Otilie Hansine Andersen

   Dødsårsag: Lungebetændelse.

  Notater:

FT 1911: Thisted, Hillerslev, Tved, Sønderby, 9a - hos forældrene
FT 1916: Thisted, Hillerslev, Tved, Tved Sønderby, 9a - hos forældrene
FT 1921: Thisted, Vegendahl, forhus - hos forældrene
FT 1925: Thisted, Vegendahl, forhus, matr. 7d m.fl. - hos forældrene

FT 1930: Peder Bangsvej 1, Frederiksberg.
Othilia Hansine Andersen, 4.5.1906, Tved, prøvesøster ved Diakonisse-stiftelsen.

Diakonisse.
Ankommet/indtrådt: 1. februar 1929.
Optaget i søsterfællesskabet: 22. juni 1930.
Indviet til diakonisse: 2. juni 1935.
Mindeord i Diakonissestiftelsens årbog 1937/38:
Søster Otilie Andersens død kom ganske uventet. Hun hørte til de unge diakonisser - var født 1906 - og hun vat rask og virksom. En lungebetændelse gjorde ende på hendes liv den 19. december 1937. Søster Ottilie var fra Thy og havde, inden hun i 1929 indtrådte på Diakonissestiftelsen, været et virksomt og skattet medlem af KFUK i Thisted. Som søster fik hun først sin gerning på operationsafdelingen på Odder Sygehus og derefter i Menighedsplejen i Grenaa. Hun var et elskeligt menneske med en noget ængstelig natru. Den levnedsskildring, hun indsendte før indtrædelsen, slutter hun således: "Ja, nu står jeg somme tider med et bange og tvivlende hjerte, at jeg vist aldrig når at blive Diakonisse; men jeg klynger mig i tro til dette bibelord: "Alt formår jeg i ham, der gør mig stærk":" Denne kamp mellem ængstethed og tro fortsatte sig hos hende i hvert fald periodevis under hendes liv som søster. Medens hun var på operationsafdelingen, udtalte hun ofte ønske om at komme i menighedsplejen; men da hun fik ønsket opfyldt, følte hun det alligevel svært at finde sig til rette i den nye gerning. Det lå sikkert i, at hun var stræng i kravene til sig selv. Hun led bl.a. under følelsen af, at hun ikke kunne vidne, sådan som hun gerne vilde, når hun kom omkring i hjemmene. Når hun udtalte sig om dette, mærkede man, at hun var stærkt tynget.
Efter sommerferien 1937, som havde givet hende en åndelig berigelse, var dette blevet helt anderledes, og hun var nu fyldt med en glæde og frimodighed, som varslede lykkeligt for hendes gerning i fremtiden.
Så kom lungebetændelsen, pådraget under hendes pligtopfyldende arbejde. Hun var straks klar over, at hun ikke vilde komme over denne sygdom; men havde hun tidligere ofte været ængstet, så var dette nu helt taget fra hende. Hun var indlagt på Grenaa Sygehus, og den ledende søster her skriver: "Det var et strængt sygeleje, men et rigt tillige. Hun kunne ligge og tale om døden og vente på den uden spor af frygt".
Havde søster Ottilie før haft svært ved at vidne, så blev i alt fald hendes dødsleje et vidnesbyrd for alle, der var omkring hende. Man var stærkt greben deraf på sygehuset, og der blev siden hen fortalt meget derom. En af de sidste nætter havde man givet hende nogle hvide Kallaer, som hun var så glad over, idet hun tydelig nok lagde en dubere betydning i deres hvide farve. Mens hun lå og betragtede dem, så hun med eet til siden og sagde: "Der står jo en engel"; så så hun hun til den anden side og sagde: "Der står jo også en", og lidt efter: "De er jo både oppe og nede". Så fik hun blomsterne hen og sagde: "Lad mig kysse Kallaerne, så jeg kan fortælle, når jeg kommer op til Gud, at jeg har kysset hans klædebons flig!"

  Begivenheder

• Konfirmation, 28. Mar. 1920, Tved Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt.

• Dåb, 28. Mar. 1929, Sankt Markus Sogn, Frederiksberg, Frederiksberg.