Eik Skaløe, Stig Møller, Søren Seirup, Preben Devantier |
Dannet i København februar 1967 af
Eik Skaløe (vo)
Stig Møller (født 2. januar 1945 i København) (el-g, g, vo).
Skaløe var tidligere tilknyttet Atomkampagnen og redigerede sammen med Carsten Grolin tidsskriftet »Alternativ«. Rejste som gademusiker og kom bl.a. til Indien. Vendte hjem med en række digte, som han i november 66 præsenterede for Møller, der satte musik til. Indspillede marts 67 (2) med otte Skaløe-tekster og med
Søren Seirup (el-b, hea, vo) (ex-Beefeaters)
Preben
Devantier (dm) (ex-Melvis & his Gentlemen og Les Rivals).
Pladen, som umiddelbart virker som et typisk
hippietidsflip, har dog overlevet tidens tand, og den har som det
eneste danske beatalbum fra 60'erne altid været i
pladekataloget. Pladen beviste også, at rock godt kan synges på
dansk uden at være banal, og den blev inspiration for en bølge
af dansk rock og for grupper som Skousen/Ingemann, Alrune Rod og
Gasolin. Musikken var påvirket af folkrock og psykedelisk
amerikansk vestkystrock. Skaløe's tekster og sang var stærkt
præget af hans store interesse for Bob Dylan, men rummede
alligevel et stærkt visionært udtryk. Mytologien omkring
hovedpersonen i Herman Hesse's roman »Steppeulven « havde også
betydning og gav navn til gruppen, og dele af teksterne var
hentet fra afsnittet "Kun for forrykte".
Steppeulvene spillede kun 10-12 gange offentligt, f.eks. ved de
første danske »love-in's« i Kongens Have 22.7.67, på
Langelinie 5.8.67, i Soho på Dyrehavsbakken og som opvarmning
for Pink Floyd i Star Club i København. Gruppen spillede ud over
Skaløe's sange også feks. Hendrix' Hey Joe, Dylan's Like A
Rolling Stone og improvisationer præget af Skaløe's sprogligt
kvikke formuleringsevne. Under en Jyllands-turné i sensommeren
67 kom gruppen i politiets søgelys p.g.a. hashrygning og gruppen
opløstes brat efter en koncert i Aalborg, hvor de blev
arresteret efter koncerten, men igen hurtigt løsladt undtagen
Skaløe, som blev tilbageholdt p.g.a. en gammel sag om en
stjålen knallert. I oktober 67 rejste Skaløe tilbage til
Indien, hvor han sandsynligvis døde i 68 under ukendte
omstændigheder, 25 år gammel. Han er stadig en myte i dansk
rock!
I november 1967 reorganiseredes Steppeulvene med
Seirup
Devantier
Hasse Levy (vo, g)
William Skotte Olsen (vo, v).
Indspillede med
Rudolph Hansen (el-g) (Defenders)
(1) - et tidstypisk »flip«. 12.11.67 var gruppen opvarmning for Cream i Falkoner Centret (gruppen var da udvidet med
Rich St. John (vo)
(der i 65 havde spillet sammen med Cy Nicklin)) og for Arthur
Brown i Brøndby Pop Club, men inden årets udgang var
Steppeulvene igen opløst.
Seirup dannede i 68 gruppen Hey Joe's Ballonrute - en kort
tid med Devantier - som opløstes primo 69. Efteråret 70
spillede Seirup med Den Flyvende Kuffert under navnet Søren
Seirup og Flying Suitcase med
Peter Mandorf (ts, org) (ex-Hey Joe
og Peter Belli & Seven Sounds)
Niels »Pind« Pedersen (org,
as, fl) (ex-Hey Joe)
Jan Lillevang (el-g)
Jens Breum (dm).
Han ledede også et Søren Seirups Rockband, bl.a. ved Musik og
Lys-koncerter.
September 71 optrådte Seirup ved et par lejligheder med The
European Beat Festival Orchestra '71 med
Steen Claësson
(el-g, v) (ex-Indigo Ring)
Michael Schou (fl)
Dan Nedergaard
(lommekornet)
Bo Thrige Andersen (dm) (Burnin Red Ivanhoe)
Marco Icaro Tornado (perc, dm, fl).
Gruppen gav to koncerter i Montmartre i København og musikken var en blanding af rock (Seirup) og avantgardemusik, som de øvrige medlemmer dyrkede i gruppen Det Lilla Gardin. Senere indspillede gruppen, udvidet med
Preben Devantier
Hugh Steinmetz (tp)
og et mormon-kor på Fyn,
musik, som skulle have været Devantier's solo-LP! Projektet blev
dog aldrig realisret. I 72 spillede Seirup en kort periode med
Hurdy Gurdy inden gruppen blev opløst.
Efteråret,72 gendannedes Steppeulvene med
Seirup
Møller
Levy
Skotte Olsen og endvidere
Niels Pedersen (org, alt, fl)
Bjørn Uglebjerg (født 21. marts 1948, død 21. juni 1994 i
Svendborg af kræft i bugspytkirtelen) (dm).
Den fik hurtigt en løsere struktur, og opløstes snart helt. Gendannedes primo 73 under navnet Skjald af
Devantier med
Seirup
Møller
Pedersen
Mandorf
Christian Scheller (el-g).
Devantier erstattedes forsommeren 73 af
Jens Peter Marquard Otzen (dm) (ex-Hurdy Gurdy).
Gruppen skrev samme år musik til og rnedvirkede i Hans
Engbergs TV-spil »Berøringer«. Materialet var nu dels de gamle
sange fra Steppeulvene og dels nye sange af Devantier og Møller.
November 76 turnerede en ny udgave af Steppeulvene med Seirup,
Møller og Devantier. Gruppen spillede 4 jobs på Sjælland og
tre i Jylland og gav i slutningen af december to koncerter i
Saltlageret i København. Siden 87 har flere rygter fortalt, at
de tre tilbageværende steppeulve var på vej i studiet. Men i
det mindste genopstod de som gruppe ved adskellige koncerter i
efteråret 87. I 91 optrådte Møller og Devantier og Peter
Ingemann (el-b) med Steppeulvenes repertoire under navnet Hipp,
og i 92 gav Møller, Seirup og Devantier 25-års
jubilæums-koncert med et billede af Skaløe på bagtæppet. De
har siden optrådt lejlighedsvis som Steppeulvene.
I september 77 turnerede
Devantier med den fynske gruppe Regering
med
Jan Vangberg (g, hca)
H.P. Søndergård (p)
Lars Winberg
(b).
Gruppen optrådte med tekster af forfatteren Johannes Lund og af Jeppe Aakjær og Vangberg. I 79 turnerede Devantier med gruppen Den gode, den onde & den grusomme med
Peter Ingemann
(el-b, vo)
Tømrerclaus (el-g).
Senere blev han medlem af den
fynske gruppe Heste Beste. I anden halvdel af 80'erne var
Devantier medejer af Værktøjs-fabrikken DK-Værktøj I/S i
Ringe. I 90'erne har han været bosat på Thurø.
Seirup og Devantier spillede i 78 i gruppen Blumenkraft og
indspillede januar 79 med Boris Bifur van de Lerke en LP. Han
ledede samme år Søren Seirups Rockband med
Niels Pontoppidan
(el-g) (ex-Blue Sun) og to århusianske musikere:
Danny Rasmussen
(keyb)
Kristian Dalsgård (dm) (begge Kims Bacon).
Indspillede et nummer til LP'en "La' vær med det". Seirup optrådte i 80 som gæst med
Jesper Zeuthen's gruppe Agurk
i Operaen i Christiania og indspillede i marts 81 med Zeuthen
Steen Claësson (el-g)
John Ravn (dm) (Savage Rose)
LP'en "Det går agurk". I efteråret 83 bestod Søren Seirups Rockband af
Seirup
Pontoppidan
Hjalmar
»Tjalmar« Christensen (dm) (Smalltown Bluesband, Kazoo,
Zydecers).
Stig Møller gled efter den oprindelige version af Steppeulvene
lidt i baggrunden. Han spillede fra 69 med Kajs Kamping, og
indledte fra omkring 70 sin egen karriere i dansk rock, men har
også været med i grupper som f.eks. Dannebrog, Dødens Pølse,
Starfuckers (sammen med Kim Larsen), Sølvstjernerne og Stig
Møller Band.
Hip blev udsendt i 1000 eksemplarer og solgte ikke mere end et
par hundrede eksemplarer i samtiden, men havde alligevel solgt
25.000 eksemplarer i 88.