68. Christian Stefansen

  Notater:

Ved vielse: Har været livgarder til hest.
Stambog for Liv-escardron: Indsat 1. maj 1810, afgået til ....3. jan. 1811 (nævnt noget om tyveri), udtjent 1. maj 1816.

Skifteprotokol: Aar 1840 den 26 maj blev af skifteforvalteren i Børglum herred Hr. krigsråd Spärck på herredskontoret i Hjørring holdt en skifteforretning efter slave Chr. Stephansen Bakken, hjemmehørende i Jerslev sogn fremlagdes en skrivelse af 23 ds. fra kommandantskabet i Nyborg Fæstning, hvorefter bemeldte slave smst. Ved døden er afgåen den 19. næstforig., hvilken skrivelse er sålydende. Ligesom den afdøde efter berørte skrivelse intet har efterladt på dødsstedet, således er det også skifteforvalteren bekendt, at han heller intet ejede i sin hjemstavn. Hvorfor videre skiftehandling i dette bortfalder.
Spärck

Christian blev, med en højde på 67 tommer eller ca. 173 cm, indkaldt til militærtjeneste i 1810 ved Livgarden til Hest. I 1811 var de værnepligtiges gennemsnitshøjde 64" eller 166 cm, så han har været en stor karl, når man samtidig ser på, at gennemsnitshøjden for unge mænd ved sessioner i 1811 var 64 tommer eller ca. 166 cm.
Det må have været knapt med penge efter faderens død for allerede i slutningen af 1810 begik han sine første kriminelle handling. Han var anklaget for at have stjålet nogle penge, 2 skjorter og et par strømper. Det var åbenbart lidt med penge og mad, for under forhøret fortælles det, at en af stuekammeraterne spurgte Christian: "Har du da ingen klæder at sælge"?

Det viser sig i løbet af de 3 dage (5.,7., og 9. januar 1811 i København) forhøret varer, at Christian har haft en del handel med stjålne varer og han måtte da indkasserer en dom (23. januar 1811)(Stjålet fra garder Taaning to skjorter og 2 mk. 12 sk. i småpenge, der lå bevaret i dennes kiste. Fra garder Stoubye to par strømper og fra garder Hesselberg tre skjorter, to par strømpeskafter og adskillige sølvpenge, som ligeledes lå bevarede i dennes kiste og er vurderede til 4 rdl.) på 4 gange spidsrod á 200 mand ved Livgarden til hest. Da denne straf blev anset for vanærende for garden, blev han overført til København Infanteriregiment, hvor straffen blev eksekveret.
Perioden, hvor han er soldat, var for landet den værst tænkelige. Først Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene som medførte statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge til Sverige i 1814. Der er måske ikke penge nok til soldaterne, for de var åbenbart udlejet til forskellige selvstændige erhvervs-drivende. Christian var tilsyneladende ansat ved en sådan (møllermester Frederik Olschansky) i 1815, da han blev anklaget af principalen for tyveri af noget spanskgrønt samt noget vadmelsklæde (28 pund spanskgrønt værdi 86 rbd. 4 mk. og af 3 alen vadmel værdi 6 rbd.)(forhør 17. marts 1815 i København). Spanskgrøntet solgte han selv til en urtekræmmer Hansen på Christianshavn samt til en ham ukendt mand fra landet, medens han havde hjælpere til at sælge klædet. Han blev dømt (12. april 1815) og straffet igen med spidsrod à 200 mand, men denne gang 8 gange.

Man skulle nu tro, han havde fået nok, men endnu samme sommer blev han taget, denne gang for, sammen med en kammerat, at være udenfor kasernen medbringende nogle kartofler (forhør 4. og 12. august 1815 i København). Det viste sig, at de havde været på Amager (på en mark ved Sundbyvester) for at grave kartoflerne op. Da man ikke kunne finde ud af, hvem kartoflerne tilhørte, blev de anklaget for ran af kartoflerne og da Christian tidligere var straffet, blev han idømt 4 gange spidsrod igen à 200 mand. Militæret må være blevet træt af ham for i det første forhør oplyses det, at han blev indkaldt i 1810 og med en tjenestetid på 8 år.

Næste gang vi møder Christian er i 1816, da han blev trolovet med An Marie Jensdatter, der var født i 1792 som datter af Jens Danielsen og Karen Sørensdatter. De blev viet 10. nov. 181 samme dag som An Maries søster Gjertrud. Ved vielsen er det nævnt, at Christian har været ved Livgarden til Hest (selv om det var den korteste tid, mens han var soldat). Forlovere ved vielsen var Jens Danielsen og Jens Stephansen (Christians broder). Allerede i maj 1817 blev Christian og An Maries første barn født og blev døbt den 24 maj 1817 med navnet Stephan. På det tidspunkt tjente Christian i Hjørring, medens An Marie boede hjemme hos forældrene. Parret fik deres andet barn (Christian) den 29. november 1819. Han blev født i Jerslev sogn, men døbt i Vester Brønderslev, hvortil parret var flyttet.

Christian møder vi igen i 1832 (10. september) i Retten for Hvetbo og Kær herreder (Domprotokollen for Kær og Hvetbo herred, B 31E, nr. 19, pag. 732B og 732A), hvor han blev idømt 3 gange 5 dages fængsel på vand og brød for at have bedraget sin husbond i Sulsted (gårdmand Marcus Jensen). Han var blevet sendt til farveren i Aalborg for at afhente noget tøj (en kjortel, et pudevår, 16 alen hvergarnstøj og to mark tegn i penge), men havde drukket pengene (8 rdl. 5 mk.) op undervejs.

Medens han tjente i Sulsted blev han udlagt som barnefader til en dreng i 1831.

Iflg. Bilag 5 til Børglum herreds Justitsprotokol, B29 nr. 30, omslag til efterfølgende sag: "blev han i året 1833 fra Nørresundby, hvor han har været arresteret og under tiltale som mistænkt for tyveri, hjemsendt til Jerslev sogn; hvorfra han igen afgik, som han foregav til Biersted sogn, for der at ville ernære sig ved arbejde, som efter hans foregivende ikke vil mangle ham, men han blev kort efter greben i Nørresundby for løsgængeri og atter derfra hjemsendt til Jerslev sogn. Han indfandt sig dog først i slutningen af året 1834, og gik i nogen tid på omgang som øjeblikkelig trængende, men fik i begyndelse af året 1835 fast tjeneste for gårdmand Lars Mortensen i Aalstrup, hvilken tjeneste han dog forlod i utide og ernærede sig i nogen tid ved grøftearbejde for adskillige mænd i Jerslev sogn indtil han kom i fast tjeneste for kromand Christen Pedersen i Vrangbæk".
Iflg. ham selv (Bilag 7): "straks derpå (efter straffen i Ålborg) fik tjeneste hos gårdmand Jens Andersen Norre i Nørhalne, Biersted sogn i 1 år og derpå ½ år hos gårdmand møller Hans i samme by og sogn" - Iflg. præst Kannevorf i Aabye Præstegård (samme bilag): "Fra 1. november 1834. drev han omkring i sognet uden tjeneste og opholdt sig meget i Biersted by hos selvejer gårdmand Peder Christian Søndergaard, havde omgang med et slet fruentimmer, som tjente hos boelsmand Thomas Nielsen ibd. som han skal, efter sigende, have besvangret. Hans opførsel i Biersted sogn har ikke været god eller rosværdig".
Iflg. kirkesanger Seirkjer (Bilag 8): "at han omtrent i marts måned 1833 tog ophold i Christen Bryggers lejestue hos fruentimmer Ane Marie Christensdatter, der forleden år var under offentlig opsigt som sindsvag og havde tilhold hos hende nogle måneder. I denne tid arbejdede han som grøftekaster hos nogle mænd her i byen, nemligen hos pottemager Johan Jensen i maj s.å".

I 1836 vendte han tilbage til sin hjemegn, således tjente han i Vrangbæk kro (den bliver senere til Brønderslev gl. Kro) i vinteren 1835-36. Medens han tjente i kroen, blev han anklaget (12. og 17. marts, 16., 21. og 28. april, 2. maj 1836 i Hjørring)(Børglum herreds ekstraret. Bilag nr. 1 i omslag B29 nr. 1992/1993 (år 1836), Børglum herreds politiprotokol, B 29 nr. 34, pag. 376B - 378B, Børglum herreds politiprotokol, B29 nr. 35, Børglum herreds ret, B29, nr. 28 pag. 164B, Børglum herreds ekstraret, B29, nr. 28, pag. 164b - 165b, Børglum herreds ekstraret 1836, bilag i sagsomslag, B29 nr. 30.) for at begå et indbrud i en gård ca. 2 km. nord for kroen (hos Niels Munks enke Ane Kirstine Laursdatter i Hjelmsted og stjålet et par blårlærreds lagner samt en gl. blå vadmels rejsekappe (tilhørende Ane Kirstine Laursdatter), en hvid vadmels nattrøje med skindærmer i (tilhørende tjenestekarl Jens Christian Sørensen), et par gamle lange sorte vadmels bukser (tilhørende daglejer og tærskeren på gården Christen Olesen)). Der blev afholdt en del forhør i Børglum herredsret, som det kan ses af de efterfølgende udskrifter af diverse protokoller. Sagen endte med, at han efter Christian d. V's Danske lov blev idømt livsvarig fængsel (16. maj 1836 i Hjørring, Børglum herredsret, B29, nr. 28 pag. 166A, Børglum herreds dombog, b29, nr. 52 pag. 151B), idet hans 2 tidligere domme talte med. Sagen blev af den kongelige Landsoverret sendt tilbage til herredsretten, idet man her mente, at der manglede nogle udtalelser og ved den senere behandling i Landsoverretten blev han frikendt, vel på det vi i dag kalder bevisets stilling (han fik et alibi af kromand Christen Pedersens hustru Birthe Christensdatter og tjenestepige Karen Marie Pedersdatter på Vrangbæk Kro). (14. juli 1836: Børglum herreds Justitsprotokol, B29 nr. 30, pag. 166B og 167A). og Vestre Landsrets afgørelse (Viborg Lands overret, den 1. august 1836, B24 A, nr. 93).

Den lange sagsbehandling i Hjørring, hvorunder han var fængslet, bragte ham i forbindelse med en anden indsat (Poul Larsen Nørtjerred) og da Christian blev løsladt, skulle han tage nogle penge (3 rdl. 4 mk. 5 sk.), en frakke, et par støvler og et øl-anker med hjem til medfangens kone. Christian "glemte" imidlertid at aflevere kosterne og da medfangen blev løsladt, opdagede han Christians "forglemmelse". Medfangen anklagede nu Christian for bedrageri (20. dec. 1836: Hjørring Købstad og Vennebjerg herreds Ekstraret, B 27A, nr. 114, pag. 586B og 587A), som Christian tilstod og da han havde flere domme måtte han tilbringe 1837 i Viborg Tugt-, Rasp- og Forbedringshus. Indsat 3. januar 1837 som fange nr. 1-1836, løbenr. 3819 - Hans ægtestand er opgivet som: Gift men ikke samlevende. Af børn er der 1 søn. Hans Profession: Rebslagerlærling og stenknuser. Han er 48 år gl. Han blev løsladt den 3. januar 1838 og med opførsel: Upåklagelig (Viborg Tugthus arkiv. Fangeprotokol B204, nr. 59, pag. 21). Hans signalement ved indsættelsen lyder således:
62½ tommer høj, blå øjne, mørkt hår, koparret, en middelhøj flad pande, temmelig stor næse, lang overlæbe, lille ? mund, middel hage, huller i ørerne, middel hals, stærk af skuldre og lemmer, temmelig stor arbejdshænder med store negle, ar på højre arm efter brud, lillefingrene krogede, venstre meget og ditto højre noget, taler dansk og lidt tysk (Viborg Tugt- og Forbedringshus, signalements protokol, B 204 nr. 204). Det var i øvrigt på samme tid en af røverne fra Rold var i Viborg Tugt-, Rasp- og Forbedringshus.
Efter løsladelsen vendte han hjem til Vendsyssel og havde forskelligt arbejde i Vester Brønderslev og Serritslev sogne (udtalelse fra pastor Riber (Bilag nr. 3 i sagen for tyveri af 17 alen stof fra Christen Laursen. Dom 20. dec. 1838 B29 nr. 30, sager 1838: "hjemsendt fra Tugt- og forbedringshuset i Viborg, fra midten af januar måned indtil slutningen af april måned d.å. forsørget ved at gå på omgang for en del af Jerslev sogns beboere, i hvilken tid han intet vitterligt har begået. Derefter kom han i tjeneste hos gårdmand Christen Jensen, Aalstrup, hvor han for en bestemt løn skulle have tjent fra 1. maj til 1. november d.å., men i september måned midt under høsten, forlod han uden husbondens minde sin tjeneste og var derefter i nogen tid hos husmand Christen Christensen på Aalstrup mark, for hvem han grøftede. Fra den tid af, da han havde forladt tjenesten for bemeldte Christen Jensen Østergård i Aalstrup, og indtil han 1. november kom i tjeneste hos Peder Jensen i Stade i Serritslev sogn, var der ingen ørken eller pålidelighed ved ham thi vel gav han sig ikke af med egentlig at stjæle, men bedrog dog adskillige, der på hans svigefulde udsagn betroede eller borgede ham et og andet."). Børglum ekstraretindtil han den 23 november 1838 blev taget omtrent på fersk gerning i have stjålet 17 alen hvergarnstøj samt et tørklæde (tilsammen af værdi 7 rdl. 5 mk. 10 sk.) fra en hestevogn ved stedet Pælen i Hæstrup Sogn tilhørende gårdmand Christen Laursen. Ejeren havde givet ham kørelejlighed med hjem fra Hjørring, men under et ophold så han sit snit til tyveriet. (Forhør 12. dec. 1838: Børglum herreds ekstraret B29, nr. 28 pag. 201B).
Denne gang undgik han ikke den hårde dom (domsafsigelse i Hjørring 20. dec. 1838: Børglum herreds ekstraret B29, nr. 28 pag. 201B og 202A, Børglum herreds ret, B29, nr. 52, pag.177B og 178A), at skulle tilbringe resten af livet som slave i Nyborg Fæstning (14. jan 1839 Viborg Landsoverret. B 24A nr. 479 og Viborg Landsoverret, sag nr. 16 14/1 1839, B24 A nr. 96 og Højesterets dom 8., 13.og 22. marts 1839).
Fra Børglums herredskontor i Hjørring, den 6. april 1839.:
Fødested : Bakken i Jerslev sogn, Hjørring amt.
Hjemsted eller det sted hvor forbryderen senest har haft 3 (års) varigt uafbrudt frivilligt ophold: Fødestedet
Alder: 54 år.
Om han er konfirmeret eller ikke og i første fald hvor: Konfirmeret i Jerslev Kirke
Nærings-vej: Bondearbejde, kan også kløve sten
Sidste opholds-sted: Stade i Serritslev sogn
Om han er gift: Gift skilt fra konen
Om han har børn og hvor mange af hvilket køn: 2 sønner
Til hvilken religion han bekender sig: den lutherske
Om han har udstået nogen straf, hvori den består samt for hvilke forseelse: Straffet 2 gange for tyveri med spidsrodsstraf respektive 4 og 8 gange igennem 200 mand. Dernæst for bedrageligt forhold med 3x5 dages fængsel på vand og brød. Han er sigtet 2 gange for tyveri og uhjemlet besiddelse af stjålne koster, men frifunden for videre tiltale. Endeligt for bedrageligt forhold straffet med 1 års forbedringshusarbejde.
Om han er værnepligtig og i så fald til hvilken slags tjenese: Han har hørt under landtjenesten, men udslettet som over 45 år.
Signalement: Vækst : Høj, Lemmer: stærke, Hår: mørkebrun, Øjne: blå, Ansigtsfarve: bleg, Særdeles kendemærker: ingen.
At han ikke havde været en ordentlig mand kan ses i en udtalelse fra pastor Riber i Jerslev til brug under behandlingen af sagen om indbrud og tyveri:
"Da han var kommen i bemeldte tjeneste for Lars Mortensen, blev han af fattigkassen forskudsvis forsynet med en nødvendig ordentlig klædning, da han igen skulle tilbagebetale, når han fik sin løn, men klædningen afhændede han snart for at få brændevin. Samme vej gik også de penge han fortjente med grøftearbejdet. Hans skudsmål [ oprindelige dokument som vi har bragt med sig til Jerslev sogn] kan i al sandfærdighed lyde således: Han kunne godt ernære sig på en ærekær måde, da han er en god arbejder, når han vil være det, men han er desværre slemt forfalden til brændevinsdrikkeriet, og særdeles øvet i løgn og forstillelse."

  Fødselsnotater:

Fra Bakken.
Ved fødslen er hans navn opgivet til Anders, men det er senere rettet til Christian.
Faddere: Per Krattet, Johannes Thomsen, Niels Larsen ibid.,
Niels Nokkebroes hustru
Maren Madsdatter i Sterup.

  Dødsnotater:

Christian Steffensen Bakken. Slave på Fæstningen.
NB! "Slave" har ikke det fjerneste med datidens "sorte og hvide slavehandel" at gøre, det er blot den tids betegnelse for en forbryder, (stor eller lille) der er indsat til at vedligeholdelsesarbejde på landets fæstninger, Kronborg, Nyborg, Frederikshavn o.s.v.

  Begivenheder

• Folketælling, 1801, Jerslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt. Krattet, hus 5

• Folketælling, 1834, Vadum Sogn, Kær Herred, Aalborg Amt. Tjener hos Lars Larsen i Vesterhalne.

• Folketælling, 1840, Nyborg Købstad, Vindinge Herred, Svendborg Amt. Stokhuset. 55 år, separeret.

Christian blev gift med 69. Anne Marie Jensdatter, datter af 138. Jens Danielsen og 139. Karen Sørensdatter, den 10. Nov. 1816 i Jerslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt. (69. Anne Marie Jensdatter blev født den 10. Jun. 1792 i Bondesholt, Jerslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, døde den 7. Nov. 1869 i Hellevad Hospital, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt og blev begravet den 14. Nov. 1869 i Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.)

  Parnotater:

Forlovere:
Boelsmand Jens Danielsen (hendes far).
Jens Stephansen i Krattet (hans bror).
Hendes søster Giertrud blev gift samme dag.

Ægteskabet reelt ophørt inden 1826, da Anne Marie føder en datter uden for ægteskab. Datteren dør 4 mdr. gammel.

Christian havde et forhold til Ane Kirstine Christiansdatter i 1831. (Ane Kirstine Christiansdatter blev født omkring 1808.)