*616* Jacob Eilersen

  Notater:

Han kan ikke være født i Eilers ægteskaber med Johanne Nielsdatter eller Margrethe Pedersdatter, der kun fik 1 søn, men hvem af de næste hustruer, der kan være hans mor, nævnes ikke i skifterne. Meget tyder dog på at han var søn af Karen Hansdatter og dermed født før 1625.
På epitafiet i Vordingborg, turde han være den næste søn i rækken efter Jørgen.
Jacob Eilersen må have bosat sig i København ligesom sin halvstoresøster Karen, i al fald omtales
også han i Holmens kirkes kirkebog. Det var således i Holmens kirke at han i år 1648 ægtede en
Birgitte Klausdatter.
I kirkebogen for viede 1647-96 hedder det: "dend 12 ditho [septbr. Anno 1648): Jacob Eiljyrthß han blev viet til "Birgete Klaúßdaather". Som forlover havde de en "Morten Mikelsöns
Proviant skriffuert" Måske havde Jacob et lignende prestigefyldt hverv, måske i svogeren Jacob
Madsen Braads blomstrende forretning.
Jacob var således ungkarl, da han giftede sig, hvis han var født omkring 1625, ville han have været
omkring 23 år gammel i 1648.
I skiftet efter sin far i 1640 optræder han imidlertid som egen værge, og det betyder han må have
været mindst 18 år i 1640, hvilket placerer ham i ægteskabet mellem Karen Hansdatter og Eiler
Jacobsen.

Rådmand/Borgmester i København.

6.3.1659 står hans hustru Birgitte fadder i Holmens Kirke for Jens Larsen "bag Børsen"'s datter Anne-Margrethe.

Nævnt i "Forsøg til Femte Christians historie som en indledning til Fjerde Friderichs" Kiøbenhavn 1792:
Efter hans kongl. Maytts Naadigste Befaling vilde Jacob Eilersen, Slotsskriver, lade befalde sig tillige med Proviant-Skriveren Hans Hansen, som og herom er advaret, udi denne nu forestaaende, Gud give Lykke, Arvehyldning at møde d. 18 October nestkommende, da samme hyldning er berammet, denne Stads Deputerede hr. Borgemestre og Borgerskabet, samt de andre Stænders Fuldmægtige, og dennem op paa Drabant-Salen uden for hans kongl. Maytts. Gemach indføre, og naar de andre Stænder efter hans kongl. Maytt. til hyldingsteden nedfølges, da dennem igjen did nedfølge og ombede de vilde sig imellem skankedverket og theatrumet opholde indtil de vorder paaraabet, og naar der da alting forrettet er og sig de andre Stænder igien til Slottet begivet, da dennem ombede, de iliigemaader vilde giøre hans Maytt. Geleidt og der til Maaltid forblive, hvorfore naar hans Maytt. er opkommen med de samptlige Stænder og de her paa Dantse-Salen overføris, da dennem iligemaade overledsage, og ved de dertil forordnede disse lade accomodere og siden i beste og Sømmeligste maader tractere, derudi forrettis hans kongl. Maytts. naadigste villie og behag.
Kiøbh. d. 15 October Ao. 1660

Fra "Historiske meddelelser om København" 1927 s. 188, 189, 190 og 372:
s. 188-189: (De parceller, der udlagdes syd for Vesterbrogade i 1650'erne, havde for en stor del været gartnerhaver og fiskeparker). Langs Roskildegade fik følgende skøde (Facadelængden tilføjes): hjørnet af Tværgaden bl.a.: 3.12.1652 Jacob Eilersen (69 alen).
Gartner Peder Pedersen Kiembs afstod 1639 en trediedel af de samlede jorder til sin stedsøn Jens Jochumsen, hvis enkes anden mand Ole Olsen 1651 solgte denne jordlod til slotsskriver Jacob Eilersen. Den var da 67 alen bred og 155 alen lang og lå vest for Peder Pedersen, øst for den øde plads, sønden for Reberbanen, og Eseias Fleischer Apothekers nyopførte hus lå norden op til den.
s. 190: Stor værdi havde disse grunde ikke. 1675 synes Eilersen at have sendt afskrift af skøderne til magistraten, formentlig i anledning af Vejkomissionen, og da Giethusskriver Jens Ibsen Trøstrup købte ejendommene efter Eilersens død af hans arvinger og 1692 forelagde Magistraten skøderne til opkrævning af jordskyld, kendte man ikke engang dennes størrelse. Det siges da af kæmneren, at de "er nogle før belejringen beboede, men nu øde og uindhegnede pladser af ingen værdi"
s. 372: (i forbindelse med forlængning af vandledninger fra Emdrup Sø til Rosenborg, således at de nåede helt ind til slottet (Kongens ordre af 17.2.1655)): Imidlertid lod dog nu Axel Urup, der som ingeniør forestod Fæstningsanlægene, Slotsskriver Jacob Eilersen, ingeniør Peter Byusser, Albertus Mathiassen og Knud Vandkigger foretage en besigtelse af pumpevandets søer og grøfter. Thi som Urup siger, der har i forrige åringer været stor mangel på vand i det hele, fordi man ikke om foråret har forvaret vandet, men ladet det løbe ud ved Langvaddam, ved Ny Vartou og ved Gl. Vartou (fra Emdrup Sø), uden Vester Port (i Kammen) og ved Møllen inden Vester Port. Besigtigelsen fandt sted 28.5.1655.

Gravplads i Sankt Nikolaj: 14): 1652 købt af slotsskriver Jacob Eilersen for 150 sldr. 1687 forenet med 15) til eet muret gravsted. 1756 averteredes efter arvinger. 1757 solgt til postmester Johan Jørgen Lassen for 150 rdl. 1772 købt af vinhandler Wilhelm Hendrich Klingbergs arvinger. Flg.
begravelser kendes: Jacob Eilersens to børn 28. juli 1652, 8. okt. 1655 -�(Jacob Eilersen
og børn ca. 1687) - Birgitte, sal. rådmand Jacob Eilersens, 7. nov. 1690.
15): [Formentlig ejet af kirken indtil foreningen med 14)]. Flg. begravelser kendes før 1687 Jacob Glud medtjener til kirken 26. okt. 1644 - sammes hustru, Karen 11. april.1648.

"Fra Frederiksborg Amt 1913" s.31-33:
Var i 1662 Assessor ved Hofretten i en sag mod "kongelig bestyrer af ferskvandsfiskeriet i Nordsjælland" Jørgen Jentzmer. Han kunne i 1660 ikke opfylde kontrakten om at aflevere dammene i fuld orden og med besætning samt fiskeredskaberne. Han blev dømt i 1660 ved Frederiksborg Birketing til at opfylde sin kontrakt til punkt og prikke. Jentzmer døde, men hans enke og en søn protesterede mod domme, og vedblev at samle tingsvidner fra alle kanter om svenskernes ødelæggelser. (Han var lovligt undskyldt idet Svenskernes (Anden Karl Gustav-krig) hærgen ved fiskedammene havde delvist tømt dammene og ødelagt fiskeredskaber med mere - alt hvad de kunne komme i nærheden af, inden de forlod landet).
Proceduren for Hofretten var langvarig nok, men endte med delvis frifindelse for erstatningspligten.

Jacob blev gift med *617* Birgitte Clausdatter Lodberg, datter af *1234* Claus Hansen og *1235* Johanne Jensdatter, den 12. Sep. 1648 i Holmens Sogn, København Holmens, København. (*617* Birgitte Clausdatter Lodberg blev født den 15. Jul. 1631 i Hellested Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt og døde den 7. Nov. 1690 i Sankt Nikolaj Sogn, København Vor Frue, København.)