Niels Kristian Iversen

  Notater:

Arbejdsmand, skræder.
FKT 1901: Århusgade 56, forhus kælderen t.v - hjemme hos forældrene.
FKT 1906: Fælledvej 13 - Baghus 2. opgang - stuen. Hos forældrene.
FKT 1911: Fælledvej 13 Bagbygning, 1.sal til højre - hjemme hos forældrene.
Iflg. Politiers register:
1/5 1912 Møllegade 27B, 2.sal
Lægdsrulle 1915: Møllegade 27B.2.th
Lægdsrulle: 19.10.1915: Hillerød, Slotsgade 29
FKT 1916: Slotsgade 29, Hillerød - Skrædersvend. Tillægs-skema nr. 2 (ER på mandtals-liste for 1916, men IKKE på Folketællings-skemaet for 1.2.1916 - årsag: Glemt på Folketællingslisten).
14/2 1917 Fra Helsingør til Møllegade 27B, 2.sal (hjem)
Lægdsrulle: 26.3.1917: Kalundborg, Povestrøm?? 6
1918: Kasseret som ubrugelig til krigstjeneste.
5/6 1917 Blaagaardsgade 10, 3.sal (hos Holm...)
4/9 1917 fraflyttet
23/10 1917 Fra Vedbæk til Istedgade 136, 1.sal (hos Christoffersen)
22/11 1917 Blaagaardsgade 10, 3.sal (hos Andersen)
18/3 1918 Fra Randers til Estlandsgade 2, st
Ifølge straffeattest arbejde han senest hos skræddermester Larsen, Bagerstræde 8. Hofteskade i højre side.

Politiets Efterretninger:
12.11.18: Anholdt - opfordring til myteri
3.12.18: Løsladt
19.7.19: Alm. efterretning (efterlysning): Er ved Højesteretsdom af 20.6.19 idømt fængsel på sædv. fangekost i 2 mdr, for anstiftelse over for soldater til myteri og nægtelse af lydighed.
2.9.19: Aflysning
3.11.19: Løsladt efter udstået straf.

Anholdt 8.11.1918 kl. 8½ (1. verdenskrig slutter officielt 11.11.1918 - altså kun 3 dage senere), sigtet for "Anstiftelse overfor soldater til mytteri og nægtelse af lydighed": Carl Martin Oluf Fabian Petersen (arbejdsløs mekaniker, født 27.9.1892 i søborg - tidligere straffet for tyveri (i 1910 - 100 dages fængsel, dog udsat og senere eftergivet) - gift i 1916 med Amalie Sofie Lorentzen, boende Drogdensgade 15.4.th.),
Viggo Erik Rasmussen (porcelænsarbejder, født 21.5.1894 i København - tidligere straffet for tyveri (i 1912 (forbedringshus i 8 måneder), 1914 (80 dages fængsel), 1915 (7 dage) og 1916 (10 dage)), boende Klerkegade 8, formand i "Ungsocialistisk Forening"),
Niels Kristian Iversen (skrædder, født 5.4.1897 i København - ikke tidligere straffet - boende Blågårds Plads 10.4.tv. hos Andersen),
Charles Fritz Rasmussen (født 11.10.1883 i Nexø - udmeldt af folkekirken - straffet for forsøg på vold mod politiet ved deltagelse i demonstrationstoget til Børsen - bøde 200 kr. (i 1918), boende Nørrebrogade 14.3 hos Jespersen, formand i "Ungsocialistisk Forening" indtil juli 1918).
Desuden har yderligere tre været sigtet i sagen, men frifundet:
Anton Martin Mauritzen (skibsbygger, født 1.12.1889 i København, boende Stampesgade 3A.3 - gift i 1913 Ane Christine Christensen, med et barn - i 1910 siddet arresteret i Næstved for cykletyveri, men blev ikke tiltalt for det),
Julius Lauritz Ferdinandsen (maskinarbejder, født 2.4.1898 i Gilleleje, boende Kirkegårdsvej 11.st.tv. hos Sørensen) og
Peter Frands Gunni Nielsen (fabriksarbejder på arbejdsløshedsunderstøttelse, født 3.11.1897 i Tessebølle, boende Saxogade 45B.2 hos Petersen - fået en bøde i 1918 på 100 kr. for deltagelse i syndikalistoptøjer).
Anklageskrift af 11.1.1919 som aktor mod de 4 førstnævnte: Sagens omstændigheder: På et møde afholdt 7.11.1918 kl. 7 aften på bladet "Den røde Krig"s læselokale, Wesselsgade nr. 7, hvor bl.a. de 4 første tiltalte var tilstede, blev det af tiltalte Iversen, der var expeditør ved nævnte blad, omtalt, at han kunne ønske at få det store oplag af ældre numre af bladet, der er organ for "Ungsocialistisk Forening". Han opfordrede de tilstedeværende til at melde sig som uddelere og lovede den 1½ á 2 kr. for ulejligheden. Forslaget vandt bifald.
Imidlertid kom tiltalte Fabian Petersen med forslag om. at der samtidig med uddelingen af bladet skulle uddeles et opråb til soldaterne fra "Ungsocialistisk Forening", der i længere tid ikke havde ladet høre fra sig. Tiltalte Fabian Petersen affattede nu det opråb som er fremlagt som nr. 4 og med hvis indhold og bestemmelse de andre 3 tiltalte var bekendte. (Indholdet af opråbet: Soldater og Arbejdersønner! Revolutionen gaar sin Sejersgang Verden over. Hav Opmærksomheden henvendt paa kommende Tider. Bliver I udkommanderet da! Skyd ikke paa eders Klassefæller. Ungsocialistisk Forening. (underskrevet af C. Fabian Petersen)).
Tiltalte Iversen forlangte dog, at tiltalte Fabian Petersen skulle underskrive opråbet med sit navn, for at han kunne tage ansvaret for det, hvilket tiltalte Fabian Petersen også var villig til.
Den næste dag bestilte tiltalte Viggo Rasmussen opråbet trykt i 5000 eksemplarer, af disse blev dog kun 1600 eksemplarer leveret, inden uddelingen fandt sted, og der blev kun brugt ca. 1000 eksemplarer til at lægge inden i bladene. De 600 blev tilbage på bladets kontor og de 3400 eksemplarer blev først leveret dagen efter, at uddelingen havde fundet sted. Disse 4000 eksemplarer er formentlig blevet brændt.
De 1000 eksemplarer blev efterhånden, som de kom fra bogtrykkeren lagt inden i bladene, og blev sammen med disse af 6 uddelere forsøgt uddelt til soldaterne ved Kastellet og Sølvgades Kasserne fra kl. 7 om aftenen, på den tid da soldaterne forlod kassernen.
Der var 3 uddelere hvert sted. ved Sølvgades Kasserne foretoges uddelingen af de tiltalte C. Rasmussen, V. Rasmussen og N.K. Iversen, der alle vidste, at opråbet lå inden i bladene og ved Kastellet af 3 andre personer for hvis vedkommende sagen er sluttet med politidirektørens samtykke.
Tiltalte Fabian Petersen deltog derimod ikke i uddelingen.
Alle de tiltalte var klar over indholdet i opråbet og var på det rene med, at det indeholdt en opfordring til soldaterne til at nægte lydighed, hvis de blev kommanderet ud mod tumultanterne, og de var alle fire ligeledes klare over, at soldaternes første pligt er ubetinget lydighed mod givne befalinger.
Tiltalte fabian Petersen fik ideen til opråbet, fordi han vidste, at der skulle afholdes et stort protestmøde søndagen derefter på Grønttorvet og mente, at der ved denne lejlighed muligvis ville blive udkommanderet soldater til opretholdelse af ordenen, hvorfor han anså det for formålstjenligt at rette opfordring til soldaterne om ikke at skyde på deres kammerater blandt mødets deltagere.
(Indhold af indkaldelse til møde: Luk Fængselsporten op! Arbejdere, mød op til Kæmpeprotestmødet Søndag kl. 2½ paa Grønttorvet. Fagoppositionens Sammenslutning. Det uafhængige Socialdemokrati. Socialistisk Arbejderparti.)
Tiltalte Charles Rasmussen fik ca. 100 blade og opråb til uddeling og uddelte ca. 50 eksemplarer.
Tiltalte Viggo Rasmussen fik ca. 125 eksemplarer og uddelte ca. 50 eksemplarer.
Tiltalte Iversen fik ca. 200 og uddelte ca. 100 eksemplarer.
Af uddelerne ved Kastellet er ialt uddelt ca. 75 eksemplarer.
Tiltalte Viggo Rasmussen kastede desuden nogle ialt 5 eksemplarer ned ad vinduerne i Garderkassernen, som de passerede på vej til Sølvgades Kasserne.
Der er altså ialt uddelt ca. 280 eksemplarer. Jeg påstår i henhold til ovenstående de tiltalte anset med streng straf i overensstemmelse med aktionsordren og tilpligtede at betale sagens omkostninger.
Således indlades med begæring om salær.
København den 11. januar 1919.
Ærbødigst Edgar Nyholm
Forsvarsskrift af 18. januar 1919: Som defensor for arrestanterne, der af aktor overretssagfører justitsråd Nyholm, tiltales for anstiftelse overfor soldater til mytteri og nægtelse af lydighed.
Idet jeg i det hele kan henholde mig til den af aktor givne fremstilling af sagens fakta, hvorefter jo arrestanterne har erkendt sig skyldige i det forhold, hvorfor de tiltales skal jeg bemærke, at der synes at foreligge adskillige og væsentlige undskyldende momenter for deres forhold. Man må jo huske, at arrestanterne, som de også selv har fremhævet har set revolutioner udvikle sig talrige steder i Europa med de mål, som arrestanterne nu finde de ideale, og selv om dette selvfølgelig ikke kan disculpere, er det naturligt, at de under indtrykket af sådanne begivenheder har tabt besindelsen og troet at kunne tillade sig ting, dom de under normale forhold aldrig ville have fundet på. Hertil kommer, at man vel nok kan sige, at grænsen mellem det tilladelige og det strafbare for en antimilitaristisk agitation som den foreliggende ikke tidligere har været videre skarpt trukket op her i landet, så arrestanterne med en vis ret kan have regnet med myndighedernes tollerance også i dette tilfælde. Endelig må det huskes, at arrestanterne ikke blot selv er agitatorer, men at de omvendt sikkert selv har været genstand for ernergisk og pågående agitation og ophidselse, der jo i disse tider må finde en frugtbar jordbund.
For de tre sidstnævnte arrestanter er der dernæst det meget undskyldende moment, at de har troet, at deres handling slet ikke var strafbar, fordi arrestanten Fabian Petersen, og ikke de selv, havde underskrevet opråbet; de har virkelig derved troet, at de fralagde sig ethvert ansvar. Endelig må den ophidsede stemning, hvori arrestanten Fabian Petersens forslag om opråbet fremkom og blev vedtaget, tages i betragtning.
Idet jeg fremhæver, at arrestanterne i alle vidnesbyrdene er blevet karakteriserede som rolige og hæderlige personer, tillader jeg mig at indstille arrestanterne til rettens mildeste straf og indlader under påstand om salær.
København den 18.januar 1919.
Med ærbødighed A. H. Siesby.
Fra diverse forhør 8.11 - 2.12.1918: Charles Fritz Rasmussen forklarer at han er er kommunistisk anarkist d.v.s. ikke tilhænger af statssamfundet, men af frie kommuner. Han tænker sig en sådan samfundsforandring gennemført, ikke ved vold, men ved oplysning.
Viggo Erik Rasmussen forklarer at han er kommunistisk anarkist ligesom alle andre ungsocialister.
Niels Kristian Iversen forklarer at han som alle ungsocialister er kommunistisk anarkist.
Anton Martin Mouritzen forklarer at han er ungsocialist, og at han ikke vidste noget om de indlagte opråb i bladene han skulle uddele - Iversen havde dog sagt til ham at han kunne risikere "at blive nappet", men da det blev udtalt i en spøgende tone regnede han ikke med at det betød noget. Han ville få 1½ kr. for ulejligheden.
Julius Lauritz Ferdinandsen forklarer at han er ungsocialist, og at han ikke kender noget til de indlagte opråb, men at Iversen havde bedt ham om at uddele bladene. Han skulle have 1½ kr. for ulejligheden, men havde endnu ikke modtaget dem.
Peter Frantz Gunni Nielsen forklarer at han er syndikalist, og at han ikke kendte til de indlagte opråb, men at Iversen havde tilbudt ham 1½ kr. for at uddele bladene.
Iversen var ene om arbejdet med at lægge opråb ind i bladene. Dette gik så hurtigt, at han ikke fik lagt opråb ind i alle bladene, dog i de allerfleste. Han forklarer at det er meget muligt, at ikke alle kendte til de indlagte opråb, da det egentlig kun ham og Fabian Petersen, der havde talt om opråbene, og hele fordelingen blandt uddelerne var hastværksarbejde.
Mouritzens kone har kun godt at sige om manden, der sørger godt for hjemmet, og han er som regel hjemme om aftenen; hun tror ikke, at han er tilhænger af noget yderliggående parti.
Fru Ane Petersen forklarer at arrestanten Gunni Nielsen i de sidste to måneder har logeret hos hende. Han har opført sig godt og lever stille og roligt uden at modtage besøg. Han er af og til ude om aftenen, men plejer at være hjemme i rimelig tid.
Fru Sofie Sørensen forklarer at arrestanten Ferdinandsen har boet hos hende i de sidste to måneder. Han opfører sig stille og ordentlig og modtager ikke besøg, menhan er selv en del ude, uden at hun ved, hvad han, der for tiden er arbejdsløs, da foretager sig. Hun har en dag set ham med nogle syndikalistiske blade og spurgt, om han var syndikalist, hvortil han svarede ja.
Fru Christensen forklarer at arrestanten Viggo Rasmussen har logeret hos hende siden 15.8.1918. Han er stille og rolig og går som regel tidligt i seng. I den sidste månedstid har han vist intet arbejde haft. Hun taler kun med ham, når han betaler for værelset, og hun kender ikke noget til hans samfundsopfattelse.
Hanne Truelsen (kæreste med Charles Rasmussen) forklarer at de har været kærester i ca. 1½ år, og meningen er, at de skal giftes. Hun har kun godt at sige om ham, og han passer sit arbejde. Hun ved godt, at han har været formand for Ungsocialistisk Forening, og at han interesserer sig for socialismens fremgang, men hun mener ikke, at hans anskuelser er særligt yderliggående, heller ikke hvad afskaffelsen af militærvæsenet angår.
Iversens fader arbejdsmand Anton Iversen forklarer at sønnen jævnligt kommer hjem, og har kun godt at sige om ham. Han passer sit arbejde, når han har noget, og kommer godt ud af det med de fleste. I hjemmet falder talen af og til om samfundsspørgsmål, og han ved, at sønnen er ivrigt medlem af Ungsocialistisk Forening, men sønnen har efter hans mening ikke yderliggående anskuelser, heller ikke hvad afskaffelsen af militærvæsenet angår.
Amalie Lorentzen forklarer at hun blev gift med Fabian Petersen i august 1916; de har ingen børn. Manden, der er mekaniker, har i længere tid været arbejdsløs og hun ved, at han er formand for de arbejdsløses udvalg. Iøvrigt kender hun ikke noget til hans samfundsopfattelse, eller hvilket parti han tilhører. Det taler hun ikke med ham om. De lever stille og roligt, og hun har kun godt at sige om ham.
Iversen siger, at nok er han antimilitarist, men stiller sig tolerante, således at han ikke særligt ser hans opgave i at bekæmpe militærvæsenet. Han siger desuden, at det var hans ide at lægge opråbene ind i de gamle numre; det var kun for at lette uddelingen.
Bogtrykker Harald Petersen blev opsøgt den 8. om morgenen angående 5000 eksemplarer af opråbet, der ønskedes trykt inden kl. 6 samme aften. Han havde fået 12 kr. udbetalt, og gav sig til at trykke løs ved 5-tiden om eftermiddagen, og fra kl. 6 kom der hvert kvarter et ungt menneske og hentede hver gang nogle hundrede eksemplarer. Han leverede ialt 1600 eksemplarer samme dag. De sidste blev afhentet ca. kl. 7.15. Dagen efter ved 12 tiden blev 3400 eksemplarer afhentet, og blev betalt yderligere 4 kr. Desuden var der blevet betalt 2 kr. ved 8-tiden aftenen før, altså ialt 18 kr. Det var Iversen, der betalte de første 12 kr.
Fabian Petersen, der udformede (og underskrev) opråbene havde ikke selv tid til at uddele.
Den 25.11 løslades Mouritzen, Ferdinandsen og Nielsen.
Den 2.12 løslades C. Rasmussen, V. Rasmussen, Iversen og Petersen. De forefundne blade af "Den røde Krig" og opråbene ville blive konfiskeret.
Flere forhør 5.2.-12.2.1919: Ferdinand Petersen forklarer at han et par dage efter de andre var blkevet arresteret, havde brændt et stort bundt af opråbene i foreningens læsestue/køkken, da han mente det nu kun ville skade at have dem liggende. Iversen og de to gange Rasmussen har heller ikke set eller hørt noget om restoplaget - de ville ellers gerne have haft et eksemplar til errindring. Der er heller ingen af dem, der ved hvem det er, der har hentet restoplaget på 3000 hos bogtrykkeren.
Fra Odense Politikanner er der kommet meddelelse angående nogle plakater (opråb), som er fundne dels opklæbede og dels spredt ud i Odense. Hverken Iversen eller Petersen har den mindste anelse om hvorledes der er kommet nogle af opråbene til Odense. De ved ikke hvem der har gjort det, og heller ikke hvem uddeling og opklæbning skyldes.
Dom 22.2.1919: Da Fabian Petersen i henhold til §3 i lov om pressens brug af 3.1.1851 har ansvaret for indholdet af det omhandlede opråb, vil han som følge af det anførte være at anse efter straffelov for Krigsmagten af 7.5.1881 §112 stk. 3, jfr. almindelig borgerlig straffelovs §52 pkt. 3.
De øvrige tiltalte vil, da opråbet efter det oplyste af dem særligt at uddele til militærpersoner i den hensigt at opfordre disse til ulydighed mod deres foresatte, være at anse efter samme straffebestemmelser, idet reglen i presselovens §3 under det foreliggende omstændigheder ikke findes at kunne komme i betragtning herimod.
Straffen vil efter omstændighederne være at fastsætte til fængsel på sædvanlig fængselskost, for Fabian Petersens vedkommende i 4 måneder, for de øvrige tiltaltes vedkommende hver især i 2 måneder.
De tiltalte vil derhos have in solidum at betale aktionens omkostninger, derunder salær til den beskikkede sagfører, hvis sagførelse har været lovlig, 20 kr. til hver.
Den 24., 25. og 26. 2.1919 appellerer de fire dømte sagen, og 4.3 godkendes dette og sagen sendes til Højesteret.
Den 19.3.1919 sendes sagen til Højesteret med højesteretssagfører Hans Levy som anklager. Han kræver skærpet eller dog stadfæstet dommen.
Den 20.6.1919 afsiges dom i Højesteret: Kriminal- og Politirettens dom bør ved magt at stande. I salarium for Højesteret betaler de tiltalte en for alle og alle for en, til Højesteretssagførerne Levy og Ivan Kondrup 60 kr. til hver.

Ekstra Bladet 9.11.1918: Opfordring til mytteri:
Seks syndikalister anholdt i aften. De gik op på kasernen og opfordrede soldaterne til at begå mytteri.
Opdagelsespolitiet har i aftes anholdt seks syndikalister, som gik op på Sølvgades Kasserne og uddelte et blad "Den røde Krig" til soldaterne og holdt foredrag for dem på belægningsstuerne om den militære situation herhjemme i øjeblikket og opfordrede soldaterne til i tilfælde af, at de en dag blev udkommanderet mod arbejderne, da ikke at løsne et skud.
Ansvaret for bladet "Den røde Krig" har førerne for "Fagoppositionens Sammenslutning", "Det uafhængige Socialdemokrati" og "Socialistisk Arbejderparti". Nogle løbesedler var undertegnet C. Fabian Petersen, "Ungsocialistisk Forening".
De anholdte vil blive sat under tiltale for opfordring til mytteri, ligesom de, der har ansvaret for bladet og løbesedlerne.
I morgen middag afholder syndikalisterne et stort friluftsmøde på Grønttorvet og om aftenen i "Folkets Hus".
Alt politi og militær er i den anledning blevet berøvet søndagsfrihed.

BT 9.11.1918: Ekko fra soldatertumulterne i København:
Den røde krig foran vore kasserner ... Politiet foretager 6 anholdelse . ... Politidirektøren beordrer, at der fra idag ikke må sælges skydevåben og ammunition.
Efter at syndikalist Thøgersen forleden dag blev løsladt har han påny på sin voldsomme måde optaget sin agitatin, der atter har sat fart i syndikalisternes virksomhed. Iaftes har der således fundet demonstrationer sted foran kasernerne, hvor en del syndikalister har uddelt de sædvanlige oprørske skrifter samt et flyveblad "Den røde Krig". Politiet måtte selvølgelig skride ind overfor dette, og resultatet blev, at der blev foretaget anholdelser af 6 af agitatorerne, der blev ført til Domhuset. Endvidere er der foretaget en foranstaltning, der måske kan sættes i forbindelse med syndikalisternes fornyede opvågnen. Politidirektør Dybdal har nemlig bekedntgjort, at det fra og med idag er forbudt at sælge nogen slags skydevåben, ammunition eller sprængstof.

Også omtalt (uden navn) 9.11.1918 i Berlingske Tidende, Berlingske Tidende Aften, Dagbladet, Demokraten Aarhus, Holbæk Amts Venstreblad, Københavns Amts-Avis/Lyngby Avis, Nationaltidende, Politiken, Socialdemokraten, Jyllandsposten og 10.11.1918 i Jyllandsposten, Viborg Stiftstidende.

Avisen Solidaritet 24.2.1919: 4 Ungsocialister dømt:
I lørdags blev 4 ungsocialister ved 9. Kriminalkammer idømt 10 måneders fængsel. Tiltalen mod dem lyder på opfordring til mytteri.
Deres "Forbrydelse" består i, at de fredag den 8. november til soldaterne uddelte bladet "Den røde Krig", og inde i bladet var lagt et lille opråb, hvorpå der stod:
"Soldater og arbejdersønner! Revolutionen går sin sejersgang over verden- - Hav opmærksomheden henvendt på de kommende tider. - Bliver I udkommanderet, skyd da ikke på eders klassefæller."
Denne dom, der er bleven afsagt under et radikalt socialistisk ministerium, siger noget mere end ret og slet 10 måneders fængsel, thi de er ikke dømte for bladets indhold, men kun for det lille opråb, der kort og godt siger, at hvis de bliver udkommanderet til at skyde på deres klassefæller, så skal de nægte det. Man må deraf drage den slutning i følge dommen, at de skal skyde på deres klassekammerater.
Nuværende forsvarsminister Munch har mange gange brugt de samme udtalelser i sine unge år, uden at der er bleven krummet et hår på hans hoved, og den gang var det et højreministerium, der sad ved magten.
De dømte er Fabian Petersen, Viggo Rasmussen, Niels Iversen og Charles Rasmussen. Fabian Petersen fik 4 måneder, og de øvrige hver 2 måneder.
De tager alle med godt humør mod dommen. I erkendelsen af, at den slags forfølgelse kun kan vække arbejderne til forståelse.

Den røde Krig 7 1919 (juli): Brøde og straf!
Den moderne retsvidenskab gennemfører i disse dage (i bøgernes diskussioner) en humanisering af forholdene mellem forbrydelse og straf. Man peger på milieu og forholdenes uhørte betydning, der skal være årsagsfaktor for forbrydelser, og vender sig derfor (stadig i de videnskabelige bøger) mod alle de uvilkårlige domme, der ikke tager hensyn til dette.
Den praktiske retspleje fortsætter stadigvæk med at dømme - ergo: ud fra den moderne retsvidenskabs principper: - uretfærdig.
Der går f. eks. 4 unge mænd og uddeler " Den røde Krig" og et flyveblad til militæret. De skulle netop til at gå efter et veludført arbejde; men standser udenfor kassernen for at hilse på en civil person: Den vagthavende benytter øjeblikket, da ingen har nogen anelse om det forestående, til at omringe dem og overgive dem i politiets hænder. De havde ikke begået noget lovstridigt, da de var i deres fulde ret da de delte tryksagerne ud, de var jo ikke konfiskerede. Deres sag skulle imidlertid undersøges - og de blev arresterede, fordi de vovede at propagandere for deres menneskelige idéer. Medens de sad arresterede indtraf overfaldet på Grønttorvet og man fik nu anledning til at blande disse sager sammen. Vore kammerater havde åbent forklaret, at som kommunistiske anarkister i ethvert tilfælde ville stå på deres ret til i ethvert tilfælde at agitere for, at de unge arbejdere i soldatertrøjen skulle afholde sig fra at gå mod deres klassefæller; men dommerne så kun på, at militæret måske skulle benyttes ved et Grønttorvsmøde - og at vore kammerater ville påvirke dem til at afholde sig fra dette. Derfor dømtes de. Dommen appeleredes; men stadfæstedes ved Højesteret.
Vor ansvarshavnde C. Fabian Petersen måtte beholde de 4 måneders fængsel. Central-kommitéens formand Charles Rasmussen, Niles Iversen og Viggo Rasmussen fik ligeledes deres straf, 2 måneders fængsel, godkendt.
Så er retfærdigheden sket fyldest.
En mærkelig komedie. Vore kammerater tages 2 og 4 måneder fra deres arbejde og den sag, hvortil de knyttede deres interesser. Så kommer de ud igen og begynder at agitere som før, endnu mere hadefulde, endnu mere overbeviste om at forberede marken for et nyt og retfærdigere samfundssystem.
Kan nogen finde mening i denne procedure? Vi har et svar ved hånden; men det passer sikkert ikke de magthavende: Disse og lignende domme skal åbne øjnene, således at enhver arbejder kan se, at en uværdigere og barnligere fremgangsmåde, end det nuværende retssystem er vansklig at opvise, og at det derformå forsvinde.
Dersom den moderne retsvidenskabs vogtere virkelig menet det alvorligt med deres humane stræben, skal de finde gode hjælpere hos os ungsocialister. Måske er vor stræben for radikal og hvad værre er, for antikapitalistisk for dem.
Vi beklager ikke vore kammerater, thi de ler selv af disse domme; men vi forsikrer dem, at dersom de tvinges til at afsone disse straffe, så skal vi tage hævnen for dette. Og hævnen skal blive: Endnu stærkere agitation mod de forældede institutioner, der trælbinder menneskene, mod kapitalisme, mod militarisme og mod hele det moderne autoritetsdyrkelse, som samles omkring politistaten og dens institutioner.
Vor troskab mod vore idealer forpligter os til dette arbejde, og enhver dom, der fælles over vore kammerater, styrker os i vor kamp mod det bestående.
Frem for ungsocialismen!

Avisen Solidaritet 30.7.1919: Charles Rasmussen arresteret:
Som bekendt blev vor kammerat Charles Rasmussen for nogen tid siden sammen med 3 andre dømt ved Højesteret for at have uddelt "Den røde Krig" og nogle antimilitaristiske opråb.
Rasmussens dom lød på 2 måneders fængsel på sædvanlig fangekost.
Vi har nu fået meddelelse om, at han er bleven arresteret i Rønne, hvor han ville tilbringe et par dages sommerferie, hvad politiet altså forhindrede.
Han har nu påbegyndt afsoningen på Vestre Fængsel.

Ekstra Bladet 30.7.1919: En af oprørerne anholdt:
Han bliver i dag sendt til afsoning af sin straf. For ca. 6 uger siden blev tre unge syndikalister idømt fængselsstraf ved Højesteret for at have uddelt oprørsavisen "Den røde Krig" og nogle antimilitaristiske opråb.
Men ikke så snart var dommen afsagt og de skulle tage konsekvenserne af deres handlinger, før de tre kavallerer havde gjort sig usynlige.
Nu er det imidlertid lykkedes politiet at finde den ene af dem, Charles Rasmussen, ovre i Rønne, hvor han troede sig gemt bort fra retfærdigheden. Han kommer i dag til København og siden straks til afsoning af sin 2 måneders fængselstraf.

BT 1.9.1919: De syndikalistiske opfordringer til mytteri:
Efter en voldsom agitation udenfor kasernerne flygtede for nogen tid siden en af hovedmændene. Igår blev han anholdt i Helsingør og ført til København.
For nogen tid siden blev der fra syndikalistisk side udfoldet en meget skarp agitation blandt soldaterne, der bogstaveligt talt blev opfordret til at gøre mytteri. De syndikalistiske fantaster stillede sig udenfor kasernerne, og der stak de revulitionære propagandaskrifter i hænderne på de forbipasserende soldater. Denne propaganda blev efterhånden så pågående og så åbenbar, at de militære myndigheder anmodede politiet om at skride ind. Der blev foretaget et par anholdelser, men det lykkedes dog en af hovedmændene, en ung mand ved navn Iversen at flygte. Det har siden været ganske umuligt at finde denne mand. Man har søgt ham overalt her i byen, hvor han ellers plejede at holde til, men han var ingen steder at finde. Igår fil Københavns politi en opringning fra Helsingør, og man meddelte, at der der i byen var en ung mand, der rimeligvis var identisk med den flygtede Iversen. En opdager blev sendt til Helsingør. Iversen blev genkendt og anholdt. Iaftes blev han ført til København og er nu indsat i Vestre Fængsel, hvor han skal blive, til dommen er faldet.

Avisen Solidaritet 2.9.1919: Niels Iversen anholdt:
Vor kammerat Niels Iversen, der var med blandt de 4 ungsocialister, der blev tiltalt og dømt for at have været med til at uddele antimilitaristiske opråb blandt soldaterne udenfor de københavnske kaserner, er nu ved et modbydeligt angiveri bleven anholdt i Helsingør og ført til København, hvor han blev indsat i Vestre Fængsel til afsoning af sin dom, 2 måneders fængsel på sædvanlig fangekost. Myndighedernes hævn vil selvfølgelig ligeså lidt have indflydelse på Niles Iversens antimilitaristiske sindelag, som på vore øvrige arresterede kammerater.

Den røde Krig 10 1919 (oktober): Den sidste - !
Det er nu endelig lykkedes politiet at få fat i den sidste af de 4 ungsocialister, der uddelte "Den røde Krig" ved kasernerne. Niels Iversen er blevet anholdt i Helsingør og derfra ført til Vestre Fængsel. Vor livsglade kammerat modtog politiets håndlangere med følgende ord: "Nå, er I der, - det har I sgu været længe om!".
Niels Iversen, der i de forskellige revolutionære blade skrev under mærket Buris, har inden han gik i fængsel, leveret et ret slående bevis på sit ukuelige humør, idet han har sendt vor nylig løsladte kammerat Charles Rasmussen et brev, som vi gengiver 1ste side af her. Ganske vist har politiet tilladt sig at svine det lidt til; (Der kan kun læses; Den 17.8.1919. Broder! Når jeg idag skriver til dig, så er mine tanker hos dig i din ensomme celle - resten af 1. side er sencureret bort) men det har sikkert været vor kammerat en glæde at modtage det. Vi gengiver slutningen: Ja broder! Jeg vil slutte her. Hils H..., hvis hun får lov til at besøge dig. Jeg kan hilse dig fra fætter Viggo, samt tante og onkel E... En venlig hilsen din broder Buris. Op med humøret, du kommer jo snart ud igen.
Når man betænker, at brevskriveren er Niels Iversen, som politiet har været på tæerne efter i flere måneder, trækker man uvilkårligt på smilebåndet.
Niels Iversen vil vende lige så glad og livslysten tilbage - der skal mere til at stække ungsocialister.

1/5 1919 fraflyttet København
Fængslet 1.9-1.11.1919 i Vestre Fængsel (udgået 31.10 - overført til Nytorvs Arrest for at løslades derfra).
Iflg. generalieblad har han efter løsladelse (2.11.1919) arbejdet hos skræddermester Nielsen, Bülowsvej, Helsingør, løn ca. 65 kr. ugentlig, boet Kirkestræde 1.1, Helsingør.
4/2 1921 Fra Kong Georgsvej 81, 4.sal til Nørrebrogade 152a, 1.sal (logerende)
FKT 1921: Nørrebrogade 152A.1 - logerende skræddersvend hos Marie Elisabeth Holm.
9/11 1921 Heimdalsgade 58, st. (hos Madsen)
30/8 1922 Vestergaardsvej 32 (hos Jensen)
1922-18.5.1924: Todesgade 3.1
1/11 1922 Todesgade 3.1
22/1 1923 Todesgade 3
19.5.1924-14.3.1926: Haveforeningen Majblomsten, have 8, Englandsvej.
FKT 1925: Skræddersvend. Midlertidig adresse: Huldbergs Allé parcel 4, Gladsaxe. Fra Englandsvej, Sundby.
FKT 1925: Haveforeningen Majblomsten, have nr. 8. Englandsvej. Sundbyvester matr. 1004 af Englandsvejs Rode 1 (boede også der 5.11.1924). Sammen med hustru og barn Inger Margrethe samt faderen Anton Iversen.
15.3.1926-1.11.1937 Huldbergs Allé 36, Gladsaxe
Udtrådt af Folkekirken 3.1.1930 iflg. meddelelse fra Gladsaxe Kommune (oplysning ved dåbs indførelse).
FKT 1930: Huldbergs Allé 36, Gladsaxe. Skrædder hos skræddermester Tafdrup i Silkegade. Med hustru og datter.
1.11.1937-1.11.1940 Huldbergs Allé 34
1.11.1940-11.2.1960: Firkløvervej 9 st.
Under krigen (1941-43) fremstillede Niels Kristian Iversen, hans hustru Esther, Ib de Voss og Thorkild Hartung Nielsen "stjerner" i et oplag af 100.000 eksemplarer under gruppenavnet "Spartacus" med indskrifter så som: "Saboter tysk arbejde", "Sovjet knuser Nazityraniet", "Bekæmp de danske Quislinger".
FKT 1940: Firkløvervej 9 st. Skræddersvend (Bestilt skrædderi). Med hustru og datter. (på første sal bor en arbejdsløs saddelmager med hustru og to børn).
FKT 1950: Firkløvervej 9 st. Skræddersvend (Bestilt skrædderi) Østergade 8, København. Med hustru og barnebarn. (på første sal bor enken efter den arbejdsløse saddelmager med to børn).
Ved faders død i 1950: Firkløvervej 9 st.
12.2.1960-7.10.1964: Folkvarsvej 17.3.th, Frederiksberg.
FKT 1960: Folkvarsvej 17.3.th - skrædder - med hustru.

  Begivenheder

• Konfirmation, 26. Mar. 1911, Sankt Johannes Sogn, København Vor Frue, København.

Niels blev gift med Esther Eline Margrethe Stuhr Johannesen, datter af Lars Carl Johannesen og Kathrine Dorthea Frederikke Stuhr, den 3. Okt. 1922 i Brønshøj Sogn, Bispebjerg-Brønshøj, København. (Esther Eline Margrethe Stuhr Johannesen blev født den 16. Dec. 1903 i Sankt Markus Sogn, Frederiksberg, Frederiksberg og døde den 9. Apr. 1991 i Solvang Sogn, København Søndre, København.)