994. Thomas Pedersen
(-Bef 1666)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. 995. Ingeborg Andersdatter

994. Thomas Pedersen

  • Ægteskab (1): 995. Ingeborg Andersdatter
  • Død: Bef 1666, Skinnerup Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt
Billede

punkttegn  Notater:

Fra Hundborg Herreds Tingbog:
15. januar 1666: Christen Nielsen, forvalter på Thanderup lader stevne Tomas Pedersens efterladte enke Ingeborg Andersdatter for restancer (landgilde) 1663, 1664 og 1665 samt for lånte penge. Hun skal betale.
15. september 1666: Knud Pedersen i Nordintofft tiltaler Tomas Pedersen i Skinnerup hans enke, Ingeborg Andersdatter for skyld efter brev. Opsat i 4 uger.
10. december 1666: Jens Frøst i Tingstrup fremlagde vurderings vidne for sal. Tomas Pedersens bo i Tingstrup til skifte mellem enken, Ingeborg Andersdatter og børnene Peder, Mergret (ane 497.), Helvig og Maren. Boet skylder efter dom skatter, tiende og soldaterløn for 27 rdl., som boet ikke kan betale, og der bliver intet til de andre gældnere; Knud Pedersen i Norintofft, Poul Salmandsen i Vester Vandet og Laurits Lauritsen i Nør Klit i Lill sogn.
13. juli 1668: Laug Oluffsen i Haring, dommer til Hundborg herredsting, gør vitterlig den 13. juli 1668, at Christen Christensen Høu i Nors, fuldmægtig for Poul Salmandsen i Vesteruandet, har ladet stævne Peder Boedsen i Tinstrup for gæld 30 sldl. efter et gældsbrev som (Peder Boedsens formand) Thomis Pedersen i Tinstrup har udstedt den 2. september 1652. Hertil at svare mødte Niels Christensen i Siørind, fuldmægtig for Christen Nielsen, forvalter på Tanderup, og fremlagde først en dom her af tinget den 15. januar 1666, hvori sal. Thomis Pedresens enke Ingibori Andersdatter blev dømt at betale restancer efter en liste, underskrevet på Tanderup den 8. januar 1666 af Christen Nielsen. Dernæst fremlagde Niels Christensen registrering i sal. Tomis Pedersens bo efter tingsvidne af 10/12 1666, hvoraf fremgår, at gælden overstiger formuen, og hvori bl.a. Poul Salmandsen fremsætter krav om betaling af 39 sldl. 2 mk. Herefter påstås Peder Boedsen (også kaldet Peder Bertillsen) frifundet.
14. september 1668: Poul Salmandsens fuldmægtig Christen Hiu i Nors har ladet stævne Peder Bordsens hustru Margret Tomisdatter og Tomis Pedersens efterladte hustru og fremlagde et gældsbrev udstedt af (Tomis Pedersen) i Tinstrup, opdateret 8/9/ 1652, og kræver betaling af arvingerne. Sagen opsættes 4 uger (men desværre mangler tingbogs-bladene fra 15/9 til 6/12, så sagens afslutning kan ikke ses).
26. august 1672: Knud Pedersen tiltaler Laust Tomsen i Tinstrup og Peder Bordsen ibd. for gæld, som Tomas Pedersen i Tinstrup skyldte til Jens Gregersen i Nordentoft. Laust Tomsen er gift med Tomas Pedersens enke, Ingeborg Andersdatter, og Peder Bordsen med hans datter Margrete Tomasdatter.
Laust Tomsen fremlægger et skiftebrev efter Tomas Pedersen 1666, hvorefter der intet blev til andre kreditorer end husbonden, som endda ikke fik sit tilgodehavende. Han fremlægger også en dom, hvorefter han og Peder Bordsen frifindes for tiltale, som Poul Salmandsen i Vester Vandet havde til dem for Tomas Pedersens gæld.
Dom: Da loven siger, at de som ikke arver, heller ikke svarer til gælden, frifindes de tiltalte, og der tages ikke hensyn til Knud Pedersens krav om, at de skulle bevise, at de havde frasagt sig arv og gæld.
4. februar 1678: Christen Mortensen i Torsted på afgangne Christen Nielsen, forpagter på Tanderup, hans arvingers vegne fører vidner om, at Peder Bordsens øde gård i Tindstrup, som skylder 14 td. hartkorn, kun kan svare af 8 td., og at Jens Frøsts gård i Tindstrup, som skatter af 14½ td., kun kan tåle at svare af 10 td. Amtmanden indstævnet.
26. august 1678: Søren Jørgensen i Thisted på sin husbond, amtsskriver Jens Hansens vegne, fører vidner på, at den avl, korn og hø, som var avlet til Peder Boersens gårdi Tingstrup, som har skattet af 14 td. hartkorn, er blevet ført til dr. Laurits Foss's gård i Thisted, som amtsskriveren Jens Hansen havde i brug i den tid.Indstævnet er Jep Christensen Ref, dr. Laurits Foss's fuldmægtig.
2. september 1678: Amtsskriver Jens Hansen lader fremkalde vidner, der beretter, at de i vinteren 1677 førte korn fra Nystrup til dr. Laurits Foss's gård, som Jens Hansen da havde i brug og boede i. Indstævnet Jep Christensen Ref.


Billede

Thomas blev gift med 995. Ingeborg Andersdatter, datter af 1990. Anders og N. N. (995. Ingeborg Andersdatter døde efter 1666.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 11. Jun. 2024 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af claus-ane-ny@outlook.dk