Da han kom tilbage stod der en politibetjent udenfor beværtningen, og han kørte derfor videre. Noget senere vendte han tilbage, men brødrene var forsvundet. Han kørte hjem for at hente den bylt tøj han havde lagt i pulterkammeret, og tog derefter til låneforretningen Slotsgade 8, hvor han blev anholdt.
2. Broderen Erik havde lejet et værelse hos bestjålne og CFC var på besøg. Bestjålne og hans familie var ikke hjemme. Fra spisekammeret tilvendte Erik sig ½ flaske Whisky og 1 flaske Akvavit, som de drak i bestjålnes herreværelse, og de blev meget berusede. Da CFC forlog lejligheden ved 8-tiden tog han en tincigaræske, der stod frit fremme på en taburet, og tog den med sig. Han solgte æsken til en ham ubekendt mandsperson, som han traf i beværtningen Griffenfeldtsgade 36 for 5 kr.
3. CFC kom i samtale med ham en ubekendt kvinde på Fælledvej ved hjørnet af Nørrebrogade. De fulgtes til gennemgangen ved Fælledvej 17, hvor hun boede. Der stod de i nogen tid i samtale. Da kvinden gik til sin lejlighed, gik CFC ind i gården for at lade sit vand, og fik øje på en uaflåset damecykle, som efter en øjeblikkelig indskydelse tilvendte sig og kørte på den til sit hjem. Her stillede han cyklen op på sit pulterkammer, og dagen efter skilte han den ad. Han afhuggede mærket på stellet, og stillede det ind i et tomp pulterkammer i ejendommen. Hjulene og sadelen beholdt han, idet det var meningen at sælge disse.
Oplysningskort fra Vridsløselille: Gift, 2 ægte børn (7 og 3 år). Barber - erhvervsløs. Medbragt 7,85 kr., vielsesattest, indligningsbevis.
Fra fangens tidligere liv: Opdraget i hjemmet, kommuneskole (og ellers som oplyst tidligere). Ernæret sig ved at male malerier, som han solgte ved dørene. Iøvrigt levet af konens arbejdsindtægt (hun arbejder på ....mans slagteri). Hun søger påny separation.
Generelle oplysninger: Demoraliseret, arbejdssky, ligeglad.
Disposition: 2 brødre medskyldige i nærværende sag og tidligere straffede for tyverier. Gonnorhoe i 1923. Faderen haft Tuberkulose og været drikfældig. Arrestanten nægter drikfældighed - har spiritustilhold.
Brevvæksling til hustru 15 gange fra 28.10.1928 til 11.1.1931.
Besøg af hustru 9 gange fra 24.2.1929 til 1.2.1931, af brødrene 3 gange fra 7.12.1930 til 1.3.1931.
Overført til "Fællesfange" 8.11.1928 iflg. Direktoratets skrivelse af 13.11.1928 (VII.51.28/29).
Bedømmelse: (generelt under hele opholdet): Demoraliseret, modstandsløs, fordrukken, vistnok degenereret. Opførsel: g, arbejde: g, skole: g.
Løsladt 7.3.1931 kl. 6 fra Vridsløselille medbringende 203,10 kr.

FKT 1930: Vridsløselille Fængsel. Bopæl: København, adr. 5.11.1929: også på Straffeanstalten. Gift. Barbersvend.

8.3.1931-15.5.1931 (iflg. Folkeregisteret): Todesgade 3.3.th.

15.5.1931-24.4.1934 (iflg. Folkeregisteret): Sverrigsgade 7.4.th.

7.1.1932 kl. 15 indsat i Vestre Fængsel for uterlighed. Afgang 18.1.1932 (løsladt af retten).
18.1.1932 Københavns Byret 6. afd. Retsbog: Uterlighed og overtrædelse af tilhold. Sagen vil være at behandle for lukkede døre. Sigtet for uterlighed forhold, nægter sig skyldig. Den dag han blev anholdt (5.1.1932) har han slet ikke haft fat i nogen lille pige. Han har været inde i en gennemgang til en gård i en ejendom i Ryesgade 39, men det var kun forat finde et toilet-rum.
Vidne Grethe Ingeborg Nielsen 12 år gl. (datter af arbejdsmand Hans Peter Nielsen) så at han tog fat på Ilse Thomsen som vidnet kendte og løftede hende op for at hun kunne tænde lyset, hvilket hun også gjorde. Hun så at anklagede tog hende mellem benene med en hånd forfra og en hånd bagfra, men hun havde ikke indtrykket at han gjorde det af anden grund end for at løfte hende op. Vidnet talte bagefter med Ilse Thomsen og hun talte ikke om at han havde været uartig imod hende. Vidnet tilføjer at hun ikke lagde mærke til hvorvidt arrestanten havde drukket spiritus. Carl benægter rigtigheden af det forklarede, og at han ikke havde løftet nogen lille pige op.
Vidne Ilse Thomsen 7 år gl. (datter af fru Christiane Thomsen) siger at hun ikke kender anklagede. Hun kan godt huske at en mand har løftet hende op, men hun kan ikke huske at manden tog på hende eller at det skulle være arrestanten, der havde gjort det. Hendes mor siger at hendes datter til hende har sagt at manden havde taget hende på hofterne og løftet hende op for at tænde lyset, andet var der ikke sket.
Vidne bud Svend Frederik Kargaard Jensen 14 år gl. genkendte arrestanten og at han havde løftet Ilse for at tænde lyset ved at holde hende på hofterne. Han tilføjede at arrestanten var noget sjofel i sin mund, og han fik indtryk af at han var beruset, men at de andre drenge sagde at han ikke var det.
Der var den 3.1.1928 udstedt tilhold mod at nyde eller købe spirituøse drikke.
Arrestanten oplyser at han senest blev løsladt 7.3.1931, og siden dette tidspunkt af og til har drukket sig en enkelt pilsner. Bl.a. har hans hustru af og til købt øl til brug i hjemmet, og kun hvor de har været hjemme.
Den dag han blev anholdt havde han på besøg hos en broder drukket et par pilsnere og hævder ikke at have drukket på offentlige steder og ikke har været beruset. Han har ligeledes en enkelt gang drukket et glas vin. Han fastholder at han slet ikke har haft fat i Ilse
Han erklærer sfter samråd med sin forsvarer at han før der rejses tiltale ønsker sagen anket her ved retten. Dommeren løslod herefter arrestanten til dennes bopæl Sverrigsgade 7.4.
8.2.1932 Københavns Byret 6. afd. Retsbog: Sigtet for uterlighed, frafaldet, sluttet uden tiltale.
Dom (for spiritus-tilholdet) efter lov nr. 133 af 11.4.1925 §6 efter omstændighederne med fængsel på sædvanlig fangekost i 14 dage samt betale sagens omkostninger, deriblandt salær til den beskikkede forsvarer, overretssagfører I.L.Cohen 30 kr.
Indsat i Vestre Fængsel 16.2.1932 - 1.3.1932.

8.3.1934 Københavns Byret 2. afd. Retsbog: Tiltalte nægtede at han den pågældende dag havde været i selskab med broderen Erik og arbejdsmand Jens Jensen. Han nægter at han sammen med de andre havde opholdt sig i den pågældende kældergang. Han havde, da han blev anholdt været i Blåmejsevej hos sin moder. Han nægtede at have været sammen med Erik og Jens, da de blev anholdt. Han så først Erik og Jens, da han i Skyttegade blev sat ind i politibilen. Han hævdede at han den pågældende dag kun havde drukket 2 halve flasker lyse "Stjerne"-hvidtøl. Disse drak han til sin frokost og havde ikke drukket andet den dag.
17.3.34 Retsbog: politibetjent Ankjær Andersen vedstod sin forklaring til rapporten og han er aldeles sikker på at tiltalte var blandt de personer, der kom op fra kældergangen. Han husker han sagde til .... Hempel at de skulle se at komme op fra kældergangen. Vidnet kender ikke tiltalte fra tidligere tid.
Politibetjent Dinesen forklarer at han også så tiltalte komme op fra kældergangen. Han kender tiltalte fra tidligere tid.
Politibetjent Jensen så mandspersoner komme op kælderen, men han tør ikke udtale sig om hvorvidt tiltalte var blandt disse.
Andersen forklarede at tiltalte straks da han blev anholdt nægtede at have været nede i kældergangen. Han mener at tiltalte var ikke helt lidt påvirket af spiritus.
Dinesen mener også at tiltalte var påvirket af spiritus, men har ikke lagt særlig mærke til tiltalte i denne henseende.
Pb. Jensen mener, alle dem der blev indbragt i politibilen var påvirkede af spiritus, men kan dog ikke erindre noget særligt for tiltaltes vedkommende.
Overbetjent Egelund udtaler at han ikke har været tilstede, da tiltalte blev indbragt på stationen. Hans attestation vedrører alene det faktum at anklagede har været indsat i detentionslokalet, tidspunktet for løsladelsen. Han talte med tiltalte lige efter at han havde overtaget vagten og efter hans formening var tiltalte påvirket af spititus. Han kan ikke nu erindre, hvorpå han byggede sit skøn.
Tiltalte benægter at han har talt med Ob. Egelund.
Egelund bekræfter at han kender såvel tiltalte som hans broder.
Foreholdt Voss' tidligere forklaring udtaler Pb. Dinesen og Andersen at de er sikre på at tiltalte var med i kælderen. Sagen optaget til dom, der afsiges d. 20.3. kl. 1.
Dombog (20.3.1934): Straf for overtrædelse af lov 133 af 11.4.1925 §6 efter tilhold af 22.10.1927, der den 3.1.1928 er forkyndt ham. Han har den 20.2.1934 nydt spirituøse drikke. Betjentene Ankjær Andersen og Dinesen var den pågældende dag tilkaldt til kældergangen i Jægergade 20, hvor 5-6 mandspersoner opholdt sig. De hævder at tiltalte var blandt disse. Tiltalte blev kort efter (kl. ca. 15) anholdt i Skyttegade. Universitetes Retsmedicinske Instituts erklæring af 21.2.1934 kl. 17.30 på grundlag af en foretagen undersøgelse skønnes han i nogen grad påvirket af alkohol. Hæfte i 20 dage.
Indsat i Vestre Fængsel 3.4.1934 - 23.4.1934.

21.3.1934: 2. ansøgning om separation.

24.4.1934-1.9.1934 (iflg. Folkeregisteret): Guldbergsgade 10.3.

1.9.1934-21.5.1935 (iflg. Folkeregisteret): Sct. Hansgade 13.4.th. c/o Hansen.

21.5.1935-15.6.1935 (iflg. Folkeregisteret): Haraldsgade 106.4.tv. c/o Hansen.

15.6.1935-3.10.1935 (iflg. Folkeregisteret): Blaamejsevej 11.2.tv. c/o de Voss.


Indsat i et Københavnsk Fængsel 19.6.1935 - 21.6.1935 (Uberettiget ophold i gennemgang til ejendom).

3.10.1935-30.11.1935 (iflg. Folkeregisteret): Ryesgade 28 (Gæstehjem).

30.11.1935-25.5.1936 (iflg. Folkeregisteret): Nattergalevej 32 (Gæstehjem).

25.5.1936-8.6.1936 (iflg. Folkeregisteret): Uden fast bopæl.

8.6.1936-14.7.1936 (iflg. Folkeregisteret): Amerikavej 24 (Arbejdshjem).

14.7.1936-28.7.1936 (iflg. Folkeregisteret): Uden fast bopæl.

28.7.1936-14.1.1937 (iflg. Folkeregisteret): Saxogade 8 (Frelsens Hærs Herberg).

Indsat i et Københavnsk Fængsel 14.1.1937 - 8.3.1937. Overført til Straffeanstalten i Horsens 8.3.1937.
4.3.1937 Københavns Byret 4. afd. Dombog:
A: Overtrædelse af lov nr. 133 af 11.4.1925 §6 ved i strid med justitsministeriets tilhold af 22.10.1927, der den 3.1.1928 er forkyndt for ham af Københavns Politi i tiden fra 20.2.1934 til 14.1.1937 af og til at have nydt spiritus og specielt d. 8., 9. og 12. januar 1937 at have nydt spiritus i overmål.
B: For tyveri after straffelovens §276 ved d. 9.1.1937 om formiddagen fra sin fraseparerede hustru, fru Viola de Voss at have stjålet et jakkesæt, en drengefrakke og en kjole til samlet værdi 50 kr., hvilke effekter beroede i fru Voss' lejlighed, Norgesgade 50 st.
C: for tyveri efter straffelovens §276 jfr. §286 stk. 1 ved d 12.1.1937 kl. ca. 14 ved at sprænge køkkendøren at være trængt ind i førnævnte lejlighed og der at have stjålet en damefrakke, et tegnebestik, en tegnebog, en kjole og en trøje til samlet værdi 50 kr.
Der er derhos nedlagt påstand om at tiltalte dømmes til efter straffens udståelse at anbringes på en helbredelsesanstalt for drankere, og at der meddeles ham afholdspålæg.
Han har tilstået og det er bevist at han er skyldig i de forhold han er tiltalt i, dog at det ikke findes godtgjort at tiltalte efter d. 20.2.1934 har nydt spiritus forinden han den 23.4.1934 blev løsladt efter udståelsen af den sidste straf.
Speciallægen i psykiatri ved Københavns Politi og Fængselsvæsen har 13.2.1937 afgivet erklæring om tiltalte, bl.a. udtalt følgende "Han har gået i kommuneskole, er udskrevet af 6. klasse og har aldrig været oversidder. Efter konfirmationen en overgang ude at sejle, derefter bud og arbejdsmand, en overgang skovarbejder i England. Udlært barber i 1924, og i perioder ernæret sig som sådan, samt som kunstmaler. Gift 1922, separeret 1934, har siden levet af socialhjælp. Begyndte at drikke rigeligt i sit 20. år. Det kan herefter ikke antages, at sigtede ved de strafbare handlingers foretagelse var sindsyg eller åndsvag. Sigtede må derimod betegnes som et i højere grad sjæleligt degenereret individ såvel i moralske som i etisk henseende med svære kriminelle tilbøjeligheder. Han må ligeledes betegnes som forfalden til drukkenskab, og han ses da også efter akterne at have været spirituspåvirket i tiden for de strafbare handlinger begåelse. Han må vel anses for egnet til påvirkning gennem straf under de vanlige former, og da en afvænningskur aldrig tidligere ef forsøgt, bortset fra de noget langvarige fængselsophold, mener man at en sådan bør forsøges, før anbringelse i arbejdshus bringes i forslag. Der er ingen grund til nærmere observation".
Fængsel i 8 måneder, hvoraf 32 dage i medfør af straffelovens §86 anses som udstået. Efter udståelsen af straffen vil han være at anbringe i en helbredelsesanstalt for drankere indtil han må anses for helbredt, i det længste dog for et tidsrum af 18 måneder.
Det pålægges tiltalte, at han under strafansvar efter straffelovens §138 stk.2, fra denne doms afsigelse indtil 3 år efter udskrivelsen fra helbredelsesanstalten ikke må nyde eller købe spirituøse drikke.
Tiltalte under denne sag pådømte forhold vil i henhold til straffelovens §78 medføre at de borgerlige rettigheder fratages ham for et tidsrum af 5 år. Tiltalte bør betale sagens omkostninger, derunder 60 kr. i salær til den beskikkede forsvarer, overretssagfører Valdemar Jensen.
Fra Retsbogen (20.1.37). Han havde d. 9.1.37 om formiddagen skaffet sig adgang til sin frasepparerede hustrus lejlighed gennem hoveddøren, som var uaflåst. Han gik derop for at skifte tøj, idet hans hustru havde vasket tøj for ham, men fik så den tanke at tage nogle ting for at skaffe sig penge til spiritus. Tingene pantsatte han samme dag hos Assistenshuset for ialt 30 kr, som han straks brugte til spiritus. Han var beruset da han begik tyveriet.
Den 12.1.37 kl. ca. 14 var han gået til den fraseparerede hustrus lejlighed for at stjæle ting, så han kunne få penge til spiritus. Da hoveddøren var låst, gik han til køkkendøren, og da denne også var låst, sprængte han den ved at sætte fødderne mod dørfyldningen, hvorefter han stak hånden ind og lukkede døren op. Han pantsatte de stjålne ting for ialt 30 kr. Pengene drak han op. Han var beruset, da han begik tyveriet. Arrestanten forklarede at han blev separeret i april 1934 og ikke senere har samlevet med sin hustru. Lejligheden i Norgesgade har hustruen lejet efter separationen.
Tiltallte forklarer at han efter sin løsladelse 20.2.1934, begyndte at drikke noget af og til, men fra september til oktober 1936 har han drukket spiritus så godt som hver dag og været beruset deraf. Han var således beruset under de to tyverier og den 8.1.1937 pantsatte han sin frakke for 10 kr. som han straks drak op.
Han har siden d. 19.4.1934, da han begyndte på socialhjælp, har været arbejdsløs. Han bemærker dog, at han i foråret 1935 tog ud på Københavns Arbejdshjem, Amerikavej 24, hvor han var ca. ½år, hvor han tjente 3,50 kr. ugentlig, samt kost og logis. Hustruen har derimod haft stadigt arbejde på sin nuværende plads, Widemanns Konservesfabrik, Langebrogade 8, hvor hun er på ottende år og at det var tildels hende, som har underholdt hjemmet, medens de boede sammen. Han har stærk hang til spiritus og alt hvad han fik af penge, brugte han til indkøb af spiritus, hvilket han dog kun har gjort de sidste 3 måneder før hans anholdelse. Han siger at det er hustruens skyld, at han er kommet så langt ud, som han er, thi hvis hun havde fortsat samlivet med ham, ville han ikke have kommet på afveje.
Retsbogen: 1.3.1937 kl. 13. Domsforhandling. Forsvareren nedlægger påstand på rettens mildeste dom.
4.3.1937: Han modtager dommen og frafalder anke.
Løsladt fra Horsens 4.10.1937.

4.10.1937-4.7.1938 (iflg. Folkeregisteret): Fra fængsel til "Haroldseje" pr. Fredensborg, Asminderød-Grønholt kommune.

4.5.1938: Genoptagelse af samliv, og separation ophæves.

4.7.1938-26.8.1938 (iflg. Folkeregisteret): Norgesgade 50.st.th.

2.9.1938: 3. (og sidste) ansøgning om separation, men de bliver aldrig skilt.
Københavns Overpræsidium: SJ-Journal 3818/38. 6.9.1938: Separation begæret. 29.10.1938 Han modtager bevillingen på Blå Kors Redningshjem "Haroldseje" ved Fredensborg.

Fængslet 15.7.1938 og løsladt samme dag.
Indsat i et Københavnsk Fængsel 26.8.1938 - 30.9.1938, herefter til behandlingshjemmet "Haroldseje".
20.9.1938. Københavns byret 2. afd. Dom: Straf efter straffelovens §138 stk.2 for overtrædelse af spritus-tilhold i 3 år fra udskrivelsen fra helbredelsesanstalt for drankere, hvorfra han blev udskrevet 4.7.1938. Har den 14.7.1938 drukket 5-6 pilsnere, således at han ved en den 15.7.1938 om morgenen foretagen lægeundersøgelse betegnedes som "påvirket i lettere grad", hvorhos der i hans blod fandtes en reduktion svarende til 1,99 promille alkohol. En speciallæge i psykiatri ved Københavns Politi og Fængselsvæsen anbefaler atter genanbringelse på en helbredsanstalt for drankere. Den udståede varetægtsarrest træder istedet for straf. Anbringes i en helbredelsesanstalt for drankere indtil han må anses for helbredt, i det længste dog for et tidsrum af tre år.
Retsforhør 16.8.1938: Hustruen Viola forklarer, at CFC, efter at være kommet hjem fra "Haroldseje", straks begyndte at drikke; han drak 80 kr. op og pantsatte alt, hvad han kunne få fat i, og det var hendes mening med at anmelde sagen, at hun igen kunde ffå ham anbragt på "Haroldseje", hvor han kun havde været fra oktober 1937. Hun vil nu søge separation. Hun forklarer endvidere at han intet arbejde har haft siden han kom hjem, han drikker hver dag, og da han havde været i retten sidste gang, kom han først hjem kl. 9 aften.
Udtalelse fra Blå Kors' redningshjem "Haroldseje": CFC har under opholdet holdt hjemmets husorden efterrettelig. Var egentlig ikke vanskelig at have, men var indstillet på at opføre sig tilfredsstillende, selv om han et par gange var ved at bryde husordenen ved at blive borte fra et f måltiderne. Svingende natur, samfundsindstilling noget forvirret. Hustru besøgte ham ofte, og han har mange gange lovet hende, at nu skulde det være anderledes, blot han måtte flytte sammen med hende igen, hvilket også skete. Var villig til at vedgå sine fejl, og erkendte at hans liv var forfejlet. Ingen anden end han selv var skyld i den stilling, han i øjeblikket befandt sig i. Som patient i den klasse, der ligger mellem de gode og de vanskelige.
Fra Journal: Norgesgade 50.st.th, p.t. intet arbejde.

30.9.1938 til behandlingshjemmet "Haroldseje".

6.12.1938: Retskreds nr. 6, Helsingør. CFC erkender, at han har overtrådt afholdspålæget fra 4.3.1937, idet han havde forladt "Haroldseje" uden tilladelse og 11.11.1938 i Fredensborg har drukket 8 gl. Carlsberg øl på hotel "Store Kro"' kælderstue og hotel "Prindsen" og 12.11.1938 2 pilsnere i København hos et par Hørkræmmere.
Hustruen Viola havde 14.11.1938 ringet til "Haroldseje" og besværet sig over at hendes mand den 12. havde indfundet sig hos hende i beruset tilstand. Det er derfor sandsynligt, at han har drukket mere end de to omforklarede pilsnere.
10.12.1938: Dom: Hæfte i 14 dage.
Fængslet i Helsingør 28.12.1938-11.1.1939. Derefter tilbage til "Haroldseje".

15.7.1939 bragt tilbage til "Haroldseje", hvorfra han var bortgået to gange.

Fængslet i Helsingør 8.8.1939-20.9.1939.
8.8.1939. Retskreds nr. 6, Helsingør. CFC anholdt samme formiddag kl. 10.40 på "Haroldseje". Han erkender at han flere gange er bortgået fra helbredelsesanstalten "Haroldseje", og senest genanbragt 15.7.1939. Han kan ikke erkende, at hans opførsel på hjemmet har været en sådan, at den har virket nedbrydende på diciplinen, og protesterer mod begæringen om fængsling. "Haroldseje" har 15.7.1939 meddelt Københavns Politi, at et fortsat ophold ikke skønnes at være til nogen gavn, samt at han fjernes fra hjemmet. Rigsadvokaten har 2.8.1939 bestemt, at han skal anbringes på statens helbredelsesanstalt for drankere ved Sønder Omme. Han bør, såfremt han ikke kan forblive på "Haroldseje", eller såfremt hjemmet ikke ønsker at beholde ham der, fængsles indtil overflytning kan ske. 3.8.1939 har "Haroldseje" anmodet om at han snarest muligt måtte blive fjernet fra hjemmet, idet hans opførsel nu er således, at den virker nedbrydende på hjemmets diciplin, og at arbejdsroen forstyrres. Han nægter at udføre det arbejde, der bliver ham anvist, og han bruger ukvemsord og optræder på en udfordrende måde overfor forstanderen. Overflytning bør ske senest 1.9.1939. Dette sker dog ikke, og fængslingen forlænges til 20.9.1939.
I en rapport fra Københavns Politi 15.7.1939: CFC indfandt sig der kl. 21 og forklarer han har forladt "Haroldseje" den 10.7, hvorefter han tog til København, hvor han har overnattet i parker og lignende steder. Han tog straks til hjemmet, Norgesgade 48, hvor hans hustru udtalte, at han ville blive afhentet af politiet, hvorfor han forlod hjemmet, og senere flakket om. Han melder sig selv fordi han ikke længere kan klare sig uden at betle, han har således ikke fået mad den dag.

20.9.1939-4.4.1941: Helbredelsesanstalt i Sønder Omme kommune.

FKT 1940: Sønder Omme Straffeanstalt. Indlagt på helbredsanstalten for drankere.

4.4.1941-30.4.1941 (iflg. Folkeregisteret): Nattergalevej 32.

30.4.1941-9.2.1943 (iflg. Folkeregisteret): Tyskland (uden nærmere oplysninger).
Tysklands-arbejder. Nattergalevej 32, Herren & damen friseur. Til Friseur-Innung, Hamburg.
Arbejdsdirektoratets 5. Kontor - Journalsager for Tysklandsarbejdere (Personsager 40S) Sag 19870:
17.2.1942: Den danske Landmandsbank har overført 18,45 kr. til Statens Udvandringskontor.
11.4.1942: Den danske Landmandsbank har overført 16,99 kr. til Statens Udvandringskontor.
15.5.1942 er indgået 18.90 kr. til Statens Udvandringskontor som betaling for en standard-levnedsmiddel-pakke.
19.5.1942: Brev fra Statens Udvandringskontor: Det kræves at man er opført i et kartotek over danske arbejdere som bevis for at man har fået beskæftigelse gennem et tysk arbejdshenvisnings-kontor for at sende en standard-levnedsmiddel-pakke.
29.5.1942: Spørgeskema vedrørende danske beskæftigede i Tyskland:
Separeret, arbejdsgiver i Tyskland: Frisør A. Hoffmann, Hartungstrasse 16, Hamburg 13, afrejsedato til Tyskland: onsdag 30.4.1941, Hovedbanen 6.21, Privatadresse i Tyskland: Grindelhof 68 (Ritter), Hamburg 13, danske adresse: Nattergalevej 32, KBH, Ansættelsen i Tyskland opnået: Gennem det tyske arbejdsanvisningskontor i daværende addr: Hammerichsgade 14. 26.5.1942
12.6.1942 Pakke modtaget af de Voss, Hartungsstrasse 16
23.9.1942 Pakke kommet retur, da de Voss var flyttet fra adressen
6.10.1942 får Viola de Voss (Norgesgade 48.1, København S) tilbagebetalt 18,50 kr. (11 Mark) (minus 5 kr.) som hun har betalt for en standard-levnedsmiddel-pakke indbetalt 15.8.1942, da den er kommet retur.
1.10.1942: de Voss, bei Firma (Frisør) Hoffmann, Hamborg 13, Hartungstrasse 16 - denne var flyttet
23.1.1943 Pakke modtaget af de Voss, Fühlsbuttlerstrasse 600, Hamborg

9.2.1943-18.2.1943 (iflg. Folkeregisteret): Blaamejsevej 11.2.tv.

Indsat i et Københavnsk Fængsel 18.2.1943 - 11.5.1943.
Anholdt 18.2.1943 kl. 14.30 på Det kongelige Assistenshus, Nybrogade 2.
1.4.1943. Københavns Byret 9. afd. Dom: Tyveri og dokumentfalsk.
1. Har 17.2.1943 frastjålet sin fraseparerede hustru et stykke møbelstof til værdi 125 kr., der lå i et klædeskab i hendes lejlighed, Norgesgade 48.1. Han pantsatte det samme dag for 40 kr.
2. Har 18.2.1943 frastjålet hustruen en kuffert, 11 stk. gardinstof, 7 ordbøger, 1 stk. stof og et gulvtæppe til værdi ialt ca. 205 kr. og en bog til værdi ca. 30 kr. som tilhørte hans søn Ib. Tæppet blev samme dag pantsat for 30 kr.
3. Har 18.2.1943 udfærdiget en fuldmagt, som han falskeligt underskrev med sin hustrus navn uden hendes bemyndigelse, og samme dag benyttet på Assistenshuset som legitimation ved pantsætningen af gulvtæppet.


Iflg. en psykiatrisk undersøgelse 22.3.1943: Sandsynligvis ikke sindsyg eller åndsvag ved de strafbare handlinger. Synes både sjæleligt og legemligt at have rettet sig en del siden undersøgelserne i 1937 og 1938. Gør ikke mere indtryk af at være forfalden til drukkenskab, synes ret energisk og foretagsom, men virker som tidligere ustabil og upålidelig af karakter med let svigtende hæmnnger overfor kriminelle tilskyndelser. Er ikke uegnet til påvirkning gennem straf under de vanlige former.
Straffes efter straffelovens §285.1, jfr. §276, og efter §172.1 jfr. §171 med fængsel i 8 måneder, hvoraf 27 dage i medfør af straffelovens §86 anses for udstået.
Fra retsmødet 1.3.1943:
1. Erkender at have taget møbelstoffet.
2. Erkender at have taget tingene. Han har brugt pengene til forskellige ting på 11 kr. Kan ikke erkende sig skyldig i tyveri, idet han siger, at tingene var hans egne, som han selv har været med til at anskaffe. Han betragter endvidere separationen som bortfaldet, idet han i 1941, efter sin udskrivning fra drankeranstalten i Sønder Omme boede sammen med sin hustru ca, 1 måned, dog at han samtidig var tilmeldt Nattergalevej 32., og undertiden også boede hos sin moder på Blåmejsevej. Han hævder også, at han efter at være kommet hertil fra Tyskland 8.2.1943, var flyttet sammen med hustruen den 10.2.1943.
3. Erkender at han falskeligt underskrev fuldmagten.
Retsmøde 1.4.1943: Hævder, at han har haft samleje med hustruen efter hjemkomsten fra Tyskland samt nogle gange i 1941 efter udskrivningen fra drankeranstalten. Han erkender, at en genoptagelse af samlivet ikke har været drøftet med hustruen og at han ikke har været berettiget til at pantsætte effekterne.
Under et forhør af hustruen den 18.2.1943, fremgår det, at hun den 11.2 blev syg og kørt på hospitalet. Manden var denne dag på besøg hos hende, og fulgte hende på hospitalet. Han sagde der, at han ville køre tilbage til hendes hjem og se efter børnene (20 og 21 år gamle), at de kom op i rette tid og at de fik noget mad. Han har ikke fået nogen egentlig tilladelse til at bo i hendes hjem, men hun har på den anden side ikke protesteret, idet hun mente, at det var mere behageligt for børnene, såfremt der var en, der så efter hjemmet. Hun har dog på ingen måde givet tilladelse til at disponere over nogensomhelst effekter i hjemmet. Han har udover fjernelsen af de nævnte effekter hævet 8,40 kr. fra hendes sygekasse "Fremtiden". Hun forklarer at da de blev separeret, havde han omtrent ribbet hjemmet, hvilket hun nu igen havde fået bygget op ved eget arbejde, og at hun nu er bange for, at han igen skal rasere hjemmet, mens hun er på hospitalet.
Sønnen Ib bliver ofså forhørt. Han og søsteren har forgæves forsøgt at få CFC til at forlade bopælen, da de ikke ville have ham boende. Ib har rettet henvendelse til politiet Under Elmene for at få ham sat ud. Ib og søsteren Lizzie afholder alle husholdningsudgifterne, så CFC's udtalelse om at han skulle bruge pengene til at bestride udgifterne i hjemmet med holder ikke, og han har iøvrigt endnu ikke betalt noget for den mad og forplejning han har fået siden moderen kom på hospitalet. Han og søsteren har arbejde og er økonomisk uafhængige.
CFC's moder forklarer at CFC har sovet hjemme hos hende mandag til onsdag, hvorefter han flyttede ud på hustruens bopæl.
Fra Journal: Blåmejsevej 11.2. Har siden løsladelse i 1941 arbejdet i Tyskland, intet arbejde f.t.
Overført til Statsfængslet i Horsens 11.5.1943. Løsladt 10.11.1943

10.11.1943-17.7.1944 (iflg. Folkeregisteret): Ukendt adresse.
Hotelregistraturen meddeler at han den 17.7.1944 er tilmeldt Vesterbros Arbejderhotel.
17.7.1944-28.7.1944 (iflg. Folkeregisteret): Saxogade 78-82.

Anholdt 27.7.1944.
Indsat i et Københavnsk Fængsel 28.7.1944 - 15.8.1944, Herefter Nyborg Statsfængsel.
8.8.1944. Københavns Byret 9. afd.: Dom. Har den 22.7.1944, da han som bud hos budcentralindehaver Alvin Theodor Sommer, Ny Vestergade 5, havde indkasseret 210 kr. for "Dansk Reklameservice", Kristiansgade 22, uretmæssigt har tilegnet sig dette beløb og forbrugt det til egen fordel. Efter straffelovens §285 stk.1, jfr. §278, fængsel i 4 måneder, hvoraf de 7 dage i medfør af straffelovens §86 anses for udstået.
Fra forhør: Alvin Theodor Sommer: CFC, boende Blåmejsevej 11, er blevet ansat 17.7 som bud efter henvisning fra Socialkontoret i Ravnsborggade. Han passede sit arbejde upåklageligt. Den 22.7 kl. 8 var han på tohjulet budcykel sendt til Dansk Reklameservice for at køre ærinder for dem. Kl. 12 blev der ringet rundt til de steder han skulle indkræve penge, og de oplyste alle, at han havde indkasseret beløbene. Der blev ringet til den bopæl han havde opgivet, og her oplyste moderen at han ikke boede der, og at hun sjældent så ham. Forespurgt på Vesterbros Arbejderhotel mellem 22. og 25.7, men CFC har ikke været der i denne periode.
Anholdt 27.7 kl. 22 af Station-6 under patrouille på Nørrebrogade, hvor CFC kom spadserende i regnvejret uden overtøj eller jakke. Han erkender sig skyldig i underslæb. Har indkrævet 2 regninger med ialt 210 kr., som han har forbrugt til egen fordel. Efter sidste løsladelse 10.11.1943 tog han straks til Tørvefabrikken "Lyng" ved Herning, hvor han fik arbejde som tørvearbejder. Tjente ca. 20 kr. om ugen plus kost og logi. Dette arbejde ophørte 7.7.1944, men i de sidste 6 uger havde han gået med en knust arm og ikke været i stand til at bestille noget. Derfor rejste han til København den 7.7. Han var på daværende tidspunkt ikke i besiddelse af penge. Han fik ikke nogen fast bopæl, men sov bl.a. en nat hos sin moder på Blåmejsevej 11, og andre nætter hos broderen Georg, Hovmestervej 45. Han forsøgte at få arbejde ved henvendelse til Arbejdsanvisningskontorer og Socialkontorer. Har ikke fået understøttelse af nogen art i dette tidsrum. Den 17. fik han så arbejde som bud og skulle aflønnes med 60% af de penge han kørte ind, og tjente 8-10 kr. om dagen, og havde ikke forgrebet sig på de opkrævede penge. Den 22.7 kørte han ærinder om formiddagen. Undervejs var han inde på forskellige værtshuse og fik en del genstande (bajere og snapse), vel en 5-8 stk. Han siger at han ikke var beruset, men dog kunne mærke, at han havde fået noget at drikke. Derefter var han sendt til Hirschprungs Forlag og til dagbladet Politiken, hvor han opkrævede ialt 210 kr. Derefter kørte han til en restaurant i Studiestræde, hvor han spiste frokost med øl og snaps til. Han havde ved arbejdstidens begyndelse om morgenen 16 kr., som han havde brugt i formiddagens løb. Herefter stillede han budcyklen fra sig på hjørnet af Nørrevold og Vester Voldgade. Besøgte derefter forskellige værtshuse i den indre by og på Nørrebro, hvor han brugte af de indkasserede penge. Blev noget beruset og sov om natten i noget hø på Slangerupbanens terræn. Dagen efter fortsatte han med at drikke, og brugte i løbet af dagen resten af de indkasserede penge. Siden har han gået og smådrukket, og skaffet sig penge til spiritus ved at sælge det tøj han var iført. Sov hver nat på Slangerupbanens terræn. Den 22. vilde han ikke mere, og gik hen til 2 politibetjente på Nørrebrogade og sagde at han vist nok var efterlyst, og blev anholdt. Siger at han ikke i de sidste år har været forfalden til spiritus, og har siden sidste løsladelse ikke drukket ret meget. Det kom dog over ham den 22. p.g.a. megen modgang, arbejdsløshed og sygdom, og så gik det galt. Han hævder, at han ikke på forhånd havde tænkt sig at tilegne sig penge, når han kørte som bud.
Fra Journal: Uden bopæl, har de sidste nætter sovet på Slangerupbanens terrain. Siden løsladelse 10.11.1943 indtil for 14 dage siden arbejdet som tørvearbejder på Lyng tørvefabrik ved Herning, siden uden arbejde.

15.8.1944-5.12.1944 (iflg. Folkeregisteret): Indsat i Nyborg Statsfængsel.

5.12.1944-21.12.1944 (iflg. Folkeregisteret): Blaamejsevej 11.

Indsat i et Københavnsk Fængsel 21.12.1944 - 28.2.1945.
7.2.1945.Københavns Byret 9. afd.: Dom. Hæleri. Har den 21.12.1944 om formiddagen i Gormsgade af en ukendt mand for 25 kr. at have købt 2 lagener, uagtet han havde sikker formodning om, at lagnerne måtte være stjålne. Nægtede sig skyldig. CFC havde set manden et par gange, men kender ham ellers ikke. Manden stod og manglede penge, og CFC, der er amatørmaler, kunne bruge lagnerne til malerlærred. Lidt senere mødte CFCen mand ved navn Gunnar Møller, der mente at lærredet var 35-40 kr. værd, og CFC bad Møller om at sælge lærredet for den pris, da Møller var bedre kendt hos marskandiserne end CFC. Møller forsøgte først at sælge det i Gormsgade uden held. Det lykkedes at sælge lærredet til en marskandiser i Ægirsgade for 44 kr. De gik derefter på en restauration i Ægirsgade, hvor de fik et par genstande. Møller fik 4 kr. for sin ulejlighed. Marskandiseren (fru Elna Marie Stokholt) i Gormsgade havde tilkaldt vagtværnet, da hun ikke mente at lagenerne var erhvervet på lovlig vis. Som følge af straffelovens §285.1, jfr. §285, jfr. §276, jfr. §21, fængsel i 8 måneder, hvoraf 32 dage i medfør af straffelovens §86 anses som udstået.
28.2.1945 overført til Statsfængslet i Horsens. Løsladt 15.9.1945.

15.9.1945-22.9.1945 (iflg. Folkeregisteret): Blaamejsevej 11.

22.9.1945-12.11.1945 (iflg. Folkeregisteret): Jagtvej 151, dør 44.

12.11.1945-15.12.1950 (iflg. Folkeregisteret): Indsat i fængsel.
22.2.1946. Københavns Byret 4. afd. Dom: Tyveri. CFC og medtiltalte Alex Valdemar Fritzner.
1. CFC: En aften i oktober 1945 kl. ca. 19.30 i gården til ejendommen Vesterbrogade 51 at have stjålet dæk og slange fra forhjulet på en der henstillet damecykle, hvis ejer ikke er identificeret.
2. CFC: En aften omkring den 20.10.1945, kl. ca. 20 ved plankeværket ud for maskin- og karosserifabrikken Dagmarsgade 17, at have stjålet en aflåset herrecykle af ikke nærmere angivet værdi, hvis ejer ikke er identificeret.
3. CFC: 20.10.1945 kl. ca. 10 indbrudsvis ved hjælp af en dirk at have skaffet sig adgang til arbejdsmand Hans Conradsens lejlighed, Frederiksborgvej 15A,5,dør 14, hvor han stjal en jakke og et par benklæder til værdi 100 kr.
4. CFC: 30.10.1945 om aftenen at have stjålet en på Nørrebrogade mellem Runddelen og Slangerupbanen henstillet uaflåset herrecykle af ikke nærmere angivet værdi, hvis ejer ikke er identificeret.
5. CFC og Fritzner: 1.11.1945 kl. ca. 15 på Nørrevoldgade ud for Sygekassen "Fremtiden" at have stjålet en Possementfirmaet T.H. Ellebye tilhørende uaflåset budcykle til værdi 150 kr. med en pakke med møbelsnore til værdi ca 7 kr. på bagagebæreren.
6. CFC og Fritzner: 3.11.1945 kl. 19.30 fra garderoben i forhallen til "De sidste dages hellige"'s forsamlingssal, Borups Allé 117, at have stjålet en herreoverfrakke af ikke nærmere angivet værdi, tilhørende arbejdsmand Flemming Leth, Skyttegade 24E.5
7. CFC: 8. eller 9.11.1945 kl. ca. 15 ud for Slangerupbanens Station at have stjålet en budcykle af ikke nærmere angivet værdi, hvis ejer ikke er identificeret.
Overlægen i psykiatri: erklæring af 5.2.1946: Hverken åndsvag eller sindsyg og kan ej heller tænkes at have været det på tidspunktet for de strafbare handlingers foretagelse. Psykopatisk præget, af den selvhævdende, følelseskolde, egoistiske type med svækkede etiske begreber og ringe modstandsevne over for kriminelle tilbøjeligheder. Må frygte kriminelt tilbagefald. Han kan dog ikke betegnes som uegnet til påvirkning gennem straf under vanlige former, og der er intet til hinder for, at han kan indsættes i arbejdshus.
Iflg. straffelovens §285 stk 1, jfr. §276, §172, jfr. §171 har forskyldt fængselsstraf, og da han i straffelovens §62 nr. 1 vil han være at dømme til indsættelse i arbejdshus, således at 69 dage vil komme til afkortning i det for hensidden i arbejdshus bestemte tidsrum. Desuden 60 kr. i salær til den beskikkede forsvarer, landsretssagfører Lunøe.
Overført til Arbejdshuset Sønder Omme 18.3.1946.
Løsladt 15.12.1950 med et tilhold efer straffelovens §289.

I forbindelse med en sag i 1953 indhentes der en udtalelse fra Sønder Omme Arbejdshus: Meget interesseret i husflid (maleri). Indstillet til prøveløsladelse efter 4 år, men han ville ikke indgå på noget som helst volkår (han var muligvis bange for fremtiden og havde fundet sig til rette med tilværelsen i arbejdshuset endnu et år). Derfor blev han ikke anbefalet til løsladelse.



FKT 1950: Statens Arbejdshus, Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. Separeret, p.t. arbejdshusfange.

15.12.1950-1.1.1951 (iflg. Folkeregisteret): Uden fast bopæl.

1.1.1951-1.2.1951 (iflg. Folkeregisteret): Jagtvej 12.4.th c/o Christensen.

1.2.1951-10.2.1951 (iflg. Folkeregisteret): Amerikavej 24.

10.2.1951-10.7.1951 (iflg. Folkeregisteret): Uden fast bopæl.

Anholdt 10.2.1951.
14.2.1951-10.7.1951: Fængslet. Løsladt med 37 kr. 97 øre.
2.7.1951. 5. afd. Underslæb. Rigsadvokaten: Sluttet uden tiltale på vilkår at han i et tidsrum af 5 år fører en straffri vandel og i samme tidsrum underkaster sig tilsyn af Dansk Forsorgsselskab, samt en i mindst 4 år varende antabusbehandling under kontrol af overlægen i psykiatri og holder sig de nærmere vilkår, der måtte blive foreskrevet, efterrettelig.
10.2.1951: Rapport: Forstander Christian Jeppe Jeppesen, Københavns Arbejdshjem, Amerikavej 22-24 st. anmelder at CFC har gjort sig skyldig i underslæb m.h.t. 93,75 kr. Omstændigheder: CFC har boet på hjemmet siden 5.2.1951, og den 10.2 kl. ca. 8.15 blev han alene sendt til Bianco Lunos Allé 6 med et læs brænde, der skulle afleveres der, mod en betaling af kr. 93,75. Han var kørende med et hestekøretøj, men kl. ca. 10 blev der ringet om at brændet forlængst var afleveret, men CFC var forsvundet efterladende hestekøretøjet uden for forretningen. CFC blev derefter søgt i kvarteret uden resultat. Jeppesen er ikke i tvivl om at CFC har forbrugt det indkasserede beløb til egen fordel, og ønsker ham tiltalt for dette. CFC gennemgår for tiden en antabuskur, og Jeppesen gav ham en pille om morgenen, men der er mulighed for at han har spyttet den ud igen.
14.2.1951: CFC bliver anholdt kl. 01.45 under razzia på godsbaneterrainet. Tilstår sig skyldig. Efter at have modtaget pengene fik han mavepine og gik ind på et værtshus i kvarteret. Efter at have været på toilettet, fik han lyst til en pilsner, og drak nogle stykker, som han betalte med de modtagne penge. Derefter gik han fra værtshus til værtshus, og brugte efterhånden alle de modtagne penge. Siden har han hver nat boet på godsbanens terrain i jernbanevogne, da han ikke turde komme tilbage til arbejdshjemmet efter at have brugt pengene. Han siger senere at han ikke brugte alle pengene den omhandlede dag, men havde lidt til rest, som han brugte til at leve for de følgende dage. Han hævder med bestemthed, at det ikke var hans agt at disponere over pengene, da han modtog dem, men kun den omstændighed, at han p.g.a. mavepine måtte henvende sig på et værtshus, er grunden til at han faldt for fristelsen til at bruge pengene. Han tilstår at han havde fået en antabuspille om morgenen, men da det kun var 3. dag efter begyndelsen af kuren, virkede det endnu ikke sådan, at han fik afsky for spiritus. Han er p.t. uden beskæftigelse, og har ingen mulighed for at tilbagebetale det besvegne beløb. Han er som anført uden fast bopæl, og udover at han mener at kunne komme til at bo hos en eller anden tilfældig bekendt, kan han ikke henvist til noget sted, hvor han kan træffes ved evt. løsladelse.
Fra Journal: Uden fast bopæl. De sidste nætter logeret i jernbanevogne på godsbanens terrain. Intet arbejde siden løsladelse i dec. '50. Levet af hjælp fra familien og boet hos forskellige bekendte og slægtninge.

10.7.1951-12.12.1951 (iflg. Folkeregisteret): Jagtvej 151 vær.44 c/o Petersen.

12.12.1951-27.2.1953 (iflg. Folkeregisteret): Farvergade 27.3.tv ("Vartorv").

27.2.1953-9.3.1953 (iflg. Folkeregisteret): Vasbygade 4-8 ("Himmelexpressen").

9.3.1953-25.11.1953 (iflg. Folkeregisteret): Indsat i fængsel. Overført til Horsens Statsfængsels halvåbne annex Amstrup 3.7.1953.
5.5.1953. Københavns Byret 5. afd. Dom efter underslæb.
1. Har 10.2.1951 til egen fordel brugt 93,73 kr., som han indkasserede for et læs brænde, som han bragte ud for Københavns Arbejdshjem hvor han havde arbejde.
2. En dag i februar 1953 på en café i den indre by til en ham ubekendt mandsperson for 100 kr. har solgt et armbåndsur (gulddoubleur med læderrem) , som han den 10.12.1952 havde købt i "City Urlager", Kattesundet 10, på købekontrakt med sædvanlig ejendomsforhold for 210 kr., ratetillæg 17 kr, af hvilken købesum han endnu skyldte 120 kr.




3. En dag i februar 1953 på en café i den indre by til en ham ubekendt mandsperson for 80 kr. har solgt en habit (toradet mørkegrå habit "salt og peber"), som han den 17.12.1952 havde købt i "Tilskærernes A/S", Rådhuspladsen 75, på købekontrakt med sædvanlig ejendomsforhold for 292,10 kr., af hvilken købesum han endnu skyldte 168,10 kr.
4. En dag i februar 1953 på gaden i kvarteret omkring Istedgade til en ham ubekendt mandsperson for 300 kr. har solgt en radio (bordmodel af mrk. "Air King 934"), som han den 15.1.195 havde købt i A/S Eltra, Mælkevej 3-9, på købekontrakt med sædvanlig ejendomsforhold for 945 kr., af hvilken købesum han endnu skyldte 845 kr.
5. Ved i februar måned 1953 til forskellige antikvarboghandlere i den indre by for ikke nøjagtig oplyste beløb har solgt diverse kunsthæfter og tidsskrifter (idet han var en del interesseret i kunst) bl.a. "Kunst Revue", som han i tiden fra 29.7.1952 til den 15.1.1953 havde købt i a/s "Boghallen", Rådhuspladsen 37, på købekontrakt med sædvanlig ejendomsforhold for ialt 298,50 kr., af hvilken købesum han endnu skyldte 223,50 kr.
Overlægen i psykiatri ved politiet udtaler at han ikke har ændret sig siden sidste undersøgelse, og at hans strafegnethed er tvivlsom, og en kortvarig fængselsstraf vil næppe have stabiliserende virkning. En eventuel fornyet anbringelse i arbejdshus kan imidlertid formentlig gøres betinget på vilkår, at han underkaster sig en mindst 4 år varende antabuskur ved herværende institution og samtidig tilsyn af Dansk Forsorgsselskab i betragtning af, dels at hans kriminalitet er afhængig af hans drikfældighed, dels at en ambulant, kontrolleret antabuskur endnu ikke er forsøgt og dels at han er positivt indstillet med hensyn til en sådan.
Efter straffelovens §285.1, jfr. §278 nr. 1 med fængsel i 8 måneder, hvoraf 38 dage i medfør af straffelovens §86 anses som udstået. Han vil desuden have at betale "City Urlager" en erstatning af 120 kr., "Tilskærernes A/S" en erstatning af 168,10 kr. og til a/s Eltra en erstatning af 845 kr.
Fra Retsbogen 8.3.1953: Melder sig selv til Københavns Opdagelsespoliti. Forklarer at han omkring 7.2 kom ud i en del private bekymringer og sorger, som han ikke ønsker nærmere at omtale, men som forårsagede, at han begyndte at drikke hele tiden. Hver dag forskellige cafeer i byen. Han havde på det tidspunkt fast arbejde som altmuligmand i Kirkeligt Samfund af 1898, Vartorv, Farvergade 27, hvor han havde været beskæftiget siden 12.12.1951, men blev netop afskediget 27.2.1953. Han afsatte forskellige af sine effekter til mange forskellige personer for at skaffe penge til spiritus, og nu ejer han intet andet, end det han står og går i. Han er desuden klar over at han har overtrådt afholdspålæget, som han har fulgt siden sagen i 1951 og indtil 27.2.1953.
9.3.1953: Erkender sig skyldig i underslæb og overtrædelse af vilkår om antabuskur fra 1951, idet han særlig siden januar 1953 har forsømt kuren og drukket en del spiritus, ligesom han siden 7.2.1953 har været uden fast bopæl og ikke holdt sig i kontakt med forsorgsselskabet.
Fra Journal: Uden fast bopæl. Sidste tid sovet på trapper og gange. Siden sidste løsladelse ernæret sig som selvstændig maler. P.t. intet arbejde.
Udtalelse fra dansk Forsorgsselskab (bl.a.): Passede sin antabuskur upåklageligt indtil 24.10.1951 (fra 10.7.1951), hvor han "faldt i". Skaffet arbejde på Vartorv 12.12.1951, passede herefter sin antabuskur, havde dog en 2-3 dage på druk i slutningen af juli '52, passede igen kuren til 30.10.1952 (han havde fået en svensk kæreste i slutningen af '51, men et familiemedlem havde fortalt hende om hans kriminelle fortid, og hun brød derfor forbindelsen, og derfor "faldt han i" igen. 6.2.1953 måtte Vartorv afskedige ham, idet det øvrige personale krævede dette.
Løsladt 25.11.1953 fra Amstrup.

25.11.1953-1.12.1953 (iflg. Folkeregisteret): Vasbygade 4-8.

1.12.1953-22.4.1954 (iflg. Folkeregisteret): Midlertidigt ophold på Sønderskovhjemmet i Toreby ("hjem, hvor man under trygge forhold får mulighed for at genfinde sig selv og samle kræfter til igen at klare tilværelsen").

22.4.1954-26.5.1954 (iflg. Folkeregisteret): Vasbygade 4-8.

Fængslet 13.5.1954.
24.5.1954. Sigtet for overtrædelse af straffelovens §224 jfr. §222 stk.2, men der foretages ikke videre i sagen p.g.a. bevisets stilling. Har været fængslet fra 12.5-20.5.1954. Løsladt med 2 kr. 47 øre.
12.5.1954: Rapport fra Københavns Opdagelsespoliti. En mand har kl. 12.10 har gjort sig skyldig i uterlig behandling af en 4-årig pige (Henriette Ella Andersen, født 13.1.1950, datter af husmoder Anny Julie Petersen, Dannebrogsgade 28B) i Dannebrogsgade 28A. Gerningsmanden menes at være en "spritter", og han har i al fald i porten til ejendommen efterladt en spritflaske og en ølflaske. Pigen havde fortalt sin mor at spritteren havde "stukket sin tissemand herind", hvorefter hun samtidig pegede sig selv i skridtet. Et vidne (bagermester Erik Viggo Sørensen) hentede sin svoger for at holde manden fast, men spritteren var gået da de kom tilbage, hvorefter han ringede til politiet. Efter at have kørt rundt i kvarteret og ved børnehjælpsdagens telte i Skydebanen, blev "spritteren" udpeget af vidnet. Denne, der var tydeligt beruset og stank af sprit blev anholdt. Ved anholdelsen var han stærkt interesseret i de mindreårige piger, der stod ved tombolaerne, men han foretog sig ingen uterlig handling. Anholdte er identisk med CFC, boende "Himmelekspressen", Vasbygade.
Henriette forklarer at hun havde været nede for at hente rugbrød til sin moder, og efter hun havde afleveret det, gik ned i gården for at leje. Manden havde overtalt hende til at gå med ham ind i opgangen, hvor han havde trukket hendes bukser ned, havde knappet sine egne bukser op, hvorefter han havde taget "tissemanden frem og havde rørt hende i tissehullet". Hun siger at det gjorde ondt, da han rørte ved hende, men hun blev ikke våd. Bagefter havde han trukket hendes bukser op igen, og så havde han selv "tisset meget" på trappen.
Den tilkaldte betjent har undersøgt trappen, men ikke fundet spor efter urin eller sperma, hverken i nr. 28A eller 28B.
Dr. Vermehren på Retsmedicinsk Institut har undersøgt Henriette, og har ikke fundet spor af legemlig overlast - ingen læsioner af nogen art i hendes kønsdel. Heller ikke spor af sædlegemer eller gonoccoccer i afskrab fra skeden og heller ikke i hendes benklæder.
CFC's undersøgelse på Retsmedicinsk Institut viser ingen tegn på nylig stedfunden sædafgang, heller ikke på hans benklæder.
CFC nægter sig bestemt skyldig i noget som helst ulovligt og benægter på det bestemteste overhovedet at have været i Dannebrogsgade 28 eller i det hele taget i Dannebrogsgade. Han har i formiddagens løb drukket 1 skibsøl og 2 bajere og nogle slurke af en blanding bestående af 1/3 kogesprit og 2/3 vand. Han har ikke på noget tidspunkt følt sig påvirket, og ved aldeles nøjagtigt, hvor han har opholdt sig i formiddagens løb. Han havde forladt "Himmelekspressen" ved 7.30-tiden sammen med 4 kammerater og sat sig på bænken ved rundkørslen ved Dybbølsbroen. Ved 11-tiden gik de ned af Sommerstedgade via Sdr. Boulevard gennem Skydebanegade og hen til Børnehjælpsdagens telte, hvor han blev anholdt. Han var på dette tidspunkt kommet bort fra sine kammerater: "Ståltråds-Karl", Jørgen Holst og Hansju. Han siger at småpiger aldrig har interesseret ham og at han er normal på det erotiske område. Undersøgelse viser en alkohol promille i blodet: 2,26 og i urinen: 3,23.

26.5.1954-14.9.1954 (iflg. Folkeregisteret): Uden fast bopæl.

25.6.1954. 10. afd. Salærkendelse. 30 kr. til landsretsagfører Svend Lunai. Sluttet.

14.9.1954-9.11.1954 (iflg. Folkeregisteret): Vasbygade 4-8.

9.11.1954-13.5.1955 (iflg. Folkeregisteret): Indre Missions optagelseshjem Sønderskov, Flintinge st. Toreby kommune.

13.5.1955-26.5.1955 (iflg. Folkeregisteret): Vasbygade 24 ("Himmelexpressen").

26.5.1955-2.8.1955 (iflg. Folkeregisteret): Midlertidigt ophold på optagelseshjemmet "Godrum" i Silkeborg kommune (Boform for hjemløse "Personer som p.g.a. særlige sociale vanskeligheder har behov for et midlertidigt botilbud").

2.8.1955-1.10.1955 (iflg. Folkeregisteret): Vasbygade 24.

1.10.1955-21.12.1955 (iflg. Folkeregisteret): Uden fast bopæl.

21.12.1955-17.1.1956 (iflg. Folkeregisteret): Vasbygade 24.

17.1.1956-8.2.1956 (iflg. Folkeregisteret): Sundholmsvej 6.

8.2.1956-20.4.1956 (iflg. Folkeregisteret): Patient på Øresundshospitalet for en lungesygdom (tuberkulose).

20.4.1956-4.6.1956 (iflg. Folkeregisteret): Sundholmsvej 6.

4.6.1956-12.6.1956 (iflg. Folkeregisteret): Uden fast bopæl.

12.6.1956-21.7.1956 (iflg. Folkeregisteret): Sundholmsvej 6.

21-7.1956-1.8.1956 (iflg. Folkeregisteret): Vasbygade 24.

1.8.1956-16.1.1957 (iflg. Folkeregisteret): Sundholmsvej 6.

Fængslet 2.10.1956-22.10.1956.
1.11.1956: Tiltales for overtrædelse af lov nr. 219 af 1.5.1940 §2.2 jfr. pvt. §9.1 ved den 2.10.1956 på Christianshavns Torv at have udvist uanstændig opførsel imod den 12-årige Birgit Mathiasen (Prinsessegade 53A.3), hvem han kyssede på hånden, forsøgte at berøre og tilbød 10 kr., hvis hun ville følge med ham.
19.10.1956 indstilling til tiltalefrafald p.g.a. bevisets stilling. Tiltrædes, idet tiltale for overtrædelse af politivedtægten forudsættes rejst.
2.10.1956: Rapport: CFC er alumne 4144 på Sundholm.
3 piger: Birgit Lisbeth Mathiasen (født 30.9.1944, datter af specialarbejder Erik Aage Mathiasen, Prinsessegade 53A.3.th) 6.klasse i heldagsskolen for piger Frederikssundsvej 79, Marianne Hjerming Pedersen (født 21.7.1945, datter af skomager Ingolf Hjerming Pedersen) bor hos moderen Grethe Pedersen Sofiegade 19.1.tv, 5.klasse i Prinsessegades skole, Prinsessegade 45 og Annelise Møller Jacobsen (født 7.9.1947 i Ålborg, datter af Aksel Møller Jacobsen), bor hos moderen Elin Sofiegade 19.3.tv., 3.klasse i Øresundsvejens skole. Pigerne havde henvendt sig til politibetjent Jørgensen og sagde at "manden, der gik derhenne, havde været uartig overfor dem". CFC bliver derefter anholdt.
Birgit forklarer, at hun kl. ca. 17.45 kom ud fra opgangen, der fører op til biblioteket på Christianshavns Torv. Hun strakte sin hånd frem for at se, hvor meget det regnede. En mand gik helt hen til hende og kyssede hendes fremstrakte hånd. En dreng stod vedsiden af med en "kasse med elektriske lamper i". Han spurgte manden om han turde røre ved denne kasse. Det gjorde manden godt, og han holdt sin ene hånd på kassen, og med den anden tog han efter hendes skridt - men ramte dog ikke, da hun trådte et skridt til siden. De to andre piger kom straks efter ned fra biblioteket. Da de kendte Birgit, blev de stående hos hende, og hørte at manden spurgte Birgit om "hun ville gå med ham, for så måtte hun få ti kroner". Hun sagde nej tak til tilbudet. Manden gik bort uden at foretage sig videre. Pigerne blev enige om at finde en politibetjent og fortælle ham om mandens opførsel. Pigerne oplyser på forespørgsel, at manden ikke har sagt noget uartigt til dem, eller blottet sig, men lugtede stærkt af spiritus. Pigerne er sikker på at den anholdte er identisk med den mand, der tilbød Birgit penge.
CFC nægter sig skyldig i noget ulovligt, men erkender at han meget muligt ved 18-tiden har talt "med en stor knægt og en stor tøs", han husker ikke om hvad, men det var ikke noget med erotik. Han har ikke lovet pigen penge (han var i øvrigt kun i besiddelse af 65 øre). Han har (som hver dag) udgang fra Sundholm. Han har ikke drukket noget, for det har han ikke haft penge til, og der er ikke nogen, der har foræret ham spiritus. Han bliver samme dag kl. 23.15 kørt tilbage til Sundholm.

16.1.1957-25.1.1957 (iflg. Folkeregisteret): Vasbygade 24.

25.1.1957-25.5.1958 (iflg. Folkeregisteret): Uden fast bopæl.

Fængslet 16.2.1957-22.2.1957.
1.3.1957: Indstilling til at tiltale for uterlighed undlades p.g.a. bevisets stilling. Har været fængslet fra 17.2.1957-22.2.1957.Løsladt med 2 kr. 56 øre. Efter løsladelsen meddeler CFC, at han agter at tage ophold i "Himmelekspressen", men erklærer iøvrigt, at han straks vil søge forsorgsselskabet om at måtte få ophold på "Lyng". Dette bekræftes 28.2 af Dansk Forsorgsselskab, der har ordnet et ophold på "Lyng", og at han vil afrejse dertil samme dag.
Retsbogen: 17.2.1957: Nægter sig skyldig i uterlighed mod en mindreårig pige.
Rapport: 16.2.1957 Husmoder Elfrida Albertine Christensen (født Harder i Tyskland), Revalsgade 5.3.mf. indfinder sig kl. 10.10 og forklarer, at hun havde bragt i erfaring, at der muligt havde været forøvet uterlig handling mod hendes datter Edeltraud Christensen (født 14.1.1951 i Tyskland) engang for nogle dage siden, muligy den 14.2. Hun forklarer at der næsten konstant hele dagen opholder sig 2-3 "sprittere" ud for hendes bopæl. Af dissem har den ene udvist en vis forkærlighed for børnene i gaden - specielt pigerne, idet han bl.a ved flere lejligheder har givet dem slik. Hun har ikke selv overværet at vedkommende har haft fat i børnene, hun har dog set, at de har fået slik af ham. Hun har imidlertid idag erfaret af fru Henny Petersen, samme ejendom 5.mf. igår af fru Petersen (tidligere Nielsen), samme ejendom st.tv., havde fået oplyst, at denne skulle have bemærket, at manden for nogle dage siden havde haft Edeltraud oppe på sit skød både ude på gaden og inde i en lejlighed, Revalsgade 5.2.th, som tilhører en ældre mand, som man kalder Bedstefar, men som hun ikke erindrer navnet på. Manden skulle ligeledes have befølt pigen overalt på kroppen. Hun kan dog ikke oplyse om befølingen var sket uden på eller inden for tøjet. Datteren har over for moderen erkendt, at hun har siddet på skødet af manden, men kan ikke få noget nærmere ud af pigen. Hun er således ude af stand til at udtale sig nærmere om der virkelig er sket noget uterligt over for datteren, men turde ikke andet end at anmelde sagen. Manden beskrives som 60-65 år, gråhåret, kaldes "inspektøren", iført blå alpehue, falmet grå ulden overfrakke, mørke benklæder, brune sko. Han er at træffe det meste af dagen i Revalsgade, hvor han drikker sammen med de andre "sprittere". Elfridas mand arbejdsmand Harry Eriksen Christensen kan ikke sige noget, og han har heller ikke kunnet få noget yderligere ud af datteren. Fru Henny Petersen (22 år) kunne heller ikke oplyse yderligere, da hun havde fået sine oplysninger fra fru Petersen/Nielsen. Fru Lili Petersen (60 år) oplyste at hun heller intet havde set med egne øjne, men af sin nabo Olsen (Bedstefar) at den omhandlede mand var blevet set sidde ude på trappestenen foran en i samme ejendom værende forretning og stikke sin hånd op i skridtet på anførte pige, medens hun sad på hans skød. Hun havde ikke selv observeret noget mistænkeligt. Aldersrentenyder Carl Olsen (83 år) bekræfter dette: Han sad og overgramsede hende, ligesom han så at han herunder havde sin hånd oppe i skridtet mellem pigens ben, men kunne dog ikke udtale sig om, hvorvidt han havde hånden uden på eller inden for pigens tøj. Han bemærker at pigen var meget glad for manden, idet hun hang ved ham og bl.a. tog ham om halsen. Han udtaler ligeledes, at han ofte har set manden omgivet af andre pigebørn, men har kun i dette ene tilfælde bemærket noget direkte uterligt forhold. Senere påviser Elfrida manden, som netop opholdt sig i gaden. Det viser sig at være CFC, pt. uden fast bopæl, men formentlig tilmeldt FolkeRegistret til "Himmelekspressen", Vasbygade. CFC anholdes kl. 11.55 og indbringes til Stationen.
Kriminalbetjent Lilli Larsen (og fra Børneværnet fru Lund) afhører pigen Edeltraud, og det lykkedes dem at få ud af pigen, at en mand, som holdt til på gaden, ofte gav hende og de andre børn slik. Hun havde både i "Bestefar"s lejlighed og ude på gaden kravlet op på skødet af manden, og at manden når hun har siddet der, har rørt ved hendes mave og i skridtet uden på hendes lange bukser. Hun havde fået 25 øre af ham, og han havde sagt, at de var gode venner, og sagt til hende, at hun ikke måtte sige det til de andre piger, idet han ikke ville være gode venner med hende, hvis hun gjorde det.
CFC afhøres, og han er bekendt med anklagen. Han nægter, at han på noget tidspunkt har været uterlig over for anførte Edeltraud, som han ikke kender af navn. Han kender så mange børn i kvarteret af udseende, men han kan ikke sige hvem Edeltraud er - han mener aldrig at have hørt dette navn. Han siger at han ialt har været inde hos "bestefar" ca. 6 gange, enten for at drikke kaffe eller øl, men han har kun set store børn derinde, aldrig mindre børn. Han sidder ofte på trappestenen ved Revalsgade 5, ved knallertforretningen sammen med andre, med hvem han sludrer og får en "lille en" - sprit eller øl. Han nægter nogensinde at haft nogen pige på skødet, givet den slik eller penge. Han benægter at have nogen særlig forkærlighed for børn, men forklarer, at han ofte har hjulpet småbørn med at bære evt. varer - som mælkeflasker - for dem. Han er kommet i kvarteret i ca. 1 måneds tid, idet han kender en del af de mandlige beboere, som han sludrer med og drikker sammen med. Han har endvidere haft arbejde i de sidste ca. 5 uger med gade- og gårdfejning ved ejendommen Revalsgade 5. For dette får han 6 kr. ugentlig, ligesom han yderligere har fået nogen indkomst ved at rydde kældre i Revalsgade, hvor han for øvrigt har tjent flere småpenge ved at bære brændsel eller lignende småtjanser. Han får ikke hjælp af nogen art, men han opretholder livet ved forskellige småtjanser rund omkring hos bekendte, ligesom han nyder en del materiel underhold hos sin familie. Han har indtil 25.1 boet i "Himmelekspressen", men efter denne tid har han boet og overnattet hos forskellige bekendte og enkelte familiemedlemmer rundt i hele byen, hvor han ligeledes har fået rent tøj m.v. Han har ikke andre ejendele, end dem han er i besiddelse af i øjeblikket. Han har dog en del personlige ting deponeret på Sundholms sygehus, hvor det har beroet siden han sidst i april 1956 blev udskrevet derfra.
Forhør hos flere andre beboere i Revalsgade: Der er ingen af dem, der kan komme med oplysninger af interesse.
Fra Journal: Uden fast bopæl, overnattet hos broder Georg, Hovmestervej 45.1 (i kælderen). Ingen formue, indkomst i 1956 ca. 6000 kr., ingen gæld. Efter løsladelse i 1953: løst arbejde i Jylland ved diverse høstarbejde og andet løst landarbejde, i 54 ca. ½ år på Indre Missions optagelseshjem Sønderskov på Lolland, i '55 ca. 5 mdr. på statens optagelseshjem Lynggården, derefter løst landarbejde på Als.

25.5.1958-9.7.1959 (iflg. Folkeregisteret): Sundholmsvej 6.

9.7.1959-11.9.1959 (iflg. Folkeregisteret): Uden fast bopæl.

11.9.1959-10.1.1960 (iflg. Folkeregisteret): Optagelseshjemmet "Lyng" pr. Stakroge.

punkttegn  Fødselsnotater:

Gammel Mønt 17 st.

punkttegn  Dødsnotater:

Centralsygehuset.
Separeret, arbejdsmand, Lynggården, Lyng, Sdr. Felding.
Oplysning om ægtefælle mangler.

punkttegn  Begravelsesnotater:

Herning Kirkegaard.

Billede

punkttegn  Om Karl:

• Konfirmation, 28 Sep. 1913, Sankt Johannes Sogn, København Vor Frue, København.


Billede

Karl blev gift med Theodora Christiane Viola Iversen, datter af 8. Anton Iversen og 9. Dorthea Hansen, den 18 Jun. 1922 i Sankt Johannes Sogn, København Vor Frue, København. (Theodora Christiane Viola Iversen blev født den 14 Maj 1902 i Sankt Johannes Sogn, København Vor Frue, København og døde den 4 Mar. 1975 i Nathanaels Sogn, København Søndre, København.)


punkttegn  Parnotater:

Separations-ansøgning i 1925 (SJ-sag 1531), 1934 (SJ-sag 866) og 1938 (SJ-sag 3818).

Billede

Karl havde et forhold til Josefa Maria Pikowsky, datter af Joseph Pikowski og Vilhelmine Bartholomæus, i 1922. (Josefa Maria Pikowsky blev født den 1 Aug. 1900 i Flensborg, , Schleswig-Holstein, Tyskland.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 13 Sep. 2021 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af claus-ane-ny@outlook.dk