Erik Gerhard Andersen

   Dødsårsag: Casus mortiferi in bello orti.

  Notater:

FKT 1921: Glentevej 101.st. Hos forældrene.
FKT 1925: Glentevej 101 st.th. Hos forældrene.
FKT 1930: Musvågevej 6.st.th. Hos forældrene. Lærling hos sin fader.
12.6.1935: Værnepligtig ved Baraklejren, Artillerivej.
2.11.1935: Husarkassernen, Østerbro
24.12.1935: Musvågevej 6.st.th
1937-38: Hovedvangen 45.st
14.1.1939: P. Ibsensvej 25.3.th
15.8.1940: Egevangen 26.st
FKT 1940: Egevang 26.st.tv (villa). Ovnsætter - kakkelovne.
1.4.1941: Nebbegaardsbakken 30.1
Midlertidigt ophold i Tyskland 15.1-9.6.1941
23.1.1942: Frederikssundsvej 122.3
21.6.1942: Løgstørgade 19.4.th
15.6.1943: Frederikssundsvej 68G.4.tv (hos Jensen)
Ved død: Løgstørgade 19.4.th

Udlært som ovnsætter i faderens forretning. Efter at være færdiguddanet i Tyskland blev han medindehaver af faderens virksomhed. Fik ansættelse som tolk på Dagmarhus, og var der spion for frihedsbevægelsen. Han var tilknyttet "Ringen" og blev dømt og uofficielt henrettet for spionage.
Illegal presse - "Hjemmefronten".
05-1944, Arresteret og dømt, henrettet i Ryvangen 21.2.1945

Fra Frihedsmuseet: Biografi
Ovnsætter, f. 24.2.1916 i København, d. 21.2.1945 i Ryvangen. Forældre: Ovnsætter Robert Andersen, f. 8.2.1883 i København, d. 1.7.1957 og hustru Ingeborg Andrea, f. 14.2.1880 i Karrebæk, d. 17.8.1942. Gift 14.1.1939 med Grethe Frederikke Sørensen, f. 11.2.1920, d. 28.4.1956. (Barn: Pige 27.6.1939).
Efter endt skolegang på Efterslægtens skole udlært som ovnsætter hos faderen. Var i sin ungdom tilknyttet DSU. Startede illegalt arbejde ved uddeling af antinazistiske tryksager til tyske soldater. Faderens virksomhed lå i umiddelbar nærhed af én af Gestapo indrettet bilcentral, og herved kom Erik Andersen i forbindelse med nogle tyskere, som skaffede ham ind på Dagmarhus som tolk. Forinden havde han knyttet kontakt med modstandsbevægelsen, så han kunne komme til at aflevere eventuelle oplysninger fra Dagmarhus. Ved ansættelse i kartoteket lykkedes det ham igennem et par måneder, under stor fare og under sine egne landsmænds mistanke, at videregive mange værdifulde oplysninger til journalist ved Nationaltidende, Niels Jørgensen, som var leder af blad- og sabotageorganisationen, „Hjemmefronten". Han rapporterede, hvordan arresterede kammerater klarede forhørene og advarede mod razziaer. Ved en bestemt lejlighed reddede han en halv snes kammerater fra arrestation. På grundlag af angivelser blev „Hjemmefronten" rullet op i april-maj 1944. Kort efter arresteredes Erik Gerhard Andersen. Han indsattes i Vestre Fængsel og dømtes til døden 16.9.1944.

Henrettet i Ryvangen den 21.2.1945.

Fra Frihedsmuseet:
Notater
Fra 05.1944, Arresteret og dømt, henrettet i Ryvangen 21.2.1945
01.1944 til 30.05.1944, anholdt ved slutdato, dødsdømt og henrettet.
Henrettet af tyskerne
Lokalitet: København
Organisationstilknytning: Hjemmefronten / Ringen
Modstandsaktivitet:
Almen illegal aktivitet - Tolk på Dagmarhus, hvor han arbejder imod tyskerne
Efterretning - Arbejdede som tolk på Dagmarhus og videregav oplysninger til odstandsbevægelsen
Illegal presse - "Hjemmefronten"

Ved død: Gift, Løgstørgade 19.4.

Afskedsbrev:
21.2.1945
Kære far, kære allesammen.
Hermed det sidste brev fra mig. Har lige faaet besked om, hvad der venter mig. Jeg er fuldstændig rolig og klar og fortryder intet. Jeg haaber, at I tager det roligt og ikke falder sammen. Hele livet staar og falder jo ikke med mig.
Jeg vil ikke skrive til hver enkelt. Vil gøre det saa kort som muligt. Jeg beder dig takke alle, som hav været noget for mig - og du kan roligt sige, at jeg gaar det hele imøde med oprejst pande.
Kærlig hilsen til jer alle fra
jeres Erik.

Information 7.7.1945: 3 bisættelser i eftermiddag. ..... I morgen bisættes fra aulaen i Efterslægtens Skole den henrettede ovnsætter Erik Andersen, som blev skudt i Ryvangen 21. februar. ... Man har ialt fundet 202 faldne danske patrioter i Ryvangen. De vil enten få deres hvilested eller en mindeplade i Mindeparken derude.

Information 9.7.1945: Mindehøjtidelighed. På Efterslægtens skole afholdtes i går en mindehøjtidelighed over den 30-årige Erik Gerhard Andersen, der blev skudt af tyskerne den 21. febr. 1945. Erik Andersen var på Frihedsrådets foranledning blevet ansat på Dagmarhus sammen med journalist Niels Jørgensen. De blev begge arresteret i juni 1944, og medens Niels Jørgensen blev sendt til tysk koncentrationslejr, blev Erik Andersen dømt til døden og den 21. febr. 1945 faldt han for tyskernes kugler. Rådmand Ib Colbjørn var blandt gårsdagens talere, og han takkede denne unge socialdemokrat for hans arbejde i D.S.U. og for hans aldrig svigtende mod i det illegale arbejde. Erik Andersen efterlader sig hustru og en lille pige på 6 år, om hvem der samler sig dyb medfølelse.

Nationaltidende 9.7.1945: Gestapotolken, der var frihedskæmper. Smuk mindehøjtidelighed for Erik Andersen. I den store aula i Efterslægtselskabets Skole var der i går mindehøjtidelighed for frikæmper Erik G. Andersen, der døde den 21. februar.
Erik Andersen havde haft en udsat post som tolk for Gestapo. Han måtte tåle folks mistro.
Kun hans allernærmeste var klar over hans virkelige stilling. men netop ved sin forbindelse med selve Gestapos hovedkvarter lykkedes det ham at skaffe Frihedsbevægelsen uvurderlige oplysninger. Adskellige kan takke ham for at de idag har livet i behold.
Som et smukt symbol på, i hvor høj grad den afdøde var hævet over enhver mistanke og var værdsat af modstandsbevægelsen, blev et frihedskæmperarmbind lagt på hans kiste. Denne var hyllet i Dannebrog, og 6 Frihedskæmpere stod æresvagt.
I den smukt pyntede aula, hvortil der var sendt en mængde kranse og blomster, holdt rådmand Ib Kolbjørn en personlig mindetale. Erik Andersen var vokset op i et hjem, der var gennemtrængt af kærlighed til arbejderbevægelsens idealer. Han havde følt det som et kald at gå med i kampen mod nazismen.
Redaktør Niels Jørgensen, Nationaltidende, skildrede sit første møde med Erik Andersen og fremdrog minder om hans indsats i modstandsbevægelsen. Medens han sad fængslet i Vestre Fængsel, holdt Erik Andersen modet oppe ikke alene hos sig selv, men også hos sine medfanger. Han var ikke en mand af store ord, men i sine gerninger var han en helt.
En repræsentant fra D.S.U. bragte Erik Andersen en sidste hilsen fra kammeraterne.

Socialdemokraten 9.7.1945: Han kunne have reddet sig selv, men frelste andre fra døden. Gribende mindehøjtidelighed for den unge Erik Andersen, der blev henrettet af tyskerne. I den store sal i Efterslægtens Skole afholdtes i går en gribende mindehøjtidelighed over den unge Erik Andersen, der blev henrettet af tyskerne, og hvis lig blev fundet i Ryvangen. Ved den blomstersmykkede kiste stod kammerater fra modstandsbevægelsens Brønshøj-Bataillon æresvagt, og D.s.U.-faner og partiforenings-faner flankerede kisten og var opstillet langs salens vægge.
Efter at den store forsamling havde sunget "Det haver så nygeligen regnet" talte rådmand Ib Kolbjørn for at byde Erik Andersen det farvel, som ingen fik lov at sige ham, da han den 21. februar, segnede for den tyske henrettelseskommandos kugler i Ryvangen. Erik var blandt de forreste i kampen mod tyskerne: han påtog sig et hverv, der selv blandt hans nærmeste rejste spørgsmålet: Er Erik blevet nazist? Han gik ind i fjendens hule for at hente oplysninger, der blev til uvurderlig gavn for hans kammerater, og som krævede den største indsats fra ham. Erik havde et følsomt sind, men holdt humøret oppe i de mange måneder under fængselsopholdet, og selv efter at dødsdommen var afsagt over ham, og han ikke vidste hvad dag den blev fuldbyrdet. Kolbjørn skildrede Erik Andersens kærlige omsorg for hustruen og den 6-årige datter og hans trofasthed mod det gamle hjem og faderen, og sluttede med at hylde ham som en af de store, stærke mænd, hvis brændende hjerte aldrig gav plads for tvivl.
Redaktør Niels Jørgensen, der i modstandsbevægelsen kom i nært samarbejde med Erik Andersen, fortalte om hans opofrende arbejde for kammeraterne. da myndighederne spurgte om det var rigtigt, at Erik, der var tolk på Dagmarhus, var god nok, svarede Niels Jørgensen: "Ja han var god nok, han var bedre end nogen af os". Han kunne have reddet sit liv ved at sige hvad han vidste. I stedet reddede han mange andres liv.
Endelig bragte Alfr. Petersen en sidste hilsen fra gamle kammerater i D.s.U. Lygten og Brønshøj afdelinger. Händels Largo tonede ud i rummet, og til sangen "Altid frejdig" førtes kisten til den ventende rustvogn, der kørte den til Bispebjerg Kirkegård, hvor begravelsen fandt sted.

Socialdemokraten 20.8.1945: Frihedskampens ofre. Men foruden disse kammerater fra Rigsdagsgruppe og Hovedbestyrelse har vi dennegang endnu en lang række døde at mindes. Det er dem, der under Danmarks frihedskamp faldt som ofre for de tyske undertrykkere eller deres "danske" medhjælpere. jeg nævner navnene på dem af de faldne, om hvem vi indtil nu har kunnet skaffe oplyst, at de var medlemmer af det danske Socialdemokrati: ....... Erik Andersen, Nebbegårdsbakken, København. Ansat på Dagmarhus". I Frihedsbevægelsens tjeneste. Henrettet.

Information 28.8.1945: De 106, som Danmark i morgen følger til graven: De 106 landsmænd, som i morgen stedes til hvile i Ryvangen, får den skønneste begravelse, som man kan give dem. Et helt folk vil - om ikke bogstaveligt, så i tankerne - følge dem på deres sidste rejse. Enhver, der har begrebet, at de døde, for at vi andre kunne leve, vil i de to minuters stilhed fra kl. 12 bøje sit hoved i oprigtig sorg og sende en stille tak både til de 106 og til mange andre kammerater, som faldt i kampen.
Vi bringer her kortfattede oplysninger om de 106, der skal jordfæstes i Ryvengen:
bl.a.: Andersen, Erik Gerhard, født 28.5.1908 (NB! forkert) i København, ovnsætter. Spion i Shellhuset, hvor han arbejdede for modstandsbevægelsen og blev dræbt af Gestapo 21.2.1945.

  Dødsnotater:

Begravet i Ryvangen.

Erik blev gift med Grethe Frederikke Sørensen, datter af Johan Frederik Sørensen og Emmy Lisette Sabine Rasmussen, den 14. Jan. 1939 på Københavns Magistrat (Rådhuset), København, København. (Grethe Frederikke Sørensen blev født den 11. Feb. 1920 i Brønshøj Sogn, Bispebjerg-Brønshøj, København og døde den 29. Apr. 1956 i Husumvold Sogn, Bispebjerg-Brønshøj, København.)

  Parnotater:

Han: Ovnsætter, hun: Telefonistinde.