Christen Iversen Gamst

  Notater:

Kordegn og bogbinder
8.10.1659 aflagde han ed som hører ved Ribe Skole

H.Hjorth-Nielsen: De fem ældste led af en familie Gamst fra Kolding (Personalhistorisk Tidsskrift 75. Årgang (13. række 3.bind) 1955):
I Kolding Kirkebog benævnes han ved Børnenes Daab som Bogbinder Christen Iffversen indtil 1654, da han benævnes Kordegn, og først ved sin Død kaldes han „Kordegn og Bogbinder Christen Iffversen Gamst". Tør man dømme efter Kirkebogsindførslerne, har han først opnaaet Kordegneembedet 1653 eller 1654. Tilnavnet Gamst har han aabenbart først brugt i sin sidste Tid. Det vil være vanskeligt, vel sagtens umuligt, at paavise Forbindelsen mellem Christen Iversen Gamst og Landsbyen Gamst tæt ved Kolding, men at en saadan har eksisteret, tør vel være udenfor al Tvivl. Formentlig har han taget Borgerskab i Kolding som Bogbinder, men Byens Kæmner-regnskaber for Aarene 1639, 1641-55 og 1657-61 mangler, og dermed ogsaa Navnene paa de Folk, der i disse Aar har taget Borgerskab. Man har Lov at gætte paa, at den Iffuer jacobsen, der 18.Juni 1651 stod Fadder til Christen Iversens søn Jacob, er Christen Iversens Fader, og den Karen, Iver Degns, der nævnes i en Skillingstakst fra 1662, kan være hans Moder, men mere end Gætteværk bliver det ikke.
Navnet Gamst findes paa Christen Iversens Tid benyttet som Familienavn af adskillige Personer, som det næppe vil lykkes at bringe i Slægtskabsforbindclse. 1644 begravedes i Ribe Domkirke Købmanden Thomas Jensen Gamst, og i Kolding levede 1641 en Anders Hansen Gamst og 1664 en Søren Andersen Gamst. En Hans Pedersen Gamst tog 1. December 1692 Borgerskab i Bergen, og det siges ved denne Lejlighed, at han var fra Kolding. Saalidt som det kan nytte ved Hjælp af de for- holdsvis fattige Midler, der for Midten af det 17. Aarhundrede er til vor Raadighed, at prøve paa at finde en Forbindelse mel- lem disse Personer, saalidt kan det nytte at opstille Formodninger om Slægtskabsforhold paa Grundlag af Fornavnene. Navnene Bertel, Iver og Jacob, der er udprægede Fornavne indenfor den her behandlede Familie Gamst, forekommer i Mængde i Kolding netop i Midten af 1600-Tallet. 1654-86 var Bertel Christensen Hospitalspræst i Kolding, og hans Hustru Karen var 1657 Fadder til Christen Iversens Datter Anna. En Niels iversen var Byfoged i Kolding, død 1658, men efter Kirkebøgerne at dømme var der intet Slægtskab mellem ham og Christen Iversen.
Det falder vanskeligt at domme om Stamfaderens sociale og økonomiske Stilling, idet Skifte efter ham ikke er afholdt, og Skifteprotokollen mangler for 1679, da Hustruen døde. At dørnme efter de Personer, der har staaet Faddere ved hans Børns Daab, har han allerede 1648 staaet i Forbindelse med den lærde Del af Byens Befolkning, men dette kan vel rimeligst forklares ved hans Arbejde som Bogbinder, idet jo kun faa Mennesker udenfor Gejstligheden samlede Bøger. Blandt Fadderne kan nævnes: Jens Hundevad, residerende Kapellan i Kolding, død 1659, Magister Peder Svane, Rektor Johannes Jeremias Wolff og Raadmand Henrik Ruse. Muligt er det disse Forbindelser, der har bragt ham frem til Kordegneembedet, men uden Kundskaber har han dog næppe været, selv om han ikke har været en studeret Mand. Der er iøvrigt andre Eksempler paa, at Degnen i Kolding tillige var Bogbinder. En af Christen Iversens nærmeste Efterfølgere, Salomon Jacobsen Lund, var saaledes Degn, Klokker og Bogbinder.

Christen blev gift med Else. (Else blev født omkring 1620 og døde den 21. Dec. 1679 i Kolding Sankt Nikolaj Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt.)

  Parnotater:

Tidspunktet for Ægteparrets Vielse og hendes Slægtsnavn eller Patronymikon kendes ikke.