466. Jens Christensen Bojer

  Notater:

Møller.
Følgende er modtaget fra Bent Christensen: (Skifte efter Jens Christensen Bojer):
Jens fæster også et hus i Øsløs foruden Møllen, fæstebrevet lyder således: "C.B. Kongl. Majts. Justitsraad kiender og henned vitterliggiør at have sted og fæste Jens Christensen Bojer paa Hiordsholm i Øsløs sogn, det boelig sammesteds som Povel Pedersen sidst paaboede og for hannem hafver oplat, hvilken boelig som i matrikelen er ansat for 0 tdr. 3 skp. 1½ fjdr. 0 alb. hartkorn, bemeldte Jens Christensen Bojer sin lifs tid med ald des rette tilliggelse i fæste skal hafve nieude og beholde, hvorimod hand i rette tid betaler Kongelig skatter, og aarlig til landgilde og arbeidspenge thov rigsdaler foruden de threi rigsdaler, som hand aarlig betaler af hans eget paaboende boelig og jordskyld af hans mølle, samt holder bygningen vedlige og eiendommen under tilbørlig brug og dørkning og rette sig derudi som i ald andet efter Kongens lov og forordninger. Thil stadfæstelse betaler hand til førstkommende mortensdag thie slettedaler under dette fæstes fortabelse, thil stadfæstelse under min haand og zignete. Daturn Kiølbyegaard d. 1 October anno 1727. C.B. (Christen Berregaard)."

Skifte efter Jens Christensen Bojer.
Kølbygård Gods Skifteprotokol 1749-1786 side 650-665.
"Anno 1767 den 31 October saasnart det var bleven anmeldt paa Kiølbygaard at Jens Christensen Bojer paa Hiortsholm i Øsløs sogn med døden var afgangen aftenen tilforn, indfandt sig paa herskabet deres exielense høj og velbaarrie herr conferensraad Berregaard til stamhuset Kiølbygaard, Wesløsgaard og Borrebyegaard højvelbaarenheds vegne, fuldmægtigen Peder Thorum paa Kiølbygaard med 2de tiltagne uvildige dannemænd, Jens Madsen og Niels Jensen begge af Schaarup, udi berørte Jens Christensen Bojers huus og stærfboe paa Wesløsgaards gods, for at holde en lovlig registrering og forsegling over stærfboens tilhørende og blev da forretted i enkens overværelse, samt forefunden som følger:

Derefter en opremsning over boets indhold som jeg ikke har medtaget her.

Aar 1767 den 30 November, 30 dagen efter afgangne Jens Christensen Bojer paa Hiortsholm i Øsløs, hans dødsdag, mødte i lovens følge paa herskabet deres exellense højvelbaarne herre conferensraad Berregaard til stamhuset Kiølbye- Wesløs samt Borrebyegaarde, hans vegne fuldmægtigen Peder Thorum paa Kiølbygaard tilligemed 2 tiltagne uvildige dannemænd Jens Madsen og Niels Jensen begge af Schaarup, for skifteforretning at foretage og sammen med vurdering over stærfboens tilhørende som staar efter dødsfaldets tilkiendegivelse den 31 October, blev tagen under registrering og forsegling, til deling imellem hans efterladte enke Johanne Nielsdatter paa dend ene og hands efterladte børn, nemlig 1 søn Christen Jensen Holm, byefoged samt Herredsskriver i Flacheberg Herred i Selland. 3 døtre Anne Jensdatter (ane nr. 233) gift med Christen Andersen i Højstrup, Maren Jensdatter gift med Christen Mortensen Thorhauge i Lild sogn og Johanne Jensdatter gift med Christen Thomasen, i Lund, paa den anden side og da i overværelse af enken med hendes tiltagne lauværge Niels Christensen Degn af Tømmerby og de øvrige her i landet boende arvinger, forretted og foretaget som følger: Først blev enken spurgt om noget guld, sølv, andre penge var som stærfboen tilhørte der kunde vorde beregnet til indtægt, hvorpaa enken svarede nej, derpaa begav vi os til stærfboens effekter at vurdere nemlig:

Der kommer så igen en opremsning af alt som jeg ikke medtager her.

Det afsluttes med: over komet saavel tærsken som utærsken blev gjort med nærværende arvingers nøje overvejelse og samme da anspurgt for ei nær at ville blive (klækelig) tilbehørende æde og sædekom svarer Kongens, kirkens og præstens tiende med videre udfordrende kornudgifter, desaarsagen paapegede arvingerne enstemmig at naar enken for ovenmeldte komudgifter vilde holde stærfboen uden krav maatte hun beholde det sikte kom som var afled til stedet, samt det told kom som allerede var eller kunde indkomme imedens skiftet stod under behandling, hvilket og enken med lauværge samtykte.

Hernæst producerede enken en under dato 28 September 1702 af Hr. Oberstlieutnant Erich Zacarias Von Kahlen til Wesløsgaard udgiven skøde paa vejrmøllen er staaende paa bemeldte Wesløsgaards tilhørende grund, hvilket skøde blev læst og paaskreven til akten at indlemmes samt forblev indtil videre i skifteforvalterens giemme og er saaledes lydende:

"Jeg Erich Zacarias Von Kahlen til Wesløsgaard, kiender og hermed vitterliggør at jeg haver afhændet til Christen Jensen Bojer nu boende paa Wesløsgaards mark, den vejrmølle som staaer paa bemeldte min hovedgaards grund, den mølle med ald sin tilbehør være sig de staaen og tømmerværk, hand deri skal nyde og beholde og skal være fri at forflytte foreskrevne vejrmølle fra stedet dend nu staaer paa hen til hvilken ærlig mands grund og eiendom, han behager og sig selv bedst med kvad forretning. Og eftersom mit forsæt er og ingen i hvilken mølle eller møllehuus, paa benævnte min hovedgaards eiendom, saa maa Christen Jensen Bojer nedbryde møllerhuuset beholde og bortføre ald det tømmer som i bemeldte hans nu iboende huuse, item ald det kom og høe som dette aar er bierget og indført paa møllerhuusets eiendom, uden nogen forhindring, med hvad navn det helst er eller nævnes kand og som hand har skieket og .... ærlig og vel paa min status og betale afgifter som hand aarlig pligtig var, saa efterlades hannern dette indeværende aars møllerskyld og i det øvrige skal ... hannern bemeldte vejrmølle med stub og stok for hver mands tiltale, alt som foreskreven staar, eftersom hand derfor har betalt mig til min fornøjelse saa alt det foreskrevne skal holdes af mig og mine arvinger uden skade i alle maade, dette til stadfæstelse, min egen haand underskrevet og mit signet hostrykt. Datum Wesløsgaard den 18 September 1702. E.Von Kahlen."

Læst for retten paa Han- Herredernes ting den 20 September 1702 og i protocollen indført testes eodern, af Larsen.

Læst for retten paa Han- Herreds ting løverdagen den 11 October 1738 og pandt protocollen efter begæring tilførdt paa folio 19 test: S.Bruun, M. Larsen forevist i skifteretten efter afg. sal. Jens Christensen Bojer i Øsløs den 30 November 1767. P. Thorurn. Produceret og læst ved auctionens holdelse efter afg. Jens Christensen Bojer paa Hiortsholm udi Øsløs sogn, tirsdagen den 29 Marts 1768.

Hvorefter enken og alle tilstedeværende arvinger af skifteretten blev anspurgt om de var mere bevidst, der kunde komme dette stærfboe til beste, hvortil blev svaret at intet mere var dem bevidst formedelst fra dend fraværende arving i Selland ei var indløben nogen gienpart paa skifteforvalterens gjort skriftlig anmeldelse om hands faders dødsfald og skiftets determinerede tiid, samt og formedelst husene som nu med kom og anden jordens afgrøde er belagt, ei kand tages brøstfældighed paa, blev skiftets videre behandling udsat udi 6 uger, til hvilken tiid nærværende arvinger lovede at møde uden videre indkaldelse. Som tilsynsværge paa dend fraværende arvings vegne var nærværende ved denne og forrige forretning, velagte Christen Pedersen af Badstue. At saaledes forretted bekræftes med vore hænders underskrift. Datum stærfboet i Øsløs ut supra. P. Thorum.
som enkens lauværge Niels Christensen Degn
paa den fraværende arvings vegne som tilsynsværge underskrevne Chr. Pedersen Badstue
Jens Madsen Skaarup - Niels Jensen Skaarup - C.A. S Christen Andersen.

"Anno 1768 den 12 Januar som var dagen efter dend berammede 6 ugersdag, siden det ei var mueligt formedelst den stærke snee og fog i gaar at møde, indfandt sig udi forberørte afgangne Jens Christensen Bojer i Hiortsholm hands stærfboe, paa høyberneldte deres exellence Hr. Geheimeraad Berregaards vegne som skifteforvalter Peder Thorum fuldmægtig ved Kiølbygaard med forhen hafte vurderings og vitterlighedsmænd tilligemed de i nærværelse boende 3de arvinger, Christen Thomasen, Christen Thorhauge og Christen Andersen (ane nr. 233's husbonde) . Og Christen Thorhauge tilkiendegav da skifteforvalteren, at han under 3 December 1767 er tilhændekommendes fra Hr. Byefoged Holm, svarskrivelse paa dødsanmeldelsen, som skeede den 3 November. Sidste bemeldte skrivelse skifteforvalteren havde anseet som unyttig som unødvendig at indrykke i skifteacten, alleene til vitløftiggiørelse, dersom ikke Hr. Byefogedens forlangende expresse kræver det, hvorfor det her indføres og er saaledes lydende:

Velædle Høystærede forvalter. For ... forvalters meget ærede skrivelse af 3die. Paaskedag (var i året 1768 tirsdag d. 5 April), som mig først dend næst følgende 30th. Ditto er indløben, mig giver om min gode, nu salig fader takker jeg ligesaa skyldig som ærbødig . ... ... forvalter over sin skiftepligt har derved vist det venskab og den ... , som jeg nærmest synes ligesom kunde have været familien mest paaliggende og ikke .... Jeg beklager da ikke saameget min hensovende faders død, dend jeg i regarde afstæd .... Præst, giør mig forhaabning, at være bekommen herlig og salig og jeg desuden er forsikret at det ellers maae have været en kiær død foruden sal. Døde selv, hvis aar var saa mange og hvis legeme var saa svag, men jeg beklager mest min kiære og gode moder der formodentlig nu som de fleste enker, er … og trøstesløs og maaske ikke selv ved .... Beste, eller er forsynet med fornuftige og upartiske raadgivere, hende beder jeg inderlig maa blive hilset, ikke fra en stifsøn men som en naturlig, hvilket hendes moderlige opførsel imod mig, særdeles ved opdragelse vel har fortjent og derfor (af) mit hierte og pligte mig med hende i alle tilfælde at handle sømmelig og anstændig skiftet belangendes, da indser Hr. forvalter selv at det hverken er mig muelig enten personlig at bivaane de berammede nødvendige samlinger ... som er nu der i landet ubekiendt ordinair ... fra mig, da jeg desuden og ved at in specie denne egn er meget mager paa slige assistentoris, ... i guds navn lade det ankomme paa Hr. skifteforvalteren hvad han efter stærfboets tilstand vil finde er forsvarligt, da jeg altiid for betaling kand faa de fornødne efterretninger til overveielse, tilligemed lodseddelen. Dette beder jeg ærbødigst under skiftebehandlingen generellement iagttaget. Hvad afkald der fra enhver især af mine sødskende da findes, for vores mødrene arv, thi skulde nogen være indestaaende uddrages det forlods, da det ikke formoedes at udi mølen som stærfboets eiendom er nogen prioriteter, uden det skulde være skrevet, NB, at samme eiendom da forsøges ved auction til alle vedkommendes beste hvilket som det lovligste bør skee i alle tilfælde. De imellem min sal. Fader og dend persogen som har forestaaet møllen formodentlig ... ... om fæste og overdragelse med videre beder jeg paa det strengeste maae blive elimineret da gud meed hvad min sal. Fader har lidt med og af ham siden hand var 4 aar gammel og gud maae vide hvorledes hand vil blive mod min gl. moder, hvis kieledægge han dog stedse har været og i mine drengeaar gjorde mig til én klappetrøje der gjorde mig kied af min faders huus. Var jeg nærværende kunde jeg saa anstalten og bede derom judicum, nu derimod maae jeg lade ... ankomme dog paa ... lidefulde ... ! Under alt dette kand og ligge ... hvad jeg efter aftale med døde agter at giøre med ... ... ifald, som jeg ... skiftes udfald dertil skulde give mig appennic, da min søster og svoger vil observere deres partie, hvorunder min ... , hvorved jeg ikke nægter noget af det som ordentlig af mig eller andre kunde være passent. Dette beder jeg i skifteretten til actens indlemmelse læst og paategnet og jeg ... ... og om stedse er Hr. forvalters
skyldige tiener C. Holm
Flacheberg 3 Decbr 1767.

Foreviist og læst i skifteretten efter afg. Jens Christensen Bojer paa Hiortsholm i Øsløs sogn d. 12 Januar 1768 tilstaaer. P. Thorum. Udskriften paa forbemeldte skrivelse. Velbetroed forvalter ved stamhuuset Kiølbyegaard og underliggende Wesløsgaard.
Wiberg. F. Thisted.

Ligesaa unødvendig ansees det mig at besvare besynderlige expressionen i ... slags ... saavel imod skifteforvalteren som stærfboens vedkommende, hvilket dend gode mand ... kunde have sparet, da hand kand være forsikret om skifteforvalteren ei alleene for sin egen og samvittigheds skyld, men og i særdeleshed i respekt af sin høye principal deres exellence Hr. Geheimeraad Berregaard, skal unødige og unyttige erindringer og trudsler .... , er retten saaledes at ingen skal faae slig aarsag at besværge sig og skulde ikke destornere nogle hoveder begynde at giøre krumspring og paa deres egen hazard forsøge deres lykke.

Demæst fremviste enken i skiftet af byefoged Holm given beviis for hans mistanke (agv) de dato 23 December 1751 hvilken blev læst og optegnet og lyder saaledes: Min kiære fader Jens Christensen Bojer ... rigtig betalt mig underskrevne dend mig medsendte skifte (suldato) efter min sal. Moder Maren Poulsdatter tilfalden og i andledning skifterettens dend hidintil i boen staaende arvelod 25 rbd. Siger fernbogtyve rigsdaler ... ... deel skal, for hvilken mig hiemfalden mødrene arv jeg hermed fuldkommen afstaar, qvittering meddeler samt forpligter mig at holde min kiære fader frie anger og kravsløs holde for alt hvis jeg efter bemeldte min sal. Moder kunde tilkomme. Formedelst behørig ... , angaar ei maa med haanden,sees ... dette ... og ... beviis, indtil saadan kand beholde dette mit udgiven afkald end ydermere ... vedkommendes forlangende skal blive meddelt. Til bekræftelse bliver dette med egen haand underskrevet og forseglet, med begiering Lars Jørgensen i Tømmerby og Christen Andersen Højstrup vilde med mig til vitterlighed behandles, underskreven Hiortsholm d. 23 December 1751 C. Holm. Til vitterlighed efter begiering underskrevne
Lars Jørgensen Christen Andersen Højstrup.

Fremlagt og læst ved skifterettens holdelse den 12 Januar 1768, efter afgangne Jens Christensen Bojer i Øsløs, til actens indførelse teste: P.Thorum. Derefter fremlagde hun de 3de. Arvingers, nemlig Christen Thomsen, Christen Mortensen Thorhauge og Christen Andersen (ane nr. 233's husbonde) paa deres hustruers vegne meddelte afkald og qvittering, datered den 26 Maj 1750, som ligeledes blev læst og paataget for derefter acten at tilføres, samme lyder saaledes: Kiender vi underskrevne, Christen Thomsen Lund og Christen Mortensen Thorhauge og Christen Andersen Højstrup hermed tilstaar at have bekommet af vore kiere koners deres fader Jens Christensen Bojer paa Hiortsholm ald den arv som vor kiære koner ifølge skiftebrevet holdet og sluttet efter deres salig moder Maren Poulsdatter dend 8de. Januar 1737, tilkommende kunde, saa vi hermed paa vores koners vegne, Johanne Jensdatter og Maren Jensdatter og Anne Jensdatter vil have vores kiære fader Jens Christensen Bojer og hands arvinger for os og vore arvinger dend arv som vi tilfaldt i skiftet efter deres salig moder Maren Poulsdatter og kravesløsholdet i alle optænkelige maader, dette til bekræftelse have vi denne vores afkalds qvittering med vore hænder underskreven. Datum Lund den 26 Maj 1750.
Christen Thomsen Lund - Christen Mortensen Thorhauge - Christen Andersen Højstrup
Christen Jensen Højstrup, Christen Larsen Højstrup.

Læst i skifteretten efter afg. Jens Christensen Bojer i Øsløs den 12 Januar 1768 til actens indlemmelse, test. P. Thorum. Formedelst at huusene som nu indvendig er tildækked med ... og udvendig med sne, kunde brøstfældigheden paa samme ei denne stund tages i øjesyn, ligesom og enken forlangede opsættelse med skiftet, siden hendes laugværge formedelst anden forretningers skyld ei var tilstede, saa blev med nærværende arvingers consenie skiftet opsat i 12 uger. Imidlertid skal veirmøllens ... ... og videre blive foranstaltet .. saaledes blev ... forretted, hvilket med vore hænders underskrift bekræftes. Daturn ut supra
P. Thorum. - Christen Thomasen - Niels Jensen Schaarup C.M.T.
Jens Madsen Schaarup C.A.H - Christen Pedersen.

Anno 1768 den 12 April indfandt sig atter i stærfboen efter afg. Jens Christensen Bojer i Øsløs, fuldmægtigen Peder Thorum fra Kiølbyegaard paa sit højvelbaarne herskabs vegne som skifteforvalter, med 2de. Tiltagne forhen hafde vurderings og vitterlighedsmænd Jens Madsen og Niels Jensen begge af Øsløs, samt deres nærværelse samtlige foran anførte arvinger for at sammes skifte efter den afdøde og gav de nærværende arvinger til kiende, nemlig Christen Thorhauge, Christen Thomsen og Christen Andersen (ane nr. 233's husbonde) samt enken, at ingen af dem ønskede at det vurderede effecter og stærfboens tilhørende boehave som stærfboen er antaget maatte blive auctioneret, siden de ansaa samme ei vilde blive til anden nytte, end penges udgift, da de synes at samme var ansat i deres nærværelse, at det overskydende, om noget ved auctionen kunde blive, ei vilde blive tilstrækkelig til udgifterne og ... som deraf vilde flyde. Over veirmøllen efter vedkommendes forlangede holdet auction ... 29 Marts hvilket Hr. Key Praem i Øsløs efter auctionsforretningen som højstbydende blev tilfalden for den summa, som bliver stærfboen til indtægt, nemlig 59 rbd. Dernæst angav enken, at var bleven forglemt ... samling, som kunde beregnes stærfboen til indtægt nemlig: 1 gammel mølle deel .... som var beliggende i laden, hvilket nu blev ansat og vurderet for ... rbd. 1 hjul til møllen, som var bleven kiøbt af Seg. Hviid paa Aagaard og havde det som den og her bliver vurderet for, nemlig ... rbd. 1 (pælskur) befandtes og i stærfboen tilligemed ½ lispund vægt, som ansaaes at være af ringe værdi, hvilket Niels Pedersen erklærede at være i dend sal. Mands levende live givet ham, hvilket arvingerne eenstemmig tilstod ham at beholde. Endnu blev forevist og indleveret 1 gammel tømmerkurv med indhold og gl. tømmerredskab nemlig 2 sauger, 2 økser, 2 ... og høvel, som efter vurderingsmændene og arvingerne ansaaes blev vurderet for ... rbd. Hvorefter skifteforvalteren gandske tydelig 3de. Sinde gjorde paa ... samtlige nærværende arvinger om de vidste mere i nogen optænkelige maader der er stærfboens tilhørende som kunde beregnes stærfboen til indtægt, men alle tilstedeværende erklærede enhver for sig at intet i nogen maade var dem bevidst. Siden da intet videre blev anmeldt til stærfboens indtægt, saa følger stærfboens udgifter og besværinger nemlig: 1. Brøstfældighed paa huusene
Ladehuuset behøver efter de 2de. Vurderingsmænds anseelse, som arvingerne tilstod at være fornejed med til reparation og istandsættelse, 2 tylte dobbelt 12 al. a 4 rd. 6 rd. 2 tylte enkelt a 2 rd. 1 tylt 10 all. a 9 sk. 20 læs leer at hendte af 3 sk. 8 læs tag a 3mk. 9 sk. 100 favne simer. 1 tylt heel til døre og videre behøvende. Arbeidsløn til tømmermand, tække og opstikker, samt leerslag .... ,item som tømmeret at hendte i alt i det ringeste 8 rd. 3mk.
En liden lyng og tørvehuus vesten gaarden, som var ganske brøstfældig blev ansat at vilde behøves til reparation: 1 tylt enkelt 12 al. a 2 rd. Videre behøvende tømmer og tag samt arbeidsløn 5 rd.
Raalingshuuset som er gammel og brøstfældig bestaaende af 11 bindinger, behøver til istandsættelse: 2 tylte dobbelt 12 al. 3 tylte enkelt ditto. 4 tylte til døre. 30 læs leer a 3 sk. 9 læs tag a 3 mk. 8 sk. Arbeidsløn til tømmermand, tækker og opstikker, samt for tømmeret at hendte item leerslagning med videre, i det allermindste 12 rd.
Restance til herskabet nemlig landgielden til martini 1767 5 rd.

Enken pretenderede efter pracis, hendes seng som forhen var bleven vurderet, de nærværende arvinger tilstod hende samme, mens formedelst dend fraværende arvings skyld, blev derpaa ei .... hernæst fordrede enken til hendes begravelses bekostning imod hendes sal. Mands ifølge loven, hvilket samtlige nærværende arvinger hende tilstod: 6 rd. Derefter blev fremlagt en qvittered regning fra Hr. Herredsfoged Kraft i Han-Herred for taxations forretningens holdelse over veirrnøllen, som siden ved auctionen blev bortsolgt, hvorefter hannem er betalt: 7 rd. 7 mk., samme qvitterede regning, ... blev læst og paategned er saaledes lydende: Udi stærfboen efter afg. Jens Christensen paa Hiortsholm i Øsløs sogn, Vester Han-Herred, haver jeg forholdt taxationsforretning over dend stærfboen tilhørende veirmølle under 21 Marts sidst at fordre følgende: Befordring med egen heste og vogn fra mit hjem til Hiortsholm anslaaes til 3 miil som for tour og retour a 3t 15min beløber: 1rd.5mk.13sk. Forretningens holdelse i sig selv dens beskrivelse paa 2 ark papir, for segl og udstedelse bedrager i eet og alt til: 4rd.3mk.10sk. De til forretningen brugte tvende taxationsmænd betalt for deres umage: 4 rd. Hvilke syv rigsdaler 23 skilling, Hr. Peder Thorum paa Kiølbyegaard, som skifteforvalter paa sit høj velbaarne herskabs vegne udi bemeldte Jens Christensens stærfboe, haver til mig betalt og derfor qvittere Fieridslef(Fjerritslev) den 30th. Marts 1768 Kraft. Læst i skifteretten efter afg. Jens Christensen Bojer i Øsløs den 12th April 1768, til acten at følge. Teste P.Thorum. Skiftets bekostning anføres saaledes:
Stemplet papir til skiftebrevet 3 sk., for samme at skrive paa 6 ark papir 3rd.3mk., for 4 miil reiser til og fra skiftestedet, samt for umagen med registrering og vurderingsforretningen anføres ikuns 6 rd., vurderings og vitterlighedsmændene for deres umage ved at holde samlinger 1 rd., hvorefter alle tilstedeværende blev tilspurgt om de vidste af nogen maade videre at anmelde endten til stærfboens indtægt eller udgift end som foran findes anført, hvortil de svarede nei, at de indtet vidste mere men intet ønskede hellere end at skiftet uden videre henstand maatte blive sluttet, da alle tilstedeværende arvinger eenstemmig erklærede, at de i alle deele med det passerede var meget velfornøjede og i ingen deel havde noget at erindre, fordre eller paastaae dette skiftes behandling angaaende, ligesom de og forsikrede at dend sal. Mands tilstand var dem ... bekiendt at de ei gjordes nogen proclama fornøden, hvorfor alt i alt de alle lovede at holde skifteforvalteren anger og kravesløs samt uden skade i alle optænkelige maader. Enken erklærede det samme, samt og at skiftet uden videre opsættelse maatte bringes til ende, vilde hun efterlade hendes broderlod, som hun ifølge loven kunde pretendere. Af forestaaende sees da denne stærfboes tilstand at være af følgende omstændigheder nemlig:
1. Indtægten, som befindes saaledes:
A. Boens effecter, løsøre og boehave som 30th dagen er specificeret og vurderet i de nærværende arvingers overværelse og samtykke bedrager sig til den summa 80 rd. 3 mk. 6 sk.
B. Den paa Vesløsgaards grund staaende veirmølle, befindes ved dend derover holdt auction at være bortsolgt for dend summa 51 rd.
C. Endelig kommer stærfboen til beste, de i dag af enken angivne som forhen var forgiort løsøre 8 rd. 4 mk. 8 sk.
Beløber sig i alt til summa 140 rd. 1 mk. 14 sk.
2. Derimod befindes udgifterne og besværingerne saaledes:
A. Brøstfældigheden paa huusene, landgilde til husbonden, enkens begravelses bekostning samt taxationsforretning beløber sig til dend summa 94 rd. 5 mk. 11 sk.
B. Skiftebrevets bekostning, sallarium og videre hafte umage, som foran findes anført beløber sig til den summa 10 rd.
Stærfboens udgifter beløber sig til summa 105 rd.

Naar nu stærfboens indtægter som er hundrede og fyrgetyve rigsdaler, én mark og fiorten skilling og besværingerne som er hundrede og fem rigsdaler toe mark og elleve skilling lignes og liqvideres mod hinanden befindes det at stærfboens midler overskyder udgifterne, som kand komme til skifte og deeling imellem enken og arvingerne, hvoraf enken nyder dend halve deel som er 17 rd. 2 mk. 9½ sk., dend anden halve deel kommer til deeling imellem arvingerne og nyder da den ene af sum, Byefoged Holm 2 søsterlodder som er 6 rd. 3 mk., Christen Mortensens hustru Maren Jensdatter tilfalder 1 søsterlod 3 rd. 2 mk. Christen Andersens hustru Anne Jensdatter (ane nr. 233) tilfalder ligesaa 1 søsterlod 3 rd. 2 mk. Og Christen Thomasens hustru Johanne Jensdatter 1 søsterlod 3 rd. 2 mk. Disse forestaaende arveparter vorder vedkommende imod lovlig afkald og videre lovlig udgift udbetalt naar forlanges. Og som nærværende arvinger eenstemmig som foranmeldt ... Enken med laugværge forlangt skiftet sluttet og skifteforvalteren ei kunde see, at det var fornøden at opsætte dette skifte længere, som ei kunde foraarsage andet end unytte og ... ... til stede for arvingerne, saa blev dette skiftes videre henstand sluttet og tilendebragt, hvilken med samtlige hænders underskrift bekræftes, dato ut supra.
P. Thorum Paa enkens vegne som laugværge underskriver, Niels Christensen Degn. Paa fraværende arvings vegne som tilsynsværge, Chr. Pedersen. Paa vore hustruers vegne underskriver, C.M.C. Christen Thomsen. Christen Andersen. Som vurderings og vitterlighedsmænd, Jens Madsen Schaarup, Niels Jensen Schaarup.

Jens blev gift med 467. Maren Poulsdatter, datter af 934. Povel Mortensen Møller og 935. Anne Pedersdatter, den 24. Jun. 1719 i Gøttrup Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt. (467. Maren Poulsdatter blev født den 23. Okt. 1692 i Vejrmøllen, Kettrup Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, døde den 21. Nov. 1736 i Holm, Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt og blev begravet den 25. Nov. 1736.)

• Forlovelse, 30. Mar. 1719.

  Parnotater:

Han udi Øsløs Sogn, hun i Gøttrup.

Jens blev derefter gift med Johanne Nielsdatter Morsing den 19. Jun. 1737 i Tømmerby Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt. (Johanne Nielsdatter Morsing blev født beregnet 16. Dec. 1704 i Tømmerby Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, døde den 23. Sep. 1784 i Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt og blev begravet den 29. Sep. 1784.)

• Forlovelse, 7. Maj 1732.

  Parnotater:

Han på Holm i Øsløs Sogn, hun i Tømmerby.
Forlovere: Lars Christensen, Anders Pedersen?