Pigtrådsgruppe dannet i Rødovre i 1964 med følgende medlemmer:
Peer B. Nielsen (el-b, vo)
Jann Nielsen (rhythm-g)
Jann »James« Kvelland (dm)
Flemming Hansen (lead-g).
Debuterede i Hit House den 25. januar 1965, og deltog i Danmarks Kinks-konkurrence i Boulevard Teatret den 27. marts samme år samt i DM i Popmusik 1966 i Hit House, dog uden placering. Udvidedes i starten af 1966 med
Jan Rothoff (lead-vo)
og fik umiddelbart efter plade-kontrakt med Teener. Fik en del PR i 1966 da gruppen optrådte i indianer og mexicaner-kostymer! Plade-debuterede i august 1966 med (1) indspillet i Vanløse Bio. Umiddelbart efter udgivelsen i forlod Rothoff gruppen, og Shadderhands fortsatte som kvartet. Deres anden single-plade (2) blev udover Danmark også udsendt i Japan. Shadderhands opløstes i oktober 1967, men reetableredes i januar 68 med brødrene Peer og Jann Nielsen, Jann Kvelland sammen med
Gert Frimand (lead-g)
Erik Larsen (org).
Indspillede (4), men opløstes umiddelbart efter. Gendannedes endnu en gang i januar 1969 med originalbesætning, men allerede i februar erstattedes Kvelland af
Jes Rasmussen (dm).
Ændrede i august samme år navn til Safe med følgende medlemmer:
P. Nielsen
J. Nielsen
J. Kvelland
Torben Bank (el-b)
Steen Georg Bech (lead-vo) (ex-Money
Makers).
Safe fortsatte med skiftende besætning indtil 1976.
Shadderhands spillede fortrinsvis kompositioner af Peer B.
Nielsen, og var inspireret af bl.a. Kinks. Som Safe slog de over
i det mere underholdningsprægede. Spillede fortrinsvis i
København, bl.a. i Giraffen, Gladsaxe Teenclub, hvor de bl.a.
var opvarmning for Ten Years After, samt i Holte Hallen, som
opvarmning for Pretty Things. Kvelland turnerede med The Shadows
i Japan i slutningen af 1970 under navnet James Le Roy Scott.