Christen Jacobsen Aarestrup

  Notater:

Student 1724, Kand. phil. 1725, Hører i Kallundborg 1735, Klokker, Kordegn 1741,
Stiftsøvrigheden gav kaldsbrev på kordegne- og skoleholderembedet til student Christian Jacobsen Aarestrup, der i fem år havde været hører i latinskolens anden lectie. Aarestrup modtog embedet den 1. januar 1740, samme år afgik klokker Smidt ved døden. Blandt ansøgerne til klokker tjenesten fandtes Casten Cruse og Aarestrup, Magistraten ville have Cruse, men provsten, hvis eftermæle lyder, at han viste en ærlig, mandig embedsførelse, kunne ikke forlige sig med, at den verdslige stand så almindeligt søgte at tilsidesætte gejstligheden og undertrykke dens privilegier, og anbefalede derfor meget stærkt at forene klokkerembedet med kordegne- og skoleholderembedet. Magistraten havde hidtil valgt og kaldet klokkeren, men nu nægtede biskop Hersleb at godkende valget af Cuse og gav kaldsbrev til Aarestrup, som forpligtede sig til selv at lønne så skikkelig en graver, der både kunne grave gravene så og at forrette i kirken det, som læsningen i skolen kunne forhindre. Indvånerne ville ved denne ordning lettes, da de fik kun een person at ofre til, mente Aarestrup, og „Gud ved, at det lidet, jeg nu har, måske kan blive ringere, end man venter, når der ofres til tvende". Således gik det til, at Aarestrup '97 og senere hans efterfølgere '97 blev både kordegn, skoleholder, klokker og graver, men det var en streg i hans regning, at man fratog ham kirkens klokkerløn, Der manglede endnu at skaffe ham en embedsbolig, men da Aarestrup gav bud på den ledige klokkerbollg, godkendte myndighederne, at han fik skøde på huset for 36 rd., fri for ar svare byens byrder, sålænge han det ejer og selv bebor. Den 20. december 1740 udstedte borgmester Berendtt Stub skødet.

Biskoppen havde mange bryderier over sager fra præster og degne, men også muntre stunder som f.eks, da kordegn Aarestrup i 1757 klagede over, at skoleholderen ved Byskolen havde gået ham i næringen ved at skrive testament (en skildring af den afdødes levnedsløb) over en afdød borger. Det kaldte degnen, for "malitie mod mig", da alle, han havde skrevet testament for, havde været „meget fornøjede".

Christen blev gift med Johanne von Staden, datter af Johan Henrik von Staden og Else Margrethe Jacobsdatter Gamst, den 18. Dec. 1736 i Ubby Sogn, Ars herred, Holbæk Amt. (Johanne von Staden blev født den 22. Jul. 1714 i Store Fuglede Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, døde den 20. Nov. 1783 i Kalundborg, Ars herred, Holbæk Amt og blev begravet den 27. Nov. 1783.)

• Forlovelse, 26. Sep. 1736.

  Parnotater:

Lejlighedssang fra bryllup 1736
Papir var i ældre tider et dyrt materiale, så papir affald blev ofte genbrugt som fyld i bog-bind. Da Statens Arkiver fornyede bindet om embedsbogen fra Røsnæs Pastorat fra 1738-1815, fandt man to slidte, iturevne og svært læselige papirstykker med skrift på begge sider. I 2013 blev disse papirstykker konserveret, og det afslørede en lejligheds-sang fra et bryllup 1736 i Ubby Kirke ved Kalundborg. Gommens navn er slidt væk, men i Ubby Kirkes kirkebog står, at brylluppet stod mellem klokker, kordegn og cand. phil. Chresten Aarestrup og jomfru Johanne von Staden.
På forsiden står: "Anno 1736 d. 18 decembr da brudgommen,
dend hæderlige og vellærde mand, (Chresten Aarestrup) og bruden dend vel og dyd-ædle og Gud-elskende jomfrue Jomfr Johanne von Staden, offentlig indgik med hverandre en kiærlig
ægte-samling i Ubby Kirke, blev disse faa linier '96 baaret paa
brude-bordet for brudeparret og bryllups giæsterne. Ærbødigst som skyldigst af Peder Gamst".
Brudens mor var af Gamst-slægt, så sangskriver en er nok brudens morfar, morbror eller fætter.
Sangen består af 6 vers á 4 linjer med rim mellem 1. og 2. linie og 3. og 4. linie. Hvilken melodi, sangen er skrevet på, vides ikke, og måske er den bare deklameret som digt.
Enkelte ord og linjer er slidt væk, men en del kan gættes med ret stor sandsynlighed.
Sidste vers lyder:
"Jeg tror dend tusind skalk, dend venlig hiertefænger
brud-par saaret har, saa det til hierte trænger.
Mig synes, at de er paa milten gandske stødt,
saa deres hierter er af saar et bleven blødt"