Christen Thomasen

  Notater:

Fra "Slægtsbog for efterkommerne efter Christen Mortensen født 1781"
Christen Thomasen købte i 1741 en Ejendom i Lund, og Skødet for denne Handel lyder saaledes:
"Kiendes Jeg mig underskrefne Laurs Jensøn Klou, boende i Rolsgaard, og hermed for alle Vitterlig giør, at Jeg haver Soldt, Skiødet og afhendet, saasom ieg og hermed Selger, Skiøder og afhender fra mig og mine Arvinger til Velagte ungkarl Christen Thomsen, Barneføed i Lundbye i Lild sogn paa Hannæs, og hans Arvinger dend mig tilhørende boelig i bem.te Lundbye i Lild Sogn af Hartkorn andsadt efter nye Landmaalings Matricul for 1 Td. 2 Skp. og 3 Fjdk., som ieg mig af Thomas Christensen, nu boende udi bem.te Lundbye, haver tilforhandlet, hvilken fornefnte Boelig med ald dets Eyendom, friehed og Herlighed, det være sig udi March, Agger og Eng, fiskevand og Fæegang, Tørvegrøft og liungslæt, inden og uden Marchskield, som den nu tilligger og af Arrilds tiid tilligget haver og bør dertil at ligge med Rette, indtet i nogen maade undtagen,, forbemeldte Christen Thomsen og hane Arvinger skal have, nyde, bruge og beholde til Evindelig arf og Eyendom, og kiendes Jeg mig Laurs Jensen Klou og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, deel eller Rettighed at have til eller udi forbemelte Boelig eller noget detz Eyendom som forskrevet staar, mens hermed for mig og mine Arvinger frie frelser, hiemler og fuld kommen tilstaar ovenmelte Christen Thomasen og hane Arvinger for alle og eenhvers tiltale, som derpaa kand have at tale med Rette, og om imod forhaabning saa, skede, at bem.te Boelig eller noget detz Rette tilliggende Eyendom blev bem.te Christen Thomasen eller hans Arvinger udi nogen Process eller Rattergang afvunden, formedels min Vanhiemmels brøstchyld, da bepligter ieg mig Laurs Jensen Klou og mine Arvinger, een for alle og nogle for een, at giengive og vederligge meerbemeldte Christen Thomsen og hans Arfvinger ligesaa godt og velbelejligt gods, baade paa, Ejendom og Landgilde Eller derfore fornøyer ham, inden 6 Samfulde ugger dernæst efter, og holde bem.te Christen Thomasen og hans Arvinger for bem.te Skadesløs i alle maader.
Detz til ydermeere bekræftelse haver ieg dette mit udgifne skiøde med egen Haand underskrevet og mit Zignehte hostrycht og venlig ombedet Velagte Dannemænd, Anders Christensøn Skomager og Anders Christensøn Kierrup, begge boende i bem.te Lundbye, med mig til vitterlighed vil underskrive og forseigle.
Datum Lund dend 13. October Anno 1741.
Laura Jensøn Klou.
A. Chr. Kierrup. Anders Christensøn Skomager."

Christen Thomasen købte desuden i 1761 en Gaard i Lund, som han senere bortfæstede til den ældste Søn, Thomas Christensen.

Efter Christen Thomasens Død blev der afholdt Skifte, hvilket i Uddrag lyder saaledes:

"Anno 1772 den 8. October indfandt sig udi Stervboen efter afgangne Christen Thomsen i Lund i Lill Sogn, efter een til Deres Exellence, Høyædle og Velbaarne Baron Holch, af Enken Johanne Jensdaatter under 1. Aug. sidst indgivne Memorial, Laura Skipper Hvid til Aagaard med tiltagne 2de dannemænd, nemlig: Velagte Niels Madsen Rotbøll i bem.te Lund og Niels Christensen Smith af Sønder Arrup-Bye, og var da Overværende bem.te Enke med Laug Wærge Hr. Peder Bedsted i Lund tilligemed Børnene, Neml.: Thomas Christensen, som haver Stervboens Gaard i Fæste, Jens Christensen, 17 aar, hos broderen, Nock Maren Christensdatter (ane nr. 115) , 24 aar, Leene Christensdatter, 22 aar, Anne Kirstine, 19 aar, Inger Marie, 13 aar, og Birgitte, 11 aar, hvilke Børns Fødde Værger og nærmeste Paarørende var Seig. Diderich Galttrup i Thisted og Niels Kortbech fra Wild Sund i Thye, boende i Mors-Land, og paa begge Deres Veigne var mødt erneldte Sr. Niels Kortbeck af Mors, og blev forrettet, som følger:
Hvorda først blev læst og paaskreven højbem.te Resolution. Og derefter videre fremlagd af Enken Johanne Jensdatter det hendes Salig Mand paa et Plæt heri Lundbye givet Skiøde, som er Hartkorn 1 Td. 2 Skp. 3 Fjdk. af 13. Oct. 1741, udgivet af Laurs Jensen Klou, og læst paa Han-Herreders Ting d. 14. Oct, 1741, Nlock fremlagde Enken Skiødet paa Stervboens tilhørende Gaard af 18. Marts 1761, udgivet af Sr. Larsen i Wester-Thaarup.
Endnu fremlagde Sønnen Thomas Christensen det hannen paa Stervboens Gaard her i Lund meddelte Fæstebrev.
Derpaa blev aabnet og Registrerings og Vurderings Forretning fuldført, som følger:

Den Sal. Mands Kiste og Klæder:Rdlr.Mk.Sk.
1 Furre Kiste med Laas og Nøgel2.0.0
1 graae Vadmels Kiortel1.0.0
1 sort og brun do. undertrøye0.5.8
1 blaae Vadmels Undertrøye med Metal Knapper0.3.8
1 dito Vest0.3.0
1 Skind Vest med Staal Knapper0.5.0
1 bedredo.1.0.12
1 par Sorte Skind Buxer0.3.8
1 par guule do.0.2.0
1 par hviide do. af Klæde1.2.0
1 par mørke bruune do.1.0.0
1 gl. sort Klædes Vest0.5.0
1 mørke bruun undertrøye1.0.0
1 bruun Klædes Kiortel2.2.0
1 do. gl. Vest0.2.12
1 stribet Callemanqves Natttrøye med 16 Stk. smaae Sølv Knapper1.2.0
1 do. brøstdug0.3.0
1 stribet hiemgiordt do.0.2.0
1 gl. Hatt, 12 Sh., 1 Foered Hue0.2.4

Udi en Seng:
1 rød og hvid Olmerdugsdyne3.0.0
1 bruun stribet do. underdyne2.4.0
1 Dyne Vaar1.2.0
1 do. med blaae tavlet Vaar0.5.0
1 do. Pude0.5.0
1 par Hørgarns Lagner1.2.0
1 dyne Vaar0.4.8

Enkens brugende Sæng forbeholdt hun sig uden at blive Registreret eller Vurderet; dernæst foreviste Enken følgende hende tilhørende:
1 Væv med alt sit tilhørende Reedskab2.0.0
1 Rock0.2.8
1 Stoel, 1 par nye Karrer0.4.0
1 Hegel0.0.12
1 lille Rundt Bord med Skuffe0.1.8
1 halv Tønde Karr med Jerngjord0.2.8
1 Bære Kar med 2de Jerngjorde0.2.0
1 Spand meddo.0.1.0
1 drøfte-Trug0.0.6
1 gryn Kube og en Løb0.0.12
1 Selde og et Sold0.1.8
1 Øll Tønde0.2.8
1 jern Gryde paa, 4-5 Potter0.3.0
1 Teigne0.0.8
1 god Malke Koe8.0.0
2de Faar1.2.0

I det øvrige tilhørte Enken En deel dagltg Boeskab af Steen og Træe-Vahre, saasom, Fade, Tallerkener, Skeer og Melke-bøtter samt andet Huusgeraad, som ikke kunde andsettes formedelst samme ey tilhører Enken, uden naar hun maatte flytte fra Sønnen.
Det øvrige i Stervboen var de hos Enken hjemmeværende Pigebørn deres Kister og skrine samt Klæder, som bliver dennem Reserveret, og ey her er at andføre. Og som ikke videre af Løsøre blev forevist at vedkomme denne Stervboe tilhørende, saa blev det den afdøde og Enken tilhørende her i Lundby beliggende Plads, som ef-
ter foran benævnte Skiøde er 1 Td.2 Skp. 3 Fjdk. Hartkorn, som beboes af Niels Jensen, samt med nogle af de der tilliggende Jorder, og svare deraf for alt, aaritg leye-Penge 5 Rdlr., ----

De øvrige af samme Steds Eyendom bruger Enken efter Behag og svarer alle Contributioner af Hartkornet, og naar samme bereignes, bliver intet fra samme til Landgilde.
Endnu findes paa, samme Pladses Toft, staaende: En Liden VeyerMølle, som i alt blev efterseet, og efter bedste, Skjønsomhed vurderet for 80.0.0
Den af Sønnen Thomas Christensen i Fæstehavende Gaards Plads, hvoraf hand efter fremlagde Fæste Brev skal aarlig svare 8 Rdlr., og efter det foran Indført Skiødes Indhold blev vurderet for210.0.0
Skifteretten forespurgte sig, om noget viidere var, som Stervboen burde komme til indtægt.
Enken med Laugværge og øvrige Tilstædeværende erklærede, at de ey vidste meere at anmelde eller var til denne Stervboes Indtægt.
Er saa heele Boens Beløb 332.1.6
-----------------

Derpaa blev Udgielden foretaget og meldte sig:
Jens Gregersen i Wuust og fremlagde Een til ham af Sl. Christen Thomsen i Lund under den 28de Martii 1761 udgiven Pante Forskrivning for Capital 200 Rigsdaler, hvoraf Renterne til sidste Omslag er betalt, som blev læst og paaskreven 200.0.0
Enken tilhiendegav, at hendes Sl. Mands begravelse havde kostet, som hun endnu er bortskyldig 8.0.0
Og derimod Reserverede hun sig hendes Begravelses Bekostning tillige 8.0.0
Dernæst blev foreviist En Specification, hvorefter Enken var skyldig til adskillige11.2.5
-----------------
Stervboens bortskyldige227.2.5

Efter at saadanne Omstændigheder var Enken forklaret, og hun med Laugværge og Børnenes Værge nøye havde overlagd, at naar dette Skifte-Brevs Bekostning blev beholdningen fradraget, ville det overskydende ikkuns blive en meget ringe deel til deeling, og paa hver Lodd til Børnene, og om det skulle giøres i Penge, som Stervboen tilhørte, og derpaa andvendes de udkrævede Omkostninger, ville det neppelig udgiøre den Beholdning, det efter Vurdering beløber sig til, og saa var hun med Børnene og de tillige med hende sadt i Armod, og fra alle Næringe Veye, som de kunde vente at have nogen hielp af. Efter saadan Overveyelse toeg Enken, med Laugværges Samtykke den Resolution, at hun ville give og overlade begge Sønnerne deres Sal. Faders Klæder til Deeling, og den yngre Søn, som ingen Kiste havde, hans Sal. Faders Kiiste Forlods at tage, imod en hans Broder forhen havde faaet, hvilken Kiiste og Klæderne er vurderet for 16 Rdlr. 2 Mk., Og derimod ville hun, at Pigebørnene behold Sængeklæderne og Linnet, som efter Vurdering er 10 Rdlr, 4 Mk. 8 Sk.
Og naar fra Boens Beholdning, der er 105 Rdlr. 5 mk. 1 Sk. først gaaer Skiftets Bekostninger, og det igien blivende deehles til Enken, den halve deel, og hendes Broderlodd først fradrages, bliver det en Ringe Part for Børnene, de kand faae, og naar sidstmeldte Børnene overladte Klæder, der beløber sig til 27 Rdlr. 0 Mk. 8 Sk., der fradrages, ville det blive meget faae Dahler, der ville blive paa enhver Lodd, men naar det bliver samled under hendes Eye, ville hun, nemlig Enken, stræbe deraf at underholde Børnene, fornemmelig de yngste Pige Børn,Inger Marie og Birgithe, og som disse intet til denne Tiid havde faaet fra deres Forældre, Saa ville hun, at de efter hendes død skulle alleene beholde hendes Kiiste og Klæder, og ville Gud lade hende leve og blive ved Helbred nogen Tiid her, ville hun giøre endhver af sine Børn godt af yderste Ævne og frendeeles, som forhen blive Dem en godgiørende Moder, og ville Gud at nogen af den imidlertid bleve i Ægteskab forsynet, ville hun tillige med Sønnen Thomas Christensen være behielpelig, at de maatte faae efter Ævne andstændigt bryllup og Trolovelse. Og paa saadan Maade haabede hun, at Gaarden, Pladsen og det lidet Boehave med videre blev hende til Eye og frie Brug, ligesom forhen overladt, og dette udi ingen Deel skulle hun forøde eller forkomme, uden hvis den allerhøyeste Nødvendighed udfordrede til Børnenes Opdragelse, og naar Stervboen hende saaledes overlades, forsikrede hun, at betale ald Stervboens Gield, uden Børnenes eller Høye Herr Skifteforvalterens Ansvar.
Den myndige Søn Thomas Christengen imodtog sin Moders Tilbud, som noget, der alleene sigtede til at forsyne og opføede hans yngre Søskende, og tillige indgick at være sine Søstre, om nogen af dem i hans Leeve-Tiid blev gift, behielpelig, her i Stervboen at faae en skikkelig Trolovelse og Bryllup efter hans Ævne og Omstandigheder.
De øvrige Børn og Deres nærværende Nærmeste Frende og Værge, Sr. Niels Kortbech, som tilfulde var Boen bekiendt, havde intet imod deres Kiære Moders giorte Erklæring og Tilbud, men ligesom Sønnen andsaae det som det eneste Middel til Børnenes Conservation og een sømmelig Opdragelse.
Enken erindrede ellers at have sig Reservered, hvad hendes Søn Thomas Christensen efter sit foran anmeldte Fæste-Brev er hende pligtig, saalænge Gud under hende Livet, ligesaavel saalænge hun er hos hannem forblivende, som om hun uventelig skulle finde fornøden, at flytte til bem.te Lille Plads her i Lundbye eller anden Stede hen.
For yderligere at oplyse Boens Tilstand, blev denne Bereigning giort saaleedes:

Heele Boens Tilstand er332 Rdlr.1 Mk. 6 Sk.
Boens Gield er227.2.5
-----------------------------
Boens-Beholdning105 Rdlr.5 Mk. 1 sk.
deraf Enken den halve deel52 Rdlr.5 Mk. 8½ sk.
-----------------------------
og Børnenes anden Deel 52.5.8½
hvorfra afgaaer Enkens Broder-Lod 4.1.2
-----------------------------
Er48 Rdlr.4 Mk.6½ sk.

deraf er Børnene efter Enkens Tilbud tillagt 37.0.8
------------------------------
Igien at tilkomme Børnene11 Rdlr.3 Mk.14 Sk.
Som skulde deeles til 2de Brødre og Fem Søstre; dog skal først fradrages dette Skiftes Bekostning, og saa bliver Beholdningen for Børnene en meget ringe Deel, af nogle Marck og Skillinger, hvilket Enken, Børnene og Værgen meget vel havde indseet.
Credttorerne vare fornøyede med Enkens Bud og reserverede sig deres Rett alleene til hende.
Og som intet videre var under denne Forretning at foretage eller nogen var, som meldte sig videre, saa blev den til videre approbation, Slutning og udstædelse udsatt og saaleedes at være forrettet, tilstaaer vi samtlige underskrevne.
Skifte-Stædet i Lund den 8de October 1772.
Laurs Skipper Hviid.
Thomas Christensen.Johanne Jensdatter,
Sal. Christen Thomsens Enke.
Niels Kortbech.Som Laugværge: P. Bedsted.
N. Madsen Rotbøll. N. Christensen Smith."
I 1780 afhændede Johanne Jensdatter Gaardene i Lund til Sønnen Thomas Christensen, og i 1787 boede hun endnu i Gaarden, men imellem dette Tidsrum og 18o1 er hun saa flyttet hen til Datteren Inger Marie og Svigersønnen Morten Jensen i Bjerget.

Christen blev gift med Johanne Jensdatter, datter af 466. Jens Christensen Bojer og 467. Maren Poulsdatter, i 1748 i Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt. (Johanne Jensdatter blev født den 16. Mar. 1724 i Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, dåb den 19. Mar. 1724 og døde den 18. Maj 1806 i Bjerget, Lild Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt.)

  Parnotater:

Sandsynligvis er de viet i Øsløs Sogn, da hun er født der. Vielser er dog først registreret fra 1783.