Crazy Women
crazy women

Fra Thomas Gjurup's bog: Roskilde Rock 1962-1972:
Viby/Taastrup pigegruppe dannet i Viby i 1967 med følgende besætning:

Marianne Wrona, sang og singleguitar
Judith Østergaard Andersen, rytmeguitar og sang
Inge Lise "Nice" Glymov, bas
Susanne Werge på trommer.

Judith Østergaard, som havde spillet siden barndommen og fået guitar- og klaverundervisning af Kjeld Ingrisch, boede i Viby. I 1963 flyttede Inge Lise "Nice" Glymov til byen sammen med sin far efter hendes forældres skilsmisse. Her mødte hun Judith på den lokale kostskole i forbindelse med håndbold, men fandt hurtigt ud af at de begge brændte for rockmusikken. Sideløbende var Nice blevet kæreste med Uffe Brinckmann fra det lokale pigtrådsorkester Zorros. Han foreslog de to piger at danne et rockorkester. Som sagt så gjort. De to piger begyndte at optræde som duo bl.a. ved Zorros arrangementer. Deres egentlig rockdebut var i starten af 1964 med "Let's Go" ved et bal i Gørlev, hvor Zorros optrådte. Nice kontaktede sin gamle Taastrup-skoleveninde Susanne Werge, for øvrigt lillesøster til sangeren Flemming Werge, og hun kom med som trommeslager. Senere kom en anden veninde med fra Taastrup Marianne Wrona med på sang og singleguitar. Pigerne øvede hos Judiths og Uffe Brinckmanns forældre, men fik mere permanent øvelokale i Nices far tjenestemandsbolig ved Kastinenberg-fængsel ved Avedøre, hvor hendes far var inspektør. Debuterede under navnet Sunny Girls på Greve Badehotel den 13. maj 1967. Om det var fordi et svensk orkester hed Sunny Girls eller om det havde noget med Hep Stars hittet af samme navn at gøre, vides ikke, men de fik i hvert fald at vide at Sunny Girls måtte de ikke hedde. De fandt så navnet Crazy Women. Crazy Women fik hurtigt vind i sejlene. Gruppen investerede allerede fra starten i eget anlæg. Deres forældre købte anlæg og instrumenter kontant - og så afbetalte de efterhånden som de havde råd til. De købte således Red Squares sanganlæg på et tidspunkt, hvor de skulle til Sverige og spille. De gad tilsyneladende ikke slæbe anlægget med. Deres repertoire stod Judith primært for. Repertoiret var alt fra Hollies til Jimi Hendrix. Pigerne spillede bl.a. på Greve Badehotel, Politiets Ungdomsklubber (PUK), Karlslunde Kro, Bornholm og havde jobs i de svenske folkeparker. Omkring 1968 fik de kontakt med Eugen Tajmer, der sørgede for mange gode jobs i hele landet. Sverige var absolut ikke nogen succes for dem. De havde selv mange gode pigegrupper derovre - og gruppen blev nærmest buhet ud. I 1968 fik Marianne psykiske problemer. Gruppen forsøgte så vidt muligt stadig at have hende med ved jobs, men valgte dog at ændre navn til Funny Girls, da navnet Crazy Women med tanke på Mariannes tilstand. I 1968 erstattedes hun af

Lissi Dam Ottosen,

der kun sang. I slutningen af 1969 afløstes Lissi af

Gitte Svensson.

Problemet med Gitte var, at hun var gift og havde børn, så hun kunne ikke være med på alle jobs p.g.a. familie, så ofte optrådte gruppen som trio. De spillede kun sammen med den anden Roskilde-pigegruppe Butterflies, da de dystede ved en konkurrence på Fjordvilla den 4. januar 1970. Funny Girls vandt bl.a. med en udgave af Creedence Clearwater Revivals "Bad Moon Rising". Gruppen blev bogstaveligt talt opløst på konkurrenceaftenen, da "Nice" sideløbende havde kærestet og arbejdet sammen med Michael Julin i orkestret Nice, Mick & Maniacs. Manageren Jørn Adrian havde store ambitioner på dette projekts vegne og insisterede på at den nye gruppe skulle på Danmarks turne. Judith kom senere også med i Nice, Mick & Maniacs, der dog opløstes i 1970 efter turneen.


Samplers:
L105e.
Roskilde Rock 1962-1972
Hey Joe
You've lost that loving feeling
Carrie Ann
Indlæg i Thomas Gjurup's bog med samme titel (ISBN 87-990894-0-8)
oRoskilde CD1-2 (2005)
Sampler
Bog
Sampler
CD
L106f.
America's hottest garage rock songs - Performed by Danish sixties garage rock bands
I'm a believer
Little bit of soul
Hey Joe
oGrufus Records HOT 3 (2006)
Sampler
L106j.
Spencer Davis Group hottest hits - Performed by Danish sixties garage-rock bands
Gimme some lovin'
oGrufus Records HOT 4 (2006)
Sampler