Hans Rhode Leth Hansen
- Født: 4. Okt. 1914, Gammel Rye Sogn, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt
- Ægteskab (1): Gerda Cathrine Schmidt den 8. Apr. 1944 i Døstrup Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt
- Død: 6. Aug. 2001, Bagsværd Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt i en alder af 86 år
Notater:
FT 1916: Skanderborg, Tyrsting, Ry Nørskov - hos forældrene FT 1921: Skanderborg, Tyrsting, Gammel Rye, Ry Nørskov - hos forældrene FT 1925: Tønder, Hviding, Skærbæk, Skærbæk - hos forældrene FT 1930: Tønder, Hviding, Skærbæk, Skærbæk - hos forældrene
FT 1940: København, Prinsessegade 21.1.th Hans Rhode Leth Hansen, 4.10.1914, Rye, ugift, civilingeniør, beskæftiget ved husbygning, søværnets bygningsvæsen Elsie Margrethe Myerup Hansen, 9.1.1917, Rye, ugift, søster til ovennævnte, kontorassistent, revision, revisionskontor
1959 (datter Elses konfirmation): Højgårds Alle 31, Bagsværd
3/7/1967 - 6/2/2001 Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejder - 10 Enkeltmandsvirksomhed H.C. Andersens Boulevard 20, 1553 København V.
Dansk Civil og Akademiingeniørstat 1971: Hansen Hans Rhode Leth (kld. Leth) f. 4/10 1914 i Aldersro, Rye sogn, søn af vejformand Søren Leth H. og Maren Myrup Hansen. • 1933 student (m) Ribe. 1938 kandidat B DtH. • 1938 h. rådg. ing. Ernst Ishøy. Sept. 1938-40 v. Søværnets bygningsvæsen. Dec. 1940- egen rådg. ing.virksomhed, Kbh. • 8/4 1944 g. m. Gerda Cathrine Schmidt f. 9/9 1922, datter af smedemester Peter S. og Johanne Marie Dirchsen. • Datter: Else Leth Andersen. • Adr. Højgårds Allé 31, 2880 Bagsværd.
Ingeniøren 9.4.1993: I 45 år har ingeniør Hans Leth Hansen har arbejdet det samme sted. Sønnen Anders Leth Hansen blev født for 40 år siden og har efter en kort smuttur i et andet job, i 12 år arbejdet sammen med sin far. Og sådan er det også blandt håndværkere, arkitekter, restauratører og stadeholdere. Mange job går i arv, når arbejdspladsen er den verdensberømte danske eventyrhave Tivoli. Og det er der flere grunde til. Det er en sjov og spændende arbejdsplads, fordi det er så afvekslende. Ikke to lygtepæle er ens. Hvert år er der nye udfordringer og stemningen blandt de ansatte er i top, fortæller Hans Leth Hansen Anders Leth er enig med sin far og tilføjer, at der aldrig er nogle lette løsninger. Alt er rigtigt håndværk og man bruger kun de bedste materialer. ET KILO JERN: 35 ØRE Hans Leth fik sin første opgave for Tivoli i 1948. Han skulle tegne jernkonstruktionerne til Dansettens tag og mindes datidens vittighed, da de kaldte bygningen en BH. Den bestod af to runde med et indsnævret midterparti. Hans Leth fik sin første opgave for Tivoli i 1948. Han skulle tegne jernkonstruktionerne til Dansettens tag og mindes datidens vittighed, da de kaldte bygningen en BH. Den bestod af to runde med et indsnævret midterparti. Nu er bygningen skrottet, ligesom så mange andre forlystelser. For Tivoli er både fornyelse og tradition. En målsætning, der går helt tilbage til grundlæggeren Georg Carstensen, der er citeret for at have sagt: 'Tivoli bliver så at sige aldrig færdig'. Vi skal bevare den romantiske stemning i alt det vi laver, siger Hans Leth, der har oplevet flere af sine egne bygninger blive revet ned igen. Især Dansetten er jeg ked af ikke er mere. Fordi det var min første opgave og fordi den havde en sjov tagkonstruktion. Og vi havde mere tid til at pusle med tingene og gå i detaljer. Vi kunne sidde i timevis og beregne for at spare jern. Dengang kostede et kilo jern 35 øre og timelønnen var to kroner. Så det kunne godt betale sig at bruge en time til at spare nogle kilo jern. I dag koster jern fem kroner kiloet, men timelønnen er på 250 kroner. Så nu er der ingen der vil spare. Hans Leth Hansen er 78 år og tog eksamen som civilingeniør på byggelinjen i 1938. Han startede sin rådgivende virksomhed i 1940 og var fra 1950 til 1970 i kompaniskab med Wilhelm Lassen Jordan, der arbejdede med akustik. Deres store fælles opgave var den nye Konsertsal i 1954 - 56 med arkitekterne Fritz Schlegel og Hans Hansen og i samarbejde med ingeniørfirmaet Johannes Jørgensen, der projekterede installationerne. Senere har Niels Lassen Jordan ført farens virksomhed videre. De øvrige opgaver i Tivoli var i samarbejde med arkitekt Simon P. Henningsen, der også efterfulgte sin far, forfatteren og arkitekten Poul Henningsen. Den nuværende chefarkitekt, Finn Larsen begyndte i Tivoli i 1974. KENDER ALLE KRINGELKROGE Siden 1986 har Hans Leth Hansen haft sin faste arbejdsplads i kælderen under Tivolis tegnestue, på hjørnet af Bernstoffgade og Tietgensgade. Normalt er Tivoli bemandet med tre ingeniører, men havens runde fødselsdag har i år givet arbejde til to mere. Og der er nok at se til. Der bygges nyt og bygges om på i alt 35 bygninger, og ingen kender konstruktioner og krinkelkroge så grundigt som den gamle ingeniør. Til at hjælpe sig har Hans Leth Hansen også resterne af Tivolis gamle arkiv.
Begivenheder
• Konfirmation, 23. Sep. 1928, Skærbæk Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt.
Hans blev gift med Gerda Cathrine Schmidt, datter af Peter Schmidt og Johanna Marie Dircksen, den 8. Apr. 1944 i Døstrup Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt. (Gerda Cathrine Schmidt blev født den 9. Sep. 1922 i Døstrup Sogn, Tønder-Højer-Lø Herred, Tønder Amt, døde den 9. Jun. 2007 i Bagsværd Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt og blev begravet i Skærbæk Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt.)
Parnotater:
Han: Ugift, civilingeniør, Prinsessegade 21, København Hun: Ugift, defektrice, V. Volden 5, København
Også noteret i Vor Frelser, København
|