Peder Pedersen

  Notater:

Herredsfoged fra ca. 1547 til 1586-87 i Framlev

Kirstin Nørgaard Pedersen: Herredsfogedslægten Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet.
*****************************************************
Peder Pedersen, herredsfoged i Framlev
Herredsfoged Peder Pedersen er blandt slægtsinteresserede med forfædre i det østjyske område, en ikke helt ukendt person. Der har tidligere været skrevet om ham og nogle af hans efterkommere, og en nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjylland viser, at han må regnes for at være den ældst kendte person i en stor og vidt forgrenet slægt.
Årsagen til at det har været muligt at finde en lang række informationer, fra en tid længe inden kirkebøgerne er bevaret, er tildelingen, samt salget af, adskillige arvelodder efter Johanne Grøn og Jesper Pedersens (bror til Peder Pedersen) jordegods. Godset havde Johanne Grøn arvet, og som hun og hendes mand havde købt i 1626, var selvejergods i Farre, som hendes første mand Sejer Andersens forfædre havde ejet og stredes om i det mindste siden 1525. Efter Jesper Pedersens død blev godset lovbudt og solgt af hans arvinger, så disse er nævnt i tre skøder dateret d. 5. oktober 1650, 25. januar 1651 og 4. december 1652. Skøderne var udstedt til Christen Pedersen i Farre, som købte deres arveparter.
I 1551 måtte Peder Pedersen give møde på Dronningborg på mandag efter skt. Lucie virgins dag (14. december) til kongens retterting, i en sag omkring til såning af noget jord. Peder Pedersen skulle øjensynligt have tilladt at en Laurits Nielsen tilsåede noget jord, som en Bendict Jensen mente retterligt tilhørte ham. Peder Pedersen frikendes dog, da han ingen uret havde gjort Bendict Jenses.
Alle selvejerbønder i det Skanderborgske rytterdistrikt skulle bevise deres retsmæssige adkomst til deres ejendom, og i den forbindelse fremviste Jesper Olufsen et mageskiftebrev, som Frederik den Anden havde konfirmeret den 16. maj 1570. Mageskiftet havde fundet sted imellem Århus Domkapitel og velfornuftige mand Peder Pedersen i Borum, herredsfoged i Framlev herred, som måtte bekomme, nyde og beholde til magelæg noget nærmere angivet af Århus kapitels gods, jord og ejendom i Borup. Den pågældende jord lå vest for Peder Pedersens mølle, altså Borum Mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, så det var jord der havde en mere bekvem beliggenhed for Peder Pedersen end for Århus hospital. Jesper Olufsen kunne desuden fremlægge endnu et dokument, et åbent brev fra Frederik den Anden, der gav Peder Pedersen og hans daværende kone Maren Andersdatter, retten til den pågældende jord. Dog skulle der gives "landgilde og afgift", som var tre ørte korn til Borum kirke, et brændsvin til Skanderborg slot, desuden skulle han passe og pleje to hofmands heste og to jægerheste tillige. Brevet var skrevet på Skanderborg Slot den 25. marts 1560 og var signeret af kongen.
Det lader ikke til at jorden, på det grundlag, blev godkendt som selveje. Men en interessant ting her er at vi kan læse af teksten ("og hans hustru Maren Andersdatter som han nu haver"), at Peder Pedersen havde giftet sig flere gange. Navnet på hans tidligere hustru er ukendt, og at hun, som nogen mener, skulle have været den tidligere herredsfoged Laurits Nielsens datter, findes der ikke bevis for.
Anno 1573: Koncept:
Peder Pedersen i Bordum [Borum] herredsfoged i Framlev herred, fik stadfæstelse på et mageskifte, som han giorde med capitlet udi Århus Domkirke.
Wi Friderich etc giøre alle vitterligt, at Peder Pedersen i Borum, herredsfoged i Framlev herred, haver nu for os berettet, at et brev som os elskelig hæderlige capitel udi Århus Domkirke udgivet haver, om et mageskifte han haver giort med dennem. Stadfæstes af kongen. Dronningborg den wwj may anno MDLPPIII.
Kilde: Film M529312 fra Rigsarkivet. jyske registre år 1572 - 1577. No 110 foto a-b
Peder Pedersen i Bordum herritsfogit i Fremløff herrit fick fick stadfæstelse på en Mageskifte som hand giorde medt Capitlet udi Aarhuus Domkirke ex eqtes
Wi Friderich x Giøre alle witterligt att thend Brefskriwer Peder Pedersen i Bordum, herritz foged i Framlefherriit haffuer nu haftte hos Os hans hoshengende pergamentz Breff som Oss Elskel[lig] hederlige Capitell udj Aarhuus Domkierke udgiffen haffer liudendes om ett mageskifte han hauffer giortt medt thennem Efther som hands Breff ydermer formelder och udwiser huilke Breff wi aff wor synderlig gunst och naade haffuer fuldbyrde samtøcke och stadfest Och med dette wort Obne Breff fuldbyrde samtøche och stadfæste xx som fuldmagt at Blifue udj alle sine Ord puntcher och artikler stor? Och i alle maader udwiser och indeholder. Dronningborg thend xxl Maij Aar MDLXXIIJ. [1773]
Peder Pedersen udj Borum och hans hustrue fich Breff att maa udj dheris Lifstiid wære frij for gæsteril Echr och Arbeide aff theris gaard och wdj boer. Et Sequitens.
Wi Friderich ex Gifwe allernaadigst at efterfølgende thenne Breffschrifenr Peder Pedersen udj Borum underdnigst for Os haffueder ladet berette huorledes hand nu fast usj xxxl Aar haffuer worit herritzfouget udj FRamleffe herrit Och ingen forzhen stoll haffuer nydt for hands før? theineste Som en part andre herrizfougeder niude, Och Efterdhi hand nu offuerbodig att sidde heritzting then den stund hand for alderdom och sschrøbelighed kand komme dhend affstedt, haffuer wij af wor synderlig gunst och naade wndt bewilger och tillade Och met thvor Obne Breff wnde och bevilge och tillade Att forne Peder Pedersen maa dher efter udj hana Liffstiid och saa lenge handd lefuer wære och blifue quitt och frij for gesterij Echt och Arbeide aff ahns gaard at giøre osh at gifue och dher som forne Peder Pedersens hustrue hand nu hafuer effterleffuer hans dø maa och schall hun udi lige maade wære och blifue quit frij och dorschonef or gesterij Echt och Arbeidt aff then gaard forne Peder Pedersen nu iboer udi hindes Lifstiid och saa længe hun leffuer, Och eller ther? maa? icke besuires udj nogen maade, dog saa att ther aarligen til gode wore schall yde och udgifue huis Anden schyld aff samme gaard pleyer att gange. Och wære wores lensmand her paa wort Slot Skanderborg then som nu er eller her efther kommends worker? hørigeoch luidig udj huis hand shennem påaa eore egne tilsigendes worder Ems? Justitiens solita Actum Skanderborg then ix Novembris Aar MDLXXVIIJ. [1573]

Den 9. november 1578 udsendte kongen endnu et åbent brev, så Peder Pedersen, der nu i 31 år har været herredsfoged i Framlev herred, uden at nyde nogen forskånsel på landgilde, således som en del andre herredsfogeder nyde, og fremdeles er villig til at sidde herredsting, så længe han kan for alderdom og skrøbelighed, tillige med sin hustru for livstid fritages for gæsteri, ægt og arbejde af deres gård.
I 1584 bevilgede kongen at Maren, Peder Pedersens hustru i Borum må, såfremt hun overlever sin mand, i et års tid efter dennes død oppebære afgiften af kronens korntiende af Borum sogn kvit og frit. Det ses af lenregnskaberne at Peder Pedersen dør i 1609, og at Maren fritages for at betale til kronen. Hun fremgår af regnskaberne helt indtil 1623/24, så hun overlever sin mand med adskillige år.

Peder blev gift med N. N.

Peder blev derefter gift med Marine Andersdatter, datter af Anders Lauridsen og Karen Lauridsdatter. (Marine Andersdatter døde efter 1609 i Borum Sogn, Framlev Herred, Aarhus Amt.)