Gruppen blev oprindelig startet som Them Pioneers af to klassekammerater fra Aavangsskolen:
Bjarni Filholm (lead-g)
Lasse Cederblad (vo, rhythm) og to fra Knudsker skole:
Jens Bladt (dm)
Anders Sørensen (el-b).
I 1966 var Bjarni og Lasse erstattet af
Kim Kofoed Møller (lead-g., vo.)
Egon Mortensen (rhythm-g).
I 1967 var Kim og Anders erstattet af
Finn Møller (lead-g.)
Ole Bladt (el-b).
Navnet blev efter sigende hentet fra en sætning i en kendt cowboyfilm: "Take a good look at them pioneers over there." Navnet er et godt udtryk for gruppens hungrende mod originalitet og kunstneriske egenart og kvalitet. Gruppen blev mest kendt med besætningen (Finn Møller, Egon Mortensen, Ole Bladt, Jens Bladt), hvor man i 1967 blev bornholmsmestre. Til det efterfølgende DM blev de nr. 8. Gruppen opløstes i 1967 da Finn Møller flyttede over i The Vanguards. De tre øvrige blev senere kontaktet af
Ebbe Torgersen
(der ikke kunne få resten af The Vanguards (hvor han var medlem indtil da) med på en mere blues-præget musik), og dannede så gruppen The Crowd. Gruppen var meget præget af Cream og Hendrix, men dette kommer ikke til udtryk på deres eneste singleplade.
Efter opløsningen har alle medlemmer været involveret i musik: Jens Bladt i Oktobergruppen og Homo Sapiens, der begge spillede musik med socialistisk udgangspunkt. Senere i popgrupperne Jackpot og Finn & Facts, med bl.a Finn Møller. Han har også været sanger i flere musicals, bl.a. Chess og Jesus Christ Superstar, som Køge Musical Teater satte op i 1990'erne. Ole Bladt kom med i Vanguards indtil de stoppede i 1971, og senere i Lars Stryg og The Royal Strings og Harmony. Han døde i 2004. Egon Mortensen forblev på Bornholm, hvor han fortsatte med progressive grupper som Woodoo Band. Ebbe Torgersen var nok den mest ihærdige af dem alle og indspillede med bl.a. Melody Makers, Goodies, Bornholms Musik Forsyning m.m.