Jacob Jørgensen
- Født: Gadbjerg Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt
- Ægteskab (1): Mette Christensdatter
- Død: Between 1772 og 1794
Notater:
Gårdmand i Nebel
Amtmandens kopibog over udgåede breve 1735-36: Nærværende Jacob Jørgensen, som er barnefødt på Refstrup gods, hvorfra han nu i nogen år har våren her i Rytterdistriktet og sidst tjent Hans Thomsen i Lejrskov, agter nu, siden hans husbond ej har reclameret ham til hans fødestavn, at begive sig derfra til Nebel i Vorbasse sogn, hvor han har fæstet gård af Niels Jørgensen i Gyberg (det må nok være Gilberg). Thi ville hans sidste skriftefader velærværdige og højlærde hr. mag. Albert Thura, velærværdige sognepræst for Lejrskov og Jordrup menigheder her påtegnet meddele, hvad skudsmål han for sin saligheds sag kan have fortjent. Koldinghus, den 12. okt. 1735, Munthe. Skøde- og panteprotokol 1773, (fol. 457): Ao. 1773 den 6. juli læst Jacob Jørgensen af Vorbasse hans gavebrev til Hans Andersen og Karen Jacobsdatter på capital 250 rdr. således: Anno 1772 den 31. marts bekendt- og vitterliggør herved jeg undertegnede Jacob Jørgensen af Vorbasse, Koldinghus amt, Jerlev-Slavs herred, som selvejer, at jeg som en gave ved sund forstand og beråd hu, så jeg herved og kraft dette bortgiver til min svigersøn og datter velagte Hans Andersen og Karen Jacobsdatter af Vorbasse deres nu havende børn en kapital af 250 rdr. ..., som nu står på rente hos velagte Laurits Pedersen, skoleholder i Randbøl, efter hans derpå udstedte obligation af 8. maj 1770 og er protokolleret i panteprotokollen den 2. oktober 1770 sub folio 299, hvilken benævnte obligation forbliver hos Hans Andersen i Vorbasse hans gemme. Af berørte kapital nyder børnene, Mette Maria Hansdatter 50 rdr. ... sønnen Jess Hansen 100 rdr. ..., og den anden søn Jacob Hansen 100 rdr. ..., og udgør den summa to hundrede og halvtredsindstyve rigsdaler. Dog reserverer jeg undertegnede Jacob Jørgensen mig i min levetid at nyde, bruge og oppebære, alt efter mit godtbefindende, de deraf flydende renter, men efter min død tilfalder tillige med kapitalen ermeldte min svigersøn og trende børn. Og skal denne min gave uden vægring, lovmål og dom være ubrøden holden på endten afsiderne. Og tilmed tillades dette, uden mig dertil nogen lovlig kald og varsel at give, på vores Jerlev-Slavs herreds værneting at lade læse og i protokollen at indføre. Dette under min hånd og hostrykte signet, dies et datum ut supra, Jacob I.I.S. Jørgensen. - Til vitterlighed og efter begæring undertegner: Niels Chortzen Bisted, I. P. Boysen, sognedegn til Vorbasse og Grene menigheder. - Er mig forevist, som jeg til vitterlighed underskriver, Christen Chrisensen Høllund. Andre fund vedr. Jacob Jørgensen: 10/3-1752: Estrup skifteprotokol: Skifte efter Hans Mortensens hustru Maren Jørgensdatter af Nebel. Jacob Jørgensen nævnes som hendes broder. En søster er gift med Søren Nyemand i Drostrup. Jacob Jørgensen bor i Nebel. 22/5-1760: Vorbasse kirkebog, trolovede: Jacob Jørgensen af Nebel og Christen Jørgensen er sponsores for Chr. Iversen af St. Almstok og Anna Corneliidatter af Nebel. 1761: Iflg. brev fra lokalhistorikeren Vald. Andersen: Jacob Jørgensen er nævnt som beboer af 1/2 gård i Nebel; hvilken vides ikke. 1/2-1763: Estrup skifteprotokol: Skifte efter Christen Jørgensen af Nebel. Enken Anne Marie Pedersdatter tog Jacob Jørgensen til lavværge. 1/2-1763: Estrup skifteprotokol: Skifte efter Jørgen Pedersen og hustru Mette Madsdatter af Nebel. Jacob Jørgensen mødte frem som lavværge for afdøde Christen Jørgensens hustru af Nebel for at varetage hendes interesser. (Jørgen Pedersen er uden tvivl far til den samtidigt afdøde Christen Jørgensen). 28/4-1768: Jacob Jørgensen af Nebel sælger et engskifte til Christen Pedersen af Hejnsvig. 6/8-1768: Skøde fra Jørgen Nielsen i Gilberg til Hans Andersen i Vorbasse på 1/2 gård i Nebel af hartkorn 1-1-2-0. Jacob Jørgensen bor på gården. 6/8-1768: Obligation fra Jørgen Nielsen i Gilberg til Jacob Jørgensen i Nebel på kapital 40 rdl. med pant i det øde sted Lundgård af hartkorn 0-6-1-2. Den er indfriet af en ny obligation til Hans Andersen af 2. januar 1773. 9/4-1770: Kirkebogen, trolovede: Jacob Jørgensen af Nebel er sponsor, og Christen Høllet og Hans Hansen i Nebel er forlovere for Christen Hansen af Nebel og Maren Hansdatter af St. Almstok. 8/5-1770: Obligation fra skoleholder Lauritz Pedersen i Randbøl til Jacob Jørgensen i Vorbasse by på kapital 250 rdl., som Jacob - 143 - 66 Jørgensen har lånt skoleholderen med pant i hans anpart i Randbøl kirke samt i hele hans bohave. Vidner var velædle hr. Boyesen, sognedegn i Vorbasse, og Anders Pedersen, sognefoged i Vorbasse. - Indført i skøde- og panteprotokollen fol. 299. Notat i marginen: Ifølge creditors kvittering på originalobligationen af 1/5-1777 er denne obligations summa med renter uden opsigelse betalt og altså annulleret. 7/8-1770: Kirkebogen: Jacob Jørgensen af Vorbasse og Vilhelm Fitzner af Frederiksnåde er sponsores for enkemanden Jørgen Christophersen af Frederiksnåde og kvinden Maren Andersdatter af Vorbasse. Chresten Høllet er forlover. 1770: Estrup skifteprotokol fol. 332: Jacob Jørgensen af Vorbasse er lavværge for Kirsten Nielsdatter af Nebel ved skiftet efter hendes mand Hans Mortensen (den samme som tidligere har været gift med Jacob Jørgensens søster Maren). 31/3-1772: Gavebrevet fra selvejer Jacob Jørgensen i Vorbasse til Hans Andersens børn. 7/4-1772: Koldinghus amts skifteprotokol fol. 305: Skifte efter Jørgen Nielsen i Gilberg. Der er registreret en del gæld, heraf til Jacob Jørgensen i Vorbasse en obligation af 6/8-1768 på 40 rdl. og 12/4-1771 på 24 rdl. Der er sølvtøj deponeret som pant bl.a. hos Jacob Jørgensen.
Jacob blev gift med Mette Christensdatter, datter af Christen Jensen og N. N. 1. (Mette Christensdatter blev født omkring 1710 og døde den 28. Apr. 1769 i Vorbasse Sogn, Slavs Herred, Ribe Amt.)
|