3618. Jens Nielsen

  Notater:

Fra Vendsysselske Aarbøger 1938 (s.261-264):
Mest bekendt af alle Sønder Skovsgaards Beboere er den sidste Fæster Jens Nielsen, som boede her fra omkr. 1616 (Han nævnes i Tingsvidne 21/7 1617 (Sejlstrup Lensregnsk.(R.A.) og paa Alterkalken fra 1616 i Ø. Svenstrup Kirke.) til sin Død i Aug. 1660. Man kan uden Overdrivelse sige, at han har været en af Egnens mest kendte og mest omtalte Mænd i sin Tid.
Jens Nielsen er sikkert kommet til Sønder Skovsgaard fra en fremmed Egn, thi var han fra Han Herred vilde det være meget mærkeligt, at hans Slægtninge aldrig omtales. Sandsynligvis skyldes det Fru Sofie Lindenov paa Aagaard, at han er kommet til Han Herred og er blevet Fæster af Sønder Skovsgaard. thi i et Brev, dat. Kbhvn. 10/11 1660 (Tingbogen 12/11 1666.) skriver Fru Sofie til Ridefogden paa Aagaard, at han ved Registreringen af Jens Nielsens Dødsbo maa huske paa, at Jens Nielsen laante 70 Rdl. af hende "det første han kom dertil til at minde den anden Mand ud med, som var i Gaarden før ham". Maaske har Jens Nielsen været fra Sydjylland, hvor Sofie Lindenovs Fader ejede Gaarden Fovslet (ved Kolding), thi blandt J ens Nielsens efterladte Papirer nævnes et Knippe med Breve anlangendes den Ejendom i Vejle<, muligvis har der været Tale om arvet Gods.
I Tingbøgerne nævnes Jens Nielsen ofte, dels som Tingsvidne, Synsmand o. s. v. og dels, fordi han selv havde Sager for Retten. Selvom han i de mange Aar han boede i Sønder Skovsgaard, havde over Hundrede Sager paa Tinget, kan han dog langtfra betegnes som en typisk Proces mager eller Kværulant, der ikke er færdig med en Sag før en ny er under Udvikling. Jens Nielsens Sager drejede sig næsten alle om, at Folk vilde unddrage sig indgaaede Forpligtelser, om Gæld, om Tiende o.s.v.; i slige Tilfælde krævede han sin Ret og fik den som Regel hurtigt og uden at det i den Anledning kom til større Retssager.
Undertiden hændte det, at fjerntboende adelige Personer (f. Eks. flere Gange Vogn Vognsen til Stenshede), som ved Arv eller paa anden Maade var blevet Ejere af Jordegods i Han Herred, overdrog Jens Nielsen at inddrive Landgilde, Skatter eller "Arbejds-penge" (i Stedet for Hoveri), efterhaanden blev han ogsaa selv Ejer af lidt spredt Jordegods, heraf fulgte med Mellemrum smaa Retssager paa Tinget.
I Efteraaret 1630 har Jens Nielsen af en eller anden Grund følt sig forurettet af Herredsfogden Jens Andersen i Vester Torup, thi 13/9 blev der optaget Vidne, "at Jens Nielsen overfaldt og tiltalte Jens Andersen i Torup med mange ubillige Uqvems-Ord, saa han ikke kunde faa Ro eller Lyd her paa Tinget, Kongens Ting", men iøvrigt er det vigtigste Indtryk, man faar af Jens Nielsen ved at læse i Han Herreds Tingbøger, dette, at han efterhaanden blev en meget velstaaende Mand. Et lille Udsnit af hans Tilgode-havender i 1660 (Registrering af Dødsboet 24/9 1660, i Tingbogen 17/9 1666.) viser, at han har været i Stand til at laane Penge og Korn til mange baade adelige og borgerlige Personer: Hr. Jacob i Aarup efter Brev dateret Skovsgaard 3/1 1649: 6 Dl. 1½ Mark, Hr. Jens i Brovst, dat. Brovst Præstegaard 12/2 1658: 8 Rdl. og 5/3 1657: 4 Td. Byg, Velb. Fru Ane Rantzau, Ørslev-kloster 12/6 1657: 5 Td. Rug, Velb. Frans Rantzau, Aalborg. 2/3 1648: 30 Rdl., Claus Sidenborg i Viborg Estvadgaard 15/2 1647: 60 Rdl., Velb. Knud Seefeld Oxholm 2/10 1650: 20½ DL, 10 Tdr. Havre (havde betalt: "1 Td. Vaarsild") o.s.v. o.s.v.
Jens Nielsen var gift med Maren Graversdatter og havde mindst tre Sønner, af hvilke Niels og Christen Jensen døde ugifte paa Skovsgaard før Faderen, medens Otto Jensen blev bosat i "Falde" (nu: Faldgaarde) i Overlade Sogn, Aars Herred. Desuden nævnes tre Døtre, hvis Navne var: Rigborg, Karen og Inger Jensdatter.
Gennem mange Aar, ja vistnok helt til hans Død i 1660, blev Jens Niel en valgt af Ø. Svenstrup Sognemænd til Kirkeværg , ellers var det almindeligt paa den Tid, at dette Hvev kun i nogle faa Aar ad Gangen var betroet en eller to Mænd i Sognet. Kirken rummer endnu tydelige Spor af Jens Nielsens Interesse for den, saaledes er der paa Prædikestolen følgende Indskrift:
ANO 1633 DEN 7 IUNI HAVER ERLIG OC VELACT IENS NIELSEN SKOVSGOR OC SIN HUSTRV MAREN GRAVSDATER PA EGEN KOSTNING GIVET DENE PREKE(STOL).
Altertavlen, som er fra 1646 og sikkert fra samme Værksted som Prædikestolen, har Jens Nielsen antagelig ogsaa helt eller delvis betalt, og den gamle Kalk skænkede han Kirken straks efter at han var kommet til Sognet (1616).
Paa Grund af disse Gaver og de mange Aars Virksomhed som Kirkeværge var det ikke unaturligt, at Jens Nielsen og hans Hustru blev begravet i Korets Gulv, den fornemste Begravelsesplads i Kirken, hvor ellers kun Adelspersoner eller Kirkens Præster fandt deres sidste Hvilested. Der kan næppe være nogen Tvivl om, at Jens Klammers Begra-velse i Ø. Svenstrup Kirkes Kor, som omtales i Pontoppidans: "Danske Atlas" (1769), er Jens Nielsens.
"Klammer" betød ifølge "Ordbog over det danske Sprog": Stærk larmende Lyd; Støj; Larm; især Larmen af (højrøstede) Mennesker. I et Glimt kaster dette 300-aarige øgenavn maaske mere Lys over Jens Nielsens Person end alt det andet, som ovenfor er anført.

Jens blev gift med 3619. Maren Gravesdatter. (3619. Maren Gravesdatter døde efter 1646 i Øster Svenstrup Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt.)