Anne Beate Henckel

  Notater:

Jordemoder.
Fra bogen "Fra Mecklenburg til Ribe" af Torben Schæfer:
Anne Beate Henckel var tilsyneladende en hårdtslående ung dame. I 1725 fik hendes far en
konkurrent, Hans Henrich Schytte [i], og det var Henckel-familien ikke tilfreds med. Det
resulterede i, at Schytte blev overfaldet af Henckels døtre, der i en efterfølgende retssag blev
straffet med bøder [2]. Anne Beate må antages at have deltaget i dette overfald.
I 1732, da Anne Beate var 21 år, lod hun sig forføre af Claus Ditlevsen From, der ikke helt
levede op til sit efternavn. De blev trolovet den 21. maj 1733 og nåede at blive gift den 9. juni
1733 (Sankt Katharine Sogn, Ribe), inden datteren, Anne, blev født (døbt 2. juli 1733, Ribe
Domsogn). I kirkebogen anføres deres bopæl at være Gråbrødregade.
Den 9. august 1733 (Ribe Domsogn) blev Anne Beate Henckel introduceret i kirken efter sin
barsel. Dengang skulle barselskvinder holde sig inde i 5-6 uger efter fødslen. Ved deres første
kirkegang efter barslen blev de introduceret, dvs. ført ind i kirken af præsten, der gav dem et
par opbyggelige ord med på vejen [3].
Det er anført i kirkebogen ved introduktionen, at Anne Beate var hustru til Claus From
tobaksspinder. En tobaksspinder var en håndværker, der behandlede de tørrede og pressede
tobaksblade.
Datteren, Anne, døde, da hun var lidt over et år (begravet 21. september 1734, Sankt
Katharine Sogn, Ribe). På det tidspunkt var Anne Beate Henckel gravid igen. Det var en helt
speciel graviditet, for selv om Anne Beate Henckel nåede at føde seks børn, var det eneste
gang, at hun opnåede at blive gravid inden for ægteskabelige rammer. Resultatet blev endnu
en datter. Hun blev døbt den 23. januar 1735 (Sankt Katharine Sogn, Ribe) og fik også
navnet Anne. Anne Beate Henckel blev introduceret den 27. februar 1735.
Anne nr. to døde også i en tidlig alder. Det fremgår af kirkebogen (Sankt Katharine Sogn,
Ribe), at Claus Froms datter, Anne, blev jordet den 30. august 1735. Det er sidste gang, at jeg
har fundet Claus From omtalt, inden han tilsyneladende blev udsat for et mystisk forsvindingsnummer.
Den 30. december 1736 (Sankt Katharine Sogn, Ribe) gjorde Anne Beate Henckel sig bemærket
ved at fa døbt en "uægte" søn. Han fik navnet Valentin Friderich og er min tip-3-oldefar
(jf. kapitel 14). Som barnefader var udlagt en tobaksspindersvend ved navn Christian Friderich.
Disse oplysninger er de absolut eneste, jeg har om den barnefader, der samtidig er min
tip-4-oldefar. Han er ikke fundet i Ribe efterfølgende. Det er uvist, om han har heddet
Friderich til efternavn, eller om efternavnet ikke er anført i kirkebogen. Da han er
tobaksspindersvend, er det nærliggende at gætte på, at han har været en kollega til Claus
From.
Claus From er ikke fundet død i Ribe hverken før eller efter det "uægte" barns fødsel, og jeg
har ikke fundet oplysninger om, at han er blevet skilt fra Anne Beate Henckel. Det er derfor
fristende at mistænke Anne Beate for at have haft et ægteskabeligt sidespring. Det kan dog
ikke udelukkes, at hun rent faktisk har været separeret/fraskilt, eller at Claus From forinden
er død, evt. et andet sted end i Ribe.
Under alle omstændigheder er Claus From sporløst forsvundet, og det giver mulighed for at
give fantasien frit spil. Hvis dette ikke havde været en slægtshistorie, men en kriminalroman,
ville jeg tro, at Anne Beate Henckel havde fået sin elsker, Christian Friderich, til at myrde sin
ægtemand og skille sig af med liget, hvorefter Christian Friderich var rejst langt bort for ikke
at blive dømt for mordet. Mere jordnære læsere er velkomne til at komme med mindre vidtløftige
bud på, hvad der kan være sket.
Navngivningen af det "uægte" barn er et andet mysterium, som jeg vender tilbage til senere.
Forinden skal yderligere et par "uægte" børn bringes ind i historien. Anne Beate Henckel må
have været en forførende kvinde, der ikke havde ret meget imod selv at blive forført. Det vil
ikke undre mig, hvis hun efter datidens målestok blev anset for at være en letlevende dame.
Den 17. november 1739 fik Anne Beate Henckel døbt en "uægte" datter, Margrete Elisabeth, i
Tyrsted Sogn (Vejle Amt) ca. 4 km syd for Horsens, Det er anført i kirkebogen, at Anne Beate
Henckel var fra Ribe. Til barnefader var udlagt korporal Valentin Friderich Zimmermann ved
ritmester Marschalls kompagni. Kompagniet hørte til i. Fynske nationale Rytterregiment,
der havde garnison i Ribe [4, 5].
Anne Beate Henckel må formodes at have boet i Ribe, da hun og korporal Zimmermann forførte
hinanden. Det kan tænkes, at hun i et forsøg på at skjule endnu en skandale har været på et diskret ophold i Tyrsted, indtil fødslen var overstået. Fødslen kunne dog ikke holdes
hemmelig. Den 28. august 1740 var der offentligt skrifte i Ribe Domsogn. Det blev her meddelt
menigheden, at Anne Beate Henckel af Vor Frue Sogn (dvs. Ribe Domsogn) den 15. november
1739 havde født et "uægte" pigebarn i Tyrsted by ved Horsens, og at korporal Valentin
Friderich Zimmermann var barnefaderen. Det må betyde, at Anne Beate på det tidspunkt
var vendt tilbage til Ribe efter sit "rekreationsophold" i Tyrsted.
Affæren var årsag til, at Valentin Friderich Zimmermann den i. marts 1740 kom i krigsretten
i Kolding [6]. Tydningen af justitsprotokollens tyske tekst volder mig vanskeligheder. Jeg tør
dog godt stå inde for, at korporal Zimmermann under forhøret erkendte at have besvangret
Anne Beate Henckel.
Det slap han dog fra uden straf. I henhold til forordning af 29. december 1696 var menige
soldater og underofficerer fritaget for både offentligt skriftemål og bøde, hvis det var første
gang, de begik lejermål (dvs. samleje uden for ægteskab). Baggrunden for, at soldater i modsætning
til civile slap for straf første gang, var, at soldater var så dårligt lønnede, at de ikke
kunne forsørge en familie. Derfor havde de dårlige muligheder for at gifte sig [3].
Man skulle tro, at korporal Zimmermann nu ville afholde sig fra flere udskejelser. Anne Beate
Henckel fristede ham dog over evne. Året efter blev hun igen gravid. Den 3. maj 1742 (Ribe
Domsogn) fik hun døbt en søn, Thomas, og korporal Zimmermann blev igen udlagt som barnefader.
Det fremgår af kirkebogen, at Anne Beate på det tidspunkt var logerende hos en Jes
Hjuler. Det er anført, at fødslen af det "uægte" barn straks var blevet meldt til byfogeden. Det
må skyldes, at byfogeden har stået for opkrævningen af lejermålsbøder.
Sønnen, Thomas, fik kun et "uægte" liv af 5 ugers varighed. Han blev begravet den 8. juni
1742, kl. 12 (Ribe Domsogn). Det fritog dog ikke Anne Beate Henckel for offentligt skriftemål.
Det er tilføjet i kirkebogen ved dåben, at Anne Beate Henckel stod skrifte den 4. september
1742.
Valentin Friderich Zimmermann måtte den 26. juni 1742 igen møde til forhør i krigsretten i
Kolding [6]. Her erkendte han at være far til Anne Beates barn. Han erkendte endvidere at
være bekendt med, at straffen i henhold til den kongelige forordning af 1696 var offentligt
skriftemål i kirken og en bøde på 12 rigsdaler. På forespørgsel oplyste han, at han ikke umiddelbart
var i stand til at betale bøden.
Denne gang slap Valentin Friderich Zimmermann ikke for straf. Han blev, hvis jeg har tydet
den tyske tekst korrekt, idømt en bøde på 12 rigsdaler, der skulle trækkes i hans korporalgage.
Endvidere skulle han udstå kirkens disciplin, dvs. til offentligt skriftemål foran menigheden.
Derfor var korporal Zimmermann den 2. november 1742 til offentligt skrifte i Ribe
Domkirke "for begangen lejermål 2. gang med Anna Biata".
Hvem var så denne Valentin Friderich Zimmermann, som Anne Beate Henckel havde et kæresteforhold
til i nogle år? Ifølge de oplysninger, han gav ved krigsretsforhøret i 1742 [6], var
han 36 år (dvs. født ca. 1706), ugift, fra Sjælland og tjente ved militæret på 20. år. Som nævnt
ovenfor tilhørte han i. Fynske nationale Rytterregiment. Det havde garnison på Bregentved
og Turebyholm på Sjælland i perioden 1721-1732, hvorefter det flyttede til Ribe og Kolding
[5]-
I overensstemmelse dermed kan korporal Zimmermann findes i kirkebogen i Tureby Sogn
(Præstø Amt) som fadder flere gange i perioden 1725-1732. Han må derefter antages at være fulgt med regimentet til Ribe, hvor jeg har fundet ham som fadder første gang i 1734 og adskillige
gange i de efterfølgende år.
Og nu vender jeg som lovet tilbage til mysteriet om navngivningen af Anne Beate Henckels
"uægte" søn med Christian Friderich. Sønnen blev døbt Valentin Friderich, og som tidligere
omtalt (kapitel 14) blev han kaldt for Valentin Friderich Zimmermann. Korporal
Zimmermann opholdt sig i Ribe i 1736, da Anne Beates søn blev døbt, men jeg savner en
forklaring på, at sønnen skulle opkaldes efter korporalen. Anne Beate har sandsynligvis
kendt ham allerede på det tidspunkt. Korporalen var dog ikke fadder ved dåben, hvilket
kunne have forklaret navngivningen.
Med kendskab til Anne Beates letsindige sindelag kan det ikke udelukkes, at hun har haft
flere sideløbende kærester. Jeg har overvejet muligheden af, at hun har udpeget Christian
Friderich som falsk barnefader for at dække over korporal Zimmermann. Hvis det var tilfældet,
er det dog ikke sandsynligt, at hun ville have opkaldt barnet efter den hemmeligholdte
barnefader. Navngivningen forbliver derfor et mysterium.
Når Anne Beate Henckel ikke fik flere børn med korporal Zimmermann, skyldtes det muligvis
kun, at han døde i en alder af ca. 38 år. Den 16. juni 1744 (Sankt Katharine Sogn, Ribe)
blev korporal Zimmermann begravet på "rytterjorden", der må antages at have været en
gravplads beregnet til ryttersoldaterne. Jeg gætter på, at Anne Beate har fulgt ham til graven
og har knebet en tåre eller to,
Den 5. september 1744 var Anne Beate til offentligt skriftemål i Ribe Domkirke med den begrundelse,
at hun "havde været besovet med corporal Zemmerman". Dette skriftemål er endnu
et mysterium. Kan hun have faet yderligere et barn med ham, som det ikke er lykkedes
mig at finde, eller kan skriftemålet skyldes, at hun har boet sammen med ham uden at være
gift?
Derefter levede Anne Beate Henckel tilsyneladende som enlig mor i nogle år. Børnene Valentin
Friderich Zimmermann og Margrete Elisabeth Zimmermann blev begge konfirmeret i
Ribe i henholdsvis 1752 og 1756, så de har sandsynligvis boet hos Anne Beate Henckel indtil
da.
Selv om hun var enlig mor, må hendes økonomi have været nogenlunde god. Den 30. januar
1750 købte hun på en offentlig auktion et hus i Gråbrødregade i Ribe for 78 rigsdaler og 2
mark. Da kvinder ikke selvstændigt kunne foretage økonomiske dispositioner, blev huset dog
købt på hendes vegne af en lavværge, Jens Lydichsen. Huset var et "lidet hus" bestående af
fire fag med et tilhørende staldhus på to fag [7].
Matrikelnummer sys ternet var ikke indført dengang. I stedet oplyses om husets beliggenhed,
at det lå imellem Peder Mathiesens hus og Peder Pedersen Bagers hus [7]. Efter en del detektivarbejde
er det lykkedes at finde frem til, at matriklens nuværende adresse formentlig er
Gråbrødregade 10 (jf. nedenfor).
Anne Beate Henckel fik skøde på huset den 23. marts 1750 [7]. Hun måtte dog optage et lån
på hovedparten af købesummen. Den 24. marts 1750 lånte hun 100 sletdaler (= 66 % rigsdaler)
og udstedte til gengæld en panteobligation med første prioritets sikkerhed i huset. Hun
var en god betaler, for lånet er noteret at være tilbagebetalt den 30. august 1768 [8].
Anne Beate var stadig forførende som 42-årig. Det resulterede i, at hun i 1753 blev gravid
med en ca. 20 år yngre mand. Han var kyrassér (ryttersoldat) ved oberstløjtnant Brockdorffs kompagni, der på det tidspunkt havde garnison i Ribe. Han hed Nicolaj Diderichsen og var
født i Haderslev [9]. Her findes de ældste kirkebøger ikke, så der er tvivl om hans nøjagtige
alder. Ifølge folketællingerne i 1787 og 1801 var han født ca. 1731, men ifølge aldersangivelsen
ved hans død var han født ca. 1726.
Den unge mand var så betaget af den modne kvindes charme, at han valgte at gifte sig med
hende. Soldater kunne dog ikke gifte sig uden tilladelse fra deres militære chef. En sådan
tilladelse udstedte oberstløjtnant Brockdorff den 23. oktober 1753, og den 26. oktober blev
Nicolaj Diderichsen trolovet med Anne Beate Henckel i Ribe Domsogn. Derved slap Anne
Beate for endnu engang at skulle til offentligt skriftemål i kirken.
Vielsen foregik i Domkirken den 15. december 1753. Det var sidste udkald, for barnet må
være blevet født kort tid efter (døbt 1. januar 1754, Ribe Domsogn). Det blev en søn, der fik
navnet Johan Friderich Henckel efter Anne Beates far. Dermed var det slut med Anne Beate
Henckels omskiftelige børnefødsler.
Nicolaj Diderichsen fortsatte ikke med at være ryttersoldat. Det kan skyldes, at lønnen som
omtalt ovenfor ikke var stor nok til at forsørge en familie. Den 25. oktober 1759 fik han borgerskab i Ribe og erklærede i den forbindelse, at han ville ernære sig som avlsbruger, dvs.
drive landbrugsvirksomhed [g].
Anne Beate Henckel havde efterhånden faet så mange erfaringer med graviditeter og fødsler,
at hun følte trang til at udnytte dem erhvervsmæssigt. I 1749 praktiserede hun uberettiget
som jordemoder [2], men hun blev eksamineret som jordemoder af øvrigheden i Ribe senest
i 1763. Den 11. marts 1768 blev Anne Beate Henckel beskikket som jordemoder i Ribe [10].
Indtil da havde en anden jordemoder ved navn Anna Maria Stener haft eneret på betjeningen
af Ribes barselskvinder. Der var utilfredshed med, at hun ikke som pålagt havde ansat en
medhjælper. Derfor havde barselskvinderne siden 1763 haft tilladelse til at bruge Anne Beate
Henckel i stedet, men de skulle i så fald betale 4 skilling i kompensation til Anna Maria
Steuer. Med beskikkelsen af Anne Beate Henckel som jordemoder kunne barselskvinderne
nu frit vælge hende uden at skulle betale kompensation til Anna Maria Steuer [10].
I 1786 købte Nicolaj Diderichsen et hus i Badstuegade i Ribe. Det er uvist, hvad han skulle
bruge huset til, for han flyttede tilsyneladende ikke selv ind i det. Brugte han huset, når han
trængte til en kort pause fra Anne Beate, eller blev det brugt til hyrdetimer med en hemmelig
elskerinde? Den rigtige forklaring er formentlig mere kedsommelig. Nicolaj Diderichsen
solgte huset den 12. januar 1799 for 234 rigsdaler [11].
Ved folketællingen i 1787 boede Anne Beate Henckel sammen med Nicolaj Diderichsen og
datteren, Margrete Elisabeth Zimmermann, i et hus i Gråbrødregade i Ribe. Anne Beate var
nu 76 år og må formodes at være ophørt med at føde både egne og andres børn. Nicolaj Diderichsen
havde nedlagt sit landbrug og var i stedet blevet skomager. Man skulle tro, at det må
have krævet en del omskoling. Han havde en skomagersvend, der boede i huset hos dem.
Hvis skarpsindige læsere nu synes, at en skomager ved navn Nicolaj Diderichsen virker bekendt,
er det ganske rigtigt. Nicolaj Diderichsen er den skomager, som min tipoldefar, Nicolaj
Diderichsen Bernbom, formodes at være blevet opkaldt efter (jf. kapitel 4 og 7).
Den 31. oktober 1791 sluttede Anne Beate Henckels begivenhedsrige liv med, at hun blev
begravet fra Ribe Domkirke, mens to klokker ringede. Hun blev 80 år gammel. Det er anført i
kirkebogen, at hun var jordemoder og Nicolaj Diderichsen skomagers kone.
Nicolaj Diderichsen var så meget yngre, at han levede videre i bedste velgående. Ved folketællingen
i 1801 var han anført at være 70 år og var stadig aktiv som skomagermester med en
skomagersvend, en læredreng og en tjenestepige. Derudover fungerede steddatteren, Margrete
Elisabeth Zimmermann, som husholderske.
I 1801 var Nicolaj Diderichsen ejer af et hus, der betegnes som matrikelnr. 211. Det var sandsynligvis
det hus, som Anne Beate Henckel havde købt i 1750. Der må have hørt noget jord til
huset, for han betalte både brandskat og skat efter grundtakst. Huset var brandforsikret for
400 rigsdaler, hvilket tyder på, at der har været tale om et middelstort hus [12]. Matriklens
nummer er i dag 269 [13], og adressen er Gråbrødregade 10 [14]. Det er dog ikke muligt at
bese Anne Beate Henckels hus, idet huset på matriklen er opført i 1902 [14].
Det vides ikke hvor mange år derefter, Nicolaj Diderichsen fungerede som skomagermester.
Hans karriere sluttede dog senest, da han døde i 1805 (begravet 27. februar 1805, Ribe Domsogn).
Der er skrevet mere om min "uægte" tip-3-oldefar, Valentin Friderich Zimmermann, i kapitel
14. Derefter mangler der at blive fortalt om Anne Beate Henckels "uægte" datter, Margrete
Elisabeth Zimmermann, og om den mere ægte søn, Johan Friderich Henckel.
Margrete Elisabeth Zimmermann blev konfirmeret den 25. april 1756 (Ribe Domsogn). Hun
er formentlig identisk med den "Liise Valentinsdatter Zimmermand", der var fadder den 31.
oktober 1756, da Friderich Arent (jf. kapitel 18) fik en datter døbt (Sankt Katharine Sogn,
Ribe).
Derefter gik Margrete Elisabeth Zimmermann og ventede og ventede i mange år på at blive
gift, og da det omsider lykkedes, fortrød hun det hurtigt. Hun var 42 år, da hun blev gift den
21. januar 1782 (Ribe Domsogn) med Hans Klinge. Ægtemanden kaldes dog alle andre steder,
jeg har set ham omtalt, for Rasmus Klinge eller Rasmus Pedersen Klinge, så derfor vil
jeg i det følgende bruge navnet Rasmus.
Rasmus Klinge var ved vielsen enkemand og ca. 47 ar. Han var fra Fyn og havde den 4. december
1766 fået borgerskab i Ribe som værtshusholder [9]. Den 25. september 1766 (Ribe
Domsogn) var han blevet gift med en enke, Sidsel Nielsdatter. Hun var død i 1779 (begravet
26. januar, Ribe Domsogn), og ægteskabet var tilsyneladende barnløst.
Efter mindre end to års ægteskab fik Margrete Elisabeth Zimmermann den 12. december
1783 fra Danske Kancelli en bevilling til "i henseende til bord og seng" at leve separeret fra
Rasmus Klinge [15]. Som begrundelse for separationsansøgningen anførte hun "at hun for
omtrent 2 år siden er kommet i ægteskab med bemeldte hendes mand, men at de formedelst
deres gemytters uoverensstemmelse har i den tid levet i bestandig kiv og strid og deres ægteskab
været meget bedrøvelig og forargelig". Det lyder som om, at der er blevet kastet med
porcelænet i det ægteskab.
Ved folketællingen i 1787 var Margrete Elisabeth Zimmermann flyttet hjem til sin mor og
stedfar. Hun anføres at være "konens datter avlet førend ægteskab", så hendes "uægte" herkomst
forfulgte hende gennem livet. Hun anføres fortsat at være gift, og det kan skyldes, at
hun var separeret, men ikke fraskilt. Rasmus Klinge var ved samme folketælling værtshusholder
i Præstegade i Ribe, og han var også registreret som gift.
Rasmus Klinge døde senere i 1787 (begravet 15. december 1787, Ribe Domsogn) i en alder af
53 år. Derfor nåede separationen formentlig ikke at blive til en skilsmisse. Monstro Margrete
Elisabeth Zimmermann fulgte ham til graven med et sidste ukvemsord?
Ved folketællingen i 1801 var Margrete Elisabeth Zimmermann som nævnt ovenfor husholderske
hos sin stedfar. Hun var nu anført at være ugift.
Margrete Elisabeth Zimmermann nåede at blive 82 år, inden hun døde den 15. februar 1822
(Ribe Domsogn). Det er noteret i kirkebogen, at hun var afdøde værtshusholder Klinges enke,
men også, at hun var afdøde Johan Friderichs søster. Når det sidste nævnes, gætter jeg
på, at hun flyttede ind i halvbroderens hus efter stedfaderens død, og at hun efter broderens
død i 1818 boede i huset sammen med hans enke. Enken døde ca. 3 uger før Margrete Elisabeth
Zimmermann.
Johan Friderich Henckel blev konfirmeret i Ribe Domkirke den 10. april 1768. I kirkebogen
betegnes han som Nicolaj Diderichsens søn. Senere i livet omtales sønnen også som Johan Friderich Diderichsen eller Johan Friderich Nicolajsen efter faderen, og det giver lidt
navne-forvirring.
Det var muligvis udsigten til at overtage en bagerforretning, der fik Johan Friderich Henckel
til at gifte sig med en bagerenke den 18. september 1777 (Ribe Domsogn). Bagerenken hed
Mette Marie Hansdatter og var født i 1746 ifølge aldersangivelsen i kirkebogen ved hendes
død. Johan Friderich var 23 år ved vielsen, og Mette Marie var 30 år.
Mette Marie Hansdatters ægteskabelige erfaring var ret begrænset, idet hendes første ægteskab
havde varet mindre end et år. Den 31. august 1775 (Ribe Domsogn) var hun blevet gift
med Peder Povelsen, der var bager i Ribe. Han døde dog året efter (begravet 16. juli 1776,
Ribe Domsogn).
Det er sandsynligt, at Johan Friderich Henckel har været udlært som bager inden vielsen, for
den 4. december 1777 fik han borgerskab som bager i Ribe under efternavnet Didrichsen [9].
Jeg gætter næppe forkert, når jeg gætter på, at han overtog Peder Povelsens bageri.
Når man var bager, kunne det være praktisk selv at kunne dyrke noget af det korn, man skulle
bruge i bageriet. Det er formentlig årsagen til, at Johan Friderich Henckell (forkortet til
Johan Friderich H.) i 1778 var ejer eller lejer af to agre beregnet til udsæd takseret til l tønde
og 2 skæpper hartkorn. En del af byens øvrige indbyggere disponerede dog på tilsvarende
måde over en eller flere agre af Ribe Købstads jorder, selv om de ikke var bagere [16].
Mette Marie Hansdatter fik ingen børn i sine to ægteskaber. Ved folketællingen i 1787 boede
ægteparret i Grydergade i Ribe. Johan Friderich Henckel havde specialiseret sig, for hans
erhverv er angivet at være rugbrødsbager. I huset var en tjenestepige, en tjenestekarl, en lejer
på fattigunderstøttelse og en indkvarteret sekondløjtnant fra det stedlige regiment.
I 1798 havde Johan Friderich fornøjelsen at være fadder, da min tipoldefar, Nicolaj Diderichsen
Bernbom (jf. kapitel 4), blev døbt den 12. oktober. I den ene eksemplar af kirkebogen
kaldes han for Johan Friderich Diderichsen og i det andet for Johan Friderich Nicolajsen.
Nicolaj Diderichsen Bernboms mor var datter af Johan Friderich Diderichsens halvbror,
Valentin Friderich Zimmermann (jf. kapitel 14), og disse familierelationer har kvalificeret
Johan Friderich (vælg selv efternavnet!) til hvervet som fadder.
Ved næste folketælling i 1801 er Johan Friderich Diderichsen anført at være bager. Det er
uvist, om han var begyndt at bage et bredere sortiment, eller om angivelsen af erhverv blot
var blevet mindre detaljeret. Johan Friderich og Mette Marie havde nu en tjenestekarl og en
plejedatter, Mette Sophie Friderica Nielsdatter, på 9 år. Plejedatteren tog de sig formentlig af
mod betaling.
Efter faderens død i 1805 overtog Johan Friderich faderens ejendom (matrikelnr. 211). Herefter
var Johan Friderich i perioden fra 1805 og indtil sin død noteret som ejer af matrikelnr.
211, 224 og 227 [12], Matrikelnr. 224 har i dag nr. 335 og adressen Gråbrødregade 1. Matrikelnr.
227 har i dag nr. 336 og adressen Grydergade 11 [13, 14]. Huset i Grydergade 11 er fra
Johan Friderichs tid, idet det er opført i 1799. Huset Gråbrødregade i er af nyere dato (opført
1933) [14]-
Johan Friderich betalte ikke kun skat af sine ejendomme, men også af sin indkomst. I perioden
1809-1812 havde han en årlig indkomst på 150 rigsdaler, hvilket var en beskeden indkomst.
Af den betalte han 2 rigsdaler i skat, og denne skatteprocent er der nok mange af nutidens
danskere, der vil misunde ham. I 1813 var hans indkomst på 250 rigsdaler [17].
I 1809-1811 er hans erhverv angivet at være vognmand. I 1812 og 1813 er skatteydernes erhverv
Ikke anført [17]. Johan Friderich Henckel/Diderichsen har tilsyneladende ikke kunnet
lide lugten i bageriet og har skiftet profession.
Det er ikke specielt overraskende, at Johan Friderich Diderichsen (som han kaldes i kirkebogen)
døde den 3. november 1818 i Ribe Domsogn i en alder af 64 år. Det er derimod ret overraskende,
at det er anført, at han var "bosiddende dyrlæge i Ribe". Jeg har ikke fundet tegn
på, at der kan være tale om andre end den forhenværende rugbrødsbager og vognmand, og
aldersangivelsen i kirkebogen passer da også perfekt på ham.
Det er derfor overvejende sandsynligt, at Johan Friderich Diderichsen har foretaget endnu et
karrierespring. Fra 1773 eksisterede der en dyrlægeuddannelse i København [18]. Jeg tror
dog ikke på, at Johan Friderich har været i København for at studere til dyrlæge. Dengang
fandtes der selvlærte dyrlæger uden akademisk eksamen, og jeg formoder, at han har været
sin egen læremester.
Johan Friderich Diderichsen nåede på sit dødsleje sammen med sin hustru at fa oprettet et
testamente dateret 3. november 1818 [19]. Det fremgår af testamentet, at den længst levende
ægtefælle skulle beholde hele boet indtil sin død. Derefter skulle boet deles imellem Peder
Christensen Dueholm, "som har tjent os ærlig og tro i mange år", og plejedatteren, Mette
Sophie Friderica Nielsdatter, "som har været hos os siden hendes fjerde år og er opdraget af
os tillige". Hensigten med denne beslutning er anført at være "at bevise vor erkendtlighed
mod Peder Christensen Dueholm og Mette Sophie Friderica Nielsdatter, som have stedse
opført sig imod os til vor fornøjelse". Moralen må være, at det kan betale sig at opføre sig
ordentligt!
Mette Marie Hansdatter var ifølge kirkebogen 75 V4 år gammel, da hun døde den 23. januar
1822 (Ribe Domsogn). Kirkebogen anfører, at hun var Johan Friderich Diderichsens enke.
Plejedatteren nåede ikke at fa glæde af testamentet, for hun døde inden Mette Marie
Hans-datter. I stedet tilfaldt arven hendes efterlevende mand, og det har han næppe været
ked af. Peder Christensen Dueholm levede i bedste velgående og fik sin arv [20],
Skifteprotokollen tilføjer flere mysterier til Johan Friderich Diderichsens erhvervskarriere,
idet den anfører, at Mette Marie Hansdatter var enke efter afdøde skomager og avlsbruger
Johan Friderich Diderichsen [20]. Hvis alle oplysningerne om ham er korrekte, har han været
en alsidig og omstillingsparat herre, idet han har været både bager, vognmand, dyrlæge,
skomager og landmand.
Litteraturliste
1. Danske Kancelli, Jyske Registre, 1721-1725, sag nr. 171, i. september 1725, side 719
2. Otto Smith: "Ribe borgere i66o-c. 1860", "Fra Ribe Amt", udgivet af Historisk Samfund
for Ribe Amt, 1928, side 105
3. Jørgen Green & Michael Green Schmidt: "Slægtsforskerens ABC", 2. udgave, i. oplag,
Forlaget Grifo, 2007
4. J. C. W. Hirsch & K. Hirsch: "Fortegnelse over danske og norske officerer med flere fra
1648-1814", samlet og udarbejdet fra 1888-1907
5. De jysk-fynske styrkers domiciler, bind i, Vestre Landsdelskommando, 1975
6. Det fynske Rytterdistrikt, Krigsretten, Justitsprotokol, 1738-1751, side 120 og 359
7. Ribe Byfoged, Skøde- og panteprotokol, 1748-1769, folio 63-63b
8. Ribe Byfoged, Skøde- og panteprotokol, 1748-1769, folio 82b
9. Ribe Rådstue, Borgerskabsprotokol, 1585-1809
10. Danske Kancelli, Jyske Tegnelser, 1766-1771, sag nr. 24,11. marts 1768, folio 161
11. Ribe Byfoged, Skøde- og panteprotokol, 1802-1814, folio 297-297b
12. Ribe Rådstue, Skatteligninger for købstadsskat, 1801-1818
13. Ribe Byfoged, Realregister, 1845-1957
14. Esbjerg Kommune, Ejerlav: Ribe Bygrunde, BBR-meddelelse
15. Danske Kancelli, Jyske Registre, 1781-1783, sag nr. 446,12. december 1783, folio 733
16. Ribe Hospital, Diverse dokumenter, 1510-1792, Fortegnelse over Ribe Købstads jorder i
december 1778
17. Ribe Rådstue, Mandtal til indkomstskat, 1809-1813
18. Niels K. Hermansen & Max Lobedanz: "Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
1858-1958", Kandrup & Wunsch, København, 1958
19. Ribe Byfoged, Skifteprotokol, 1814-1824, folio 1390-140,145b-146 og 154
20. Ribe Byfoged, Skifteprotokol, 1814-1824, folio 301-301b

Anne blev gift med Nicolay Diedrichsen den 15. Dec. 1753 i Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt. (Nicolay Diedrichsen blev født omkring 1731 og døde den 27. Feb. 1805 i Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt.)

Anne blev derefter gift med Claus Ditlevsen From den 9. Jun. 1733 i Ribe Sankt Katharine Kirke, Ribe Herred, Ribe Amt.

• Forlovelse, 21. Maj 1733.

Anne havde et forhold til Christian Friederich i 1736.

Anne havde et forhold til Valentin Friedrich Zimmermann i 1739. (Valentin Friedrich Zimmermann blev født omkring 1706 og døde den 16. Jun. 1744 i Ribe Sankt Katharine Kirke, Ribe Herred, Ribe Amt.)