1020. Jens Andersen

  Notater:

Fra Hillerslev Herreds Tingbog:
11. marts 1684: Christen Poulsen, amtskriverens fuldmægtig, på kgl. Maj.s tjener Christen Pedersens vegne, som har fæstet Søren Jespersens gård i Tveds sogn fremstiller vidner, som bevidner, at de 14/2 var til sal. Søren Jespersens enkes i Sønderby i Tveds sogn og hørte, at Christen Pedersen, der nu har fæstet gården, blev forenet med sal. Søren Jespersens børn Christen Sørensen, Jens Sørensen, Hans Sørensen, Anders Sørensen og Dorte Sørensdatter deres morbror, Jens Andersen i Skårup (Nors sogn) på sin faders Anders Andersens vegne og deres faderbroder Bertel Christensen i Tveds sogn, om deres fædrearv efter sal. Søren Jespersen. De enedes om, at Christen Pedersen skulle give hver søn og datter 16 sldl., pigen foruden en opredt seng og bryllupskost til 10 par folk, og ellers skulle de være i boet til de blev 18 år og nyde kost, klæder, skolegang og lære efter deres vilkår og tilstand. Arven skal imidlertid stå uforrentet i boet, og deres stedfader lovede at have faderlig omsorg for børnene. Jens Andersen i Skårup blev efter egen begæring tilladt at værge for de to ældste drenge Christen og Jens.
6. oktober 1685: Amtmandens fuldmægtig Knud Pedersen har ladet stævne Johan Adolph de Clerque til Kyø og hans medfølgere, Henrik Frandsen ved Kyø, Jens Andersen i Skorup (Nors sogn)(ane nr. 1020.), oberstløjtnant Putkammer og regimentsskriveren Samuel Christensen med hans tjener Peiter, da han agter at tage vidner beskrevet angående ulovlig jagt på steder, som han vil bevise, at de ingen rettigheder har til.
De Clerque lader ved sin fuldmægtig Christen Sørensen i Skovsted irettelægge en fuldmagt, hvori de Clerque gør gældende, at der ikke findes nogen kongelig vildtbane i Hundborg og Hillerslev herreder, og at det må være overjægermesteren, der skal påtale sager om jagt. Heller ikke vides det, at amtmanden har nogen fælled eller endel, hvor han kan prætendere jagtret, hvorfor han rejser sag på kongens og egne vegne. Han har givet sin tjener, Jens Andersen i Skårup ordre til at følge med hans skytte og vise ham de Clerques fælled og grund, og at hjælpe skytten med jagten.
Knud Pedersen fremfører vidner. Nogle mænd fra Skovsted vidner, at de Clerques skytte 11/9 var kommet ridende i Skovsted gade med harer hængende på hesten, og at han sidste år og før var redet over marken fra Skovsted til Hillerslev med sin bøsse. Peder Tomsen vidnede, at han var redet med amtmanden til Djernæs, da amtmanden havde fået kundskab om, at de Clerque og de andre var i Vester Djernæs, som tilhører de Clerque. De så 6 karle ride på jagt tværs over Djernæs hede, Vangs mark og hede med bøsser og en hund. Peder Tomsen så, at en af deres hunde løb efter en hare af Djernæs mark over i Vang Klit. Han ville have skudt hunden, men den løb fra ham efter haren. Så skiltes de Clerque og hans medfølgere ad i to hobe, og nogle af dem red over Vang mark og præstens toft lige ud ad Houkjær til. To vidner fra Nors vidner det samme og desuden, at de samme dag var i Vang præstegård, da amtmanden var der. Da kom regimentskriverens tjener Peiter og gik ind i Lillestuen, hvor amtmanden og præsten sad, med en hare, som var sendt præsten af de Clerque og oberstløjtnanten. Et vidne havde set, at de næste morgen igen red på jagt.
Christoffer Jacobsen vidnede, at sidste år ved denne tid red han over Nors mark, så han de Clerques skytte tragte efter en flok agerhøns, og han fik også agerhønsene undtagen en, som fløj bort. Forinden havde han set en sadel og tre hunde bundet derved foruden 8 harer.
Christoffer red hen til ham og spurgte, hvis skytte han var. Han svarede, at han var Clerquens (!) på Kyø, og spurgte Christoffer, hvis skytte han var. Han svarede: Jørgen Skeel Dues til Hegnet, og spurgte, hvorfor skytten red på jagt så langt herop. Han svarede, at Clerquen havde gods her oppe i landet at jage på.
Knud Pedersen og Christen Poulsen, amtskriverens fuldmægtig, spurgte Jens Andersen i Skårup, hvem der havde beordret ham til at jage og skyde, og på hvad måde hans husbond lønnede ham derfor, om han fik månedspenge eller kostpenge eller søgte husbondens dug og disk eller han blev betalt stykvis for hvert stykke vildt, han skød.
Dette hører til Jens Andersen i Skårup hans svar: Svarede derhos, at han gjorde så mange dages arbejde for sin husbond og fik intet derfor, får heller ikke noget for dette.
19. januar 1686: Christen Madsen af Nors på Anders Andersen Gade i Nors (IKKE ane nr. 2040) hans vegne erklærer, at Anders Andersen Gade nu vil gifte sig igen og derfor vil give sine børn med hans sal. hustru Dorte Andersdatter, nemlig Anders Andersen, Maren Andersen og Anne Andersdatter ialt 40 sidl., som skal deles mellem dem efter lovens måde. De skal blive hos deres fader og stedmoder, til de bliver 18 år osv. (og have skolegang).
Formyndere er Jens Andersen i Skårup (Nors sogn) og Christen Madsen.
9. februar 1686: Anders Andersen Gade i Nors gav til kende, at han med Christen Madsen i Nors og Jens Andersen i Skorup på sin (Anders Andersens) sal. hustru Dorte Andersdatters efterladte børn, Anders Andersen, Maren Andersdatter og Anne Andersdatter deres vegne var forenet, således at han skal give dem tilsammen 40 sldl. og en kvindekåbe af værdi 8 sldl.
29. juni 1686: Jens Andersen i Skårup (Nors Sogn) foregav at være hidstævnet af borgmester Lelius, men da der ingen sag er givet, formoder han, at der må gives en sag på ny, at han kan vide at svare.
3. august 1686: Borgmester Christian Mortensen på en af hans tjeneres vegne har ladet stævne Christen Madsen i Nors, Christen Andersen ibd. og Jens Andersen i Skorup (Nors sogn) til tilbud og dom. Han irettelagde et tingsvidne af 9/2, hvorved Anders Andersen, da boende l Nors, gav til kende, at han var blevet enig med Christen Madsen og Jens Andersen om, at han skulle give sine børn 40 sIdl. som arv efter deres moder Dorete Andersdatter, nemlig Anders, Maren og Anne.
Jens Andersen fremviste et tingsvidne om registrering af sal. Oluf Sørensens bo af 16/3, 16/9, og et andet af 1684 11/3 sidst angående arvelodder efter Søren Jespersen, hvori meldes, at Jens Andersen skal være værge for de to ældste drenge, Christen og Jens Sørenssønner. Han mente da. at han skulle være fri for flere formynderskaber, da han kun har en eneste tønde landgilde.
Borgmesteren mente, at ingen var nærmere til værgemålet end de to nævnte mænd og tilbyder ham 20 sIdl. Christen Madsen modtog den part, han var værge for, men Jens Andersen ville ikke modtage de 20 sldl., da han var værge for andre umyndige børn og har en gammel skrøbelig moder hjemme, 4 umyndige småbørn og en skrøbelig broder.
24. august 1686: Jens Andersen i Skorup fremlægger igen tingsvidner, der beviser, at han har 4 børns arv i værgemål, hvorfor han mener, at han ikke kan pålægges at være værge for Anders Andersens børn, især da han kun har i td. korn landgilde, og loven siger, at Ingen må have flere værgemål, end han har midler til.
Dom: Jens Andersen bør være fri for værgemål, og børnenes farbroder Christen Andersen og deres søskendebarn Laust Andersen Smed i Tveds sogn skal dele værgemålet.

  Dødsnotater:

76 år.

Jens blev gift med 1021. Maren Christensdatter den 16. Dec. 1679 i Nors Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt. (1021. Maren Christensdatter blev født omkring 1649 i Nors Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt og døde den 6. Jun. 1727 i Skaarup, Nors Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt.)