/228./ Ole Jonsen

  Notater:

1765 Dia Misericord (2.søndag efter Påske) Ole Jonsen af NederDraabye en datter til Daaben
kaldet Maria: Christen Ladefogeds hustru bar hende Fadd. Morten Stephansen, Hans
Joensen, Jens Brøgger og Peder Knabes hustru. Manden sad i Arrest siden hand haffte
Besvangret sin Tienneste Pige og var kiørt bort med hustrue, pige og barnet, til Hafn: hvor
Barnet undervegs blev borte og ei fundet...

I Justitsprotokollen for Jægerspris Birk oprulles hele sagen, som tager sin
begyndelse i sommeren 1764 da forvalter Eskildsen foretager undersøgelse om en mulig skjult graviditet og fødsel i dølgsmål. Han skriver til Birkedommeren som følger:
Underdanigst Relation andgaaende den Affaire Concernerende Bonde Olle Joensen
hustrue og Tieneste Piige naunlig Karen Jørgens Datter, som nogle Aar haver tient der, men
nu er gaaed bort, og ingen Oplysning opdaget hvor hun er afbleven, med viidere Mistanken
om hende er formenelig denne
1. Der er løben et Røgte i Byen Nederdraabye at Folk siuntes dette Qvind-menniske maatte
være Besvangret, som
2. Bestyrckes af Chirurgus Hempels Beretning: At dette Menniske var hos hannem
og blev aareladt strax efter Paaske, og da syntes hand noget om det samme, og
3. da Olle Joensens koene noget derefter kom til Dr. Hempel for dette Menniske og Begierede
noget til Piigen at Laxere paa, foregivende hun var Svag, havde forstoppelse og hendes
naturlige Maanedsgang var stoppet etc. Det hand og gaf koenen til hende, og derhos sagde
det blev vel bedre med hende, og spurgte Koenen om Piigen som hand syntes, icke lavede til
Barsel, det Koenen undskyldede hun vidste intet af, og troede icke, thi Piigen havde tient
hende længe, og var aldtiid tyk og føer
4. Nederdraabyes Tieneste Piger, som hafde hende mistænkt, skal have eengang ved deris
Malke Samling anfanget en spøg Visitation, imellem dem selv, for at see hvem der kunde
være beqvem til Amme, og deriblant skal nu have haft fatt på denne p.p. NB hvad deraf vil
udkomme viides ej førend ved Examen ved tinget.
5. Den 9 eller 10 Augustii da bønderne var paa hovmarken at binde Rug, og dette menniske
og var derimellem, blev hun syg, og ej kunde arbejde, men gik hen afsides og lagde sig ved
een anden Korn hob, indtil de andre gik hiem, da hun endelig og gik med derpaa.
6. den 11 Augustii Løverdag om Morgenen i den trauleste høst er dette menniske kommen
gaaende til Færgen og af Færge Karlen Zigmont Pedersen, da hun iilede meget, og med
Morten Stephensen, som da arbejdede med Færgebroen som erindret ej at giøre hende nogen
ophold overført, og strax derpaa kom Olle Joensen og hustrue kiørende efter til Færgen og
bleve overførte; Siden haver de tagen Piigen paa Vognen med dennem, og kiørt paa
Kiøbenhafns Vejen, Seet iblant andre af Laurs Helsing huusmand i Gierlef imellem Maalef og
Ballerup, og hvilket
7. Olle Joensen og hustrue i forhør d.6 Sept. Da Piigen var gaaet bort, nægte at de og har
været paa denne vej, men alleneste i Strøe, hvor Olle Joensens Koene haver een Søster
boende, som skulle have været siug, og derfore var reist over til hende, hvilket har givet
Andledning til
8. At mand i Strøe den 8 Sept har ladet forhøre hos denne Søster, om Olle Joensen, hustrue
og Piige havde været der, og om hun Koenen hafde været Syg, og som hun i begge deele
benægtede, at de ej hafde været der, og hun ej heller været Siug, haver dette givet meere
Supcon og frygt, at de kunde have ført Mennisket hen at føde i Dølgsmaal og derfore
9. er Bonden Olle Joensen tagen i Arrest her paa Slottet i Arrest Kiederen den 12. Sept.
siidste, og bevogts daglig med 3 mand, samt udstæd Stefning, og andvendes ald umage at
faae oplyst hvad mueligt være kand; Imidlertiid er Arrestanten ej belagt med Fange Jern,
førend ordentlig Vidner i Sagen ere blevne afhørt, som efter den udstædte Stefning ej kand
skee førend Torsdagen d. 27. Septemb næstkommende, da Qvind Mennisket, som meldt er
bortrømt og altsaa maatte forkyndes 14 dages Varsel med sidste opholds Sted, Dette var de
Omstændigheder i denne Sag, som Mand for haanden tager til fundament at begynde efter
Jægerspriis den 18. September Anno 1764 Lauritz Eschildsen

Ugen efter følger endnu en skrivelse fra forvalteren, som nu har foretaget
flere forhør:
Continisation af forrige Relations af 18de Sept om Olle Joensens og hustrues samt tieneste
Qvindes Sag.
1. Qvindmennisket Karen Jørgens Datter indbragt fra K.haun hertil i Arrest den 20 Septb. og
samme nat ligeledes Olle Joensens hustrue
2. Den 22 Septbr. holdt forhør og Examen over alle tree Arrestanter først Qvinden som har
fød dernæst koenen og endelig Manden og derved udkommen saavidt man kand skiønne den
hele omgang neml.
a) Olle Joensen besvangret Tieneste Pigen
b) har søgt at skiule det og overlagt at Bringe Qvinden til K.haun i Jordemoder huuset at
giøre Barsel.
c) skal have aftalt med Stephen Rasmussen Matros som er deres paarørende /: Som nu siden
ved Brev opdagede Qvinden:/ at hand skulde befordre hende til Jordemoder huuset i K.haun
naar hun kom til ham.
d) har forlanget Een farbroder af Olle Joensens hustrue naunlig Rasmus Stephensen, som er
een krøbling at skulle kiørt hende til K.haun, men da han nægtede det, kiørte Olle Joensen og
kone selv og tog Qvinden op paa Vognen til dem, da hun i forveien var gaaed over Færgen,
og skal have haft Svøb og Svøbe List med sig i et klæde, og kiørte med hende paa Vejen til
K.haun til imod Herlef omtrent 4 miile
e) Da hun Qvinden der uden for Byen skal have sagt at fødselen allereede var gaaen for sig
paa Vognen har de kiørt tilbage fra Byen ungefehr midtvejs emellem Herlef og Ballerup,
holdt afsides paa Vejen i en liden dal, og der seet efter Qvinden og Fosteret
f) Tagen fosteret fra Hende som de beretter død Olle Joensens Koene svøbte et klæde om det
og bragt det Lidet hen fra Vognen i een Eng med Græs eller RommidTuer, og der lagt det
med lidet Jord og mos overdecket og saa kiørt derfra
3. I gaar den 24 September ladet med Birckeskriver Eller, Chirurgus Hempel og min Søn
bringe arrestanterne Olle Joensen og Kone med Vogne og Vagt til det sted hvor de hafde lagt
dette foster, til deels for at kunde erfahre, om deres Beretning derom var sandt og Tildeels
om det kunde været mueligt at dette foster endnu kunde været at finde, og paaskiønne om
det hafde været dødfødt eller ej, Stedet foreviiste Olle Joensen og Koenen tilstod klædet som
fosteret skal have været svøbt udi, fandt de og lidet fra det sted der angafves at det var lagt
og Koenen paa stedet kiendtes ved var det samme og hende tilhørende syntes og at findes
noget haar og deslige paa men aldeeles intet af fosteret, Endskiønt de med Spade gravede og
med ald fliid søgte derefter, der var icke moese derpaa Stæden, men een Eng og temmelig
højt groft Græs eller Rommed Tuer, og der imellem sluttes at fosteret er bleven lagt af
koenen, Thi qvinden skal icke have været af Vognen fra de paa udrejsen tog hende op over
Bielidts huuset og indtil de om aftenen efter kom hiem og hialp hende af Vognen og ind i Olle
Joensens eget huus. Saa vidt gaar oplysningen til Dato d. 25 September 1764
Lauritz Eschildsen
Sagen oprulles for retten i Jægerspris og stort set alle beboere i Dråby sogn
afhøres i sagen. Retsdokumentene fylder 108 håndskrevne sider, som der
henvises til i Justitsprotokollen.
Ole Joensens ældste bror Anders synes der må gøres noget og han overtaler landsoldaten Niels Jensen og gårdmand Laurs Rasmussen til at befri Ole fra arrestkælderen på Jægerspris Slot natten til den 31. oktober. Han gemte sig efterfølgende på høloftet hos Laurs Rasmussen, men blev pågrebet igen den 2. november.
Det fik vidtrækkende konsekvenser for de 3 mænd. Den 15. november blev
der afsagt dom i Jægerspris Birketing, hvor de idømmes livstid i "Jern i
Kiøbenhafns Fæstning" og mister alt hvad de måtte eje.
Endnu værre blev dommen over Ole, Marie og Karen, som blev afsagt den 20.
december 1764 ved Jægerspris Birketing:
Thi Kiendes For Rætt: at Olle Joensen og Hustrue Marie MortensDaatter bør efter Lovens
6. Bogs 6. Cap: 1. art. at bøde Liv for Liv, og Karen Jørgens Daatter efter næstfølgende
7. art. at miste sin Hals og Hendes Hoved sættes paa En stage samt have Deres Hoved
laad og Jord om De nogen Eier til Kongen for brudt. Og Deres Executions, arrest og
Videre paa dem andvendte Omkostninger at erstattes af Deres Formue.
Imidlertid var praksis at domme af den kaliber blev anket til Landsretten og allerede 9. januar 1765 afsagdes ved Sjællandske Landsting følgende dom:
Thi Kjendes for Rætt: at Karen Jørgensdatter bør efter Lovens 6. Bogs 13 cap: 1 art:
stande aabenbare skrifte og bøde til sit Herskab 12 Lod Sølv og derefter for sin
skiødesløse omgang med hendes Barnefødsel at arbejde i Børnehuuset paa Christianshafn Et Aar; Ole Joensen bør efter samme art: ligeledes stande aabenbare Skrifte bøde til sit Herskab 24 Lod Sølv og efter den paafølgende 24 art: at straffes paa sin yderste Formue og derefter at arbejde i Fæstningen i K.havn i 6 maaneder. Marie Mortensdatter bør for at have fortiet omgangen med Karen Jørgensdatters Barnefødsel at arbejde i Børnehuuset paa Christianshafn En maaned. Denne Sags Bekostning og deres Varetægt udredes af deres Boe saavidt tilstrække kand og det manglende efter vedkommende Øvrigheds Repartition de Amtet at betales. Alt at efterkommes inden 15. dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Justiticus videre befordring. Datum Sædlandsfars Landsting onsdagen den 9. January 1765.
Også dommen over de tre, som hjalp Ole med udbrud af arresten blev
mildere, da de også havde oplyst hvor han gemte sig:
Thi udi allerunderdanigst følge den Kongelig allernaadigste Forordning af 21. Septbr.
1695 Kiendes for Rett: At Anders Joensøn som hoved mand bør udi 3 maaneder, Lars
Rasmusøn, udi 2 maaneder og Niels Jensøn i Een maaned at arbejde udi Kiøbenhafns
Fæstning, samt alle trej at have Deres Boeslod Forbrudte saavel som at betale deres
Arrest og deres Sags omkostning efter billig Regning, alt at efterkommes inden 15te dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Justitions videre befordring. Datum
Sædlandsfars Landsting onsdagen den 9de January 1765.
Marie var jo selv gravid under hele sagen og kunne vende hjem efter en
måneds arbejde i Børnehuset på Christianshavn. Men hvad vendte hun hjem til? Allerede den 25. september var familien sat ud af deres fæstegård i Nederdråby, som blev overdraget til en soldat fra Gerlev, Anders Jensen.
Man kan forestille sig at hendes forældre har taget sig af børnene og hun bor dog stadig i Dråby sogn da den nyfødte Maria døbes i april 1765. Den lille Maria døde dog kort efter og blev begravet den 19. maj. Og 8 dage efter blev storesøster Karen begravet knap 6 år gammel.
Det er også i Dråby kirke Ole Joensen efter udstået straf skal stå åbenbare
skrifte den 27. oktober. Det er helt tydeligt at præsten ikke har tilgivet:
Dia 21 post Trinit blev Ole Joensen efter Dom publice absolveret for horeri i sit ægteskab
og modigste Omgang med det uægte barn det hand tillige med sin hustru efter ald
formodning og hafte ombragt, men formedelst Rettens U-retfærdige behandling dog
blev frikiendt og aleene dømt til 6 maaneders slaverie og aabenbare skriftemaal.
Ole og Marie fik senere en fæstegård i Tørslev under Gerlev Sogn og her kom de sidste 3 børn til verden.

FT 1787: Frederiksborg, Horns, Gerlev, Tørslev by
Ole Jonasen 57 Gift husbonde bonde og gaardbeboer
Marie Mortensdatter 51 Gift madmoder
Marie Olsdatter 17 Ugift børn af første ægteskab
Hans Steffen Olsen 14 Ugift børn af første ægteskab
Bertel Olsen 9 Ugift børn af første ægteskab
Hans Haagensen 42 Ugift tjenestekarl

FT 1801: Frederiksborg, Horns, Gerlev, Tørslew
Ole Jonsen 71 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Marie Mortensdatter 66 Gift hans Kone
Hans Stefan [Olsen] 28 Ugift deres Børn
Bærtel [Olsen] 23 Ugift deres Børn
Mette Larsdatter 23 Ugift Tienestepige

Ole blev gift med /229./ Anne Marie Mortensdatter, datter af /458./ Morten Stefansen og /459./ Maren Haagensdatter, den 4. Apr. 1756 i Draaby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt. (/229./ Anne Marie Mortensdatter blev født den 31. Mar. 1737 i Draaby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt og døde den 23. Jan. 1814 i Gerlev Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt.)

Ole havde et forhold til Karen Jørgensdatter i 1764 i Draaby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt.