Giertrud Bahuus

  Notater:

Giertrud Andreasdatter Bahuus og Niels Lauridsen blev trolovet den 29. januar 1691 og gift
den 29. april 1691 (Ribe Domsogn). Hun var 22 år ved vielsen, og han var ca. 28 år (født ca.
1663), hvis aldersangivelsen ved hans død er korrekt. Det er anført i kirkebogen, at Giertrud
var en "ærlig og gudfrygtig pige", så det er forståeligt, at Niels Lauridsen valgte netop hende.
Niels Lauridsen havde faet borgerskab i Ribe den 19. december 1690 [i]. Det havde han betalt
28 mark for, hvoraf halvdelen gik til byen og halvdelen til magistraten. Det er anført, at
han var født i Ribe. Borgerskabsprotokollen indeholder ingen oplysninger om hans erhverv.
Med borgerskabet fulgte en pligt til at deltage i borgervæbningen. I borgervæbningsrullen fra
1700 er Niels Lauridsen registreret som menigt medlem [4].
Giertrud Bahuus fødte børn over en periode på 25 år. Dåb og evt. begravelse foregik i alle
tilfælde i Ribe Domsogn. Ægteparrets første barn, Maren Nielsdatter, blev døbt den 14. september
1692. Den 6. oktober 1694 blev et dødfødt drengebarn begravet. Derefter fulgte Andreas
Nielsen (døbt 11. marts 1696), Anne Nielsdatter (døbt 28. august 1698), Laurids Nielsen
(døbt 1. januar 1702), Mette Nielsdatter (døbt 3. april 1705) og Karen Nielsdatter (døbt
31. juli 1707).
Derefter var der tilsyneladende en højst usædvanlig pause i fødslerne på næsten ti år, inden
Dorthe Sophie Nielsdatter blev født (døbt 24. januar 1717, begravet 9. december 1738). Moderen
var dog den samme, idet Giertrud Bahuus den 7. marts 1717 blev introduceret i kirken
efter fødslen. Familien boede i Grønnegade i Ribe ved fødslerne i både 1707 og 1717.
Den 18. oktober 1727 blev Niels Lauridsens datter i Grønnegade begravet. I det ene eksemplar
af kirkebogen kaldes hun Kirsten og i det andet Karen. I det ene eksemplar angives hendes
alder at være 14 år, 2 uger og 2 dage, dvs. hun må i så fald formodes at være født i 1713.
Da hendes fødsel/dåb ikke er fundet i Ribes kirkebøger, kan hun tænkes at være født andetsteds.
Det mest sandsynlige er dog, at aldersangivelsen er forkert, og at det er ovennævnte
Karen Nielsdatter, der er død.
Ved mandtallet over Ribe bys borgerskab i 1735 var der blandt byens vognmænd en Niels
Lauridsen [5]. Navnet Niels Lauridsen var dog så almindeligt, at jeg ikke tør påstå med sikkerhed, at der er tale om Giertrud Bahuuses mand. Da det kun var personer med borgerskab,
der blev medtaget i mandtallet, indeholder det ikke oplysninger om ægtefæller og børn.
Niels Lauridsen døde som 76-årig og blev begravet den 28. maj 1739 (Ribe Domsogn). Her er
der ingen tvivl om, at der er tale om Giertrud Bahuuses mand, idet hun nævnes som enken
ved skiftet efter hans død [6]. Niels Lauridsen anføres i kirkebogen at have været skriver ved
Lustrup Ting. En tingskriver tog sig af alt skrivearbejdet ved et ting, f.eks. førte han tingbogen.
Lustrup Ting var et såkaldt Birketing for Lustrup Birk. Et birk var en mindre retskreds, der
var udskilt fra et herred. Lustrup Birk omfattede et mindre område i Ribes omegn og hørte
på Niels Lauridsens tid under grevskabet Schackenborg. Selv om greven skulle aflønne tingets
personale og holde arrest, kunne det være en god forretning, idet han fik indtægten fra
de bøder, der blev idømt på tinget. Tinget var indrettet på en høj på Lustrup Mark, hvor der
var tingdag hver tirsdag [7].
Hvervet som tingskriver har næppe været et fuldtidsjob. Niels Lauridsen beklædte samtidig
embedet som hjælpeskriver ved Ribe Amt og Stift i perioden 1700-1737 [7]. Det kan ikke
udelukkes, at Niels Lauridsen derudover kan have arbejdet som vognmand (jf. mandtallet i
1735).
Skiftet efter Niels Lauridsens død blev påbegyndt den 27. juni 1739 [6], der angives at være
30. dagen efter hans død, dvs. han er formentlig død den 27. maj 1739. I skiftet er sønnen
Laurids Nielsen og døtrene Maren, Anne og Mette Nielsdatter anført som arvinger. Der var
altså ikke flere end de ovennævnte børn, der var i live ved skiftet, hvilket bestyrker formodningen
om, at der rent faktisk har været en fødselspause på ca. ti år.
Niels Lauridsen var ejer af huset i Grønnegade med nogle tilhørende jordstykker uden for
byen. Det blev ved boopgørelsen vurderet til 150 rigsdaler. Husets indbo blev i alt vurderet til
8 rigsdaler og 4 skilling. Blandt det sparsomme indbo var ni skilderier, så Niels Lauridsen
kan tænkes at have været kulturel.
Boets samlede gæld var på 116 rigsdaler, i mark og 4 skilling, bl.a. havde Giertrud Bahuus
efter mandens død måttet låne penge til hans begravelse og andre nødvendige udgifter. Der
var således et overskud på 41 rigsdaler og 5 mark til deling mellem enken og børnene, da
skifteforretningen blev afsluttet den 15. august 1739.
Efter mandens død var Giertrud Bahuus i økonomiske vanskeligheder. Den 30. september
1739 fik hun et lån på 100 sletdaler af Ribe Bys Kasse- og Samkvemslaug. Til gengæld udstedte
hun en panteobligation, hvor der blev stillet sikkerhed for lånet i huset i Grønnegade
med tilhørende jordstykker [8].
Den 22. marts 1741 lykkedes det for Giertrud Bahuus at få sin 48-årige, ugifte datter, Maren
Nielsdatter, trolovet med karetmager Jacob Hansen Møller, og den 20. september 1741 blev
de gift i Ribe Domkirke. Jeg gætter på, at ægteparret flyttede ind hos Giertrud Bahuus. Den
22. juni 1747 solgte Giertrud Bahuus huset i Grønnegade til Jacob Hansen Møller [9], Hun
må formodes efterfølgende at have boet på aftægt hos datteren og svigersønnen.
Giertrud Bahuus levede længere end sin datter. "Jacob Hansen karetmagers hustru" døde i
en alder af 60 år og blev begravet den 29. august 1753 (Ribe Domsogn). Giertrud Bahuus var
en sejlivet dame, for hun nåede at fylde 90 ar, inden hun døde (begravet 26. februar 1760, Ribe Domsogn). Hendes navn er ikke anført i kirkebogen, hvor hun må nøjes med at blive
omtalt som "Jacob Hansen karetmagers svigermoder".

Giertrud blev gift med Niels Lauridsen den 29. Apr. 1691 i Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt. (Niels Lauridsen blev født omkring 1663 i Ribe, Ribe Herred, Ribe Amt og døde den 28. Maj 1739 i Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt.)