Jacob Conrad Ludvig Sander

   Dødsårsag: Hypertrophia prostatae et alii morbi prostatae (prostatakræft).

  Notater:

Artist / Agent / Handelsrejsende.
Ny Sundbyvester Skole. Forældre: Hans Sanders enke, Venusvej 3.st. Indmeldt 31.5.1883, udgået til København 10/1883. Vaccineret 3.9.1877.
11.2.1895 står han fadder til søster Ædels 1. barn.
Til København 1.11.1896: Landskronagade 9.3
1.3.1897: Udtrukket
1.5.1920 fra Strib til Willemoesgade 53.st
1.11.1921: Knud Lavardsgade 7.st
FKT 1921: Knud Lavardsgade 7.1 (handelsrejsende) med hustru og 1 barn.
1.5.1923: Arresøgade 7.1.tv
FKT 1925: Arresøgade 7.1.tv (fhv. antikvitetshandler) med hustru og 3 børn.
FKT 1930: Arresøgade 7.1.tv (fhv. artist) med hustru (metalarbejderske) og tre børn.

En af de cirkus, der valgte at blive i Danmark trods forlystelsesskatten var Jack Sanders Cirkus Thyland. Jack Sander var tidligere musikalsk klovn i Cirkus Miehe og gift med Heinrich Miehes datter Augusta. Augusta døde i 1907, og Sander giftede sig med en anden af Miehe-døtrene, Theresia. At han blev i Danmark skyldtes, efter eget udsagn, alene manglende økonomisk evne til at bringe sin cirkus i læ i det svenske, hvor der blæste mildere vinde. Det er hjerteskærende at læse hans bøn- og trusselsbreve til justitsminister Bülow, som han forsøgte at gøre personlig ansvarlig for den tragedie, der ramte ham og hans familie med den nye skat. (Justitsministeriets 1. kontor 1912/N 6409).
Da han var begyndt 7-8 år tidligere, havde han kun haft en enkelt hest, men efterhånden havde han arbejdet sin cirkus op, således at han fik en hestebestand på 18, ligesom han i ægteskabet med Augusta havde 5 børn. Allerede de 4 første uger med forlystelsesskatten fra 1.-28.oktober kostede ham alt, hvad han skulle have levet af resten af vinteren. Han blev tvunget til at sælge 3 af sine heste, og måtte regne med at sælge flere heste i løbet af vinteren. Han måtte også sælge en dresseret stud som slagtekvæg.

6.11.1911: Fra Odense Herred til?: Efter anmodning af cirkusdirektør Jack Sander af Hjelmerup skal jeg herved udtale at Sander i de senere år jævnlig har opført cirkusforestillinger her i jurisdiktionen, hvor han er hjemmehørende, og at politiet aldrig har haft noget at udsætte på hans forestillinger hans færd iøvrigt.

14.11.1911: Til Justitsministeren: Ansøgning om ministeriel bevilling til at berejse land og by med cirkus: Undertegnede tillader mig herved ærbødigst at ansøge om bevilling til at berejse landet med min cirkus. Jeg er dansk, og mener at mine heste er de bedste som er vist her til lands af nogen dansk cirkusdirektør. Jeg har altid stræbt efter kun at knytte pæne og ordentlige mennesker til mit foretagende og helst danske. Jeg har aldrig tvetydige ting i mit program og medfører aldrig tvetydige damer. Jeg søger ikke dennebevilling for at kunne gå udenom de, i de forskellige byer og jurisdiktioner ansatte politimestre. Tværtimod er det min agt altid først at forhøre mig om mit besøg vil være de stedlige autoriteter belejligt, men jeg søger bevillingen, for at opnå de dermed forbundne lettelser, med hensyn til afgifter (forlystelsesskatten). Jeg har nemlig erfaret, at jeg, hvis jeg stadig skal svare de 20%, kun vil kunne eksistere nogle få måneder. Fra 1. oktober, til jeg lagde op for vinteren den 29. oktober, har jeg ikke en eneste dag haft mine daglige udgifter. Jeg fører nøjagtigt regnskab med mine indtægter og udgifter. Mine daglige udgifter var i denne saison 200 kr. De halve af saisonens spilledage er min indtægt kun disse 200 kr. - lidt over eller lidt under. Min fortjeneste får jeg i de enkelte "store" dage; men i saisonens løb er der kun 16 dage, hvor indtægten var over 250 kr. (4 dage heraf var 253 kr.) altså kun 16 dage hvor der havde været fortjeneste. Jeg har prøvet siden 1. oktober, at arbejde med mine gamle billetpriser, og også at lægge afgiften til billetterne. Da jeg stadig, år efter år kommer til de samme byer, har jeg let ved at kontrollere, at indtægten bliver akkurat den samme, idet mange da foretrække at købe en billigere plads.
Jeg er 42 år, og altså ingen olding; men jeg er for gammel til at begynde forfra i et fremmed land: jeg har en smuk hestebestand, og udfører med min familie en stor del af forestillingen, og er altid velset hvor jeg kommer. Jeg har begyndt egen cirkus af kærlighed til mit fædreland; som artist var jeg henvist til at opholde mig en del i udlande, som cirkusdirektør kunne jeg blive hjemme, og meget meget få danske, kender vort lille land som jeg. Jeg har arbejdet mig op fra intet. Ikke med kollosale indtægter, men ved flid, og vidtdreven sparsommelighed. Jeg har samlet en del anbefalinger, dels her fra dette sogn, hvor jeg har boet i ca. 7 år, og dels fra et par andre byer. Hvis jeg ikke havde frygtet at komme for sent med mit andragende ville jeg have kunnet samle tusinder af underskrifter, men jeg mener at det hovedsagelig kommer an på at blive anbefalet, af de mennesker, i hvis sogn jeg bor, og som kender mig, for det jeg er. Kun en eneste mand i sognet, om hvis underskrift jeg har bedt, har værget sig ved at give den med undtagelse af hr. folketingsmand Rasmussen i Langsted (Otterupkredsen) som lovede i stedet at anbefale mig mundtligt til Deres Exelence.
Deres Exelence vil bemærke at underskrifterne er samlede i få dage.
Jeg vil tillade mig at afhente Deres Exelences ærede svar på min ansøgning i den kommende uge. Jeg tillog mig i sommer at klage over politiassistenten i Slagelse, men fik ingen hjælp af Deres Exelence. Mulig tænker Deres Exelence, at jeg er en spektakelmager, men jeg skal medbringe et papir, som vil vise, at også andre er enige om at jeg blev skammeligt behandlet, og at det ikke var uden grund jeg klagede: Men det er jo ingen sag for assistenten, at komme over mig når alle hans overordnede ingen skyld vil finde hos ham. I alle fald beviser mit papir at han løj, og hvis han havde rent brød i posen, hvorfor da, pynte på sin handlemåde med en løgn. jeg skriver ikke dette for atter at klage over ham; men for ikke at blive regnet ...... spektakelmager; for det er jeg ikke; men jeg kan ikke tie til en uretfærdighed, især så grovkornet, at det kunne have gældet min hele existens, hvis jeg ikke havde haft et par kroner i baghånden.
Denne bevilling som jeg herved søger, gælder også min og min families existens: det er ikke noget skattehysteri; men den rene skære sørgelige sandhed, at for mig er der kun landsflygtighed, hvis min ansøgning ikke bevilliges. Selv med 10%, vil jeg få mit hårde læs; men jeg er vant til at spare, men der må i alle fald være lidt at spare af.
Med særdeles højagtelse. Ærbødigst
J. Sander.
"Thylandshus", Hjelmerup - Fangel St.

(Hjelmerup 10.11.1911: Cirkus Thylands ejer, J. Sander, har boet imellem os, i en 6 års tid, og vi har lært ham at kende, som en fremadstræbende mand. Han påstår at de 20%, som han ifølge den såkaldte forlystelsesskat er pligtig til at svare i afgift, er ensbetydende med hans ruin, og efter det kendskab vi har til hans affærer, tror vi at han har ret. Vi har altid kun hørt rosende omtale af hans præstationer, og vi ved, at vore børn og unge mennesker dristig kan besøge hans forestillinger, uden at få anstødelige ting at se eller høre. Vi giver ham derfor gerne vor anbefaling, og det skulle glæde os, om vi kunne hjælpe ham til at opnå den ansøgte ministerielle bevilling til at berejse land og by på noget mildere betingelser. Underskrevet af adskillige.)

21.11.1911: Til Justitsministeren, København: I min ærbødige ansøgning om ministeriel bevilling, bad jeg om tilladelse til selv at måtte hente det forhåbentlig gunstige svar. Jeg ser mig imidlertid ikke i stand til at komme til København, men beder ærbødigst om at få svaret sendt til mit hjem. Herved lægger jeg anbefaling fra mine venner i Randers som jeg glemte at vedlægge min ansøgning.
Med særdeles højagtelse ærbødigst
J. Sander, cirkusdirektør
"Thylandshus", Hjelmerup - Fangel St.

Cirkus Thylands direktør, Hr. J. Sander, nu bosat på Fyn, har bedt os om at anbefale et andragende om kongelig bevilling, til at berejse landet med sin cirkus. Vi gør det meget gerne, da vi har kendt ham i flere år, og altid glædet os over at se ham optræde her. Hans præstationer, synes vi, står over en hel del af det, der bydes af udenlandske cirkusselskaber, der med brask og bram, og overdreven reklame kommer til Randers, og vi har kun kendt ham som en mand, der reelt betaler hve mand sit, og som altid sørger for at have et nobelt og anstændigt personale.
Randers - underskrevet af flere.

29.11.1911: Til Justitsministeren: Gennem Herredskontoret har jeg erholdt meddelelse om at min ansøgning om ministeriel beviling til at berejse landet som cirkusdirektør ikke kunne bevilliges.
Deres Exelence! Deres tid er kostbar; men, da det for mig drejer sig om liv eller død eller hvad der er værre - om at kunne ernære min familie eller Ladegården, beder jeg DEm læse dette brev, hvis De har spor af følelse for Deres medmennesker. Jeg forstår ikke at denne bevilling kan nægtes mig.
Denne lov er i sig selv umenneskelig, og de samme kloge folk som har lavet, og vedtaget den, vilde aldrig have vovet at lægge en sådan byrde på nogen anden stand. Måske er det meningen, med denne lov, at komme det slibrige, det svinske som siges eller vises ved offentlige forestillinger til livs; men så rammer man jo ved siden af: Så retter man smed for bager; thi den slags findes ikke hos os, og vi er vel omtrent de eneste som helt ruineres; thi ingen anden kunstart har så store driftsomkostninger som vi. Vi kan ikke tjene 20% i overskud. Deres exelence må tro mig; thi det er sandt og jeg kan let bevise det.
Loven er jo nu imidlertid en kendsgerning, men jeg tænkte mig så: Ja Danmark har aldrig på nogen måde favoriseret os danske fremfor udlændinge, men da der hjemles ministeriet ret til at give bevilling, så er det vel meningen at vi danske kan søge, at få denne, med de lettelser den giver, at vi så kan have dette forud for de mange udlændinge som kommer til landet, og jeg synes at om nogen er betettiget til at få bevilling, så er det min ringhed.
Jeg er dansk, jeg har været dansk soldat. Jeg afbrød mine engagementer i udlandet, for at aftjene min værnepligt, skønt jeg havde rejsetilladelse, og skønt jeg var gift. Jeg begyndte som cirkusdirektør af kærlighed til mit fædreland, for altid at kunne være hjemme. Jeg havde for 7-8 år siden 1 - en - hest. Nu har jeg 18. Deres exelence smiler vel af det kunststykke; men hvis De kendte noget til de bryderier, der er at bekæmpe, ville De forstå at det i virkeligheden er noget af et kunststykke, i dette lille bitte snobbede skolelærerland. Der er i alle fald ikke en eneste, somhar gjort mig det efter i samme tidsrum. Af alle de cirkusdirektører, som berejser Danmark, er jeg den eneste, som virkelig er fagmand - den eneste som har kunnet tage ordentlige engagementer, på ordentlige steder som artist. Jeg vil dog undtage Beck-Olsen, hvis man vil regne en bryder for artist. Der er slet ingen som har heste, hvis dressur kan sammenlignes med min, og dog kan Sabro til en hver tid gå ud og ind hos mig; thi jeg behandler mine heste som mine børn. Min forestilling har opdragende betydning; thi jeg viser de talrige gymnastikere, fra de mange gymnastikforeninger forebilleder. Jeg viser de mange hestevenner, og hesteejere, hvad en hest kan bringes til at gøre ved en kærlig, og forstandig behandling. Og jeg har virkelig dressur. Jeg er ingen A. Schumann, men jeg har heller aldrig haft det materiale at arbejde med som ham, og - jeg har ikke haft den lykke at fødes i et land, hvor energi bliver påskyndet. Jeg har aldrig nogensinde, i min forestilling haft den fjerneste antydning af gemenheder, hverken i tale eller mimik eller påklædning. Jeg har aldrig haft dårlige kvinder eller lignende påhæng. Jeg har aldrig nogensinde rejst fra en by uden at betale hver mand sit, og jeg har sat en ære i at vise den pinligste redelighed. Men hvorfor nægter man da at leve? Hvilke kvalifikationer fordres der da, for at opnå tilladelse til at ernære sig på en hæderlig måde? Deres Exelence! Jeg har været en lovlydig borger, og det er uretfærdigt at gøre mig landsflygtig, og ruinere mig. Jeg hænger ved min smule ejendom; for det har kostet mig så uendelig meget at samle den. Mine heste er ikke almindelige heste til så og så mange hundrede kroner - det er dyr i hvilke jeg har lagt et uhyre tålmodighedsarbejde, det er mine kære venner, det er mine børn. Nu vil De så forlange at jeg skal skille mig ved det der næsten er blevet en del af mig selv - Der er intet menneske i Danmark, han være aldrig så højtstående der er berettiget til at nægte en ærlig dansk mand, at arbejde med det han har lært i sit fædreland, når hans erhverv er hæderligt; men når de forlanger af mig at jeg skal betale mere i skat, en d jeg nogensinde har kunnet tjene, så er det værre end at forbyde mig at arbejde. Jeg har stor familie. Jeg har 5 børn, men ingen kone. Det er ikke let at eksistere. De, Deres exelence, har et gammelt navn. Adel forpligter; men et godt gammelt navn er vel det samme. De har en høj post. De kan gøre meget godt i Deres stilling, og De kan også gøre meget ondt; men hvorfor vil De gøre mig ondt? Hvad jeg forlanger er jo kun simpel retfærdighed - ret til at leve. Imellem folk af min stand, har jeg ofte hørt, at den eneste af de mange ministre vi har haft i den sidste menneskealder, som havde noget hjerte for småfolk, han sidder nu i tugthuset. Deres Exelence! giv mig anledning til at være af en anden mening. De må give mig denne bevilling; thi jeg har aldrig givet den ringeste anledning til at man ruinerer mig og mine børn, og uden bevilling kan vi ikke leve. Det, at publikum skal betale den forbandede skat, er noget vrøvl. Måske det store rige publikum, som besøger det Kgl. Theater, og måske også andre Theatre - det ved jeg ikke; men jeg ved bestemt at mit publikum gør det ikke - kan det ikke.
Alle de mindre selskaber, som berejser landet, er fritaget for at betale skatter, til stat og komune, fordi de intet fast hjem har, og intet vil have. Jeg betaler skat både når jeg er ude og hjemme; men lidt må der vel blive til mig selv også, af alle de penge jeg spiller sammen i saisonen, idet mindste så jeg kan leve. Jeg har prøvet skatten fra 1. oktober, til 28. oktober, og den korte måned, kostede mig alt hvad jeg skulle have at leve af i vinter. Jeg har solgt 3 heste, og må sælge flere endnu i vinter. Jeg har måttet sælge ne dresseret stud til slagteren. Min eneste passion er at sejle lidt i efteråret, og det var hidtil min eneste fornøjelse. Jeg har måttet sælge min gamle båd, for en tredjedel af dens værdi. Tre danske selskaber er rejst til udlandet, af angst for at blive slået til jorden.
Jeg kan ikke undvære mit land, og hvis jeg kunne, så har jeg nu ikke engang råd til at forlade det. Er det retfærdighed?
Jeg tillader mig endnu at håbe på denne bevilling. Jeg kan ikke tro mit eget fædreland vil behandle mig således. Jeg er villig til at skaffe 1000, ja mange flere anbefalinger, hvis det kan hjælpe - 10000 om det forlanges; thi der er kun en jack Sander.
I håb om, at Deres Exelence vil yde mig retfærdighed, tegner med særdeles højagtelse
J. Sander, "Thylandshus", Hjelmerup - Fangel St.

15.2.1912: Til Justitsministeren!: Deres exelence! Jeg har nu to gange erholdt afslag på min ansøgning om ministeriel bevilling.
"Efter stedfunden brevvexling med Skattedepartementet, kan det ansøgte ikke bevilliges"
Således omtrent lyder det sidste svar på min ansøgning.
Når jeg alligevel endnu engang forsøger an ansøgning; må Deres Exelence derfor ikke tro at det er et udslag af frækhed; thi det er det ikke: Det er simpelthen den druknendes griben efter et halmstrå. Jeg ved ikke hvem og hvad Skattedepartementet er for noget; men det behøver vel ikke just at bestå af de allerklogeste mænd i landet; men at de er så dumme, at de ikke kan indse, at en mand, som loven forbyder a arbejde mere end 6 måneder af året, skulle kunne tjene så meget i de 6 moneder, at han kan føde en stor hestebestand i hele året, foruden sin familie, og så endda betale 20% - det tror jeg ikke; men så må de jo være hjerteløse, og hvorfor så brevvexle med dem? Deres Exelence er jo Justitsminister, og, efter hvad jeg har set i bladene, spurgte De ingen til råds, da De forleden verlede ham Overdoktorkaloriussen - hans navn har jeg glemt - men, var den sag da mere lige til, end den at give mig bevilling? Når der efter loven kan gives bevilling, antager jeg at loven er lavet således for at også nogen skal nyde godt af det.
Siden jeg sidst skrev til Deres Exelence, har jeg måttet sælge endnu 3 heste, og et føl - det første føl jeg nogen sinde har lagt til, og på min aller kæreste hoppe. Ialt har jeg altså solgt med føllet 8 heste, og min dresserede stud, bare for at spille i 28 dage, med 20%. Hvad fordres der for at kunne opnå de lettelser en bevilling medfører? Jeg vil gøre hvad som helst derfor. Jeg kan ikke tænke mig, at det vil gavne at have fanden til morbror, skønt det nok kan se djævleblændt nok ud, når man ikke må leve i sit eget land; men skal knuses af regeringen. Jeg kan da heller ikke tænke mig, det kun kan opnåes af udlændinge? - skønt gud ved?
8 heste og en stud har jeg måttet sælge: For ca. 700 kr. har jeg i pant på Assistentshuset, min båd kunne jeg ikke beholde, skatterne herhjemme, kan jeg næsten ikke udrede - aldrig til tiden - hvorfor må jeg ikke existere? Hveranden dag ser man i Deres aviser indignerede udgydelser over de fæle tyskere når en aller anden stodder er udvist af Slesvig; men tyskernes råhed er jo for intet at regne imod dem, at jage flere hundrede mennesker i landflygtighed, skønt de aldrig på nogen måde har forset dem. Jeg er syg, og kan ikke begynde forfra i et andet land, og 20% kan jeg ikke svare, uden at stjæle fra mine folk, jeg kan ikke. De vil ikke indse det; men det er djævelen lyne mig sandt.
Jeg lader mig ikke afspise med sludder; jeg vil og må og skal have den bevilling; for jeg fordrer det ti l at leve. Vi cirkusfolk er kun et lavt gærde, som De mener at kunne gå over, og så gør De det; men når man træder på os; må De finde Dem i at vi skriger. De ved meget godt, at det ikke er "skattehysteri" som Neergaard så smukt udtrykte sig, De ved meget godt at vi umuligt kan svare disse blodpenge - vi mindst af alle - men De mener måske at nogle skal ofres; men jeg vil aldeles ikke ofres. Jeg har ofret mine bedste år på at glæde og underholde mine medmennesker, uden stort andet udbytte end det at leve, og nu skulle jeg så til tak ofres; fordi vi, som sagt danner det lave gærde; men det er en lumpenhed, som jeg ikke kan og ikke vil finde mig godvilligt i. Jeg har altid holdt af mit fædreland, og er bleven cirkusdirektør af kærlighed til det; men De - jeg mener ikke hele tiden allene Deres Exelence; men alle de andre også, som synes at have lagt beslag på fædrelandet for egen mund - har snart bragt mig til at hade det - til at forbande at man er født i et lilleputland, hvor man kun kan begå sig når man er en bonde, skolemester eller prokurator.
De, Deres Exelence, har magten, for tiden, og det er jo let for Dem, at sidde i Deres magelige kontorstol, i Deres hyggelige kontor, og diktere et afslag til "plageånden" - De har jo Deres på det tørre; men jeg kæmper for existensen. De har magten for tiden, ikke for Deres overlegenheds skyld; men for Deres faders pengepungs skyld. Hvis vi to sad på en øde ø, ville det slet ikke være mig der tiggede Dem om ret til at leve, jeg antager at sagerne da ville stille sig forbandet anderledes, til Deres bagdel. Det halve af min ejendom er allerede tabt, lad mig beholde resten at arbejde videre med. Det er vel det mindste et menneske har ret til: at søge at fortjene sit brød. Jeg har høret at Deres Exelence tidligere var overrets- eller højesterets-sagfører: ville De kunne finde et eneste ærligt dansk ord til forsvar for den lov, der jager landets børn ud af landet? Nej! alt hvad der kan siges i den retning, er løgn og humbug og bluff. Giv mig den bevilling, jeg tilkommer. Kan De endnu engang sige nej, så gør jeg mig i alle fald bekendt med hvad der fordres for at opnå bevillingen.
Der var engang en politimester, der i mange år favoriserede en hjemmebagt cirkusdirektør med tilladelser i hans jurisdiktion, fordi vedkommende havde været straffet som tyveknægt (cirkusdirektøren - ikke politimestren); han skulle holdes oppe, at han ikke atter skulle fristes - Hvis her fordres noget lignende, skal jeg med fornøjelse slå et par skattedepartementsmedlemmer til lirekassemænd, og tage de deraf flydende følger, hvis det som sagt kan hjælpe. Og jeg vil gøre det med dem inderligste glæde og fornøjelse. Håbende at min ærbødige ansøgning denne gang bliver bevilliget, tegner endnu en gang.
med megen højagtelse, ærbødigst
J. Sander, "Thylandshus", Hjelmerup - Fangel St.

Politiets Efterretninger:
6.7.1912: Efterlyses cirkusdirektør I. Sander (Cirkus Thyland) og "Tankelæser" Emil Knudsen ("Manden med den sjete sans"). Har unddraget sig betaling af forlystelsesskat. Underretning om opholdssted til Hads Herred.
20.7.1912: Aflyses.
10.4.1913: Straffeattest rekvireret for J.K.L.S. (Tyrsting-Vrads Herreder).

29.5.1913 Brev til Justitsministeren: Hr Exelence Justitsministeren! Man siger for et gammelt ord, at: "Spot og skade følges ad". Dette ord kom jeg til at tænke på idag da jeg modtog to breve, begge med meddelelser fra Justitsministeriet. Det ene meddeler, at jeg, på en fornyet ansøgning om bevilling som Cirkusdirektør, kan vente at erholde den, den anden meddeler mig, at jeg ikke kan blive skilt fra min bortløbne kone, skønt hun har været borte i halvfjerde år, og skønt hun har forlest mig uden det fjerneste gran af grund.
Jeg kan ikke forstå at jeg stadig skal behandles så uretfærdigt.
Hvorledes skal jeg dog bære mig ad for at blive behandlet som et menneske?
Da forlystelsesskatten trådte i kraft, havde jeg ved megen ihærdighed og energi oparbejdet en forretning, så jeg kunne se fremtiden rolig imøde, uden alt for store sorger for existensen.
I nogle få måneder var jeg en i bund og grund ruineret mand. Mit hele cirkusmateriale, mine heste som ingen anden nogensinde har vist mage til i Danmark er borte.
Mit hus på Fyen er solgt ved tvangsauktion, mit hus på Thy gik på samme måde forleden, gården her skal sælges den 9de juni, også ved tvangsauktion, og alt hvad jeg har tilbage er lidt af mine fattige møbler som mine børn har skillinget sammen til.
Som Herren er, så følger ham hans tjener, og når Regeringen selv forfølger en mand, hvorfor skulde Myndighederne vise dem anderledes. Jeg er erklæret fallit på Fyen, skønt jeg bor i Jylland og alle mine protester regnes ikke mere end en Procurator i helvede, man ved jo at jeg ikke har råd til at appellere til Overretten, og mine børn, der havde tinglæst 2500 kr. i mine ejendele, for nogen anden; må finde dem i at få lamperøg - hvem bryder sig om gøglerunger.
Jeg hører nu, at jeg ikke engang kan blive skilt ved min kone, dette lille giftige uhyre, i menneskeskikkelse, som har forbitret mig livet, gjort mig og mine børn alt det onde en rafineret hysterisk kvinde kan udspekulere - jeg er altså dømt til, foruden de 3½ år, som er gået, at leve i cølibat på ubestemt tid, eller atter at gå sammen med denne kvindelige djævel.
Deres Exelence! det er mere end urætfærdigt.
Jeg har, i min ansøgning om skilsmisse, søgt ikke at sige noget ufordelagtigt om min kone, for det første fordi jeg ikke holder at at trævle vort sørgelige samliv op for fremmede, og for det andet fordi jeg troede, at når hun uden grund forleder vort hjem, og ikke lader høre fra sig i over tre år, var skilsmisse en selvfølge. At ville tvinge to mennesker, der hader hinanden som pesten, til at leve sammen, kan dog aldrig være rigtigt. Hun gik fra mig, på sin families opfordring, på en tid hvor hun tænkte at det kunne skade mig mest i min virksomhed, og var jeg ikke så seiglivet, havde hendes bortgang helt kunnet ruinere mig, hvad der var hendes og hendes families hensigt - så var de konkurenten kvit.
Men som sagt, jeg var så seiglivet, at der måtte et skud i ryggen, som forlystelsesskatten, til at gøre det af med mig. Det kan godt være at jeg er den første der er "røget af pinden" for skattens skyld; men der er så i alle fald ikke fordi min forretning var dårligere end de andres - tvært imod - det er så fordi jeg har været ærligere, og snydt mindre.
Jeg beder Deres Exelence om at blive skilt fra denne kvinde.
Jeg var så sikker min ansøgnings berettigelse, at jeg har forlovet mig med en pæn pige. Hun er for god til, at jeg vil trække hende i snavset, ved at leve "på Polsk" med hende, og blæse på præst og "Retfærdighed", og jeg synes at det er et billigt forlangende.
Samtidig beder jeg Deres Exelence om at skaffe mig et lån på 3-4000 kr., at jeg kan begynde igen. Jeg synes Regeringen skylder mig denne håndsrækning, da det dog er den der har spoleret hele mit livs arbejde. Meddelelsen fra Justitsministeriet idag viser at man indser det; men De må dog trække barnet op sf brønden inden De lukker den, ellers er det, synes jeg, omsonst. Jeg lover at betale tilbage i løbet af 4-5 år.
Jeg tænker mig at De smiler ved tanken om at låne mig dem af egen lomme; men det kunne heller aldrig falde mig ind at forlange det, hverken af dem eller Exelencen Nergaard, skønt han kunne tilkomme at betale denne lille sum 10 gange, uden at jeg derfor havde fået fuld erstatning for, hvad han har skadet mig; men Deres Exelence kan jo nemt finde en form eller måde hvorpå jeg kan låne dem. Husmænd kan jo låne til Statshuse, og fiskere til redskaber osv., og så må jeg vel også kunne hjælpes af den stat, der har berøvet mig hele mit livs arbejde.
Jeg ved ikke hvorlænge De holder Dem på taburetten, med Guds hjælp varer det ikke længe; for jeg synes at DE ikke har lavet andet end ulykker, sålænge vi har haft Dem; men forøvrigt tror jeg ikke at det næste hold bliver bedre; men bliver De blot sålænge at De kan give mig disse tre ting: bevilling, skilsmisse og lån, så har De i alle fald en ting, i Deres Regeringstid De kan tænke på med glæde, thi så har de, i alle fald delvis oprettet de ulykker, jeg uden skyld er bleven påført af Deres Regering.
Med særdeles højagtelse. Ærbødigst
J. Sander, Jægergaarden, Mariager.

29.5.1913: Brev til Kongen: Jeg tillader mig herved ærbødigst ansøge om kongelig bevilling til at berejse de danske købstæder, udenfor København, samt landjurisdictionerne som cirkusdirektør.
Underdanigst
J. Sander, Jægersgården, Mariager.

12.6.1913 Brev til Justitsministeren: For nogen tid siden sendte de mig en meddelelse om at jeg evt. kunne opnå en bevilling - den bevilling De gang på gang nægtede mig ifjor - hvis jeg vilde indsende andragende, og da jeg indsendte andragende, får jeg nu, istedet for bevilling, en skrivelse hvori det pålægges mig først "at anskaffe en passende kapital", og gøre rede for hvorledes jeg agter at benytte den evt. bevilling - Må det ærbødigst være mig tilladt at spørge, om det er for at håne den overvundne fjende, at De sender mig disse mærkelige breve? Den Regering hvoraf Deres Exellence er medlem har ødelagt hundreder af loyale sagesløse mennesker, og efter min mening, uden grund og uden nødvendighed. og uden at gavne et menneske.
Jeg er kun et af ofrene, men mit had til dem, og deres kolleger, er så varmt og inderligt, at der aldeles intet behøves for at holde det vedlige. Hele mit livs arbejde he De ødelagt, mit hjem existerer ikke mere. Her var auktion over gården forleden dag, og de sidste penge mine børn har kunnet skrave sammen, måtte jeg deponere for at få auktionen udsat, fordi jeg intet sted har at ty hen, tror De så ikke jeg kan undvære at blive hånet?
Jeg synes ikke at der behøves nogen Sherlock Holmesk snedighed til at regne ud, at jeg lettere kunne rejse "en påassende kapital" med en bevilling i hånden, end uden en sådan, men forøvrigt regner jeg ikke denne bevilling for så stor en herlighed, at jeg agter at gøre nogen særlig anstalt for at opnå denne; thi den kan nemlig heller ingen Cirkus betale 10% - det er en fuldstændig umulighed.
Muligvis havde Deres Exellence tænkt, at jeg såsnart der blev vinket med en bevilling, skulle fare frem og logre med halen, trods al den himmelråbende uretfærdighed Regeringen har begået imod mig, men så vil jeg blot tillade mig ærbødigst at bemærke, at jeg er født uden heleben i alle fald med så kort en stump. at den ikke egner sig til at logre med. Der existerer ingen bevilling af nogen slags, der hos mig kan udslette mindet om den forsmædelige uretfærdige undertrykkelse jeg har været genstand for af den Regering De tilhører, eller dæmpe mit had, og jeg vilde spytte mig selv i mit ansigt, hvis jeg vilde sige noget andet, for at opnå noget hos Dem herved om at blive fri for at opnå noget hos Dem.
Jeg ansøger Dem herved om at blive fri for at blive stillet noget i udsigt af nogen som helst art af Deres Exellence, og beder jeg Dem erindre, at De selv var anledning til den sidste ansøgning.
Ærbødigst J. Sander

17.9.1913 Brev til Kongen: Til Kongen! Undertegnede tillader mig herved ærbødigst at bede Deres Majestæt om at hjælpe mig til en Kongelig bevilling som cirkusdirektør.
For ca. 11 år siden begyndte jeg som cirkusdirektør, for stadig at kunne være i mit fædreland. Jeg har i disse år arbejdet meget, for at kunne vise præstationer som havde lidt værdi udover øjeblikket, og mine heste havde et godt navn i artistkredse, og jeg var velset overalt af publikum fordi jeg altid holdt hvad mine reklamer lovede, og altid kun medførte ordentlige folk.
Min cirkus voksede år for år, og jeg syntes jeg rolig kunne se fremtiden i møde, indtil forlystelsesskatten kom. Fra 1ste oktober ifjor, da den trådte ikraft, indtil juli måned iår, har jeg hver eneste dag haft underskud, og jeg måtte da, for at kunne betale mine folk, sælge min cirkus for en meget lille pris, til en ung pige. Jeg lagde ikke skjul på, overfor hende, at hun ville have meget vanskeligt ved at klare sig, men jo mere jeg advarede hende, jo mere opsat blev hun på at forsøge. Hun havde et par tusinde kroner foruden købesummen, og nu er hun også blank - der kan nemlig ingen cirkus existere i Danmark, sålænge denne lov existerer. Kun udenlandske svindelforetagender, kan svare en sådan afgift.
Den unge pige som købte min cirkus, er umyndig, og hendes formynder, stillede som betingelse for købet, at jeg rejste med i nogle måneder, for at sætte hende ind i forretningsgangen. Nu ville hun gerne overlade mig mine gamle heste igen på gode betalingsvilkår, og jeg har ogsået par gode venner, som ville hjælpe mig til atter at komme i besidelse af mit kram, og jeg kan slet ikke sige, hvad det vil betyde for mig, atter at komme i besidelse af disse dejlige dyr, som jeg har omgåes og arbejdet så meget med, at de næsten er som mine børn, men jeg tør ikke vove forsøget med 20% afgift. Med en Kgl. bevilling bliver afgiften kun 10% - det er selvfølgelig også fro meget, men så vil jeg prøve endnu en gang, og arbejde, og sætte himmel og jord i bevægelse, så at jeg i alle fald kan slippe ud af mit fædreland, som ikke lader til at sætte pris på mig og selv om jeg så der må begynde forfra, så får jeg dog lidt at begynde med.
Jeg har 5 børn, hvoraf de 3 nu er voksne, og hvad vi 6 har gjort for et arbejde, for at komme fremad det kan jeg slet ikke fortælle, og alle disse års arbejde, er slugt op i få måneder, af denne skat, som jeg ikke, overfor Deres Majestæt tør driste mig til at give det navn den tilkommer.
Jeg beder om denne bevilling, som for mig betyder existensen, og som Deres Majestæt kan skaffe mig ved et ord. Jeg synes at jeg har ret til at leve i mit fædreland, som jeg altid har berejst på en pæn og ordentlig måde. Vi har i disse dage spillet i Holstebro, og jeg hidsætter her en recention fra sidst udkomne blade. Sådanne har jeg, fra omtrent alle aviser i landet:
Cirkus Sander: havde - beklageligt nok - heller ikke stort besøg til sin andenforestilling i Holstebro i aftes. Og grunden var rimeligvis den samme som aftenen forud: Det forfærdelige vejr.
Programmet er nemlig upåklageligt, og præstationerne står fuldtud på højde med, hvad man er vant til at se i de store udenlandske cirkus, der oversvømmer landet og trækker fuldt hus på gyldne løfter, der kun sjældent indfries.
Cirkus Sander benytter sig ikke af en sådan fremgangsmåde. Den stiler ikke slet så højt, men holder til gengæld i fuldt mål, hvad den lover. Vi skal ikke fremhæve programmets enkelte numre; de er alle gode og går slag i slag hele aftenen.
Alt i alt er den lille danske cirkus et besøg værd, og vi anbefaler publikum at benytte lejligheden de 3 aftener, der endnu er tilbage.
Håbende at Deres Majestæt opfylder min bøn, og undskylder de evt. mangler i min skrivelse, tegner
underdanigst
J. Sander, Cirkus, Herning.

30.9.1913 Som en sidste desperat udvej skrev datteren Viktoria et brev til en af prinsesserne.
Deres kongelige højhed.
I dag viste min far, mine søskende og mig billeder af dem og Deres far og bedstefar og oldefar og prinsesse Marie og mange flere af den kongelige familie og så sagde min søster at når vi skrev til Deres kongelige højhed så ville de nok bede deres far om at hjælpe min far så kunne alt blive godt igen.
Vi har haft stort cirkus og mange 20 heste, og jeg havde min egen lille ridehest men så skulle min far betale så meget skat og det kunne han ikke og så måtte han sælge alle hestene og nu er han spillet fallit og nu vil de sælge vores hus og alle møbler og nu er han så ked af det og han går op og ned ad gulvet hver nat og det er synd for han er rar han vil have en bevilling for så kunne han begynde igen at lave cirkus og så får vi nok nogle heste igen men ministeren vil ikke give ham en bevilling for han er ond vil (du) deres kongelige højhed ikke spørge Deres far om han vil sige til ministeren at han skal værsgo og give os en bevilling så er de rar og så bliver min far glad igen. Jeg sender mit billede så kan (du) deres kongelige højhed se at jeg er ligeså stor som dem min søster vil ikke hjælpe mig med at skrive men så kan jeg godt selv med agtelse.
Viktoria Sander
Jægergården, Mariager. I Fladbjerg

Jack Sander blev meddelt bevilling, men var ikke i stand til at rejse den fornødne kapital, og måtte opgive at drive cirkus. Han ernærede sig en tid som antikvitetshandler i Odense og døde i 1943.

Handelsregistrene 1914: Til herværende Handelsregistret er anmeldt, at der under Firma: "Aktieselskabet J. Sander" er stiftet et Aktieselskab, hvis Formaal er at drive Handel. Vedtægterne ere af 22. Jannar 1914, og Selskabets Hjemsted er Staustrup i Hjermslev Koldt-Kommune. Aktiekapitalen udgør 1500 Kr., fordelte i Aktier a 100 Kr., lydende paa Ihændehaveren. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt. Bekendtgørelse til Medlemmerne skal ske enten gennem "Jyllandsposten" eller ved anbefalet Brev. Bestyrelsen bestaar af 2 Medlemmer, nemlig for Tiden Jacob Conrad Ludvig Sander og Isabella Antonia Therese Sander, begge af Staustrup. Selskabets Forretningsfører er Jacob Conrad Ludvig Sander, der alene har Ret til at tegne Firmaet. Ning Herreds Kontor, Aarhus, den 2. Februar 1914.

Samling af anmeldelser til Handelsregistrene 1916 no.10:
Odense:
Under Firma „J. Sanders Antikvitets- og Partivareforretning A/S." drives Handel her i Byen, Nedergade 22, af et Aktieselskab, hvis Love er af 9. September 1916, og hvis Bestyrelse bestaar af Jacob Konrad Ludvig Sander, Formand, Agent Carl Frederiksen, Næstformand, og Alex August Sander, alle af Odense. Formanden tegner Firmaet. Aktiekapitalen udgør 2000 Kr. i 20 Stk. Aktier å 100 Kr., lydende paa Ihændehaver, men kan noteres paa Navn, og er fuldt indbetalt. Bekendtgørelse sker i Fyns Stiftstidende eller ved anbefalet Brev til hver enkelt Aktionær.

27.8.1909: Odense Herreds Politiprotokol: Privat Politisag, Paternitetssag nr. 168/1909: Tjenesrepige Alfride Jette Christine Rasmussen hos gårdmand Lars Hansen, Skydebjerg mod Cirkusdirektør Jacob Konrad Ludvig Sander af Hjelmerup. Barnet Svend Aage Villy Rasmussen, født 18. f.M. Hun har tjent hos Sander fra 1.11.1907 til 1.11.1908
Han erkender at have haft samleje med klagerinden, men da han første gang har haft samleje med hende noget ind i november måned f.A., mener han ikke at kunne være fader til det pågældende barn, medmindre dette er født for tidligt. Han ønsker derfor ikke at gøre noget tilbud, før der foreligger en jordemoderattest, der udviser, om barnet har været fuldbåren.
6.9.1909: Indklagede har skrevet til dommeren, at han ved at tænke nærmere efter var kommen til det resultat, at kan kunne være fader til det barn, som klagerinden har født. Han erkender, nu at have haft samleje med hende i en sådan tid, at han kan være fader til barnet. Han erklærer imidlertid, at klagerinden på samme tid har haft samleje med andre, uden at han dog ønsker at opgive nogen bestemt person. Han er villig til at betale bidrag til barnets 18., efter omstændighederne 14. år samt bidrag til klagerindens underhold 1 måned før og 1 måned efter fødslen samt barselsfærden, alt efter overøvrighedens nærmere bestemmelser. Han oplyser, at han er søn af musiker Hans Sander og hustru. Han er forsørgelsesberettiget i Verninge Sogn, idet han har haft uafbrudt bopæl i Hjælmerup i de sidste 5 år. Han er cirkusdirektør, og han tjener som sådan kun det nødvendigste til sit og sin families underhold, men han er ude af stand til at ansætte sin årlige indtægt til en bestemt sum. Han er ejer af en ejendom i Hjelmerup, som han anslår til en værdi af 3500 kr.; på denne ejendom skylder han 2000 kr. i Kreditforeningen samt 1000 kr.private penge. Endelig skylder han 3000 kr. ifølge tinglæst skifteekstrakt til sine børn af første ægteskab. Foruden ejendom ejer komparenten cirkustelt, heste, inventar, hvilket han mener kan ansættes til en værdi af 6000 kr., samt indbo til en værdi af ca. 1000 kr. Komrarenten har imidlertid en temmelig str løs gæld, han antager ca. 4000 kr. Komparenten er gift for 2.gang og har 5 børn af 1ste ægteskab og 1 af andet. Samtlige børn er umyndige. De fleste af børnene hjælper til i komparentens forretning. Komparenten betaler i forvejen til et uægte barn 80 kr. om året. Han bemærker nu, at han på ingen måde mener at kunne betale mere end 72 kr. årlig i barnets 2 første leveår og 60 kr. for den øvrige tid, og et sådant bidrag tilbyder han klagerinden.

28.9.1909: Resolution om underholdsbidrag: Tilpligtes til at betale 12 kr. til moderen 1 måned før fødsel, 12 kr. til moderens barselsfærd og 12 kr. 1 måned efter fødslen. Til barnet for de første 2 år: 72 kr. årlig og for tiden derefter 60 kr. årlig.

Københavns Overpræsidium A.J.3438/1923:
Brev fra Jack Sander til Politimesteren i Kerteminde: Jeg blev i sin tid udlagt som barnefader til et barn, født af en pige ved navn Alfrieda Rasmussen. Hun er nu gift, og jeg kender ikke hendes navn; men jeg er bleven afkrævet alimentationsbidrag fre Kerteminde.
Jeg betalte d. 21/8 d. A. kr. 34,00, hvad der omtrent var halvdelen af det krævede beløb, og fik udsættelse med resten; men det har hidtil ikke været mig muligt at samle restbeløbet. Jeg er nemlig syg. Inden jeg blev afkrævet bidraget har jeg gået til behandling på Rigshospitalet i over ½ år, og jeg måtte holde op, for mulig at kunde tjene de 66-67 kr. til barnepengene; men det har naturligvis ikke bedret min sygdom at jeg måtte afbryde kuren, og skønt jeg har gjort mit bedste har det altså alligevel ikke været mig muligt at samle restbeløbet.
Var det ikke muligt at jeg kunne blive fritaget for dette bidrag? Jeg mener at barnet må være over 14 år. Det blev sagt her på Fogedkontoret at han var over 12 år; men jeg synes ikke det kan passe, såvidt jeg har kunnet regne ud må han være over 14 år, og jeg er som sagt syg, og skal jeg overhovedet nogensinde nå at blive rask igen; må jeg atter møde hveranden dag på Rigshospitalet, hvorlænge kan jeg jo ikke sige.
Når jeg i sin tid blev udlagt til barnefader, var det jo kun fordi jeg var uheldig, eller måske rettere fordi jeg var nærmest ved hånden, det kunne ellers ligeså godt være bleve en anden; men alligevel, hvis jeg var rask, og bedre situeret skulde jeg ikke undslå mig; men som jeg har det nu går det over mine kræfter, og gør mig nervøs, at jeg næsten aldrig sover, hverken nat eller dag. Hvis det er helt umuligt at slippe for dette bidrag, så ansøger jeg om at slippe med de 60 kr. årlig jeg i sin tid blev dømt til.
Men jeg håber Politimesteren helt vil fritage mig. Jeg har jo her kone og børn at forsørge, og jeg vilde jo også gerne forsøge om jeg ikke endnu engang kunde få helbredet i en bedre orden, så jeg atter kunde optage kampen med fuld kraft, og igen komme til at leve som et menneske.
med særdeles højagtelse, ærbødigst J. Sander, Knud Lavardsgd. 7.1, København B.
Påtegning fra Politikontoret i Kerteminde 11.10.1922: Ved tilbagemeldelsen skal jeg oplyse:
1. Den pågældende resolution er udfærdiget d. 28. september 1909 af Fyns Stiftamt,
2. Barnet er født 18 juli 1909 og hedder Svend Aage Villy Rasmussen,
3. Moderen er nu gift Christoffersen og boer i Allerup-Thorup her i Politikredsen.
4. Bidraget for halvåret 18/7 22 - 18/1 23 er udbetalt her til moderen med 66 kr., og dette beløb kan de således ikke fritages for at betale. Da De var ude af stand til at udrede 32 kr., og det skønnedes uerholdeligt ved udpantning, blev beløbet begæret refunderet af Deres Forsørgelseskommune, Verninge, som den 3. f.m. har sendt mig dette.
Mulig vil De ved ansøgning til Fyns Stiftamt, Odense kunne opnå nogen nedsættelse i bidrag f. ex. fra barnets fyldte 14 år, men herom kan intet bestemt udtales på dette tidspunkt.
Hvis De sender en sådan ansøgning, bør De vedlægge denne skrivelse.
Studentersamfundets gratis retshjælp i København vil formentlig give Dem vejledning.
13.9.1923: Studentersamfundets retshjælp for ubemidlede: Til Overpræsidenten. Undertegnede fhv. artist Jacob Konrad Ludvig Sander boende Arresøgade 7.1 tillader mig herved at anmode om, at det mig ifølge resolution pålagte underholdsbidrag til Svend Aage Villy Rasmussen, f. 18/7 1909, der bor hos moderen Alfrida Christoffersen, Allerup-Thorup i Kerteminde Politikreds må bortfalde. Til støtte for mit andragende tillader jeg mig at anføre: At jeg ikke har haft fast arbejde siden 1914, at jeg nu er gift og nu ernærer mig ved løst arbejde, at jeg er syg, og i 2 år har gået til behandling på Rigshospitalet for en halslidelse, og at drengen nu er over 14 år. En skrivelse af 11/10 1922 fra Politikontoret i Kerteminde vedlægges.
19.5.1923: Afhøring i alimentationssagen: Stilling og bopæl: Artist, f. t. handelsmand, Arresøgade 7.1, gift, indtægter: Han kan højst påregne en indtægt af gennemsnitlig 30 kr. ugl. Han betaler19 kr. kvartalet i skat. Ingen øvrige børn udenfor ægteskab. Forsørger 3 børn i alderen 1-6 år. Husleje: 45 kr. mdl. Han anmoder om, at bidraget må bortfalde fra det tidligst mulige tidspunkt.
28.9.1923: Rapport fra Politiet i Politikreds nr. 29 (Kerteminde m.v.): I anledning af vedlagte sag betræffende alimentanden Sander, der søger om fritagelse eller nedsættelse af det ham påhvilende underholdsbidrag her jeg efter ordre indfundet mig hos barnemoderen Alfrida Jette Kristine Rasmussen, gift med husejer Carl Christoffersen i Allerup-Thorup der efter at være gjort bekendt med alimentantens skrivelse af 9/10-1922 erklærede at hun samtykker i et underholdsbidrag til barnet Svend Aage Villy Rasmussen nedsættes til 60 kr. årlig regnet fra 18. januar 1924 til barnets fyldte 18. år. Hun kan ikke samtykke i at bidraget helt skal bortfalde. Barnet, som i indenværende efterår skal konfirmeres, skal den 1. november d.A. ud at tjene og hans vinterløn er 125 kr. imedens hans sommerløn er sat til 175 kr. foruden kost og logis. Barnet er frisk og sund og uden legemsfejl.
Med hensyn til konens økonomiske forhold oplyser hun, at hun og hendes mand ejer et hus med have til værdi 1499 kr. hvorpå der hviler en gæld på 900 kr. De har ikke anden formue og de har kun det nødvendige bohave. Hendes mands indkomst for sidste år var ca. 2200 kr. De har 4 ukonfirmerede børn i ægteskabet. Kompt. erklærede sig villig til, at resolutionen vedrørende bemeldte barn og resolutionen følger hoslagt. Jens Peter Jensen, Politibetjent.

Fra bogen "Cirkus i Danmark" bind 2:
Jack Sander (1869-1943) lærte meget tidligt at spille violin. Han boede i København, og der fortælles, at han allerede som dreng gik rundt og spillede i gårdene for på den måde at hjælpe sin mor med penge til familiens underhold. Som ung mand drog han ud på livets landevej som omvandrende spillemand, og en dag havnede han ganske naturligt i cirkusmiljøet.
Her blev han som 20-årig engageret som musiker i Cirkus Miehes orkester. Det viste sig hurtigt, at han slet ikke egnede sig til at spille sammen med andre. Han var alt for selvstændig og egenrådig til at underordne sig sammenspillets ædle kunst, og han blev skruphysterisk, hvis en i orkestret spillede en halv tone forkert. Men manden kunne spille, og da han var en festlig fyr, blev han i stedet flyttet ind i manegen som musikalsk klovn. Der var han suveræn.
Han lærte hurtigt en af Miehedøtrene, Augusta (1872-1907), at kende. Da hun skulle have et barn med ham, måtte de stikke af, for det var en frygtelig skandale. De fik engagement hos Cirkus Bergman, og mens det lå i Simrishamn 1891, blev barnet født. De blev kort tid efter taget til nåde og kom tilbage til Cirkus Miehe og siden gift.
Fra 1901 rejste Jack og Augusta Sander omkring på markeder med et lille firkantet telt, hvor de og børnene var artister. Forretningen må have gået godt, for 1903 købte de af svigerfaderen, Heinrich Miehe, et hus med lidt jord til i Ydby. Her havde de fast vinterkvarter et par år.
Efterhånden som børnene, der var 5 i alt, groede til, voksede også forretningen, og snart anskaffede de sig et rundt telt - Cirkus Thyland - med mast midt i manegen.
I 1905 fik Fyn sit eget helt private cirkus. Familien Sander annekterede ganske enkelt Fyn. Og det i en sådan grad, at den fynske landbefolkning nødigt så andre cirkus på øen i disse år
Jack Sander var med et moderne udtryk: mediebevidst. Han var godt klar over, at de kunster, der blev vist i Cirkus Thyland ikke just var storbysensationer. Men nogle festlige annoncer kunne han da i hvert fald præstere. Han brugte en masse penge på annoncer og skrev dem i en stil, som fynboerne kunne lide.
Første gang Cirkus Thyland optrådte på Fyn var som sagt 1905. Da det kom til Odense, skrev han i en flot opsat annonce:
Mit store Besøg i alle de Byer, jeg hidtil har gjæstet paa Fyn, er min bedste Reklame. Ærbødigst Jack Sander. Cirkusdirektør & Husmand fra Thy.
Familien Sander besluttede sig hurtigt til at blive fynboere og købte et hus med lidt jord i landsbyen Hjelmerup. Blækket var næppe tørt i dokumenterne, før Jack Sander skrev:
Hermed slutter Saisonen for iaar. Inden jeg rejser til mit nye Hjem i Hjelmerup, finder jeg Anledning til at takke for den overordentlige Venlighed og Gjæstfrihed, der er vist mig og mit Selskab i alle de Byer, vi have gjæstet her paa Fyen. Naar vi ad Aare komme igjen, haaber jeg, at man har os i velvillig Erindring. Ærbødigst Jack Sander, Husmand fra Thy ogParcelist fra Hjelme- rup.
Ved siden af den stråtækte ejendom, hvor der var beboelse i den ene ende og hestestald i den anden, lod Jack Sander bygge et 8-kantet ridehus af brædder med spidstag. Vinterkvarteret var altså godt og hensigtsmæssigt indrettet.1906 lagde han ud med følgende meddelelse:
Konkurrencen leve! Alle mine Venner have raadet mig fra at spille i Aarup nu efter at min Konkurrent, Baronen, har været der, men det har jo alle Dage været Skik i gamle Dannevang, at Husmændene komme efter Baronerne, og jeg haaber, at det højtærede Publikum i Aarup og Omegn vil beære Cirkus Thyland med deres Besøg. Ærbødigst Jack Sander, Husmand og Cirkusdirektør.
Hovedårsagen til, at fynboerne holdt af Cirkus Thyland, var de fem Sander-børn, der var kommet i hurtig rækkefølge efter hinanden. Specielt de mindste gjorde megen ufrivillig lykke. Den yngste var 6 år, den ældste 14. Efterhånden som publikum lærte flokken at kende og bed mærke i, hvad de kunne præstere, blev det naturligt at gå i cirkus det følgende år for at se, hvad børnene havde lært af ny kunster i løbet af vinteren. Publikum følte næsten, at cirkusbørnene også var deres.
Disse to sæsoner skæppede så godt i kassen, at Jack Sander hen på sommeren 1907 kunne fortælle:
Jeg tillader mig at gjøre det højtærede Publikum opmærksom paa, at jeg har anskaffet et nyt, elegant Telt, som, foruden at være større end det gamle, er præpareret paa en Maade, som gjør det fuldstændig vandtæt. Det er bygget efter amerikansk Stil, saa at hverken Storm eller Regn har nogensomhelst Indflydel- se paa det. Man sidder i Teltet saa lunt og behageligt som i en Stue.
Den 24. januar 1907 døde fru Augusta Sander. Et par år efter giftede Jack Sander sig med den næstyngste af Miehedøtrene, Theresia (f. 1884).
For at vende tilbage til den tekniske side, voldte belysningen mange kvaler i cirkus på den tid. Cirkus Thyland gik heller ikke ram forbi:
Grundet paa indtrufne Omstændigheder udsættes Forestillingerne i Særslev, Veflinge, Skovsgaarde og Harrendrup.
Jeg tillader mig at gjøre det højtærede Publikum opmærksom paa, at jeg har anskaffet fuldstændig ny Belysning til mine Forestillinger. Jeg har altid sat en i at have en god Belysning; men det har vist sig, at Acetylen Gas, trods al udvist Forsigtighed, kan være farlig ved Brugen. Endskjønt Gasværket meget godt kunde istandsættes, har jeg dog af Hensyn til Publikums Sikkerhed fuldstændig kasseret det og som sagt anskaffet en fuldstændig ny Slags tidssvarende Belysning.
Jeg beder det højtærede Publikum i de 4 ovennævnte Byer undskylde, at min Tournee er bleven forsinket, men det er jo den Slags Uheld, som intet Menneske raader for.
Gasværket er sprængt med et Knald. Gasværkets Saga er ude. Cirkus Thyland kjører frem med Elektricitet for ogsaa paa dette Omraade at være et Hestehovede foran Konkurrenterne.
Men i det forhold, at fynboerne identificerede Cirkus Thyland med Sanderbør ne, lå også kimen til dets undergang. Efterhånden som børnene voksede op, mistede publikum interessen for det lille cirkus, der åbenbart ikke kunne forny sig. Almindeligt artisteri kunne man se lige så godt og bedre i andre cirkus.
Jack Sander måtte erkende, at Fyn var >spillet af<, som det hedder i cirkus sproget, og fra sæsonen 1909 drog han bort fra øen. Han kom dog til Fyn igen 1911 og lagde sig da med et fint 2-mastet telt på Pantheonspladsen i Odense og senere i Hårby, men efter den sæson var det slut med Jack Sanders Cirkus Thyland på Fyn. 1912 holdt han sig i Jylland, og derefter var det slut.

  Dåbsnotater:

AO: Skt. Stefan 1872-1885 opslag 149.

  Dødsnotater:

Bispebjerg Hospital.

Jacob blev gift med Augusta Caroline Lovise Miehe, datter af Heinrich Christian August Miehe og Anna Christine Louise Schulz, den 17. Dec. 1895 i Ydby Sogn, Refs Herred, Thisted Amt. (Augusta Caroline Lovise Miehe blev født den 22. Maj 1872 i Køge Sankt Nicolai Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt og døde den 24. Jan. 1907 i Verninge Sogn, Odense Herred, Odense Amt.)

Jacob blev derefter gift med Ukendt.

Jacob blev derefter gift med Theresia Louise Miehe, datter af Heinrich Christian August Miehe og Anna Christine Louise Schulz, den 8. Dec. 1908 i Rold Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt. Ægteskabet endte med skilsmisse den 19. Okt. 1914. (Theresia Louise Miehe blev født den 22. Apr. 1884 i Ydby Sogn, Refs Herred, Thisted Amt, døde den 22. Aug. 1923 i Hobro Sogn, Onsild Sogn, Randers Amt og blev begravet den 30. Aug. 1923 i Store Arden Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt.)

Jacob havde et forhold til Alfreda Jette Kristine Rasmussen, datter af Hans Rasmussen og Rasmine Andrea Mommesen, i 1909. (Alfreda Jette Kristine Rasmussen blev født den 22. Apr. 1889 i Malt Sogn, Malt Herred, Ribe Amt.)

Jacob blev derefter gift med Anna Kirsten Elisabet Nielsen, datter af Søren Nielsen og Hanne Mathilde Lembser, den 25. Sep. 1915 i Odense Rådhus, Odense Herred, Odense Amt. (Anna Kirsten Elisabet Nielsen blev født den 4. Feb. 1891 i Helligkors Sogn, København Vor Frue, København og døde den 25. Sep. 1951 i Simeon Sogn, København Vor Frue, København.)