Eagles
Eagles

Pigtrådsgruppe dannet som The Twintones i Hvidovre i 1962 med følgende medlemmer:

Bent Hansen (rhythm-g)
Bjarne Schandorff (lead-vo, rhythm-g)
Jan Bidstrup Ottesen (lead-g)
Preben Pedersen (el-b) og
Jan Hansen (dm).

Bent Hansen stoppede dog kort efter og dannede The Meteors. Ændrede navn til The Eagles i 1964. Preben erstattedes af

Kaj »Bas Kaj« Kristensen (el-b) og Jan Hansen af
Martin Waldorff (dm).

Eagles var primært inspireret af Cliff Richard & The Shadows, og spillede i starten overvejende lokalt. Udvidedes i starten af 1965 med

Jørgen Mathiasen (rhythm-g).

Overtog samme år husorkester-jobbet i Femagervejens Ungdomsklub (Hvidovre) efter The Rocking Ghosts. Eagles mindede på alle måder om Rocking Ghosts i såvel påklædning som musik og fik også senere John Illum (Rocking Ghost's manager) som manager. Eagles fik en del omtale i aviser og ugeblade i oktober 1965, da de som et af de første danske rockorkestre optrådte i en kirke - nemlig Sjælør Kirke. Gruppen indspillede kort efter en række melodier for Metronome, som aldrig blev udgivet.
Deltog som solister ved pigtrådsamatørkonkurrence på restaurant Siesta i Glostrup, og fik her chancen for at dele singleplade med vinderne af konkurrencen The Raws. »Sandy« (komponeret af Schandorff) indspilledes kort efter og udsendtes på det lille mærke Kirola. I efteråret 1966 erstattedes Mathiasen af

Johnny Gøtterup, og Bas-Kaj af
John Petersen.

Året efter erstattedes Waldorff af

Ib Damstedt Jensen (dm) (ex-The Swinging Five).

I 1967 lagde Eagles musikstilen om til det mere progressive. Eagles opløstes i midten af 1968. Jan Ottesen fortsatte med resterne af Rocking Ghosts under navnet The New Ghosts. Ib Jensen dannede siden dansktoporkesteret Jensen & Co.
Eagles spillede primært i provinsen samt i Sverige. I selve København spillede de bl.a. i Jomfruburet og Hit House, men oftest i Giraffen, hvor de bl.a. var husorkester i en periode.


Samplers:
S66c.
Sandy
(B-siden med The Raws)
mKirola K 104 (1966)
Eagles
L89a.
Beat crazy
Sandy
lDan Beat Records Vest 1 (1989)
Sampler Sampler
Prøvetryk
L104c.
Danish BeatCookies 6
Sandy
Move on (live)
oFrost Records FROST 0604 (2004)
Sampler
L106b.
The Rolling Stones' hottest hits performed by danish sixties garage-rock bands
Move on
oGrufus Records HOT 1 (2006)
Sampler
L106u.
Det bar' rock og rul - Dansk rock 50 år
Whole lotta shakin' goin' on
oFrost/Karma/Grufus BIRTHDAY 2006 (2006)
Sampler
L117b.
From the vaults & more
Baby elephant walk
Pretend
Runaway
Caravan
ooJust In Time Records 0817 (2017)
Sampler