Bjarne Hedtoft
- Født: 12. Dec. 1927, Fødselsanstalten, Hasle Herred, Aarhus Amt
- Ægteskab (1): Kirsten Pedersen Houmaae den 2. Apr. 1955 på Københavns Magistrat (Rådhuset), København, København
- Død: 31. Maj 2006, Frederiksberg Sogn, Frederiksberg, Frederiksberg i en alder af 78 år
Notater:
Søn af Statsminister H.C.Hedtoft.
Berlingske Tidende 3.6.2006: Bjarne Hedtoft. Frederiksberg, fhv. forbundssekretær, er død. 78 år. Bjarne Hedtoft var en varm og aktiv del af arbejderbevægelsen. I barndomshjemmet var der mange politiske diskussioner, ledet af faderen, Hans Hedtoft, og den sociale indignation blev en del af Bjarne Hedtofts livs- og værdigrundlag I sine unge år var han formand både for DSU og Frit Forum, mens han stod i lære som typograf. Senere blev det til en seminarieuddannelse med efterfølgende virke som lærer i folkeskolen. I 1958 blev Bjarne ansat i AOFs landsforbund, hvor han frem til 1992 beskæftigede sig med en lang række opgaver som politisk uddannelse, lovgivning, rådgivning og pædagogik. Samtidig var Bjarne Hedtoft i en årrække sekretær for Dansk Folkeoplysnings Samråd og senere mangeårigt medlem af bestyrelsen. Et af de store interesseområder var det nordiske samarbejde. Han var således med til at starte AOFs nordiske samarbejdsorganisation. Bjarne Hedtoft sluttede sit politiske virke i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, hvor han var valgt fra 1986 til 1994 Bjarne Hedtoft blev født 12. december 1927 og døde 31. maj 2006.
Bjarne blev gift med Kirsten Pedersen Houmaae, datter af Otto Antonius Pedersen og Elly Bodil Houmaae, den 2. Apr. 1955 på Københavns Magistrat (Rådhuset), København, København. (Kirsten Pedersen Houmaae blev født den 1. Okt. 1934 i Næstved Sankt Morten Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt.)
Parnotater:
Han: Ugift, Seminarist, Fuglsang Allé 63 Hun: Ugift, Seminarist, Degnemose Allé 30
|