Aase Iversen Madsen

   Dødsårsag: som følge af komplikationer efter operation.

   Et andet navn for Aase var Osa Massen.

  Notater:

FKT 1925: Nansensgade 84.st. hos forældrene.
FKT 1930: Nansensgade 84.st.th. Hos forældrene.
Opholder sig i USA ved skiftet efter faderen i 1938.
Ved vielse i 1938: 320 North Oakhurst Drive, Beverly Hills, Los Angeles, California, United States
FKT 1940: Reeves Drive 254, Beverly Hills City, Los Angeles, California, USA. Actress - Motion Pictures. Med mand Allen Hersholt (Film dept. - Motion Pictures)
FKT 1950: 401, Beverly Hills, Los Angeles, California, United States
Harvey R. Cummins, head, 41, New York, physician, M.D. doctors office
Osa M. Cummins, wife, 30, Denmark, motion picture actress, motion picture studio

Politiken 20.dec.1945: Besøger Danmark i december 1945, hvor hun bor hos moderen i Nansensgade.
Politiken 16.5.1951: Er på vej til Danmark for at holde ferie med sin mand Harvey Cummins.
Politiken 19.3.1954: Kommer igen til Danmark (overraskede hendes mor, der ikke vidste noget) - skulle drøfte et penge-vekslingsspørgsmål med Nationalbanken.
Politiken 9.5.1959: Kommer igen til Danmark, for at blive til 4. august

Film skuespillerinde - sluttede sin karriere i Hollywood i 1950'erne.
Fra Den danske Filmdatabase:
Aase Madsen hjalp i sin ungdom moderen i dennes pålægsforretning i Vendersgade i København. Senere kom hun til fotograf Kehlet og ved Rundskuekonkurrencen i 1934 blev hun valgt til filmprinsesse med et par roller hos Palladium ( blev "opdaget" af film-parret Lau Lauritzen junior og Alice O'Fredericks.) "Kidnapped" (1935) og "Bag Københavns kulisser" (1935). Hun blev derefter fotomodel i London, blev prøvefilmet til Hollywood og rejste i 1938 til Amerika (1.1.1938 med skibet Scanstates), hvor hun først under navnet Osa Massen - og senere Stefanie Paull (for ikke at blive forvekslet med Ilona Massey)- optrådte i en lang række film, af hvilke kun nogle få har været vist herhjemme. Medvirkede i filmene: "Bange for kærlighed" (1939), "En kvindes ansigt" (1941), "Accent on Love" (1941), "You'll Never Get Rich" (1941), "The Devil Pays Off" (1941), "Background to Danger" (1943), "Jack London" (1943), "The Master Race" (1944), "Tokyo Rose" (1946), "Deadline at Dawn" (1946), "Million Dollar Weekend" (1948), "Mens orkanen rasede" (1949), "Raketskib X-M" (1950), TV-serierne "Wagon Train" (1957) og "Perry Mason" (1958-62) og den sidste film "Outcasts of the City" (1958). Ialt 22 film og flere serier.
Aase Madsen var gift tre gange. Hun blev første gang gift den 15. december 1938 med journalisten og filmskuespilleren Allan Hersholt (04-12-1914 - 19-02-1990), der var søn af skuespilleren Jean Hersholt. Brylluppet fandt sted i Hersholts hjem i Beverley Hills i Californien. I sit andet ægteskab var hun gift med Dr. Harvey R. Cummins og i sit 3. ægteskab med Dr. Stanley Vogel. Hun bevarede forbindelsen til Danmark bl.a. havde hun en ejendom på Gøngehusvej i det mondæne Vedbæk. Aase Madsen døde i Santa Monica i Californien.
Har medvirket i to danske film: Kidnapped (1935), Bag Københavns kulisser (1935).

Fra "Drømmen om Hollywood" af Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard:
Osa Massen (13.1.1914, København - 2.1.2006, Santa Monica). På amerikansk udtales Aase "Osa", og derfor blev det kunstnernavnet for pigen, der egentlig ville være filmklipper til at begynde med. Hun var højest på strå i sin pæne Hollywoodkarriere i George Cukors A Woman's Face over for Joan Crawford, men det var Rocketship X-M, der blev kult.
I 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne forsøgte flere kvindelige danske skuespillere at slå igennem i Hollywood. Svenske Greta Garbos store succes hos MGM fik kon- kurrenterne til at drømme om at skabe en lige så stor stjerne - akkurat som man selv kunne få næret drømmen om succes i Hollywood, når man kom fra nabolandet Danmark. Af andre kvinder, som forsøgte, kan nævnes Greta Thyssen (Grethe Karen Thygesen), Bodil Miller Jørgensen og Evy Norlund. Men det var Aase Madsen, der kom længst med sin skuespillerkarriere under sit nye amerikanske navn, Osa Massen.
Som 20-årig i 1934 havde Aase Madsen Iversen meldt sig til en konkurrence på plænen i Tivoli. I B.T. var den beskrevet som "En konkurrence om nye filmtyper". Den dag var instruktør Alice O'Fredericks i Tivoli for at fejre sin 34-års fødselsdag, og fru Alice bemærkede det nye ansigt i mængden af de mange håbefulde på scenen. Aase Madsen tik med det samme et tilbud om at blive prøvefilmet på ASA Film i Lyngby allerede dagen efter. Hun fik derefter i 1935 en mindre rolle i O'Fredericks og Lau Lauritzen Jr.'s Kidnapped med Ib Schønberg og Lille Connie, og hun var også samme år med i filmen Bag Københavns kulisser. Aase var ellers i lære som portrætfotograf hos Kehlet, men fik lavet en aftale med O'Fredericks om, at hun kunne få lov til at hjælpe med at klippe film på ASA som modydelse for prøvefilmningen, for det var filmklipper, hun allerhelst ville være. Aase var hos ASA i tre år, indtil hun søgte lykken i London med få hundrede kroner på lommen.
"Jeg kendte ikke et menneske derovre, men jeg ville ud for at se og lære, skønt jeg kun kunne nogle få ord engelsk. Jeg tog lige ud til KFUK, hvor jeg for 17 shilling om ugen fik et værelse, som jeg måtte dele med fire andre danske unge damer. Det kunne jeg jo ikke lære noget engelsk at, så 14 dage etter flyttede jeg derfor hen i et boarding house, hvor jeg selv lavede min mad på et lille gasapparat og sludrede mest muligt med pensionærerne," fortalte hun senere til Politiken. Og der gik ikke lang tid, før hun fik kontrakt med en filmproducent.
"Efter danske forhold var det mange penge, men jeg gik og rystede for, at jeg skulle få roller."
Først via en kontrakt med den danske teater- og filmagent Frederick Brisson fik hun senere fire måneders træning i skuespil og sprog hos Paramount i London, hvor hun også fik lov til at klippe film. Hun tog aftenskolekurser i engelsk ved siden af. Aase Madsen blev bagefter prøvefilmet, og på filmrullen, der varede en halv time, var hun med i genskabte scener fra fire aktuelle filmhits. Den filmrulle så en af 20th Century Fox' talentspejdere, og hun blev tilbudt en kontrakt, som hun mellem jul og nytår 1937 tog til USA for at opfylde. I avisen Los Angeles Times blev hun fotografe- ret ved sin ankomst og blev introduceret underoverskriften "Danish Screen Beauty Arrives".
Inden hun begyndte at få filmroller, blev Aase Madsen gift med Jean Hersholts søn, Allan Hersholt. Da hun var på en smuttur til Danmark i slutningen af 1938, sagde hun til Ekstra Bladet: "Nu synes jeg godt om filmbyen, men det var ikke lige morsomt i begyndelsen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg en overgang var lige ved at gå nedenom og hjem. Forholdet er nemlig det, at Hollywood bestemt ikke er noget sted for en ung pige, der er helt alene. Hvis man ikke har en chaperone i Hollywood, tror folk, at man er der ... skal vi sige: For sin fornøjelses skyld! Og i den retning har Jean Hersholt og det Hersholtske hjem betydet kolossalt meget for mig. De har været mig nogle storartede venner."
Hos Fox-studierne gik Osa Massen på elevskole, og filmselskabet betalte for at skaffe hende arbejdstilladelse, men de benyttede sig ikke af deres option på at bruge Massen. Den danske skuespiller var ved at blive godt og grundigt desillusioneret, da hun en dag var på besøg på Paramount-studierne med sin agent. På en trappe stoppede producer og instruktør Edward H. Griffith op og afbrød Massen i samtalen. Han havde hørt et godt bud på, hvordan den skurkagtige kvinde, han ledte efter til kome- dien Honneymoon in Bali, skulle tale.
Griffith var nemlig på udkig efter en. der kunne spille rollen som en halvt hollandsk og halvt polynesisk kvinde, der var opsat på at ødelægge Fred MacMurray og Madeleine Carrolls kombination som helt og heltinde. Efterhånden var Massens acc ent ikke længere distinkt dansk, men den var der stadig og kunne godt lyde hollandsk-polynesisk. Honeymoon in Bali (1939) er en komedie, der flyver afsted i et kvikt tempo, og 25-årige Osa Massen slipper godt fra at spille en meget ung forelsket pige, der vil gøre alt for at få fat i den modne mand, hun elsker. Hun er skæg, og hun skruer helt op tor skuespillet, hvilket passer godt til filmen.
Siden hoppede Osa Massen fra film til film uden at have fast kontrakt ligesom mange af sine kolleger og rivalinder. De par gange, hun takkede ja til en kontrakt, gik karrieren i stå, og hun blev efterhånden en smule overtroisk i forhold til faste kontrakter. Om det var grunden til, at hun aldrig fik en hovedrolle i en af de helt store film, eller om hun var en lidt for skæv type med sin accent og sit kække væsen, står hen i det uvisse, men hun fik dog en ganske pæn karriere. Ikke alle film, hun var med i, kom op i biograferne i Danmark. På en tur til hjemlandet i 1951 fortalte Massen, at kun seks ud at 19 film havde været at se i de danske biografer. Set fra Danmark så karrieren altså sløjere ud, end hvis man så den tættere på.
Til B.T. sagde hun: "Når jeg i sin tid tog navnet Osa Massen, var forklaringen den simple, at det i USA udtales ganske som Aase Madsen. I begyndelsen kaldte jeg mig Aase, men det udtalte de som Æjs'. Herhjemme har jeg set, at man gjorde lidt nar ad mig i den anledning. Jeg synes i det hele taget, at danskerne er så mærkeligt spydige over for deres egne, der tager til udlandet. Hvorfor er man det? Jeg gør jo bare mit arbejde, så godt jeg kan, og vi kan ikke alle sammen være så forfærdeligt store. Jeg har spillet hele tiden i Amerika i alle disse år, men alligevel har jeg læst, at jeg er 'gået i glemmebogen'. Det gør lidt ondt og ødelægger humøret. Når der har været skrevet noget ubehageligt om mig, er der altid en eller anden, der synes, at det er interessant at sende mig et udklip."
I Politiken opsummerede hun på samme tur hjem karrieren i mere neutrale vendinger: "Mindre roller naturligvis, men yderst alsidige. Jeg har været kvindelig læge, femme fatale, såvel som den gode pige, græsk danserinde og har endog spillet en islandsk pige."
Kun ganske få, der har forsøgt sig i Hollywood, bliver så store som Greta Garbo eller Cary Grant. Hvis man overhovedet fik chancen, så fik man én eller to filmroller, og derefter stod nye ansigter i kø. Set i det perspektiv er Osa Massens karriere flot. Hun havde blandt andet en markant rolle som Melvyn Douglas' plastikkirurgs kone over for Joan Crawford som kvinden med vansiret ansigt i George Cukors A Woman's f ace (1941). Det er en genindspilning at en svensk film, hvor Crawford har overtaget Ingrid Bergmans hovedrolle. I Raoul Walshs spionthriller Background to Danger (1942) med George Raft bliver Massen slået ihjel, næsten inden hun kan nå at sige: "I learned to speak English in an Austrian Missionary School."
En at de få gange, hun fik en decideret hovedrolle, blev filmen mindre god, som for eksempel The Master Race for RKO i 1944, hvor hun spiller en belgisk kvinde, der har fået barn med en tysk soldat efter en voldtægt. I et forsøg på at peppe karrieren 1948 ændrede Osa Massen navn til Stephanie Paull, fordi hun følte, at hun blev forvekslet med to andre kvindelige skuespillere, Ilona Massey og Ona Munson. Men eksperimentet faldt til jorden, så hun skiftede tilbage til Osa Massen igen efter filmen Million Dollar Weekend (1948).
I en periode blev Massen den europæiske skuespiller, man henvendte sig til i filmbyen, hvis en skuespiller skulle coaches til en svær accent. Således lærte hun Thomas Mitchell en irsk accent og John Wayne en svensk accent til The Long Voyage Home (1949), der foregår på et fragtskib med en international besætning.
Om accenter sagde hun engang til B.T.: "Dansk lyder ikke godt i amerikanernes I hvert fald ikke københavnsk. Det skratter, jysk ligger meget nærmere op ad den amerikanske sprogtone, og jeg vil tro, at jyder har nemmere ved at lære ameri- kansk. For en københavner bliver det altid svært. De svenske piger synger sproget således at de meget lettere lærer at tale uden accent og blot med en dialekt ligesom tor eksempel britisk."
Rocketship X-M fra 1950 er lidt uventet blevet den af Osa Massens film, de: tydeligst i erindringen, fordi den er blevet en kultfilm. Instruktøren bag, tyske Kurt Neumann, lavede i 1958 den originale The Fly. Hans film med Massen, der handler om en tur til månen, var lavet for kun lidt mindre end 100.000 dollars. Produktionen blev fremskyndet, og filmen ekspreslanceret, da man opdagede, at den langt dyrere Destination Moon også var på vej. Den dyre film var produceret af science fiction-eks perten George Pal og havde et budget på hele fem mio. dollars.
Neumann skyndte sig at få Rocketship X-M ud i biograferne en måned før Destination Moon, profiterede dermed af markedsføringen og fik større succes, end han ellers ville have fået. Rocketship X-M betragtes i dag som en af de første film i en veritabel flodbølge at science fiction-film fra Hollywood og omegn i 1950'erne. Der er tale om en solid lille, afdæmpet månefilm, der er skrevet af den blacklistede Dalton Trumbo. Filmen har samme uskyldige tilgang til temaet, som Hergé havde i sit dobbelte tegneseriealbum om Tintins måneekspedition fra 1953. Osa Massen spiller astronautholdets kemiker, hvis beregninger ikke altid tages for lige gode varer at de mandlige - og set med nutidens øjne lettere mandschauvinistiske astronauter. I stedet for at lande på månen går noget galt, og astronauterne kommer til planeten Mars i stedet tor. Lloyd Bridges, far til Jeff Bridges og Beau Bridges, spillede en at de and re astronauter, der blev forelsket i Osa Massens figur.
Om indspilningerne sagde han i interviewbogen They Fought in the Creature Features (1995): "Vi havde kun omkring ti dage til at lave filmen, så det skulle gå hurtigt. Da vi skulle indspille scenerne, som forestillede Mars, fløj vi til Death Valley og blev beordret til at klæde om i flyet på vej derud. Vi skulle være klar til at arbejde med det samme, vi landede, og når en scene ikke fungerede undervejs, gik vi blot videre til den næste. Death Valley virker nu meget godt, fordi Mars i filmen næsten ser ud på den måde, man langt senere fandt ud at, at planeten rent faktisk så ud. Jeg husker de andre som en gruppe meget sympatiske skuespillere og kolleger. Osa Massen var jeg i kontakt med længe efter filmen. Hun var et meget sødt menneske med en fascinerende personlighed, og så var hun smuk. Hugh O'Brian var meget forelsket i hende, men det var vi vist alle sammen. Det eneste, jeg fortryder, er den kærlighedsscene, jeg har med Osa Massen, fordi den er urealistisk. Jeg kan ikke forestille mig to mennesker i en så tilspidset situation være så rolige, at der er tid til den slags."
Osa Massen blev amerikansk statsborger allerede i 1941, og hun blev efter knap syv ægteskab skilt fra Allan Hersholt i 1945. Det hjalp åbenbart ikke, at man i Berlingske Tidende beskrev ægteskabet som 'Ægte kærlighedsspiren midt i en filmbys forlorne romantik".
Vielse 1947: 821 1/2 North Sweetzer Avenue, Hollywood, Los Angeles, Los Angeles, California, United States
I 1947 blev Massen gift med lægen Harvey Robert Cummins, som hun havde mødt under Anden Verdenskrig, da hun arbejdede for Røde Kors' bloddonorkorps. Han døde pludseligt i en ret ung alder i 1951. Det var ifølge 36-årige Osa Massen selv medvirkende til, at hun tog en frivillig pause fra filmarbejdet, fordi hun ikke orkede andet end at samle op på sig selv.
Det hjalp ganske givet ikke på situationen, at tre af Cummins' brødre og ti nevøer og niecer anlagde sag imod Osa Massen for at få halvdelen af værdierne af hans bo på 211.280 dollars, hvilket svarer til 24 mio. kr. i nutidspenge. Han havde blandt andet en lægeklinik og et stort hus. Massen argumenterede for, at hun skulle arve det hele, fordi de to var gift. Sagen kørte ved retten i næsten hele 1953, og det kom frem, at Cummins ikke havde skrevet testamente. I april måned vidnede Massen i sagen, og hun fortalte, at han havde lovet hende hele arven. Derefter brød hun grædende s ammen i vidneskranken. Sagen måtte udsættes, og i september måned slog domme- ren ifølge Los Angeles Times fast, at kun omkring fem procent af værdierne skulle deles mellem Massen og familien. Resten fik hun alene, hvilket vil sige omkring 23,5 mio. kr. i nutidspenge.
Bopæl ved vielse 1954: 386 South Burnside Avenue, Los Angeles, Los Angeles, California, United States
Til en bryllupsfest mødte Osa Massen sin tredje mand, tandlægen Stanley Robert Vogel, og fik efter eget udsagn mod på skuespillerarbejdet igen. De blev gift i 1954, men blev dog skilt i 1962. Fra 1953 til 1962 var Massen særdeles aktiv i tv-spil og tv -serier, hvoraf den mest kendte nok er Perry Mason med Raymond Burr i hovedr ollen som forsvarsadvokat. Massen var med i tre episoder i tre forskellige roller i årene 1958-62. I 1962 var der en artikel i Ekstra Bladet, hvor man skrev, at 48-årige Massen havde sagt ja til at medvirke i krigsdramaet Oktober '43, der var baseret på en roman af Aage Bertelsen, og som Nordisk Film angiveligt var ved at forberede med amerikanske medproducenter og Erik Balling som instruktør.
Filmen blev dog aldrig til noget, ligesom annoncerede projekter i Danmark med amerikansk-ungarske Andre de Toth og Alice O'Fredericks forblev skriverier i aviserne. I stedet var Osa Massen i en periode en af seernes favoritter i The Pantomi- me Quiz i amerikansk tv, der kan minde om det danske Gæt og grimasser.
Mens hun boede i Hollywood, ønskede Massen sig, at hendes mor ville sælge sin viktualieforretning i København og flytte til filmbyen, så hun kunne få selskab hjemmefra, men det skete ikke. Ifølge Osa skulle hendes søster, Vicky Madsen, også på et tidspunkt have været i filmbyen, men der er ingen spor af hende i USA. Efter 1962 trak Osa Massen sig væk fra filmbranchen og dermed helt og aldeles tilbage fra showbusiness, og hun talte aldrig siden til pressen om årene i Hollywood. I stedet brugte hun sin tid på en samling af mere end 300 æggebægere, studier i filosofi psykologi og en tjans i Oscarakademiets bestyrelse.
Hollywoodreporteren Sven Rye kunne i 1967 i Ekstra Bladet rapportere, at Massen var taget til Indien for at gøre tjeneste i en yogaorganisation i to år. På sine gamle dage boede hun i en lejlighed på Wilshire Boulevard i Beverly Hills. Da Osa Massen døde som 91-årig den 2. januar 2006, gik der mere end to måneder, før medierne o pdagede det og kunne skrive pæne nekrologer.
I den dansk-amerikanske avis The Danish Pioneer skrev en Preben Sørensen efter hendes død, at han ikke så længe forinden havde mødt Osa Massen i gruppeterapi på et hospital: "Vi trænede vores motorik ved at potte planter. Vi måtte gøre, hvad vi ville med vores potteplanter bagefter, og jeg gav min til hende. På to pinde i det danske flags farver, rød og hvid, skrev jeg hendes navn. Hun gav mig et stort, varmt og smukt smil, da hun så, at jeg havde skrevet hendes navn på dansk, Aase Madsen."

Aase blev gift med Allan Hersholt, søn af Jean Pierre Carl Buron og Petra Sørine (Via) Andersen, den 15. Dec. 1938 i Beverly Hills, Los Angeles, California, USA. (Allan Hersholt blev født den 4. Dec. 1914 i San Fransisco, , Californien, USA og døde den 19. Feb. 1990 i Watts, Los Angeles, California, USA.)

Aase blev derefter gift med Harvey Robert Cummins, søn af Louis Cominsky og Anna Ellen, den 16. Feb. 1947 i Watts, Los Angeles, California, USA. (Harvey Robert Cummins blev født den 21. Mar. 1908 i New York, New York, New York, USA og døde den 18. Sep. 1951 i Watts, Los Angeles, California, USA.)

Aase blev derefter gift med Stanley William Vogel, søn af Harry H. Vogel og Jeanette Greenfield, den 25. Dec. 1954 i Burbank, Los Angeles, California, USA. (Stanley William Vogel blev født den 2. Jun. 1918 i New York, New York, New York, USA og døde den 19. Apr. 2007 i Watts, Los Angeles, California, USA.)