2020. Peder Tilsted
(Abt 1620-1705)
Ukendt

1010. Anders Pedersen Tilsted
(Abt 1650-1696)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. 1011. Maren Jensdatter

1010. Anders Pedersen Tilsted

  • Født: Abt 1650
  • Ægteskab (1): 1011. Maren Jensdatter den 12. Maj 1678 i Thisted By, Hundborg Herred, Thisted Amt
  • Død: 4. Dec. 1696, Thisted By, Hundborg Herred, Thisted Amt i en alder omkring 46 år
Billede

punkttegn  Notater:

Fra Hillerslev, Hundborg og Thisted Købstads tingbog:
10. august 1674: Anders Pedersen i Tilsted tiltales for restance til Ørum Gods.
31. maj 1684: Anders Pedrsen Tilsted tiltaler Johanne Christensdatter, sal. Niels Smeds, fordi hun har beskyldt hans kone Maren jensdatter for ar være en tyv. To mænd har været ved Johanne og spurgt om hun ville stå ved, hvad hun på Viborg Landsting havde sagt. Og hun svarede ja. Hun var en tyv, den tid, hun havde nøglen til hendes hus. Tingsvidne.
7. juni 1684: Anders Pedersen Tilsted stævner igen Johanne Christensdatter for ærerørige ord om hans hustru og kræver, at hun skal bevise sin sigtelse. Opsat i 14 dage.
21. juni 1684: Anders pedersen tilsted lader fremlægge tingsvidner angående Johanne Christensdatters beskyldninger mod hans hustru. Hun begærer sagen opsat i 14 dage ti yderligere oplysninger, men fortsætter samme dag:
Johanne Christensdatter, Niels Smeds enke lader føre vidner, Niels Mortensen Torsted vidner, ar han var på Johanne Christensdatters loft efter byfogedens befaling og amtsskriverens begæring for at se mål på korn, og da så han, at der var et hul i kornet, omtrent som 1 td. byg, og et hul i gavlen ind til Anders Tilsteds hus, men hvor stort det var vidste han ikke. Niels poulsen, som var med, så at døren til loftet var forseglet, og at der var et hul i kornet, og et hul i gavlen, så stort, at et menneskehoved kunne gå igennem.
5. juli 1684: Johanne Christensdatter, sal. Niels Smeds forklarer, at hun har set Maren jensdatter, Anders pedersen Tilsteds kone, stikke hovedet og en arm ind på hendes loft, hvor amtsskriveren havde skattekorn og døren var forseglet (hvordan kunne JCd så se noget??), hun havde et øsekar bundet på en stang og tog korn af dyngen. JCd siger, at hun sagde til hende hvorfor hun gjorde det, da de havde en stor Roege byg på deres ladegulv.
Dom: Da JCd ikke beviser, at MJd har taget byg, skal beskyldningen ikke være til skade på deres ærlige navn og rygte for Anders Tilsted og hans hustru, men hun JCd skal afbede den og bøde efter loven.
12. juni 1684: Anders Pedersen Tilsted har ladet påråbe Johanne Christensdatter, sal. Niels Smeds, om hun ville efterkomme den dom, der ar faldet og erklære ATa hustru for de skældsord, hun havde brugt, men hun mødte ikke.
19. juli 1684: Anders Pedersen Tilsted tiltaler Johanne Christensdatter. Hun mødte ikke.
26. juli 1684: Anders Pedersen Tilsted lader påråbe Johanne Christensdatter, men hun mødte ikke.
2. august 1684: Anders Pedersen Tilsted lader påråbe Johanne Christensdatter, men hun mødte ikke.
16. september 1684 giver Anders Pedersen Tilsted arveafkald til søsteren Bodils mand (tillige med de øvrige søskende).
3. maj 1687: Anders Pedersen Tilsted stævner på sin søster Anne's vegne dennes afdøde mand Jesper Christensen's søskende for at få arve afkald.
Anders Pedersen Tilsted optræder desuden som tingsvidne flere gange i 1670, 1672 (her omtales han som kirkeværge), 1673, 1676 (i en arve-afkalds-sag), 1678, 1681 (26. mars købebrev fra Anders Pedersen Tilsted til Peder Markussen på jord), 1682 og 1686.
Fra "Slægtsbog for familien Tilsted":
Om Anders Pedersen Tilsted ved man ikke meget, men han ses den 26. juli 1696 sammen med Laurids Jensen at optræde som udsending for byfoged Emmik Eriksen i Thisted. Anledningen var, at Oluf Pedersen Langgaard skulle have et brev om datteren Kirsten Olufsdatter. Denne var blevet indkaldt til at møde i Ålborg af de kongelige kommissarier og amtmand Schel Due. Kirsten Olufsdatter var indblandet i de begivenheder, der under navnet "besættelsen i Thisted", tog fart i begyndelsen af året 1696. På det tidspunkt følte præsten i Thisted Ole Bjørn sig overbevist om, at pigen Maren Spillemands som siden sine unge år havde været syg, var genstand for legemlig besættelse, onde onder, vist i hende af en hex. Inden længe var en halv snes kvinder, der iblandt et pigebarn på ni år, i samme eller lignende situation.
Ole Bjørn optrådte som djævlemaner og hexejæger og spåede sig stor succes af sin virksomhed i denne "guds og landsens almindelige sag" og han optrådte ganske uden persons anseelse; der var fornemme fruer blandt de troldfolk han var jagt efter.
Ole Bjørns foresatte, biskop Jens Bircherod i Ålborg, som først var tilbøjelig til at give præsten ret i hans synspunkter, fattede snart mistanke og fik sat grundigere undersøgelser i gang. Og medens de lokale domstole dømte den værste af hexene til bål og brand, gik een af de besatte kvinder til bekendelse, at hele besættelsen var opdigt fra ende til anden.
Hexene blev, selv i tilfælde af aflagt bekendelse, frikendt ved Viborg landsting. De foregivne besatte kom for en kommisionsdomstol i Ålborg. En del af dem dømtes til døden, og en del af deres medskyldige med Ole Bjørn i spidsen, idømtes andre strenge straffe. Kommisionsdommen ændredes dog senere betydelig ved højesterets behandling af sagen i slutningen af 1697.(A. Bæksted "Besættelsen i Thisted 1696-98").


Billede

Anders blev gift med 1011. Maren Jensdatter den 12. Maj 1678 i Thisted By, Hundborg Herred, Thisted Amt. (1011. Maren Jensdatter døde den 9. Feb. 1718 i Thisted By, Hundborg Herred, Thisted Amt.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 11. Jun. 2024 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af claus-ane-ny@outlook.dk