Martin Sørensen
- Født: 16. Feb. 1890, Sidney, Montcalm, Michigan, USA
- Dåb: 9. Mar. 1890
- Ægteskab (1): Ottilie Pedersen den 30. Mar. 1913 i Aarhus Sankt Paul Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt
- Død: 21. Jul. 1951, Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt i en alder af 61 år
Notater:
Indfødsretstildeling: Efternavn: Sørensen Fornavn: Martin Erhverv: Maskinarbejder Fødelokalitet: Sidney Fødeland: USA Fødselsår: 1890 I DK fra: 1894 Bopæl, lokalitet: Århus Amt, region: Århus Amt Lov af: 02 07 1943 Tillæg: B4 Løbenr: 27 Bemærkninger: Søn af danske Forældre.
Maskin-arbejder. FT 1901: Hos mor og stedfar FT 1906: Hos mor og stedfar
Straffesager: Århus Købstads Politiret: 30.7.1906. 5 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Vold mod sagesløs person. 23. juli 1906: Kontorist Rasmussen var ude ved Salonen for at høre på musikken sammen med nogle bekendte, og blev de kort efter at musikken var hørt op overfaldne uden nogen somhelst dertil fra deres side given anledning af en person, som han imidlertid ikke kan genkende. Han løb sin vej og puttede sig under broen over kløften uden for salonen. Lidt efter gik han imidlertid tilbage til salonen, idet han troede, at voldsmændene var gået deres vej, og traf han da Axel Bispeskov, som han kender, og foreslog denne, at de skulde se at komme bort for at undgå videre molest. Han sagde formentlig: "Lad os se at komme væk fra sådanne nogle Bondekarle". Han gik så bort og så ikke at Bispeskov blev slået. Martin Sørensen erkender at han har slået Rasmussen inden denne brugte udtrykket Bondekarl, ligesom hen erkender, da Rasmussen vendte sig om, at have tilføjet ham flere slag i nakken. Han kan ikke anføre anden grund til at han opførte sig som han gjorde, end at han var påvirket af det bajersk øl, han havde drukket. Han fastholder, at han ikke har slået andre end Rasmus Rasmussen. Afsoner fra 1. til 6. august 1906.
Blev i oktober 1907 anholdt for tyveri, men fritages for tiltale.
Efterlyst i Politiets Efterretninger nr. 88 (28 juli 1908). Straffeattest rekvireret for Byfogeden i Århus.
Århus Købstads Extraret 4. august 1908: 30 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Vold mod sagesløs person på Store Torv uden rimelig anledning har tildelt snedkersvend Mogens Andersen en skalle, så at Andersens næse kom til at bløde og i en dags tid var øm. Martin Sørensen og 3 kammerater havde spurgt den overfaldne om han var bager og om han havde lyst til at give 4 bajere og derpå fået afslag. Det forekom dem, at den overfaldne havde set hånligt på ham, men i øvrigt ingensomhelst anledning havde giv et til overfaldet. Rapporten siger at Martin arbejde hos en smedemester August Petersen på Mejlgade 5. Afsonet 6.8.1908-5.9.1908.
Efterlyst som Alimentant i Politiets Efterretninger nr. 89 (2. august 1910)(Er da smed) og nr. 149 (20. december 1910) (Smedesvend - bedes hensat til afsoning af skyldigt bidrag 43 kr. i Henhold til Aarhus Stiftamts ordre af 30.11.1910 med fængsel på sædvanlig fangekost i 32 dage.
FT 1911: Hos mor og stedfar
1912: Helsingør Byfoged / Domsakter i politiretssager 1894-1919 / Pk. B.1-668. 317-1912 4. juni 1812: Han erkender, at han er gået rundt i husene (omkring Gyldenstræde nr. 1) og falbudt kort og der modtaget 10 øre uden at levere kort, idet folkene ikke volde have kort, men alligevel gav ham en 10 øre. Han er ankommet til byen nogle dage tidligere, og har hidtil stået i arbejde. I besiddelse af 70 øre, ellers intet. Skyldig i betleri. Martin Sørensen bør fængsles. Han ønsker dom straks. 7. juni 1912: Fængsel på vand og brød i 2 dage. Arrestanten skal betale sagens omkostninger. Afsonet 8.-10. juni 1912. Generalia Rapporten siger at han er født i Amerika, men er kommet til danmark omkring 1902, og siden har haft fast ophold hos sine forældre i Århus.
FT 1916: Bylowsgade 25, Aarhus, med hustru FT 1921: Kroghsgade 10 (Sct. Pauls Sogn) FT 1925: Søndervang 1-4 (Husvilde afdeling)(Sct. Lucas Sogn) FT 1930: Trøjborgvejs fortsættelse med hustru og 3 børn, kronisk syg
26. november 1942. Århus Politistation udbeder sig akterne i sagen til brug i en ny sag mod Martin Sørensen (muligvis i forbindelse med dansk statsborgerskab?).
Begivenheder
• Konfirmation, 10. Apr. 1904, Aarhus Sankt Paul Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt. Heibergsgade 6
Martin blev gift med Ottilie Pedersen, datter af Mads Pedersen og Ane Marie Jensen, den 30. Mar. 1913 i Aarhus Sankt Paul Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt. (Ottilie Pedersen blev født den 1. Jun. 1889 i Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt og døde den 7. Aug. 1964.)
|