Laurits Jacobsen Møller
(-Før 1646)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Maren Andersdatter

Laurits Jacobsen Møller

  • Ægteskab (1): Maren Andersdatter
  • Død: Før 16 Mar. 1646, Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt
Billede

punkttegn  Notater:

Mølleejer af Århus Mølle
Nævnes i Århus Bytings Tingbøger 4.2.1636, 7.4.1636, 28.4.1636, 5.5.1636, 17.11.1636, 27.4.1637, 8.6.1637, 15.3.1638, 10.5.1638, 8.8.1639, 12.9.1639, 19.9.1639, 10.10.1639, 30.5.1672 (hans enke)

Kirstin Nørgaard Pedersen: Herredsfogedslægten Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet.
*****************************************************
Kort før Jylland i 1627 blev besat af svenskerne, betalte Laurits Jacobsen i Århus mølle 200 dlr. i stedsmål, for at hans hustru Maren Andersdatter, om hun overlevede ham, i hendes livstid eller et af deres børn kunne fa møllen i fæste. Stedsmålet må være taget for at sikre, at Maren Andersdatter kunne beholde møllen, selvom Laurits Jacobsen skulle dø før hende, for selv var han blevet fæster af møllen mindst 12 år før. For i 1614 kvitterede han for modtagelsen af en ny møllesten: "Kendes jeg Laurits Jacobsen i Århus mølle, at have annammet af Hans Deuster, skriver på Århusgård, en møllesten at bruge til maltkværnen udi samme mølle, som efter synsvidnes lydelse storligen gjordes fornøden, hvilken sten jeg vil have fornævnte Hans Deuster på kongelig majestæts vegne for kvitteret, Århus den 6. december 1614". Synet, som blev tinglæst dagen for, omtaler da også "den nederste kværn, som er maltkværnen, den er slet opslidt og lå i stykker". Aksler og drev skulle repareres, og på møllehuset var noget af træ- og murværket ødelagt af vandet, så det skulle repareres med stolper og andet træ, og murværket skulle forsynes med to murankre og repareres med 2000 mursten og kalk. Møllebroen manglede egebul, og en vindeltrappe på vestenden af møllehuset var forfalden både inde og ude. Synet har måske været holdt i forbindelse med Laurits Jacobsens overtagelse af møllen, som tilsyneladende var i dårlig stand.
Kundemæssigt lå Århus mølle på et godt sted, lige uden for byen ved udfaldsvejen mod vest og nord. Men den placering var ikke problemfri, der var der ringe højdeforskel, idet møllen lå ved selve åen. Under tørkeperioder var der for lidt vand, og så klagede borgerne over, at de med stor omkostning måtte tage ud til omegnens møller for at få malet malt til deres øl, mens mølleren på sin side også klagede over, at de gjorde det. Når der til tider var meget vand, var der ikke de store muligheder for at samle større mængder i dammen, uden at de omliggende enge blev oversvømmet, og hvis vandet steg særlig hurtigt, kunne det være noget nær en katastrofe. Foråret 1615 kom sent, og tøbruddet var så voldsomt, at Laurits Møller igen fik holdt syn på møllen.
Møllen var ikke nået at blive fuldstændig repareret i mellemtiden, for nogle af de samme mangler som året før ses stadig, og har vel også gjort sit til, at det blev nødvendigt med en mere omfattende reparation. Noget af tømmeret var helt forsvundet, en stolpe, som en af broens bjælker lå på og et stigbord, var "formedelst is og hastigt vandløb forleden vinter" helt bortført, og vand og is havde også ført andet med sig. To af vandhjulene var helt "fordærvede", og det tredje skulle repareres, hvis det stadig skulle bruges. "På stigbordet uden for vandhjulene, som kaldes frislusen, var ganske mange af fjælene borte og hedenført af hastig vandløb. Item de to kværne, som er den øverste og den mellemste, er en sten i hver kværn forslidt og opløben, at de ikke kunde tjene længere at bruge". Endelig var melkisten og mølleloftet, som alt sammen var af fyrretræ, enten fordærvet eller i stykker. Ridefogden på Århusgård var til stede både ved synet og i retten, da synet blev tinglæst den 8. juni 1615.
Møllen blev repareret, og både håndværkerregningen og Laurits Jacobsens kvittering for udgifterne til istandsættelsen er bilagt regnskaberne:
"Kendes jeg Laurits Jacobsen i Århus mølle, at eftersom formedelst den store og hastige tø og vandløb, som skete i April forgangen år 1615, blev gjort adskillige skader hos samme mølle, jeg udi boer, så var også tilforn både på stene, huse, lofter og anden måde var fornøden bekostning at an- vendes. Kvitteringen lyder først på to møllesten, dernæst var der lavet to nye møllehjul, mens et tredje var blevet "flikket" med nye arme, det havde taget tømmermanden fem uger til 16 sk. om dagen osv. To savmænd havde i otte dage skåret tommer til, der var forbrugt træ af forskellig slags og 500 loftsøm. Desuden havde to snedkere været fjorten dage om at lægge mølleloftet.
1627 var Laurits Jacobsen på landstinget i Viborg på grund af et gældsbrev, hans søn Tomas Lauritsen havde skrevet. Det havde Tomas ingen ret til, mente hans far, for han var umyndig, da han lånte pengene, men det var sket på en rejse, og gældsbrevet lod på 200 rdl. Långiveren havde kun fået 200 sldl. i betaling, så det var differencen, sagen drejede sig om, og Laurits Jacobsen påstod, at sønnen kun havde fået 172 sldl., og derpå aflagde han ed på landstinget.
Det var ham, der havde appelleret, og sagen blev dømt til voldgift, hvor modparten på sin side valgte borgmester Søren Frost og Jacob Abel, borger i Århus, til sine voldgiftsmænd, mens Laurits Jacobsen valgte borgmester Peder Pedersen fra Århus og Peder Pedersen fra Folby, de fire skulle så mødes i fjerde dag efter Skt. Sørens dag for at afgøre, hvad Tomas Lauritsen havde fået, så Laurits Møller kunne få afregning. Af de voldgiftsmænd, Laurits Jacobsen valgte, var borgmester Peder Pedersen Maren Andersdatters farbror, mens Peder Pedersen i Folby, som er omtalt under hendes far Anders Pedersen, sandsynligvis var hendes morbror.
Laurits Jacobsen ser ud til en tid at have overtaget Foghs gård i Borum efter sin svigerfar, for i et åbent brev fra kongen til lensmanden på Skanderborg slot blev Laurits Jacobsen, da han havde fået befaling til at holde Kannikke møllebro ved magt. for denne besværing fritaget for gæsteri, ægt og arbejde af den gård i Borum, som Anders Pedersen tilforn havde, og som han nu selv har i brug, dog skal han holde nævnte bro ved god hævd og magt.
"Givet to murmænd og en kalkslager i 5 dage som gjort den grundmur færdig under mølle- huset, så og lægtede og lagde tagsten på for- nævnte vindeltrappe, hver murmand 16 sk. og kalkslageren 11 sk. er 3 dir. 2 ort 2 sk. 3 (d.) Givet to savmænd i ni dage som skar egebul til møllebroen, hver om dagen 16 sk. er 4 dir. 2 ort l sk. 3 d. Nok købt 6 pund jern forbedret langjernene med, så og til de ringe om akslerne. Givet for hvert pund jern 2 mark mønt er 2 1/2 dir. 7 sk. Dette bekender jeg Laurits Jacobsen mp. egen hånd"
Brevet er fra samme dato, som Christen Andersens udnævnelse til herredsfoged, Laurits Møller har måske overtaget gården lige efter Anders Pedersens død, og kan have gjort det for de arveparter, som hans kone Maren Andersdatter skulle have.
Hans Klodt fra Hamborg fik i 1632 kongens tilladelse til at opsætte en valkemølle i Århus, hvortil lensmanden skulle lade bønderne tilføre det nødvendige tømmer, og i merkantilismens ånd, som lå Christian den Fjerde på sinde, skulle lensmanden tilholde den lediggående ungdom der samt dem, der ikke bruger eller har lært noget håndværk, at give sig i arbejde hos ham. Hans Klodt var farver, og hans søn Bernt Klodt havde i 1623 taget borgerskab i Århus. Hans Klodt fik tilladelse til at opsætte klædemøllen på kornmøllens dæmning, men måtte dog ikke lade klædemøllen gå, når der var lavt vand i dammen eller tørke om sommeren, han fik endvidere ret til toldfrit at indføre de til klædefremstillin-gen nødvendige varer f.eks. farve.
Det kom naturligvis ikke til at gå stille af, når der til tider ikke var vand nok til den kornmølle, som før havde været den eneste mølle på stedet, og man kan vel ikke fortænke Laurits Jacobsen i, at han har følt sig truet på næringen. Imidlertid synes det, som om den nye klædemølle i særlig grad havde kongens bevågenhed, for efter at have indgivet klage over, at mølleren i kornmøllen forholdt ham vandet, til stor skade på hans håndtering, fik Hans Klodt bevilling til for sig og sine arvinger eller efterkommere i samme klædegøreri, straks at overtage nævnte kornmølle i forpagtning med alt tilbehør, dog mod at han tilbagegiver mølleren det fæste, som denne efter fæstebrevet har betalt.
Han og hans arvinger eller efterkommere skal årlig i rette tid betale den sædvanlige skyld af møllen til kronen og desuden efter hans tilbud yderligere 2 læster malt om året, samt holde kornmøllen tilbørlig ved magt, så vidt mølleren tilforn har været forpligtet at gøre, og samtidig med fik lensmanden besked om at udstede fæstebrev til Hans Klodt, så snart han havde tilbagebetalt mølleren, hvad denne havde givet i indfæstning.
Han fik altså ikke alene medhold i sin klage, men fik ved sit overbud med hensyn til landgilden til sidst sat Laurits Jacobsen fra bestillingen, hvilket man må formode heller ikke er gået stille af, i hvert fald fik lensmanden samme år den 12. oktober igen brev, "at da kongen har forundt vantmageren Århus Mølle, skal han, såfremt mølleren og vantmageren ikke allerede er blevet enige om, hvilken andel af landgilden hver af dem skal yde, forhandle dem imellem, så at de kan komme til ende dermed og på alle sider blive ved magt, da vantmageren nu overtager møllen for at beholde den, på den tid af året på hvilken der falder størst mølleskyld'".
Tilsyneladende har kongen været meget ivrig efter at fa en klædefabrikation i gang, for ikke kun fik den nye møller bevilling til, i stedet for at levere mølleskylden i naturalier, at betale 5 mark for hver tønde mølleskyld, og for de penge skulle han så levere godt, rødt, krympefrit dusinklæde, som skulle have engelsk bredde. Hvert stykke, der mindst skulle holde 18 sjællandske alen, for 13 speciedaler. Klædet skulle leveres i kongens klædekammer i København hver 1. maj.
Formodentlig var Hans Klodt og Laurits Jacobsen stadigvæk ikke kommet til rette om møllen, for i 1635 kaldtes han stadigvæk møller i Århus mølle, da kongen beordrede lensmanden til at undersøge den sag angående Laurits Jacobsen, møller i Århus mølle, angående den tidligere bevilling på Kannikke møllebro. Hans "kvinde Maren Andersdatter har nu begæret at få gården med nævnte frihed, med forpligtelse til at vedligeholde broen, på livstid, når hendes mand dør". Lensmanden fik besked om at undersøge sagen og snarest indsende erklæring om den til kancelliet, og bevillingen gentages endnu engang i 1639.
Da Århus mølle ikke lå i selve Århus, behøvede mølleren ikke at være borger i byen. Hvorvidt Laurits Jacobsen, efter at være tvunget væk fra møllen, en overgang har boet i Borum, eller om selv-ejergården dér var fæstet ud, vides ikke, hvis han har boet der, har det imidlertid ikke været længere end til 1636, for da løste han borgerskab i Århus den 30. juni.
Knap to år senere købte han i 1638 et hus i Vestergade: "Kender jeg mig Erik Jensen i Jegstrup og gør for alle vitterligt med dette mit åbne brev, at jeg fuldmyndig gør og magt giver min søn Jens Eriksen i Jegstrup til Århus byting at give og gøre ærlig og velagt mand Laurits Jacobsen, borger og forrige møller sst. en tryg skøde og forvaring på min ejendom liggende på Vestergade ved Skt. Karens ejendom (Århus hospital) vester ved Jacob Jensen i Kane hans hus og ejendom og Øster næst op til Rasmus Sørensens gård og ejendom.
I 1641 blev en gældssag appelleret til Viborg landsting. Laurits Jacobsen havde i 1639 faet dømt forrige skriver på Århusgård salig Jacob Andersens arvinger til inden 15 dage at betale ham et tilgo- dehavende på 150 sldl., som han i 1621 havde bekostet på reparation af Århus mølle. Han havde efter en kontrakt med lensmanden Laurits Lindenow selv lagt pengene ud, og skriveren Jacob Andersen havde skrevet og underskrevet en obligation på beløbet. Landstingsdommen gav ham medhold i at have pengene til gode, og den arving, som stadigvæk boede i Århus, Jens Christensen rådmand blev dømt til at betale sin del, mens Jacob Andersens enke Karen Nielsdatter ikke kunne dømmes til at betale, fordi hun, der nu boede i Kalundborg, ikke havde forbundet sig til at betale i Århus, og Laurits Jacob- sen blev henvist til at søge sin betaling ved hendes værneting.
Laurits Jacobsen Møller døde i 1646, og der blev holdt skifte efter ham: "Anno 1646 den 19. marts har vi efterskrevne, Maren Andersdatter i Århus med hendes broder og lavværge Peder Andersen udi Fregerslev på sine vegne, Jacob Lauritsen sst. på sine egne vegne, Maren Lauritsdatter udi Randers med sin morbroder og lavværge Peder Andersen udi Skæring Munkegård på sine vegne, og Peder Rasmussen udi Århus på sin fæstemø Apelone Lauritsdatters, så og hendes søster Karen Lauritsdatter, som jeg er værge for, på begge deres vegne været overen venlig skifteforening om alt hvis, (vi) nu efter vores salig husbond og fader Laurits Jacobsen, som boede og døde her udi Århus, arveligen kunne tilfalde udi så måder, som følger" -
Derefter blev der gjort udlæg i løsøre og ejendomme, "tvende boder på Vestergade som er 6 bin- dinger hus så vidt havejorden der til", som blev vurderet til 100 sldl., en have uden Vestergade takseret til 100 sldl. som blev bevilget Karen Lauritsdatter af hendes søskende, dog således at hendes mor skulle nyde og beholde samme ejendomme, så længe hun levede, uden nogen rente eller udgift. Først skal Maren Andersdatter, salig Laurits Møllers, beholde den gård, hun iboer med al dens rette tilliggelse i by og mark så og den plads, som ligger imellem fornævnte hendes datter Karen Lauritsdatters boder og salig Laurits Christensen skomagers ejendom, takseret for 400 rdl.
Dernæst den store have uden Vestergade, som den med sin længde og bredde begreben og foref unden er, vurderet for 400 sldl. Der imod skal Jacob Lauritsen have den bondegård i Borum, kaldes Foghs gård, med al sin tilliggende ejendom, hvor det findes kan, takseret for 400 sldl. som han bekom for ejendom her udi Århus imod sine søskendes anpart, og derimod skal Maren Lauritsdatter i Randers, Apelone Lauritsdatter og Karen Lauritsdatter i Århus have den gård på Fiskergade med de fire boder derhos og tilliggende haver, takseret for 400 sldl., dog den del Peder Rasmussen har dér, hans ejendom ikke beregnet, item de boder udi Møllestien takseret for 200 sldl. hvoraf Maren Andersdatter tilkommer den halve part, som er 100 sldl. og hendes døtre Maren, Apelone og Karen Lauritsdøtre den anden halve part, som er 100 sldl. Dernæst de tre boder bag klostret, som er gammel bygning vurderet for 100 sldl. hvoraf Maren Andersdatter tilkom den halve part, som er 50 sldl. og hendes tre døtre Maren, Apelone og Karen Lauritsdøtre den anden halve part, som er 50 sldl. Der var desuden adskillige varer af tin, messing og kobber, sengeklæder, linklæder og træbohave: "Hvilket forskrevne boskab Peder Rasmussen og Karen Lauritsdatter hver haver til sig annammet udi forvaring hende til gavn og bedste uden skade". Derefter fortsætter skiftet med tilstående vis og uvis gæld og slutter: "Det bekræfter vi samtlige med vores egne hænder underskrevet og venlig ombedet de dannemænd Rasmus Nielsen og Hans Pedersen borgmestre, Niels Jensen byfoged og Augustinus Miller byskriver udi Århus med os til vitterlighed at underskrive. Datum Århus ut supra".
Laurits Jacobsen Møller var trods krige og dårlige tider en holden mand, da han døde. Sønnen Tomas er ikke nævnt i skiftet, så han må være død før 1646 uden at have efterladt sig livsarvinger.
Maren Andersdatter var i 1651 blandt sælgerne af arveparter efter Jesper Pedersen. Hun døde 1658, og hendes begravelse blev indført i Århus Vor Frue kirkes regnskab 15. juli 1658, "Maren Andersdatter Møllerkone begravet i kirken, for graven at åbne 6 mark, af klokken 5/4 mark, lejerstedet tilforn betalt". At begravelsesstedet var betalt i forvejen betyder, at hendes mand var blevet begravet samme sted, da han døde.


Billede

Laurits blev gift med Maren Andersdatter, datter af Anders Pedersen og Maren Pedersdatter. (Maren Andersdatter blev født omkring 1590 i Borum Sogn, Framlev Herred, Aarhus Amt og døde i Jul. 1658 i Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 13 Sep. 2021 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af claus-ane-ny@outlook.dk