Ole Rask Kappel

  Notater:

Fra "Noget om Boddum":
Burhøjgaardvej 4
Ole Rask Kappel fik skøde på gården i 1985
1988
Sølvmedalje til Boddum.
Hanne og Ole Kappel på Brunshøjgaard i Boddum er kommet i søgelyset, efter at de har modtaget Foreningen af jydske Landboforeningers sølvmedalje for landboflid. Ole Kappel er fra Thorsted, Hanne fra Mors.
Da de overtog gården i 1970, hørte der 33 ha jord til. Siden har de købt mere jord, og der hører nu ca. 200 ha til ejendommen. Gården var uden besætning ved overtagelsen. I dag har de omrking 600 grisesøer, og de leverer omkring 10.000 svin til slagteriet i løbet af et år. Ind imellem arbejdet med bedriften tager Hanne og Ole Kappel sig tid til at være sammen med deres børn: Kristian 15, Karin på 12 og Anders på 8. Inde i bladet mere om sølvmedaljetagerne i Boddum.
Vi er ikke så specielle men driver blot et forvokset familiebrug.
Lørdag den 10. december får Hanne og Ole Kappel, "Brunshøjgaard" i Boddum, godt en snes gæster. Det er nuværende og tidligere medarbejdere på gården. Anledningen er, at værtsparret tidligere på ugen fik tildelt Foreningen af jydske Landboforeningers sølvmedalje for landboflid.
Invitationen er betegnende for parrets holdning til anerkendelsen og til livet i øvrigt. De stiller ikke sig selv i forgrundet, men ønsker at dele med de mennesker, som også i årenens løb har haft fingre med i driften i gården.
Hanne og Ole Kappel var lidt forsigtige til et ja, da Det thylandske landøkonomiske Selskab i sommer bad om at måtte indstille dem til anerkendelsen. Siden indfandt et bedømmelsesudvalg sig, og derefter havde sølvmedalje fundet sin adresse.
\endash Vi har da muligvis løbet lidt stærkt i dagligdagen, men ellers synes jeg ikke, der . er noget særligt omkring os. Vi prøver at gøre vort arbejde, så godt vi kan, og samme forventning stiller vi til vore folk, siger Ole Kappel.
Han kan dog ikke frasige sig den kensgerning, at der er sket ganske meget, siden overtagelsen af "Brushøjgaard" i 1970. Gården var da på 33 hektar og uden besætning. Ole Kappel valgte straks fra starten grisesøer som speciale. Der er bygget hvert andet år, og besætningen er udvidet til nu 600 grisesøer, hvortil kommer en årlig produktion af ca. 10.000 slagterisvin. De overskydende smågrise sælges. Tilsvarende er arealet øget ved køb af naboejendomme og jord, så det nu udgør godt 200 hektar.
11 personer om spisebordet.
Der er nu seks fuldtids medarbejderer på gården. De har hver deres speciale i produktionen og samtlige betjener sig af gårdens EDB-anlæg.
Alle ansatte er på kost og logi. De bor på ejendomme i naboskabet, og på egnen, som Ole Kappel i årenens løb har erhvervet.
Dermed er der inclusive ejerparret og deres tre børn 11 personer omkring spisebordet og et miljø, som efterhånden er ganske sjældent på en gård. På de fleste landbrug er der slet ingen medhjælp.
På den måde lever familien ganske tæt på medarbejderne og omvendt, og det giver selvsagt en kontakt langt ud over den, arbejdsforholdet rummer.
\endash Vi føler det selv som en god helhed og har indtrykket af, at medarbejderne er af samme mening. De har udviklet sig helt naturligt og ubesluttet, fra vi i sin tid begyndte med en ansat, og det kan vel bl.a. betegnes som en fælles gardering mod den ensomhed, der truer mange landbohjem. Han er fra Thorsted og hun fra Mors. Helt fra ganske unge har de været stærkt engageret i gymnastik, og andet ungdommeligt fællesskab, så det daglige pulserende liv til og med spisepauserne er en videreførelse af ønsket om at være en del af et fælleskab.
Parret lægger vægt på at lytte til deres medarbejdere, og selvfølgelig snakkes der grise over middagsmaden, men også om alt muligt andet. Fællesskabet kræver en vis selvdisciplin af alle involverede. Det er et fælles ansvar til og med, at hjemmet og husholdningen står åben for folkene, når værtsparret er på ferie.
Ingen dårlige spørgsmål.
Samme ansvar forsøger Ole Kappel at uddelegere til sine ansatte, og han arbejder i retning af kunsten for alle ledere \endash at gøre sig selv overflødig.
\endash Jeg giver mig tid til at lytte udfra princippet om, at der ikke findes dårlige spørgsmål, kun dumme svar. Jeg indvier også gerne mine folk i de økonomiske sammenhænge, siger Ole Kappel.
\endash Vi forsøger også at være konkrete i produktionen. Jeg siger eksempelvis til medarbejderne, at tro er noget med religion. Når det gælder svineproduktion, skal man vide, siger Ole Kappel.
Parret har den tilfredsstillelse altid at kunne skaffe folk. De unge på "Brunshøjgaard" kommer til en udpræget specialproduktion, og sådan fungerer bedriften også i praksis som lærested.
Hanne og Ole Kappel føler sig ikke som specialister i snæver forstand: \endash Dette er et forvokset familiebrug, siger de.
Parret giver udtryk for en udpræget realistisk optimisme, som nødvendigvis må række langt ud over i år og næste år, hvis der skal være perspektiv i deres engagement.
\endash Vi tror på en fremtid for dansk landbrug, men nok under andre former, end vi kender i dag. Skal der fortsat tilstrækkes unge til erhvervet, vil de nok forlange at kunne leve et normalt familieliv, og det kan føre til vækst i produktionsenhederne. Vi har da også selv bedre tid til familieliv end for 10 år siden.
Misbrug af ordet krise.
\endash Det vil måske for de kommende generationer blive knapt så afgørende af være selvstændig som at kunne leve en rimelig tilværelse i øvrigt. Muligvis vil andelslandbrug blive ene af vejene.
\endash Men bla. af hensyn til de unge må vi i landbruget finde ud af, hvad der er kriser, og hvad der er manglende evne til omstilling. En krise må have sin afgrænsning i tid og kan ikke stå på i år. Så er det forkert betegnelse bl.a. med den følge, at vi gør hinanden syge af ordet.
\endash Vi har haft stor glæde af konsulenter og andre rådgivere. Men også i det forhold skal vi kalde tingene ved rette navn. Konsulenter er rådgivere og ikke beslutningstagere. Derfor er det også forkert at give konsulenterne skyld for diverse kriser i landbruget.
\endash Nok kan landbrug læres og alligevel ikke. Man skal i hvert fald have en ret ubetydelig lyst, som så kan fodres med faglig viden. Uden interessen bliver det blot et arbejde, der skal gøres.
\endash Vi opfatter landbolivet både som forretning og livsholdning, men kunne nok også have fundet livsværdier i et andet fag. Nu gælder det landbrug, og vi håber fortsat at kunne være værdige til ugens anerkendelse. Vi tager den som et skulderklap i vor samtidige erkendelse af, at janteloven stadig eksisterer, og at den kan læses på to måder, siger Hanne og Ole Kappel.

Ole blev gift med Johanne Lundsby, datter af Klemmen Jensen Lundsby og Anna Lauridsen, i Lødderup Sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted Amt. (Johanne Lundsby blev født den 23. Jul. 1947 i Lødderup Sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted Amt.)