Erik Waldeier, Poul Bjelke, Lars Tolsgaard, Johan Lind, Jan Raun |
Pigtrådsgruppe dannet i Esbjerg i 1963 med følgende medlemmer:
Johan Lind (lead-vo) (ex-The Swingsters)
Erik
Waldeier (lead-g, vo) (ex-The Swingsters)
Lars Tolsgaard
(rhythm-g) (ex-The Swingsters)
Jan Raun (el-b)
Poul Bjelke Laursen (dm).
Spillede oprindeligt r.&r. inspireret af Elvis Presley og Cliff Richard, men drejede langsomt stilen i retning af Merseybeat. Turnerede sammen med Tony Jackson (ex- The Searchers i UK) i Norge under navnet Johnny Star (Lind) & The Sharons, hvor de bl.a. optrådte i norsk radio og TV. Pladedebuterede i 1965 med (1), hvor Lind kun sang på Buddy Holly-nummeret »What to do«. Waldeier, hvis stemme var mere R&B-egnet, sang Mojos' »Everything's allright«. Umiddelbart efter pladeindspilningen erstattedes Tolsgaard af
Gert Kring (keyb, g),
og ca. et halvt år efter trådte Raun og Lind ud.
Henning Bach (el-b)
trådte ind i Sharons, der fortsatte som kvartet med et mere soulpræget repertoire. Denne besætning fortsatte til gruppens opløsning i 1968, dog med en enkelt udskiftning i 1967, hvor i
Jens Erik Seirup (keyb)
erstattede Kring. Sharons var i årene 1964-67
blandt Jyllands førende beatorkestre, men optrådte også en del
på Sjælland og i Tyskland. Kring, Bach, Waldeier og Laursen
spillede senere i gruppen Smile. Johan Lind spillede efter
bruddet med Sharons i en kort periode med det engelske orkester
The Epics (Vic Elmes (lead-g, vo), Ian Jansen (el-g, vo) Stuart Tann (el-b, vo) Mike Blakley (dm)),
som turnerede i Danmark i efteråret 1965. Indspillede
under dette samarbejde (2).
Lind trak sig tilbage fra musiken i 1966, men er siden 1988 dukket op på forskellige tresserfestivals i Esbjerg.
Indspillede cd'en "Songs from yesterday" i 2005.