*69* Margrethe Pedersdatter

  Notater:

Fra "Af Nordby Sogns historie"
Der laa dengang i "Hæderligsgyden" en gaard, som tilhørte en mand ved navn Mads Poulsen. Hans kone hed Margrethe Pedersdatter og var datter af Peder Jensen Smed, hvorfor hun blev kaldt Smedde-Margrethe. I 1787 stod hun tiltalt ved retten for at have stjaalet 2 skp. byg fra gmd. Michel Pedersens lade i nr. 65. Hun havde overtalt en ugift kvinde, Kirsten Jensdatter, der boede i et hus sammen med sin vanføre gamle moder, til at være med ved tyveriet, som fandt sted en mørk vinteraften ved 8-tiden. Men da de to kvinder med de skumle hensigter kom til Michel Pedersens gaard, vilde Kirsten alligevel ikke med ind, men blev udenfor og holdt vagt, mens Margrethe gik ind i loen og fyldte korn i et pudevaar, som hun havde bragt med. Ved fælles hjælp bar de to derefter kornet hjem til Kirsten, da Margrethe var bange for, at hendes mand skulde opdage, hvad hun havde gjort, dersom hun straks fik det med hjem (saa de har vel ikke haft aftærsket korn i huset). - For retten nægtede Margrethe haardnakket, men Kirsten, hos hvem pudevaaret med kornet i var blevet fundet, tilstod alt. Dommen er ikke fundet indført i tingbogen, men det ses senere i en anden forbindelse, at Margrethe blev pisket i arresten paa Brattingsborg. - Ni aar efter, i 1796, var Margrethe Pedersdatter atter i retten, denne gang anklaget for at have stjaalet et par skp. rug fra sognefogeden Michel Pedersen Foged samt en ny skjorte til en værdi af 5 mk. fra Ole Sørensen Degn. Af vidneudsagn fremgik det, at hun paa dette tidspunkt var 47 aar gl., og at hun havde haft 6 børn, af hvilke de 4 imidlertid var død som smaa. Ingen af vidnerne sagde noget godt om hende. Hun blev karakteriseret som "skarnagtig", "ond", og hun "var ikke meget for" at bestille noget, naar hun kunde undgaa det (hvilket hun dog næppe har haft mange muligheder for, fattig som hun var). Videre vidnedes der om hende, at hun gik omkring i gaardene og forledte konerne til at drikke. Det gjaldt saaledes sognefogedens kone Bodil Michelsdatter og Ole Degns kone Anne jensdatter. I denne forbindelse blev det oplyst, at den tiltalte i 1794 havde staaet i gabestokken i Nordby (i mindre sager udøvede bymændene nemlig en vis selvjustits, formodentlig gennem bytinget). Selv drak Margrethe sig ikke fuld, men hun var konerne behjælpelig med at skaffe dem brændevin. Sognefogeden havde forbudt hende at vise sig i hans gaard, da han vilde forhindre sin kones drikkeri. Men Margrethe blev ved at komme der i smug. Det har han dog nok haft en mistanke om, og ved flere lejligheder maatte hun i hast skjule sig, fordi han kom uventet til stede. En gang gemte hun sig i bageovnen, en anden gang under væven og en tredje gang paa loftet. Men hun blev formodentlig fundet, siden man nu vidste besked derom. - Margrethe nægtede at have stjaalet det ommeldte korn. Sognefogedkonen havde selv bedt hende gaa paa loftet og tage det til at skaffe hende brændevin for. Ligesaa havde Ole Degns kone selv givet hende skjorten for en pot brændevin. Men Ole Degn (der nok har holdt øje med hendes vasketøj) havde opdaget den mellem noget tøj, som hun havde hængt til tørre, efter at det havde været i tvæt, og saa havde han taget skjorten til sig, uden til gengæld at betale noget for brændevinen, som hans kone havde faaet. Naturligvis benægtede de to nævnte koner, hvad arrestanten havde sagt om dem, og i dommen, som faldt 11. 9. 1796, hedder det, at en paastand af "et menneske som Margrethe Pedersdatter" ikke skønnes at kunne anses imod de to koners forklaring. Paa dette punkt har man vanskeligt ved at følge dommeren. Efter alt, hvad der foreligger, skulde man ikke synes, de tos vidnesbyrd kunde gøre krav paa særlig tiltro. Men dommerens udtryk: "et menneske som Margrethe Pedersdatter" tyder paa, at den anklagede rent personligt har gjort et meget daarligt indtryk. Anklageren havde nedlagt paastand om 5 aars strafarbejde, mens forsvareren paa sin side fandt, at tiltalte nok burde straffes "til afsky for andre ligesindede redskaber eller tjenstfærdige aander", men mente, at 1 maaneds strafarbejde kunde være passende. Dommeren valgte et mellemstandpunkt: Da tiltalte tidligere havde været straffet for tyveri, kendtes det for ret, at hun skulde arbejde 3 aar i Københavns forbedringshus samt betale sagens omkostninger, derunder ogsaa arrest, forplejning og bortsendelse.
Desværre er det ikke lykkedes at følge Smedde-Margrethes skæbne videre. Men et par maaneder efter domsafsigelsen anmodede Mads Poulsen om: at der maatte blive holdt auktion over hans ejendom, da han nu maate arbejde for andre og derfor ikke kunne have tilsyn med sine egne sager. Saaledes blev gaarden nedlagt, og ved udskiftningen det følgende aar blev der ikke afsat nogen marklod til den.

Margrethe blev gift med *68* Mads Poulsen, søn af *136* Povel Pedersen Tønnesen og *137* Maren Jensdatter Jyde, den 6. Dec. 1764 i Nordby Sogn, Samsø Herred, Holbæk Amt. (*68* Mads Poulsen blev født den 19. Okt. 1738 i Nordby Sogn, Samsø Herred, Holbæk Amt og døde den 2. Maj 1813 i Nordby Sogn, Samsø Herred, Holbæk Amt.)