Tønnes Madsen

  Notater:

Borgmester i Nyborg

31/5 1660 kaldes Slotsskriver. Han fik 4/7 1665 kongl. Beskikkelse som Kirkeværge og kaldes da "forrige Skriver over Nyborg Amta" 23/1 1666 blev han beskikket til Raadmand. 12/2 1669 tog han Borgerskab som Brygger, og fik 1670 kongl. Bestalling som Borgmester. 1673 gav han 2 nye Uhrskiver til Kirkens Taarn. 23/4 1674 kjøbte han "den gamle Proviantgaard" i Mellemgade, men skjødede den igjen samme Dag til Amtsforvalter Poul Korneliussen. 2/2 1675 solgte han en Vaaning paa Gammeltorv. 19/2 1676 nedlagde han sit Bryggeri. 10/4 1682 eiede han en Vaaning i Kongegade, og solgte 26/2 1686 en Vaaning i Lille Nørregade. Hans Hustru begravedes 29/7 1687. 12/9 1693 solgte han en Vaaning i Mellemgade; begravet 7/1 1696. I Stervboet fandtes Guldsager for 289 Rdlr. 3 Mk. 12 Skill., Sølvtøj for 158 Rdlr. 15 Skill. Endvidere efterlod han sig Hjørnegaarden tæt syd for Kirken med 3 Boder og Have, samt 4 Tdr. 4 Skpr. Land i Byens Marker. Tønne
Madtzens anden Hustru, Gjertrud Henriksdatter Bøckelman havde tidligerevgift med Postmester Karsten Kock Volf. 4/5 1698 kjøbte hun en Gaard i Nørregade, men solgte den igjen 11/9 1704. Hun begravedes 12/2 1706, hviler med begge sine Mænd i Kirkens Hovedskib.

Skifteuddrag: Nyborg Byfoged 1694-1699 side 180 29.1.1696.
Ædle Tønne Madsen, fordum borgmester udi Nyborg
Efterlevende kiereste Matrone Giertrud Böchelmands
Den sl. mands børn:
Sl. Jens Tønnesen Rosenberg, fordum sognepræst til Søby og Turup Sogne
Mads Tønnesen
Sigr. Otto Tønnesen, Sergiant under Graf Ahlefelts Regiment
Maren Tønnesdatter, Sigr. Olluf Faber postmesters kiereste heri byen
Pernille Tønnesdatter, sl. Rasmus Frandsens
Anna Elisabet Kirstine Tønnesdatter
Anna Margreta Tønnesdatter
Birgitte Tønnesdatter
Værge for de umyndige: Wulf Christian Smeichel, handelsmand

Tønne blev begravet i midtskibet i det murede gravsted, som hans svigerfader Jens Madtzen erhvervede i 1655, og som Tønne senere overtog

Kirstin Nørgaard Pedersen: Herredsfogedslægten Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet.
*****************************************************
Den 29. august 1664 fik borgmestre og råd i Randers brev fra kongen om "hvad Tønne Madsen for os underdanigst har ladet andrage anlangende hans tilfaldne arvepart" - og besked om, at de ham "for samme sin arvefordring med billig rente uden vidtløftig ophold og forhindring tilbørlig fornøjelse sker. Desuden skulle han have en af byrådet underskrevet rigtig genpart af skiftebrevet.
Et halvt år efter fremlagde Tønne Madsen forrige skriver på Nyborg slot sit indlæg på Randers byting, "at eftersom han i hans barndom er tilfaldet en arv efter hans salig fars søster Sidsel Lasdatter, forrige borgerske her sst., hvilken arv byens øvrighed hos hendes efterladte husbond Jens Splid i rede penge har ladet affordre, og han intet deraf hidindtil har bekommet, hvorfor er udgået kongelig majestæts befaling 29/8 1664 til borgmester og råd, at de ham for samme hans arv med billig rente uden vidtløftig ophold skulle betale.
Tønne Madsen havde altså, før han blev borger i Nyborg, været skriver på Nyborg slot, en stilling han bestred 1658-61. 1667 var Tønne Madsen blevet gift med borgmester Jens Madsens Rosenbergs datter Kirsten Jensdatter, hendes mor hed Pernille Ottesdatter Langemarch. Under krigen, hvor Fyn i 1658 blev besat af svenskerne, tog Wrangel og siden den svenske konge Carl Gustav Jens Madsens da nyopførte gård i besiddelse og Jens Madsen og hans familie måtte flytte ud, og det siges at planerne om overførslen på Storebælts is til Langeland, blev til i den gård. Tønne Madsen kom ved sit ægteskab ind i en kreds indflydelsesrige rådmænd og borgmestre i flere fynske byer, og selv blev han rådmand i 1666. 1669 meddelte han magistraten, at han ville drive bryggeri. 1670 fik han kongelig bestalling på at skulle være borgmester. Han forærede to nye urskiver ti l kirkens tårn i 1673. Bryggeriet blev opgivet i 1676, og mellem 1674 og 1693 købte og solgte han flere ejendomme.
Efter Kirsten Jensdatter Rosenbergs død i 1687 gik der nogle år, før der blev holdt skifte: " 1690 den 21. september har ærlig højagtbare vis og forstandig mand Tønne Madsen borgmester udi Nyborg ladet holde rigtig skifte og deling efter sin salig afdøde kæreste, ærlig dyderig gudelskende fornemme matrone nu salig Kirsten Jensdatter Rosenberg, eftersom boet tilforn lovlig var registreret og vurderet til rigtighed imellem ham på den ene og begge deres børn på den anden side, nemlig hæderlig og vel lærd mand hr. Jens Tønnesen Rosenberg sognepræst til Søby og Turup sogne, Mads Tønnesen og Otte Tønnesen, så og ærlig dyderig og gudfrygtig matrone Maren Tønnesdatter sr. Johannes Wulfis, item dydelskende møer Pernille Tønnesdatter, Anne Lisbeth Christine Tønnesdatter, Anne Margrete Tønnesdatter og Birgitte Tønnesdatter". På de umyndige børns vegne var deres morbror rådmand i Kerteminde Otte Jensen Langemarch til stede.
Vurderingen indledes med guld og sølv, af det første var der for i alt 80 rdl. bestående af en guldring med syv diamanter og en med en safir, en rosenobel og en dukat på l rdl. Dernæst en stor kande på 54 lod til 40 rdl., et gammelt drevet bæger, seks sølvskeer med glatte skafter og seks med druer på enden, nogle sølvmønter et porcelænskrus og et blåt glaskrus med sølvlåg og endelig et forgyldt sølvbæger, som vejede 30 lod. Det hele i alt vurderet til 123 rdl. 3 mark 1 sk.
Der var kobberkedler og andre kobberting for 81 rdl. 13 sk. gryder og pander ligeledes af kobber for 10 rdl. 1 mark 6 sk. Messing for 19 rdl. Tinservice, lysestager m.m. for 27 rdl. 2 mark 7 sk. og af jern var der foruden værktøj m.m. en gammel kakkelovn, det hele vurderet til 40 rdl. 3 mark 14 sk. Sengeklædernes 47 numre blev vurderet til i alt 96 rdl. 1 mark, omhæng og bænkedyner til 67 rdl. 4 sk. og linned til 6 rdl. 2 mark 14 sk. Af møblerne skal nævnes et sort tresur med fem rum og lås vurder- et til 15 rdl., et lidet skriverskrin af pæretræ fyldt med små skuffer at lægge breve udi og ellers borde stole, kister og skrin, der var i alt trævarer for 178 rdl. 3 mark 14 sk. På væggene var der skilderier og stykker. Frederik den 3. og hans dronnings kontrafejer var l rdl. og resten et stykke på træ med David og Abigael, fem gamle stykker om den forlorne søn, et stykke med en munk og en nonne, et stykke med Maria og barnet på, fem gamle stykker om de fem sind og et aflangt stykke til i alt 2 rdl. 4 mark. Endelig var der utærsket korn og malt for 111 rdl. 2 mark 8 sk.
Tønne Madsen havde ejendom både i Nyborg og på landet. En gård i Langtved i Flødstrup sogn på 4 td. l skp. 3 fjr. 2 alb. hartkorn blev vurderet til 152 rdl. 2 mark. Den gård i Nyborg, hvor Tønne Madsen selv boede med tvende hosliggende boder var 1800 rdl. værd, en have ved kirkegården og to enghaver på øen blev tilsammen vurderet til 90 rdl., to boder til 60 rdl., og der var markjord for 96 rdl. I den jagt, som tilforn førte postsækken havde Tønne Madsen en fjerdepart til 100 rdl. hvorved ejendommene i alt var 2308 rdl. og 2 mark værd. Af tilstående gæld var et pantebrev udstedt af sønnen Jens Tønnesen afregnet til 103 rdl. 3 mark 14 sk. og svigersønnen postmester Wulf skyldte 60 rdl. Den hele formue var således på 3514 rdl. 3 mark 9 sk.
Kirstine Jensdatters klæder bestod af en silke grov grønsmantou meget gammel, et rødt taft skørt, en isa bellastribet taftes gammel stoppet kjole med ærmer af det samme, et rødt fint klædesskørt, et blommet atlaskes skørt, en silkegrovgrøns polsk kjortel, en rødblommet stakket atlaskes trøje, en gammel sort stakket brokadekjole, hvilke den salig matrones livklæder ikke er blevet vurderet, men borgmester til sine pigebørn har afstået, som han selv har imellem dem at dele. Begravelsen havde kostet 125 rdl., så det dobbelte beløb blev regnet med i udgifterne. Derefter blev der gjort udlæg i boet, "eftersom Maren Tønnesdatter Johannes Wulfis kæreste har efter tidernes tilstand nydt nogenledes udredning med bryllup og andet af boet, før end hendes
salig mor ved døden afgik, tilføres hende nu i arv 40 rdl. De øvrige børns arv deles blandt de andre hendes søskende, hvor enhver tilfalder som følger: Jens Tønnesen 132 rdl. l mark 2 1/2 sk. og de andre brødre samme beløb, og hver af døtrene fik 66 rdl. 2 mark 3 sk..
Tønne Madsen blev gift igen med Gertrud Henriksdatter Bøckelmann, som var enke efter postmester Carsten Wulf, men dog ikke mor til den søn, som var blevet gift med Tønne Madsens datter Maren.
1696 blev boet forseglet til skifte efter salig Tønne Madsen, "fordum borgmester" i Nyborg. Den 4. februar skete registrering og vurdering til rigtig skifte og deling mellem hans efterladte kæreste den dydædle matrone Gertrud Bøckelmann på den ene og den salig mands børn, nemlig hæderlig og vellærde nu salig mand hr. Jens Sørensen Rosenberg, fordum sognepræst til Søby og Turup sogne, hans arvinger, sr. Mads Tønnesen, sr. Otte Tønnesen sergent under grev Ahlefeldts regiment, Maren Tønnesdatter sr. Oluf Faber postmesters kæreste her i byen, Pernille Tønnesdatter salig Rasmus Frandsens her ibid. Anne Elisabeth Kirstine, Anna Margrete og Birgitte Tønnesdøtre, på den anden side. Svigersønner og sønner mødte på egne vegne, og som tilforordnet værge for de ugifte døtre deres formynder Wulf Christian Smeichel handelsmand her sammesteds.
En del af løsøret var de samme ting som i skiftet efter Kirstine Rosenberg, noget andet var kommet til, enten med Gertrud Bøckelmann eller anskaffet efter 1690. Der var forskellige guldmønter 14 gamle rosenobler to jacobuser tre dobbelte dukater og en guld krone, 22 enkelte dukater, en liden guldmønt, en pitzeer ring, og et par dobbelte knapper. Guldet blev i alt vurderet til 149 rdl. 4 mark 8 sk. De mest værdifulde smykker, som kendes igen fra skiftet efter Kirstine Rosenberg, havde Tønne Madsens givet til sin kæreste Gertrud Bøckelmann. De bestod af en guldkæde, en ring med syv diamanter, en ring med en safir og en lille ring med en lille sten, to glatte og en treleds ring, det hele for i alt 139 rdl. 3 mark 12 sk. Rede penge 26 rdl. 2 mark 1 sk. fandtes også, og der var sølvtøj for 158. rdl. 15 sk., nogle af disse ting var også nævnt i det første skifte.
Kobberkedler og fade m.m. for 65 rdl. 2 mark 4 sk., her imellem to drevne fade det ene med tre fisk indeni. Der var nu messing for 23 rdl. 3 mark 2 sk. men så var der også seks kedler, tre fyrfade, en kikkert, et drevet fad med Adam og Eva inden i, tre andre drevne fade, et par fyrbækkener, fire sengebækkener af forskellig størrelse, det ene var gammelt og bødet. Der varet par høje runde lyse- stager med lysepiber udi, tre andre par, hvoraf et par med rund, et med trekantet og et par med firkantet fod, samt en lysekrone med dobbelte arme, den var højst vurderet til 4 rdl. og desuden var der to lyseplader og to gamle lysarme. Af tin var der en mængde fade, dybe og flade tallerkener i flere stør- relser, forskellige slags postejpander, runde og ottekantede, bordkranse og sengepotter, tinnet blev vurderet til i alt 41 rdl. 4 mark 1 sk. Af blik var der blandt andet en laksepande, tolv postejforme, en spand og andet husgeråd, en lysplade på skriverkammeret og en gammel lygte i stalden, det hele til en samlet værdi af 1 rdl. 3 mark 6 sk.
I stuerne var der to bilægger kakkelovne og en vindovn i sengekammeret, desuden en mængde husgeråd af jern blandt andet tre stegespid af forskellig størrelse og dertil en stegebuk, bradepander, andre pander, en torskepande med låg, madgaffel og kokkeknive, værktøj og redskaber, tre gamle fyrpistoler, en pumpekrog, forskellige stænger og andet gammelt jern. Noget af det kendes igen fra det første skifte, og jerntøjet blev vurderet til 55 rdl. 4 mark 3!/2 sk.
De righoldige sengeklæder bestod af 72 numre i alt og de fandtes på salen, mellemstuen, skriver kammeret, i børnenes kammer, i sengekammeret, i køkkenet, i pigernes bænke og i ammestuen, i alt blev de vurderet til 120 rdl. 12 sk. Bænkedyner og omhæng blev vurderet for sig der imellem var nogle i flamsk vævning, og her nævnes to andre rum, det yderste kammer og dagligstue. Det hele blev vurderet til 73 rdl. 1 mark. Linklæder, lagner i hør og blår, parvis og enkelte umage i flere bredder og længder. En damaskdug var fire alen lang og tre en halv alen bred, seks drejlsduge var afhør og fire af blår. Desuden var der en hel del håndklæder, pudevår med og uden kniplinger, et par af dem var hollandske, ti servietter nævnes også. 51 stk. linned var nummereret, men der var også nogle unummererede, som var mindre værd. Der var for i alt 65 rdl. 6'/2 sk. Glas og stentøj var der kun for i alt for 12 rdl. 3 mark 6 sk. Mellem de mange borde og stole genkender man de fleste fra det forrige skifte. En sort indlagt himmelseng med udtræk var 5 rdl. værd, et skærmbræt med otte vinger, ti høje træstole med syet flammet tøj på. Kister, klædeskabe, endnu otte høje stole og fire lange var i den store stue, de andre var på den yderste sal, og i den store stue var der en stor lænestol med ryslæderbetræk, en rødmalet himmelseng, et gammelt spejl og endnu flere stole. Udenfor skriverkammeret var der en seng, en stor egekiste og et danziger natskrin.
I dagligstuen var bordet med drejede piller og udtræk, og der var et madskab og et kontor med mange skuffer, og en brevlade med lås for, i sengekammeret var der flere beslagne skrin med og uden skuffe og et indeholdt seks flasker og et andet ni. I børnenes kammer var der også lidt møbler, blandt andet en skriver stentavle med låger for. I køkken og bryggers fandtes husgeråd af træ, kar, tønder, bøtter, trug med mere. I et mælkekammer to kærner, den ene var stor med stav. I en stue kaldet grønnestuen og i ammestuen varder også møbler. Af andre rum var der et huggekammer, et pulterkammer, et høloft, et kalkhus, i gården en gammel herredsvogn med to læder agestole og et par andre vogne. I den inderste kælder var der et vinfad og tønder, nogle til øl, og ligeså i en anden kælder og i en saltkælder, og på gangen overfor stuen et flueskab. Trævarerne blev vurderet til 154 rdl. 4 mark 5 sk. Kvæget var 59 rdl. 1 mark værd.
Gården med tre tilliggende boder, samt haveplads ved kirkegården blev vurderet til 1000 rdl. En bod ved kirken som Bertel Sørensen konstabel iboede var 40 rdl., og endnu en bod ved siden af var 20 rdl. værd, markjorden og jorden på øen nævnes igen, mens gården i Langtved må være blevet afhændet efter 1690. Ejendomme og løsøre blev vurderet til i alt 2377 rdl. 1 mark, men det hele var blevet solgt på auktion og havde indbragt 2855 rdl., og 13!/2 sk.
Rede penge, korn på loftet, og skibsparterne i jagten Endrægtighed og i smakken Den Flyvende Fisk, udgjorde 314 rdl. 12 sk. Tilstående gæld, her imellem en anpart af færgegildets indkomst, var på 60 rdl. 4 mark 13 sk. Hele boets formue var på 3401 rdl. mark 8 1/2 sk. Af den bortskyldige gæld, var især indestående børnepenge en temmelig stor post, som blev opgjort til i alt 1616 rdl. 4 mark lidt over 1 sk. Skiftet slutter med udlæg til arvingerne. Sønnerne fik hver 152 rdl. 4 mark knap 11 sk. og døtrene hver 76 rdl. 2 mark knap 4 sk. Skiftebrevet og protokollen blev underskrevet den 20. juli 1696.

Tønnes blev gift med Kirsten Jensdatter Rosenberg, datter af Jens Madsen Rosenberg og Pernille Ottosdatter Langemach. (Kirsten Jensdatter Rosenberg blev født den 18. Aug. 1647 i Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt og døde den 29. Jul. 1687 i Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt.)

Tønnes blev derefter gift med Gertrud Henriksdatter Böchelmand omkring 1689. (Gertrud Henriksdatter Böchelmand døde den 12. Feb. 1706 i Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt.)