Børge Herman Hansen
- Født: 21. Aug. 1918, Nakskov Sankt Nikolai Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt
- Ægteskab (1): Henny Bertha Hjøllund Petersen den 27. Sep. 1941 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt
- Død: 2011, Svaneke Sogn, Bornholms Øster Herred, Bornholms Amt i en alder af 93 år
Notater:
FT 1921: Nakskov, Skovgaardsvej 12.st, matr. 18am (A/S Nakskov Arbejderboliger) - hos forældrene FT 1925: Nakskov, Løjtoftevej 120.1 - hos forældrene FT 1930: Nakskov, Friheds Allé 28.st, forhus - hos forældrene FT 1940: Ikke fundet
1946 (barnefødsel): Stubbevangen 7.5
Kunstindeks Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon: Hansen, Børge Herman, *1918, maler og grafiker. *21.8.1918 i Nakskov. Forældre: Elektriker Peter Marius Herman H. og ekspeditrice Clara Cristine Hansen. ~27.9.1941 i Ålborg med senere galleriejer Henny Bertha Hjøllund Petersen, *21.2.1920 i Nyborg, ?26.8.1992 i Svaneke, datter af stationsarbejder Carl Olaf David Hjøllund P. og jordemoder Laura Alexandra Maren Kirstine Koksbang. Biografi Børge Herman Hansen begyndte som mange i det rent naturalistiske maleri, men mødet med den bornholmske natur og især stenbruddenes facetterede afskæringer bragte ham over i en mere abstrakt-ekspressionistisk billedstil, der dog stadig er bundet tæt til naturoplevelsen. I en periode arbejdede han med opblanding af farven med sand, hvilket bidrog til billedernes næsten modellerede karakter, hvor selve fladens struktur anvendtes som billedskabende element. H. har i de senere år arbejdet sig frem mod en stadig lysere kolorit, måske inspireret af sine Grækenlandsophold, men i farveholdningen også tydeligt påvirket af Edvard Weie, mens der i formsproget især spores indflydelse fra Serge Poliakoff. Uddannelse Udd. bygningsmaler 1938; Tekn. Sk., Nakskov 1933-38; Kunsthåndværkersk., Kbh. (Bizzie Høyer) 1944-46. Rejser og udlandsophold Italien 1953; siden Grækenland, Spanien, Tunesien, Jugoslavien og Frankrig.
Svanekebladet Juli 2008: Den 21. august fylder en af byens mest kendte og elskede kunstmalere Børge Herman Hansen 90 år. Han kan ved samme lejlighed fejre sit 60 års jubilæum i Svaneke. Børge Herman Hansen flyttede i 1948 til Svaneke sammen med sin kone Henny og børnene Hanne (født 1943) og Steen (født 1946). På Bornholm fik han arbejde med genopbygningen af Nexø by efter bombningen under krigen. Han havde tidligere været på Bornholm med sin ungdomsven Emil (Smil) og var blevet så betaget af Svaneke, at han besluttede, at her ville han bo. Frem til 1961 arbejdede han som malersvend hos flere malermestre på Østbornholm, mens han i fritiden dyrkede kunst-maleriet. Men i 1961 tog han konsekvensen af sin passion, kvittede jobbet og sprang ud som fuldtidskunstner og galleriejer med åbningen af Galleri 61 i Postgade. Her udstillede han egne malerier helt frem til midthalvfemserne. Børge Herman Hansen er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København. Han debuterede på en udstilling på Ålborg Museum i 1944 og har derudover haft en lang række udstillinger på museer i såvel Danmark som Sverige og Tyskland, ligesom han har haft flere udsmykningsopgaver for blandt andet Politidirektoratet i Berlin samt i Danske Civiløkonomers Hus i København. Børge Herman Hansen er født i Nakskov på Lolland i 1918, hvor han også fik sin maleruddannelse. Han fik som mange andre i byen arbejde på Nakskov skibsværft, men han og hustruen Henny - som han blev gift med i 1941 - havde andre drømme om, hvad tilværelsen skulle indeholde. De rejste en kort periode til Ålborg og derefter gik turen til København, hvor Børge startede på Kunsthåndværkerskolen. Børge mistede i 1992 sin Henny. Han blev boende alene i huset i Postgade 17, som havde været parrets fælles hjem siden 1959, indtil i vinters, hvor han flyttede ind på plejehjemmet i Aarsdale. Her kan han i dag modtage besøg af børn, svigerbørn, hans 4 børnebørn samt de 4 oldebørn. I forbindelse med 90 års dagen afholder Det Blå Hus i Nansensgade en jubilæums- og fødselsdags-udstilling med værker af Børge Herman Hansen. Udstillingen kan ses fra den 21. august til og med den 31. august.
Begivenheder
• Konfirmation, 9. Okt. 1932, Nakskov Sankt Nikolai Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt.
Børge blev gift med Henny Bertha Hjøllund Petersen, datter af Carl Olaf David Hjøllund Petersen og Laura Alexandra Maren Kirstine Koksbang, den 27. Sep. 1941 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt. (Henny Bertha Hjøllund Petersen blev født den 21. Feb. 1920 i Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt og døde den 26. Aug. 1992 i Svaneke Sogn, Bornholms Øster Herred, Bornholms Amt.)
Parnotater:
Ålborg Kommune, Giftefoged Han: Ugift, malersvend, Egholmsvej 10, Hasseris Hun: Ugift, Egholmsvej 10, Hasseris
|