Clemen Smagbier Jensen
- Født: Abt 1544, Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt
- Ægteskab (1): Maren Christensdatter i 1583 i Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt
- Ægteskab (2): Anna Olufsdatter i 1598 i Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt
- Død: 18. Jun. 1626, Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt i en alder omkring 82 år
Notater:
1580: Borgerskab som købmand. "Aarhus Bys gamle Borgerskabsprotokol for Aaret 1580: >Clemen Jensen svor Eed, gaf'' ingen borgerskab, thi hans Fader var borger<. Meningen er den, at Clemen Jensen i 1580 svor Borgered og blev derved Borger i Aarhus, men da hans Fader var Borger, skulde han intet betale herfor."
21 okt. 1591 Clemen Jensen Smagbier sælger gården på hjørnet af Studsgade og Graven til Oluf Bonde
ca. 1600 Det er formodentlig Clemen Jensen eller sønnen Søren Clemmensen, som byggede gården. Ejendommen en rest af den såkaldte Frands Hansens gård var den første af byens gamle ejendomme, der i 1915 blev flyttet til Den Gamle By efter Borgmestergården. Huset var oprindeligt på 15 fag, hvoraf de 7 fag blev flyttet til Den Gamle By, 6 fag var for længst borte, af resten 9 fag [2?] blev portfagene ikke skønnet egnet til flytningen. De blev i en periode brugt som økonomibygning for Stadsgartneren og i 1934 indlemmet i museet som ramme om guldsmedens og urmagerens værksted.
1612 til 1626 Clemen Smagbier ejede Mejlgade l.nr. 67 og 68.
21 jul. 1626 Skifte imellem hans Hostrv Anne Oluffsdaatter saa och Børn och Barnebarn Johan Nielsøn, huis Bundegaard och Kiøbstadsgods saa och Løsøre verre sich ved hvad Naffn dett ehr eller verre kand, inttit undtaggen udi nogen Maade ephtter Schifftebreff och Affkald bemeller sig. Anna Oluffsdaatter annammit siulff hindis egen Part. Peder Christophersøn Byefouget sin Hustru Zidtsell Clemensdaatters Part, Christen Karlsøn Christen Clemendssøns som da var udenlands, Søffren Clemendssøn sin egen och sinne tvende Søstre Maren Clemensdaatter Karen Clemensdaatter saa och Broderbarn Johan Nielssøns Vegne som hand er rette tilfød Værge for och gall Affkald derforre<. Senere er tilføjet i Overformynderiprotokollen: >Maren Clemensdaatter finge siden Anders Lydichsen, Karen Clemensdaatter Her Christen Nielssøn Friis i Rorup och Johan Niel- søn døde anno 1633, 17. Nouwembris
Ved koret i Aarhus Domkirke ligger en smukt udført ligsten med basrelief nordøst for alteret. Stenen har tre skikkelser, en mand og to kvinder i lange folderige kjoler, manden er i kappe og alle tre har pibekraver på og morsomme udskæringer foran i dragterne svarende til tiden omkring år 1600. Teksten på stenen er: >Her ligger begravit erlig og velact Mand Clemit Jensen, Borger og Rådmand her i Aarhus, som døde 18 Juni Anno 1626 - med sine tvende Hostrver Maren Christens Daater fød i Hderslef som lefde tilsamen paa fjortirade Aar oc aflede 6 Sønner oc en Dater oc døde dn 28. Oktober 1597 oc erlig oc gudfrøgtige Qvinde Anne Olofsdater som døde den 11. Febr 1650 - Al. 72. Gud gifve denom det evig Lif.< Oprindeligt har stenen været anbragt i midtergangens gulv ud for de to kvindestole ved pillen over for prædikestolen op mod det sted, hvor døbefonden nu er placeret jf. Hertel i hans bog II #162 om Aarhus Domkirke.
Clemen blev gift med Maren Christensdatter i 1583 i Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt. (Maren Christensdatter blev født omkring 1560 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt og døde den 28. Okt. 1597 i Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt.)
Clemen blev derefter gift med Anna Olufsdatter, datter af Oluf Bonde Sørensen og N. N., i 1598 i Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt. (Anna Olufsdatter blev født omkring 1578 i Haverslev Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt og døde den 11. Feb. 1650 i Aarhus Domsogn, Hasle Herred, Aarhus Amt.)
|