Niels Mikkelsen Hase
- Født: Abt 1470, Gødvad Sogn, Hids Herred, Viborg Amt
- Ægteskab (1): Kirsten Madsdatter
- Død: Abt 1526, Gødvad Sogn, Hids Herred, Viborg Amt i en alder omkring 56 år
Notater:
Selvejer storbonde i Resendal, Gødvad sogn, Væbner
Niels Mikkelsens forældre/forfædre ejede jord i Resen (Gødvad) sogn ned mod Gudenå med tilhørende ålegård ved Resenbro. Halvparten af denne ålegård skødede Niels Mikkelsen og hans medarvinger til kong Hans mod at få frihedsbrev på al Resendal bøndergods. På den tid var han kongelig majestæts og kronens bonde i Resendal, altså fæstebonde. Han og hans medarvinger blev derved ejere af Resendal, og eftersom han vedblev at besidde gården til hans død, må han have været den største lodsejer og derfor berettiget dertil, og skulle så yde skæppeskyld til hans medarvinger, eftersom deres arveparter berettigede dem til. Frihedsbrevet er ikke dateret, men er formodentlig udgivet 1489, idet han da på egne og medarvingers vegne indvordede så meget jordegods, som de påkom over al Resen mark. Brevet er kendt fra en sag for Viborg landsting 1664, hvor da fremlagde de indstævnede mænd af Resendal deres frihedsbrev, hvormed "Kong Hans til Danmark Norge Sverrig etc har undt og tilladt, at Niels Mikkelsen, vor og kronens bonde i Resendal, må bruge og beholde med hans medarvinger og siden deres arvinger efter dem til evig tid det bøndergods al Resendal med al sin rette tilliggelse mod at give årligt en fjerding smør og holde 12 heste til gæsteri, et skovsvin når olden er, og for sådan frihed har Niels Mikkelsen og hans medarvinger skødet os og kronen halvdelen af den ålegård, som ligger på hans og deres grund til midtstrøms fra Hids herreds land og til evig tid, dateret Århus (blank)."
Niels blev gift med Kirsten Madsdatter, datter af Mads Nielsen og Anne Margrethe Tønnesdatter. (Kirsten Madsdatter blev født før 1470 i Laasby Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt og døde efter 1503 i Gødvad Sogn, Hids Herred, Viborg Amt.)
|