Karen Mette Høier
- Født: 23. Okt. 1957, Helligkors Sogn, København Vor Frue, København
- Dåb: 16. Mar. 1958, Frederiksberg Sogn, Frederiksberg, Frederiksberg
- Ægteskab (1): N. N. Henriksen i Aug. 1980 i Ebeltoft Sogn, Mols Herred, Randers Amt
- Død: 26. Jun. 1999, Maarslet Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt i en alder af 41 år
Dødsårsag: Dræbt.
Et andet navn for Karen var Zannie Gade Zachi.
Notater:
Navneændring til Zannie Gade Zachi 27.8.1984 (Frederiksberg Sogn)
Psykologi studerende/Handicap hjælper
B.T. 13.5.2000: Mønsterdreng seks år i fængsel Rasmus Muurmand Jensens kølige distance krakelerede aldrig. Ikke et hævet øjenbryn undslap den velbegavede 18-årige grafikerlærling, da et nævningeting i går straffede ham med seks års fængsel for i en vanvittig svamperus at have dræbt den sagesløse enlige mor Zannie Gade Zachi med ni dybe knivstik. Retten afviste pure forsvarsadvokat Thomas Rørdams forsøg på at kaste et formildende skær over den unge århusianers ugerning, der en juninat sidste år efterlod den sagesløse Zannie Gade Zachi døende og ude af sig selv af skræk i en blodpøl på græsplænen foran hendes lejede hus i den lille landsby Tander syd for Århus. Også selvom Retslægerådet og en psykiatrisk overlæge senere har fastslået, at Rasmus under det usædvanligt bestialske knivmord var fuldstændig utilregnelig og "forbigående sindssyg", kraftigt påvirket som han var af hash og farlige colombianske psilocybin-svampe. En diagnose, som de tre juridiske dommere og 12 nævninge tilsluttede sig. De lyttede mere til statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen, der i går fastslog, at han "vanskeligt kunne forestille sig en grovere drabssag", og som tidligere har slået på, at et krav om få måneders psykiatrisk behandling på en lukket afdeling, hvorefter Rasmus ville kunne bevæge sig frit omkring, ville være dybt krænkende. Ikke kun for ofrets efterladte teenagedatter, men også for befolkningens retsfølelse. Peter Brøndt Jørgensen slog på, at Zannie Gade Zachi ikke provokerede den stærkt stofpåvirkede og helt fremmede teenager, der pludselig smadrede en rude, trampede ind i hendes stue og krævede en ambulance. Zannie Gade Zachi forsøgte at hjælpe. Det fremgår tydeligt af de samtaler, den panisk angste 41-årige kvinde havde med politiets nødopkald 112, mens Rasmus i to omgange vildt råbende angreb og stak hende med en køkkenkniv. "Han slår mig ihjel", "hjælp mig", skreg hun flere gange til de magtesløse vagtledere, mens Rasmus råbte "nu, nu, nu, nu". Få minutter senere fandt en betjent Zannie liggende udenfor halvnøgen og med angsten malet i øjnene. Ovenpå i huset lå Rasmus under dynen i hendes seng. Han var nøgen og smurt ind i blod. Zannie Gade Zachi var død, da amtets lægeambulance ankom lidt senere. Rasmus Muurmand Jensen, der af eksperter, venner og bekendte ellers beskrives som en yderst velbegavet, rolig, hjælpsom og kærlig dreng, husker ingenting. Drabet er nådigt slettet af hans hukommelse. Den 17-årige dreng har dog erkendt, at det var ham, der slog Zannie Gade Zachi ihjel, og at han i flere år havde været ude i et misbrug af rygeherion, speed, hash og svampe. Fagbøger havde givet ham stor teoretisk viden om stoffernes virkning. Under sin varetægtsfængsling på Egely, der er en institution for kriminelle unge, har han opført sig eksemplarisk. Han skulle nu være stoffri og hævder, at han også fremover gå i en stor bue udenom narko. I respekt for den afdøde. Nævningene var usædvanlig længe om at beslutte sig i den komplicerede sag, hvor de skulle vurdere, om den tiltalte forsætligt dræbte Zannie Gade Zachi, og om man kan tillade sig at straffe et menneske, der ud fra en lægelig betragtning ikke anede, hvad han foretog sig. De sagde ja til begge dele. For Rasmus formede retssagen sig som en følelsesmæssig rutschetur, der kunne ryste selv de mest forhærdede forbrydere. Men han fortrak ikke en mine. Rasmus husker ingenting. Han kendte ikke sit offer. Det gør han stadigvæk ikke. Men takket været 112-båndoptagelserne ved han nu, hvad ni dybe knivstik i kroppen gør ved et andet menneske.
B.T. 22.9.2000: Nedsat straf for at myrde i svamperus POUL BØGH Højesteret besluttede i går at reducere straffen over den 18-årige knivmorder Rasmus Muurmann Jensen, der i juni 1999 dræbte den 41-årige Zannie Gade Zachi på en landejendom i Tander syd for Århus, til fem års fængsel. Et nævneting i Vestre Landsret har tidligere idømt Rasmus Muurmann Jensen seks års fængsel, for drabet, der er et af de uhyggeligste i nyere tid. Højesteret fulgte imidlertid advokat Thomas Rørdams påstand om, at drabet skulle udløse en mildere straf. Dels fordi Rasmus Muurmann Jensen kun var 17 år, da han begik drabet og dels fordi den unge lærling ikke havde kunnet forudse, at de euforiserende svampe han havde indtaget, ville gøre ham aggressiv og vanvittig. "Jeg er tilfreds med at straffen er blevet nedsat. Retspraksis viser, at der - når man tager hensyn til drabsmandens alder - skal være skærpende omstændigheder for at give fængsel i mere end seks år." "I den tragiske sag var der ikke skærpede, men formildende omstændigheder. Det var formildende at min klient selv søgte at komme i behandling, da han fornemmede svampenes virkning, og det er også formildende, at han ikke havde kunnet forudse at svampene gjorde ham aggressiv," siger Thomas Rørdam til B.T. Rørdam søgte under nævningesagen forgæves at overbevise nævningerne om, at den unge drabsmand var sindssyg i gerningsøjeblikket og derfor burde idømmes en behandlingsdom. Det afviste nævningerne blankt. "Formentlig, fordi man ikke ville risikere at en drabsmand efter få måneders behandling ville kunne færdes frit i byen," tilføjer Thomas Rørdam. Der er kun får eksempler på, at retten formilder straffen for folk, der er berusede eller påvirket af euforiserende stoffer. Generelt må man i ædru tilstand hæfte for de gerninger, der begås i påvirket tilstand. Det kostede den 41-årige Zannie Gade Zachi livet, at Peter Muurmann Jensen en juninat sidste år sammen emd en gruppe kammerater eksperimenterede med virkningen af columbianske psilocybin-svampe i en lejlighed i Malling. Efter at have drukket flere portioner svampete, blev den 17-årige lærling helt ude af sig selv. Han ringede til alarmcentralen og forlangte at blive indlagt på psykiatrisk afdeling, men kammeraterne beroligede alamcentralen og sagde, at de ville sørge for at den 17-årige blev kørt hjem til sine forældre i Tranbjerg. Undervejs mod hjemmet sprang Peter Muurmann Jensen ud af bilen og brød ind på en landejendom. Her blev Zannie Gade Zachi offer for den unge mands hallucinationer og vilde raseri. Hun boede alene og havde aldrig mødt den da 17-årige Peter Muurmann Jensen før han stod foran hende og fægtede vildt med en brødkniv i hånden. Mens den 41-årige kvinde tryglede alarmcentralen om hjælp, gik den 17-årige lærling helt amok og myrdede Zannie Gade Zachi med med adskillige knivstik
Karen blev gift med N. N. Henriksen i Aug. 1980 i Ebeltoft Sogn, Mols Herred, Randers Amt.
|