Swinging Five
swinging five

Pigtrådsgruppe dannet som The Typhoons på Frederiksberg i København i 1962 med følgende medlemmer:

Jan Jacobsen (lead-g)
Flemming Hansen (rhythm-g)
Ib Damstedt Jensen (dm)
Flemming Lützer (klavoline).

Lützer forlod snart gruppen, der fortsatte som trioen The Sparrows. Efter en periode kom

John Larsen (el-b)

med i gruppen, men spillestilen var uændret.

Henrik Hviid Carlsen

erstattede Flemming Hansen en kort overgang inden han kom med i Les Rivals. Derefter trådte

Poul Asmussen (rhythm-g) ind.

I 1965 ændrede gruppen navn til Swinging Five, da

Torben Jensen (lead-vo) kom med og
Ejner Tarp (el-b)

omtrent samtidig erstattede John Larsen.
Flere af gruppens medlemmer havde en fortid i diverse jazzorkestre, hvilket betød at Swinging Five udover de næsten obligatoriske Cliff Richard and Shadows-numre havde en del jazz-, swing- og rock-numre på repertoiret. Gruppen tog dog senere Liverpool-sounden til sig. Indspillede i 1965 den selvkomponerede »Little Zula« for Music Corner (1). Swinging Five var musikalsk i den pæne ende af pigtrådsgrupperne og spillede fortrinsvis i provinsen. Gruppen opløstes i 1966. Jan Jacobsen fortsatte i bl.a. Black'N'White, Country Four, Hestetyvene, og blev i 70'erne kendt som den ene halvdel af dansktop-parodi-duo'en Jan og Rene. Ib Jensen fortsatte med Hvidovre gruppen The Eagles og spillede i 70-erne i dansktopgruppen Jensen & Co. Torben Jensen blev i 80'erne kendt under kunstnernavnet Boogie-Torben. Asmussen fungerede endnu i 2004 som »sølvbryllupsmusiker«.

1.
Little Zula
Dang me
mMusic Corner P 115 (1965)
Swinging Five

Samplers:
L85a.
Copenhagen beat - danish garagerock 65-66
Little Zula
lKing Beat KB 1 (1985)
oHit'n'beat CD-0010 (Tyskland 2000)
Sampler
LP
Sampler
CD
L104c.
Danish BeatCookies 6
Little zula
Dang me
oFrost Records FROST 0604 (2004)
Sampler