*1220* Rasmus Bahuus
N. N.
*610* Andreas Rasmussen Bahuus
(Ber. 1624-1691)
*611* Mette Hansdatter
(Ber. 1640-1718)
Mette Kirstine Bahuus
(1681-1756)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Johan Henrich Leje

Mette Kirstine Bahuus

  • Født: 16. Mar. 1681, Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt
  • Ægteskab (1): Johan Henrich Leje den 25. Maj 1713 i Bregninge Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt
  • Død: 10. Dec. 1756, Jorløse Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt i en alder af 75 år
Billede

punkttegn  Notater:

Mette Kirstine Bahuus blev gift med Johan Henrich Leje den 25. maj 1713 i Bregninge Sogn
(Holbæk Amt). Jeg har ingen dokumentation for, at der er tale om Mette Kirstine fra Ribe.
Navnet er dog så ualmindeligt, at det er overvejende sandsynligt, at det er hende, der af uudgrundelige
årsager er havnet i Bregninge. Et yderligere indicium er, at hun fik en søn ved
navn Andreas, der kan tænkes at være opkaldt efter Andreas Bahuus fra Ribe.
Deres første barn, Sophia Amalia Leje, blev døbt den 15. april 1714 (Bregninge Sogn). Næste
barn var Friderich Christian Leje (døbt 23. februar 1716, Bregninge Sogn). Derefter fik de en
søn, Andreas Leje. Hans dåb har dog hverken kunnet findes i Bregninge Sogn eller i nabosognene.
Den 30. september 1736 blev Andreas Leje konfirmeret (Bregninge Sogn) sammen
med søsteren Rosine Cathrina Leje (døbt 15. april 1721, Bregninge Sogn). Det er anført i kirkebogen,
at de begge var børn af Johan Leje. Mit gæt er, at Andreas Leje blev født i ca. 1719.
Mette Kirstine Bahuus kunne også præstere tvillinger. De blev døbt den 18. april 1724 (Bregninge
Sogn) og fik navnene Hans Jørgen og Gottfried. Dengang var udsigten til at overleve
dårlig, hvis man var tvilling. De døde da også begge kort tid efter fødslen og blev begravet
den 30. april 1724 (Bregninge Sogn).
Derefter levede Mette Kirstine Bahuus og Johan Henrich Leje i mange år en tilværelse, der
var så stilfærdig, at jeg ikke har kunnet finde oplysninger om den. Den 27. februar 1760 blev
Johan Henrich Leje begravet i Jorløse Sogn (Holbæk Amt). Det er anført i kirkebogen, at han
boede i Øresø Mølle. I kirkebogen er der et hul i teksten, hvor hans alder skulle have været
noteret. Det tyder på, at de efterladte ikke har kendt hans alder.
Johan Henrich Leje boede sandsynligvis på aftægt hos en datter og svigersøn, da han døde.
Den 4. august 1752 var datteren, Rosine Cathrina Leje, blevet gift med Henning Clausen
Bierring hjemme i hendes forældres hus i Bregninge. Da de fik et barn i 1758 (døbt 8. december
1758, Jorløse Sogn), havde Henning Bierring overtaget Øresø Mølle.
Mit bud på Mette Kirstine Bahuuses død er usikkert. Hun er hverken fundet død i Bregninge
Sogn eller Jorløse Sogn. Det fremgår imidlertid af Jorløse Sogns kirkebog, at "sadelmagerens
hustru i Øresø Mølle" blev begravet den 10. december 1756. Hverken navn eller alder er anført.
Det vides ikke, om Johan Henrich Leje var sadelmager. Det vides derimod, at sønnen, Friderich
Christian Leje, var sadelmager, jf. oplysningerne ved hans vielse den 6. juni 1742 (Sankt
Nikolaj Sogn, Holbæk). Da sønner ofte fik samme erhverv som deres far, virker det sandsynligt,
at Johan Henrich Leje kan have været sadelmager. Det vides heller ikke med sikkerhed,
om datteren og svigersønnen havde overtaget Øresø Mølle i 1756. Alligevel tager jeg chancen
og satser på, at sadelmagerens hustru hed Mette Kirstine Bahuus.


Billede

Mette blev gift med Johan Henrich Leje den 25. Maj 1713 i Bregninge Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt. (Johan Henrich Leje døde den 27. Feb. 1760 i Jorløse Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 9. Okt. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af claus-ane-ny@outlook.dk