Anders Pedersen

  Notater:

FT 1787: Ribe, Slavs, Vorbasse, Worbasse bye
Chresten Nielsen 32 gift Hosbond Gaardmand
Karen Knudsdatter 31 gift Hustrue -
Maren Chrestensdatter 5 - Deres datter -
Peder Chrestensen 4 - Deres søn -
Mette Chrestensdatter 2 - Deres datter -
Hans Pedersen 24 ugift Tienestekarl Tienestekarl
Kirsten Clausdatter 31 ugift Tienestepige Tienestepige
Anders Pedersen 79 gift Mand Har aftægt af gaarden
Maren Hansdatter 77 gift Kone -

Fra et par af de sager, Hans Andersen har været indblandet i, ved vi, at navnet på hans mor er Maren Hansdatter. Hans far skal naturligvis hedde Anders. Så ved vi, at Hans Andersens forældre må bestå af et ægtepar, hvor manden hedder Anders og konen Maren Hansdatter. Et sådant ægtepar leverer folketællingen af 1787 under 11. familie i Vorbasse. Men skal Hans Andersens forældre søges i Vorbasse? Ja, For fra hans fæstekontrakt med Estrup ved vi desuden, hans forældre har aftægt af stedet, som Hans Andersen fæster. Begravelsesprotokollen giver ikke anledning til at pege på andre end dem, der her er nævnt som nr. 64 og 65. Det gør folketællingen i 1787 heller ikke. Ejheller Estrup fæsteprotokol. Der er kun eet forhold, der kaster en skygge af usikkerhed ind over denne identifikation, og det er, at sognefogeden Anders Pedersen har underskrevet som vitterlighedsvidne på skødet fra Christen Høllund til Hans Andersen den 3. maj 1773. Hvis det virkelig skulle komme dertil, at et sådant skøde skulle prøves for retten, kan det synes lidt upraktisk at have sin egen fader som vidne. Nærtbeslægtedes vidnesbyrd vejer jo ikke så tungt som andres. - Fordi Anders Pedersen var sognefoged, og det var ret almindeligt, at stillingen gik i arv, kunne det være nærliggende at antage hans forgænger i embedet Peder Andersen af Fitting som hans fader. Men det skal vi være forsigtige med, ikke mindst fordi det af bispearkivets papirer fremgår, at der i Anders Pedersens ungdom var en bonde i sognet ved navn Anders Pedersen Fynbo. Det kunne være vor Anders Pedersen, der så måske kan være flyttet hertil fra Fyn. Sognefogedembedets relative arvelighed er derimod med til at underbygge antagelsen af Hans Andersen som søn af Anders Pedersen. I mine ret omfattende undersøgelser af sognefogedstillingen i Koldinghus amt (se især Fortid og Nutid, Sognefogeder før 1750, men undersøgelsen omfatter hele tidsrummet op til 1791) har jeg nemlig ikke mødt Hans Andersen som sognefoged een eneste gang bortset fra den gang, da han skulle optræde som vidne i Jørgen Nissens sag mod Peder Sørensen. Nogen har altså regnet ham for sognefoged, og det kan efter den tids skik meget vel være gået til på den måde, at han har hjulpet sin aldrende far i embedet, men ikke selv har været udnævnt dertil. Opfattelsen af Hans Andersen som sognefoged kan også være blevet bestyrket deraf, at Anders Pedersen allerede 1771 (eller før) er gået på aftægt, og det måske ikke var så almindeligt at beholde sognefogedstillingen som aftægtsmand.

Anders blev gift med Maren Hansdatter omkring 1735. (Maren Hansdatter blev født omkring 1713 og døde den 17. Jan. 1798 i Vorbasse Sogn, Slavs Herred, Ribe Amt.)