66. Christen Larsen
- Født: 1785, Fyrendal Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt
- Ægteskab (1): 67. Maren Jensdatter den 15. Jan. 1812 i Karrebæk Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt
- Død: 12. Dec. 1832, Karrebæk By, Karrebæk Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt i en alder af 47 år
- Begravet: 18. Dec. 1832
Notater:
Var omkring 1806 med armeen i Holstein - Udtjent artilleriet i 1814 - 1823 straffet med 3 gange 5 dages fængsel på W og B efter 19/1 1822 for tyveri.
Flytter i 1793 fra Fyrendal til Karrebæk, og er i en kort periode 1803-1805 tilbage i Fyrendal inden han sendes til Holsten i 1806 og tager igen ophold i Karrebæk da han kommer tilbage.
Han er en lidt besværlig ane. Alle lægdsruller (lige fra Hovedrulle 1791 til Hovedrulle 1824) siger at han er født i Bisserup og alderen antyder 1785-86. Der mangler én side i kirkebogen (3. apr. - 28. aug 1785) for Fyrendal/Kvislemark (fødte/døde), så han må altså være født i denne lakune. Der findes kun én Lars Christensen (hans faders navn iflg. lægdsrullerne) i Bisserup folketælling 1787, men der optræder ingen søn ved navn Christen. Derimod optræder der hele to plejebørn med navnet Christen med alderen 1 år i nabobyen Skafterup (plejeforældre henholdsvis Jens Rasmussen/ Kirsten Jacobsdatter og Rasmus Jensen/Anne Nielsdatter) en af disse kan muligvis være Christen Larsen.
Saltø Gods skifteprotokol 1832-50 s. 83: År 1832 den 13. dec. anmeldte indsidder og skomager Jørgen Christensen af Karrebæk under Saltø Gods, at hans fader husmand Christen Larsen af bemeldte Karrebæk i gaar aftes ved døden er afgangen. Den døde efterlader sig følgende arvinger: 1. en søn Jørgen Christensen, 2. en datter Dorthe Christensdatter - ugift, 3. en datter Kirsten Christensdatter (ane 33.) - ugift. Enken ønsker at hensidde i uskiftet bo, hvorimod den myndige arving intet haver at indvende.
Christen blev gift med 67. Maren Jensdatter, datter af 134. Jens Hansen og 135. Ane Marie Jørgensdatter, den 15. Jan. 1812 i Karrebæk Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt. (67. Maren Jensdatter blev født den 9. Jun. 1782 i Karrebæk By, Karrebæk Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, døde den 18. Maj 1854 i Karrebæk By, Karrebæk Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt og blev begravet den 23. Maj 1854.)
• Forlovet, 20. Sep. 1806, Karrebæk Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
Parnotater:
Forlovere: Karlens forrige husbond: Gaarmand Ole Rasmussen i Karebek og pigens fader husmand Jens Hansen ibidem
|